Frisk luft i pausen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik voel me moe aan mijn bureau.

   Jeg føler mig træt ved mit skrivebord.

   Ik

   jeg

   voel

   føler

   me

   mig

   moe

   træt

   aan

   ved

   mijn

   mit

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså talerens egen reference. I denne sætning er det subjektet: den person, der føler sig træt. voel er nutidsformen af voelen (“at føle”). Formen voel bruges med ik; sammenlign ik voel (“jeg føler”) og jij voelt (“du føler”). me betyder her “mig” og er den ubetonede objektsform af første persons pronomen. Sammen med voel viser det, at den, der føler noget, også selv er den, der oplever tilstanden: Ik voel me ... betyder “Jeg føler mig ...”. Den betonede form er mij, men me er den almindelige form i denne konstruktion. moe betyder “træt”. Det er et beskrivende adjektiv, som her står efter voel me og beskriver talerens tilstand. Eksempel: Ik ben moe. — “Jeg er træt.” aan betyder her “ved” eller “på”, når en person befinder sig ved et bord eller en arbejdsplads. Betydningen afhænger af den efterfølgende stedangivelse; det er ikke altid det samme som dansk ved i andre sammenhænge. mijn betyder “mit” i den faste oversættelse og er et ejestedord for første person ental. Det angiver, at skrivebordet tilhører eller er knyttet til taleren. mijn har samme form foran ental og flertal, for eksempel mijn bureau og mijn bureaus. bureau betyder her “skrivebord”. Det er et navneord; i nederlandsk er det et intetkønsord med bestemt artikel het: het bureau. I andre sammenhænge kan bureau også betegne et kontor eller en virksomhed, men stedbetydningen i denne sætning og den faste oversættelse er “skrivebord”. Samlet bygges sætningen sådan op: Ik voel me moe — “Jeg føler mig træt” — efterfulgt af stedleddet aan mijn bureau — “ved mit skrivebord”. Hele betydningen er derfor: “Jeg føler mig træt ved mit skrivebord.”

2. Laten we het raam even openen.

   Lad os åbne vinduet et øjeblik.

   Laten we

   lad os

   raam

   vindue

   even

   et øjeblik; lige

   openen

   åbne

   Uddybende forklaring

   Laten we er den faste nederlandske konstruktion for et forslag, svarende til “lad os”. Den efterfølges af et verbum i infinitiv: Laten we openen = “lad os åbne”. Det er ikke et udsagn om, at taleren åbner alene; konstruktionen retter forslaget mod taleren og mindst én anden person. raam betyder “vindue”. I den samlede sætning står det som het raam, altså “vinduet”; het er den bestemte artikel, mens raam er selve navneordet. Flertalsformen er ramen: de ramen = “vinduerne”. even gør forslaget kortvarigt eller let i tonen. Her passer betydningen “et øjeblik” med oversættelsen, men i andre sammenhænge kan even også betyde “lige” uden at angive en præcis tidslængde. Eksempel: Wacht even. — “Vent lige.” openen er infinitiven “at åbne”. Den bruges efter laten we uden en særlig personendelse. En nyttig kontrast er sluiten = “at lukke”: Laten we het raam sluiten. — “Lad os lukke vinduet.” Samlet består ytringen af forslagskonstruktionen Laten we, infinitiven openen, genstanden het raam og det kortvarige adverbium even: “Lad os åbne vinduet et øjeblik.”

3. Ik heb wat frisse lucht nodig.

   Jeg har brug for lidt frisk luft.

   Ik heb

   jeg har

   wat

   lidt/noget

   frisse

   frisk

   lucht

   luft

   nodig

   nødvendig

   Uddybende forklaring

   Ik heb er en fast konstruktion med subjektet ik og verbet heb, første person ental af hebben (»at have«). Her indleder den mønstret ik heb ... nodig, som på nederlandsk betyder »jeg har brug for ...«. wat betyder her »lidt« eller »noget« i en ubestemt mængde. Det angiver ikke en præcis mængde. Et genbrugeligt eksempel er: Ik wil wat water. — »Jeg vil gerne have lidt vand.« frisse er den attributive form af adjektivet fris (»frisk«). Den står foran substantivet lucht og får her endelsen -e: fris → frisse. I denne konstruktion beskriver den luften som frisk; den er ikke en del af verbalkonstruktionen nodig hebben. lucht betyder »luft«. Det er et substantiv med bestemt form de lucht; i den faste sætning er det ubestemt og står uden artikel efter mængdeordet wat. Et kort eksempel er: De lucht is fris. — »Luften er frisk.« nodig betyder her »nødvendig« eller, sammen med hebben, »brug for«. Mønstret iets nodig hebben betyder »at have brug for noget«. I sætningen står nodig efter det, man har brug for, hvilket er typisk for dette mønster. Eksempel: Ik heb rust nodig. — »Jeg har brug for hvile.« Samlet består sætningen af Ik heb + wat frisse lucht + nodig: »Jeg har brug for lidt frisk luft.« Mønstret kan genbruges med andre ting, for eksempel Ik heb tijd nodig. — »Jeg har brug for tid.«

4. De lucht buiten voelt koel aan.

   Luften udenfor føles kølig.

   lucht

   luft

   buiten

   udenfor

   koel

   kølig

   voelt … aan

   føles

   Uddybende forklaring

   lucht betyder her “luft”. Grundformen er lucht, og det er et navneord med artiklen de: de lucht. Ordet kan også betyde “himmel” i andre sammenhænge, men her viser oversættelsen og sammenhængen betydningen “luft”. Eksempel: Ik heb frisse lucht nodig. — “Jeg har brug for frisk luft.” buiten betyder “udenfor” og fungerer her som et adverbium, der angiver, hvor luften er: luften udenfor. Det kan også bruges i andre konstruktioner, for eksempel buiten het huis — “uden for huset”. koel er et beskrivende tillægsord og betyder “kølig” i denne sætning. Grundformen er koel; sammenligningen er koeler (“køligere”), og superlativformen er koelst (“køligst”). Eksempel: De kamer is koel. — “Værelset er køligt.” voelt og aan hører sammen i den adskillelige konstruktion aanvoelen: at føles eller opleves som. I den faste sætning står verbet som voelt før partiklen aan. voelt er nutidsformen af voelen for tredjeperson ental, fordi subjektet er de lucht. Konstruktionen beskriver, hvordan noget opleves, mens koel beskriver oplevelsen: Het water voelt koud aan. — “Vandet føles koldt.” Samlet bliver De lucht (“luften”) + buiten (“udenfor”) + voelt ... aan (“føles”) + koel (“kølig”) til: “Luften udenfor føles kølig.”

5. Kunnen we bij het raam rusten?

   Kan vi hvile ved vinduet?

   Kunnen we

   kan vi

   bij

   ved

   raam

   vindue

   rusten

   hvile

   Uddybende forklaring

   Kunnen we betyder her "kan vi" og danner begyndelsen på et ja/nej-spørgsmål. kunnen er infinitiven af kunnen, et modalverbum med betydningen "kunne/at være i stand til"; i nutid hedder det for eksempel we kunnen (vi kan), mens kunnen we har verbet foran subjektet, fordi det er et spørgsmål. Modalverbet står sammen med infinitiven rusten: kunnen ... rusten = "kunne hvile". Eksempel: Kunnen we wachten? — "Kan vi vente?" bij betyder "ved" i betydningen nær eller ved siden af et sted eller en genstand. Det er en præposition, som her forbinder placeringen med het raam. Eksempel: We zitten bij de deur. — "Vi sidder ved døren." raam betyder "vindue". Det er et intetkønsord, og i den faste ytring står det med den bestemte artikel het: het raam = "vinduet". Flertalsformen er ramen, som bruger de: de ramen = "vinduerne". Den observerede form raam er altså ental; artiklen het foran ordet markerer den bestemte form i denne ytring. rusten betyder "hvile". Det er infinitiven, og efter modalverbet kunnen bruges netop infinitiven uden te: kunnen rusten. Nutidsformen for "vi hviler" er we rusten, men efter kunnen forbliver rusten uændret som infinitiv. Eksempel: We kunnen binnen rusten. — "Vi kan hvile indenfor." Samlet bliver Kunnen we + bij het raam + rusten til: "Kan vi hvile ved vinduet?". Spørgsmålet spørger om muligheden eller tilladelsen til, at vi hviler på dette sted; den konkrete placering er ved vinduet.

6. We kunnen hier een korte pauze nemen.

   Vi kan holde en kort pause her.

   We kunnen

   vi kan

   hier

   her

   korte

   kort

   pauze

   pause

   nemen

   holde (en pause)

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. kunnen er nutidsformen af det modale verbum kunnen i konstruktionen med we; det udtrykker mulighed eller evne. Et modalverbum står typisk på andenpladsen i en hovedsætning, mens det andet verbum står i infinitiv senere i sætningen. Eksempel: We kunnen hier wachten. — “Vi kan vente her.” hier betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedadverbium og bøjes ikke efter person eller tal. korte betyder “kort” i betydningen kortvarig. Grundformen er kort; i een korte pauze får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran substantivet pauze, som er et fælles køn-ord (de pauze). Den ubestemte artikel een angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: een korte wandeling — “en kort gåtur.” pauze betyder “pause”. Det er et substantiv: de pauze. Et nyttigt mønster er een pauze — “en pause”. nemen er infinitiven af nemen og betyder grundlæggende “tage”. Sammen med een pauze danner det den almindelige konstruktion een pauze nemen, som betyder “holde en pause”. Her står infinitiven efter modalverbet kunnen: kunnen ... nemen. Samlet bliver strukturen We kunnen + stedangivelsen hier + een korte pauze + infinitiven nemen: “Vi kan holde en kort pause her.” Sætningen udtrykker en mulighed for deltagerne “vi” og placerer pausen her.

7. Ik voel me nu minder moe.

   Jeg føler mig mindre træt nu.

   Ik

   jeg

   voel

   føler

   me

   mig

   nu

   nu

   minder

   mindre

   moe

   træt

   Uddybende forklaring

   Ik er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det bruges som subjekt, altså den person, der oplever tilstanden i sætningen. Sammenlign med jij (“du”) i et eksempel som Jij bent moe — “Du er træt.” voel er nutidsformen af verbet voelen (“at føle”) sammen med ik. I nederlandsk fjernes -en normalt fra verbets grundform i denne form: voelen → ik voel. Her bruges verbet i den faste refleksive konstruktion zich voelen (“at føle sig”); med første person bliver zich til me. me betyder her “mig” og er den refleksive form, der hører sammen med subjektet ik. Ik voel me ... svarer derfor til “jeg føler mig ...”. Formen ændres efter personen, for eksempel jij voelt je (“du føler dig”) og hij voelt zich (“han føler sig”). nu betyder “nu” og placerer følelsen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå andre steder i en nederlandsk sætning, men her står det efter me og før sammenligningen minder moe. minder betyder “mindre” eller “i mindre grad”. Det bruges til at sammenligne en grad med en anden: minder moe betyder “mindre træt”. Det modsatte i denne betydning er meer (“mere”), som i meer moe — “mere træt”. moe betyder “træt” og beskriver den tilstand, som subjektet føler sig i. Det står efter voel me, fordi zich voelen kan efterfølges af et beskrivende ord: Ik voel me ziek — “Jeg føler mig syg.” I den faste sætning kombineres moe med minder, så graden af træthed er lavere end før eller end ved et sammenligningspunkt. Hele utterancen bygges således op som Ik voel me (“jeg føler mig”) + nu (“nu”) + minder moe (“mindre træt”). Den samlede betydning er: “Jeg føler mig mindre træt nu.”

8. Laten we straks weer aan het werk gaan.

   Lad os snart gå tilbage til arbejdet.

   Laten we

   lad os

   straks

   snart

   weer

   igen

   werk

   arbejde

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion til et forslag, svarende til “lad os …”. Efter konstruktionen står det næste verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” straks betyder her “snart” eller “om lidt”: tidspunktet ligger tæt på taletidspunktet, men ordet angiver ikke et bestemt klokkeslæt. Eksempel: Ik kom straks. — “Jeg kommer om lidt.” weer betyder “igen” og viser, at handlingen gentages eller genoptages. Her bidrager det sammen med resten af sætningen til betydningen “tilbage” i den faste danske oversættelse. Det er ikke selve verbet gaan, der betyder “igen”. Eksempel: We werken weer. — “Vi arbejder igen.” werk er substantivet “arbejde”. Det står med artiklen het: het werk. I udtrykket aan het werk betegner det arbejdet eller det at være i gang med at arbejde, ikke nødvendigvis et bestemt arbejdssted. gaan er infinitiven, altså grundformen, med betydningen “gå”. De relevante former er ik ga og we gaan i nutid, ging i ental og gingen i flertal i datid, samt participiet gegaan, som bruges i perfektum sammen med et hjælpeverbum. Her står infinitiven efter Laten we og indgår i aan het werk gaan, “gå i gang med arbejdet”. Sammen med weer kan helheden i denne kontekst forstås som at gå tilbage til arbejdet. Samlet følger sætningen mønstret Laten we + tidsudtryk + weer + aan het werk gaan: “Lad os snart igen gå i gang med arbejdet.” weer markerer genoptagelsen, mens straks placerer den på et nært tidspunkt. Derfor er den faste oversættelse naturligt: “Lad os snart gå tilbage til arbejdet.”