Find en forsvundet notesbog | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn notitieboek is kwijt.

   Min notesbog er væk.

   Mijn

   min

   notitieboek

   notesbog

   is kwijt

   er væk

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder "min" her. Det er et possessivt bestemmelsesord, som viser, hvem notesbogen hører til. Formen mijn ændrer sig ikke efter det ejede navns køn eller tal: mijn boek og mijn boeken bruger begge mijn. Eksempel: Mijn tas is hier. — "Min taske er her." notitieboek betyder "notesbog". Det er et sammensat navneord af notitie (notat) og boek (bog), men det bruges som ét ord. Flertalsformen er notitieboeken, hvor -en føjes til hele ordet. Eksempel: Het notitieboek ligt op tafel. — "Notesbogen ligger på bordet." is kwijt er den nederlandske konstruktion for, at noget er blevet væk eller ikke kan findes. is er tredje person ental i nutid af zijn (at være), og kwijt er et tillægsord med betydningen "væk" eller "bortkommet". Den faste kombination kwijt zijn bruges om en person eller ting, som ejeren ikke længere har eller kan finde. Kwijt er ikke det samme som weg i alle sammenhænge: weg betyder bredt "væk", mens kwijt især fremhæver, at noget er mistet eller savnet. Eksempel: Ik ben mijn sleutel kwijt. — "Jeg har mistet min nøgle." Her står kwijt efter ben, fordi konstruktionen er kwijt zijn. Tilsammen er Mijn notitieboek is kwijt. en konstatering af, at talerens notesbog er blevet væk eller ikke kan findes: "Min notesbog er væk."

2. Het ligt misschien op tafel.

   Den ligger måske på bordet.

   Het

   det; den omtalte ting

   ligt

   ligger

   misschien

   måske

   op

   på

   tafel

   bord

   Uddybende forklaring

   Het står her som et selvstændigt personligt pronomen i tredje person ental og henviser, med den givne kontekst, til notesbogen. På dansk bliver det naturligt til den, fordi dansk og nederlandsk ikke fordeler grammatisk køn helt ens. Eksempel: Het is nieuw. — “Den er ny.” ligt er nutidsformen af liggen i tredje person ental: liggen → ligt. Verbet bruges her om, at noget befinder sig et sted, ikke nødvendigvis om en handling, hvor nogen lægger noget ned. Eksempel: Het boek ligt hier. — “Bogen ligger her.” misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til et spørgsmål. Det står mellem verbet og stedleddet i denne sætning. Eksempel: Misschien ligt het daar. — “Måske ligger den der.” op er en præposition, der her angiver placering på en overflade. Eksempel: De pen ligt op de tafel. — “Pennen ligger på bordet.” tafel betyder “bord”. Formen i citatet er et enkelt substantiv uden en synlig bestemt artikel; i forbindelsen op tafel kan dansk alligevel naturligt bruge den bestemte form “på bordet”, sådan som oversættelsen gør. Sætningen bygges således: Het (“den”) + ligt (“ligger”) + misschien (“måske”) + op tafel (“på bordet”). Samlet betyder den: “Den ligger måske på bordet.” Mønstret Het ligt misschien op ... kan genbruges ved at udskifte stedet, for eksempel Het ligt misschien onder de stoel. — “Den ligger måske under stolen.”

3. Ik heb daar al gekeken.

   Jeg har allerede kigget der.

   Ik heb

   jeg har

   daar

   der

   al

   allerede

   gekeken

   kigget

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og danner sammen med gekeken en perfektumkonstruktion. heb er nutidsformen af hebben i første person ental: ik heb, jij hebt, men hij/zij heeft. I denne konstruktion står hjælpeverbet på anden plads i hovedsætningen, mens perfektums participium kommer til sidst. daar betyder “der” og peger på et sted. Det er et stedadverbium; det angiver altså placeringen, men selve sætningen identificerer ikke nærmere, hvilket sted der menes. I en anden sætning kan hier betyde “her” som kontrast til daar. al betyder “allerede”. Det viser, at handlingen var udført på det relevante tidspunkt. Det er ikke det samme som nog, der normalt betyder “endnu” eller “stadig” og derfor giver en anden tidsmæssig betydning. gekeken er perfektums participium af kijken, “at kigge/se”. Den uregelmæssige form skal læres som kijken – keek – gekeken: infinitiv, datidsform og perfektums participium. Med hebben bliver konstruktionen hebben gekeken, “har kigget”. Eksempel: Zij heeft naar buiten gekeken. — “Hun har kigget udenfor.” Samlet følger sætningen mønstret subjekt + hebben i nutid + sted + al + perfektums participium: Ik heb daar al gekeken. Det betyder “Jeg har allerede kigget der.”

4. Kijk onder je blauwe tas.

   Kig under din blå taske.

   Kijk

   kig

   onder

   under

   je

   din

   blauwe

   blå

   tas

   taske

   Uddybende forklaring

   Kijk er imperativformen af kijken (at kigge). Den bruges her som en opfordring til én person; subjektet er udeladt, som det ofte er i en nederlandsk imperativ. Eksempel: Kijk hier! — Kig her! onder betyder “under” og angiver placering. Det står her foran den nominale gruppe, der beskriver, hvad noget skal være under. Eksempel: De bal ligt onder de stoel. — Bolden ligger under stolen. je betyder her “din” og er et besiddende ord foran tas. Formen je kan også være et personligt pronomen med betydningen “du”, men i denne placering viser den ejerskab. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. blauwe betyder “blå” og beskriver tas. Grundformen er blauw; foran et substantiv får adjektivet her formen blauwe. Eksempel: een blauwe fiets — en blå cykel. tas betyder “taske”. Det er entalsformen; flertalsformen er tassen. I denne sætning står ordet efter je og blauwe som det navneord, der betegner genstanden. Samlet består sætningen af imperativen Kijk, placeringsordet onder og gruppen je blauwe tas — “din blå taske”. Hele betydningen er derfor: “Kig under din blå taske.”

5. Ik heb het onder de tas gevonden.

   Jeg fandt den under tasken.

   Ik heb

   jeg har

   het

   den

   onder

   under

   tas

   taske

   gevonden

   fundet

   Uddybende forklaring

   Ik heb står først og danner sammen med gevonden en fortidskonstruktion. heb er nutidsformen af hebben for ik; alene betyder den “har”, men her fungerer den som hjælpeverbum. Mønstret er ik heb + perfektum participium, som bruges om en afsluttet handling. het er her et objektpronomen med betydningen “den/det” i den faste oversættelse. Formen het viser ikke i sig selv, hvad referenten er; den konkrete referent er ikke navngivet i denne sætning. Som artikel foran et navneord kan het have en anden funktion, men her står det selvstændigt som genstandsled. onder betyder “under” og angiver en rumlig placering. Det kan bruges i mønstret onder + nominalled, for eksempel: De sleutel ligt onder de stoel. — “Nøglen ligger under stolen.” tas betyder “taske”. I den observerede form står det efter de: de tas. tas er grundformen. Flertal dannes her med tassen: de tas betyder “tasken”, mens de tassen betyder “taskerne”. Det er altså især substantivets form, der viser forskellen; artiklen er de i begge udtryk. gevonden er perfektum participium af vinden (“finde”). Sammen med heb udtrykker det den afsluttede handling: vinden → gevonden. Det er gevonden, ikke tas, der bærer denne verbale form. Et eksempel er: Ik heb mijn boek gevonden. — “Jeg har fundet min bog.” Samlet bliver Ik heb + het + onder de tas + gevonden til: “Jeg fandt den under tasken.” På nederlandsk placeres hjælpeverbet tidligt i denne hovedsætning, mens perfektum participiet gevonden står til sidst. onder de tas angiver, hvor den blev fundet.

6. Doe het nu in je rugzak.

   Læg den i din rygsæk nu.

   Doe

   læg; gør

   het

   den

   nu

   nu

   in

   i

   je

   din

   rugzak

   rygsæk

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af doen og betyder her “læg”. Imperativ bruges til en direkte opfordring eller besked. Grundformen er doen; i nutid ses for eksempel ik doe = “jeg gør”. Eksempel: Doe de deur dicht. = “Luk døren.” het er et personligt pronomen, som her står som genstand for handlingen og i den faste oversættelse gengives som “den”. Formen het bruges også som bestemt artikel foran intetkønsord, men her står den selvstændigt og erstatter noget, der skal lægges. Den konkrete genstand er ikke navngivet i den givne sætning. nu betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan normalt placeres tæt på den handling, hvis tidspunkt fremhæves. Eksempel: Ik kom nu. = “Jeg kommer nu.” in betyder “i” og markerer her, at noget placeres inde i et rum eller en beholder. Ved bevægelse ind i noget bruges in altså til placeringen, mens den efterfølgende situation også kan beskrives med in: Het boek ligt in de tas. = “Bogen ligger i tasken.” je betyder her “din” og er den uformelle possessive form, der knytter rygsækken til den person, der tiltales. Den samme form kan også betyde “du” i andre grammatiske funktioner; funktionen bestemmes af dens placering og rolle i sætningen. Den possessive form ændres ikke efter køn eller tal på det ejede substantiv: je tas = “din taske” og je rugzak = “din rygsæk”. rugzak er substantivet “rygsæk”. Det er et sammensat nederlandsk ord: rug betyder “ryg”, og zak betyder “sæk”, men som helhed betegner rugzak en rygsæk. Flertal er rugzakken. Eksempel: Mijn rugzak is zwaar. = “Min rygsæk er tung.” Sammen bliver Doe het til “læg den”, in je rugzak til “i din rygsæk”, og nu angiver tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Læg den i din rygsæk nu.”

7. Ik bewaar het in het voorvak.

   Jeg vil opbevare den i forlommen.

   Ik

   jeg

   bewaar

   opbevarer

   het

   den

   in

   i

   voorvak

   forlomme

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske personlige form for første person ental. Den viser her den talende som den, der opbevarer noget. bewaar kommer fra verbet bewaren, “at opbevare” eller “at gemme”. Formen er nutid, første person ental: ik bewaar. Den samme nutidsform kan i en passende sammenhæng også tale om en nær eller planlagt fremtid; her gengiver den faste oversættelse handlingen som “vil opbevare”. Eksempel: Ik bewaar de sleutel hier. — “Jeg opbevarer nøglen her.” Det første het er et personligt stedord i neutrum ental og fungerer som genstandsled til bewaar. Det svarer her til “den” i oversættelsen, men den konkrete genstand er ikke navngivet i den faste sætning. Forveksl det med det senere het i het voorvak: dér er het en bestemt artikel, ikke et stedord. in betyder “i” og angiver placering inde i et rum eller en beholder. Eksempel: De pen ligt in de tas. — “Pennen ligger i tasken.” voorvak betyder “forlomme” eller “forreste rum”. Det er et sammensat navneord: voor betyder “forreste/foran”, og vak betyder “rum” eller “lomme” i for eksempel en taske. Formen er ental; flertallet er vakken. I den fulde gruppe het voorvak står den bestemte artikel het foran dette neutrale navneord. Sætningen bygges således op: Ik er den handlende, bewaar udtrykker at opbevare, het er den genstand, der opbevares, og in het voorvak angiver placeringen. Samlet betyder Ik bewaar het in het voorvak. “Jeg vil opbevare den i forlommen.”

8. Gebruik het hoofdvak, zodat je het makkelijk kunt vinden.

   Brug hovedlommen, så den er nem at finde.

   Gebruik

   brug

   het hoofdvak

   hovedlommen

   zodat

   så

   je … kunt

   du kan

   makkelijk

   nemt

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af gebruiken (“at bruge”). Imperativen bruges til en direkte opfordring eller instruktion. Eksempel: Gebruik deze sleutel. — “Brug denne nøgle.” het hoofdvak betyder her “hovedlommen”. hoofd bidrager med betydningen “hoved-” eller “primær”, og vak betyder “rum” eller “lomme”; sammen danner de et sammensat navneord. Artiklen het hører til dette ord: het vak, het hoofdvak. Eksempel: Het hoofdvak is groot. — “Hovedlommen er stor.” zodat indleder en ledsætning, der angiver en tilsigtet følge eller et formål: “så” eller “sådan at”. Her forklarer ledsætningen, hvad brugen af hovedlommen gør muligt. je betyder “du” i denne sammenhæng. Det er den uformelle andenpersonsform; den formelle form er normalt u. Her står je sammen med kunt i je kunt, “du kan”. kunt er en bøjet form af modalverbet kunnen, “at kunne”. je kunt betyder “du kan”. Efter zodat står det finitte verbum senere i ledsætningen: zodat je het makkelijk kunt vinden. makkelijk betyder her “nemt” eller “let” og fungerer adverbielt: det beskriver, hvordan man kan udføre det at finde. Som adjektiv kan ordet også beskrive et navneord: een makkelijke taak — “en nem opgave”. vinden er infinitiven af vinden, “at finde”. Efter modalverbet kunnen står det andet verbum i infinitiv: je kunt vinden — “du kan finde”. het er objektet for vinden; sammenhængen og den faste oversættelse identificerer her het som hovedlommen, altså det, man skal kunne finde. Samlet består sætningen af instruktionen Gebruik het hoofdvak — “Brug hovedlommen” — og ledsætningen zodat je het makkelijk kunt vinden — “så du nemt kan finde den”. Den faste samlede betydning er: “Brug hovedlommen, så den er nem at finde.”