En kort skærmpause for trætte øjne | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn ogen zijn moe.

   Mine øjne er trætte.

   Mijn

   mine

   ogen

   øjne

   zijn

   er

   moe

   træt

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her “mine” og står foran substantivet ogen. Det er den nederlandske possessive form for første person ental; den bruges både foran ental og flertal: mijn boek = “min bog”, mijn boeken = “mine bøger”. ogen betyder “øjne”. Det er flertalsformen af oog = “øje”; formen ændrer altså også vokal: oog → ogen. Eksempel: Mijn oog is rood. = “Mit øje er rødt.” zijn er her nutidsformen af zijn = “at være” med det flertallige subjekt mijn ogen. Andre nutidsformer er ik ben = “jeg er” og hij/zij is = “han/hun er”; med wij, jullie eller zij bruges zijn. moe betyder her “træt”. Det står efter zijn og beskriver subjektet. Som prædikativt adjektiv får moe ikke en særlig flertalsform i denne sætning. Eksempel: Mijn ogen zijn rood. = “Mine øjne er røde.” Samlet danner Mijn ogen subjektet “mine øjne”, zijn betyder “er”, og moe beskriver øjnenes tilstand. Hele sætningen betyder derfor: “Mine øjne er trætte.”

2. Neem een korte pauze van het scherm.

   Tag en kort pause fra skærmen.

   Neem

   tag

   korte

   kort

   pauze

   pause

   scherm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen («at tage»). Formen bruges her til en direkte, men naturlig opfordring til den, man taler til: Neem ... = «Tag ...». I en anden sammenhæng kan nemen bøjes, fx ik neem («jeg tager») og hij neemt («han tager»); neem er den form, der ses i denne opfordring. korte betyder «kort» her og beskriver pauze. Grundformen er kort; foran dette navneord står den bøjede form korte. I een korte pauze har adjektivet altså endelsen -e. Et eksempel er een lange pauze — «en lang pause». pauze er et navneord, «pause». Det står her efter een i udtrykket een korte pauze, som betyder «en kort pause». pauze har fælleskøn i nederlandsk og bruges derfor med de i bestemt form: de pauze («pausen»). een angiver her en ikke nærmere bestemt pause; det er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. scherm betyder «skærm». I den faste formulering står det som het scherm («skærmen»), og van het scherm betyder «fra skærmen». scherm har intetkøn og får derfor artiklen het i bestemt form; dette er en egenskab ved navneordets grammatiske køn, ikke en betydning af selve ordet. Samlet er Neem een korte pauze van het scherm. en opfordring: «Tag en kort pause fra skærmen.» Neem angiver opfordringen, een korte pauze det, man skal tage, og van het scherm angiver, hvad pausen skal være fra.

3. Hoe lang moet ik wegkijken?

   Hvor længe skal jeg kigge væk?

   Hoe lang

   Hvor længe

   moet ik

   skal jeg

   wegkijken

   kigge væk

   Uddybende forklaring

   Hoe lang spørger til varighed: “hvor længe”. Det er ikke det samme som hoe ver, der spørger til afstand. Eksempel: Hoe lang duurt de pauze? — “Hvor længe varer pausen?” moet ik består af modalverbet moeten og subjektet ik. moet er den bøjede form af moeten i nutid med ik (og også med hij/zij/het); med wij/jullie/zij bruges moeten. I et spørgsmål står det bøjede verbum før subjektet: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” Her udtrykker moet nødvendighed eller det, der forventes, ikke en fortid. wegkijken betyder “at kigge væk”. Det er et separabelt verbum: uden et modalverbum kan man sige Ik kijk weg — “Jeg kigger væk”, hvor weg står efter det bøjede verbum. Efter moeten står infinitiven samlet som wegkijken: Ik moet wegkijken — “Jeg skal kigge væk.” Hele spørgsmålet bygges sådan: Hoe lang + moet ik + infinitiven wegkijken. Det betyder derfor: “Hvor længe skal jeg kigge væk?”

4. Kijk een minuut weg.

   Kig væk i et minut.

   Kijk … weg

   kig væk

   minuut

   minut

   Uddybende forklaring

   Kijk … weg er en imperativisk konstruktion: Kijk er imperativ af kijken («at kigge»), og weg angiver retningen væk. Sammen betyder de her «kig væk». Imperativen bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke udtrykt. Et genbrugeligt eksempel er: Kijk weg. — «Kig væk.» minuut er substantivet «minut». Flertalsformen er minuten, mens entalsformen står her, fordi tidsudtrykket angiver ét minut. I een minuut er een den ubestemte artikel; den fungerer ikke i sig selv som en særskilt grammatisk angivelse af tallet, men hele tidsudtrykket betyder «et minut». Hele ytringen samler imperativen Kijk … weg med tidsudtrykket een minuut: «Kig væk i et minut.» Kijk kommer først, og weg hører sammen med verbet som retningsangivelse; een minuut angiver, hvor længe opfordringen skal følges.

5. Ik kan wat water drinken terwijl ik rust.

   Jeg kan drikke lidt vand, mens jeg hviler.

   Ik kan

   jeg kan

   wat

   lidt

   water

   vand

   drinken

   drikke

   terwijl

   mens

   rust

   hviler

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. kan er nutidsformen af modalverbet kunnen for ik; det udtrykker mulighed eller evne og står sammen med et infinitiv bagefter. Mønster: Ik kan + infinitiv. Eksempel: Ik kan lezen. — “Jeg kan læse.” wat betyder her “lidt” eller “noget” i betydningen en ubestemt, lille mængde. Det angiver ikke et præcist antal. I andre sammenhænge kan wat også betyde “hvad”, men ikke i denne nominale brug foran water. water betyder “vand”. Det er et masseord, så en ubestemt mængde kan udtrykkes med wat water, “lidt vand”. Eksempel: Ik drink water. — “Jeg drikker vand.” drinken betyder “at drikke”. Det er infinitiven, som bruges efter modalverbet kan: kan drinken — “kan drikke”. Nutidsformen uden modalverbum er for eksempel ik drink — “jeg drikker”. terwijl betyder “mens” og indleder en ledsætning, der angiver, at to handlinger foregår samtidig. Mønster: terwijl + ledsætning. Eksempel: Ik lees terwijl ik wacht. — “Jeg læser, mens jeg venter.” rust betyder her “hviler”. Den konkrete form er første person ental i nutid af rusten (“at hvile”): ik rust. I den ledsætning, der indledes med terwijl, står det finitte verbum til sidst: terwijl ik rust — “mens jeg hviler”. Samlet består sætningen af muligheden Ik kan, handlingen drinken og genstanden wat water, efterfulgt af den samtidige ledsætning terwijl ik rust. Den samlede betydning er derfor: “Jeg kan drikke lidt vand, mens jeg hviler.”

6. Dat zou je ogen goed moeten doen.

   Det burde hjælpe dine øjne med at få det bedre.

   Dat

   det

   zou

   ville

   je

   dine

   ogen

   øjne

   goed

   godt

   moeten

   skulle / være nødt til

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Dat er her et demonstrativt pronomen med betydningen »det«. Det står som sætningens subjekt, men den konkrete reference er ikke angivet i den faste sætning. Eksempel: Dat is goed. – »Det er godt.« zou er en bøjet form af zullen. Formen bruges blandt andet til at udtrykke noget hypotetisk, forventet eller forsigtigt vurderet og svarer her til »ville«. Sammen med moeten indgår den i mønsteret zou ... moeten, som i denne sætning betyder »burde«. Eksempel: Dat zou helpen. – »Det ville hjælpe.« je fungerer her som possessivt bestemmelsesord foran ogen og betyder »dine«. Formen er den samme uanset ejers person og tal i denne brug. Den kan også være et personligt pronomen i andre positioner. Eksempel: Ik zie je. – »Jeg ser dig.« ogen betyder »øjne« og er flertal af oog – »øje«. Det er en uregelmæssig flertalsform. Eksempel: Mijn ogen zijn moe. – »Mine øjne er trætte.« goed betyder her »godt«. Det er formen af goed, der bruges adverbialt i forbindelsen iemand goed doen, hvor betydningen er »være godt for nogen« eller »hjælpe nogen«. Eksempel: Rust doet me goed. – »Hvile gør mig godt.« moeten er infinitiven af moeten. Uden den øvrige konstruktion betyder den typisk »skulle« eller »være nødt til«. Efter zou står den i infinitiv, og zou moeten udtrykker her »burde«. Eksempel: Je zou meer moeten slapen. – »Du burde sove mere.« doen er infinitiven af doen, »at gøre«. I forbindelsen iemand goed doen får den en idiomatisk betydning: »gøre godt for nogen« eller »hjælpe nogen«, ikke blot den bogstavelige betydning »gøre«. Eksempel: Deze thee doet haar goed. – »Denne te gør hende godt.« Sætningen bygges op sådan: Dat er subjektet, zou ... moeten udtrykker en forsigtig forventning eller anbefaling, je ogen angiver hvem der får gavn af virkningen, og goed doen betyder »gøre godt for«. Hele betydningen er: »Det burde hjælpe dine øjne med at få det bedre.«

7. Dan kan ik de taak afmaken.

   Så kan jeg gøre opgaven færdig.

   Dan

   så; derefter

   kan ik

   kan jeg

   taak

   opgave

   afmaken

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter denne handling til det, der kommer før: “så kan jeg …”. Det kan også bruges om et senere tidspunkt, men i denne sætning er den naturlige læsning den angivne følge eller næste handling. kan ik er en hovedsætningskonstruktion med verbet kan foran subjektet ik, fordi Dan står først. kan er nutidsformen af kunnen og udtrykker her mulighed eller evne: “kan”. Ordstillingen kan genbruges i mønsteret Dan kan ik … = “Så kan jeg …”. Uden det indledende Dan står subjektet normalt før verbet: Ik kan … = “Jeg kan …”. taak betyder “opgave”. Flertalsformen er taken, så een taak betyder “en opgave”, mens de taak betyder “opgaven”. I den faste sætning identificerer teksten ikke, hvilken bestemt opgave der er tale om; den siger blot, at jeg kan gøre opgaven færdig. afmaken betyder “gøre færdig” eller “afslutte”. Det er et separabelt nederlandsk verbum: i infinitiven står det samlet som afmaken, men i en hovedsætning kan af stå sidst, som i maak de taak af = “gør opgaven færdig”. Nutidsformen med ik er ik maak … af; i eksemplet Ik maak mijn werk af betyder det “Jeg gør mit arbejde færdigt”. Samlet betyder Dan kan ik de taak afmaken: “Så kan jeg gøre opgaven færdig.” Dan angiver forbindelsen til det foregående, kan ik siger, at taleren har mulighed for det, og de taak afmaken beskriver handlingen. Formen er neutral og kan bruges som en praktisk plan eller rækkefølgeangivelse.

8. Neem eerst de pauze en maak dan de taak af.

   Tag pausen først, og gør så opgaven færdig.

   Neem

   tag

   eerst

   først

   pauze

   pause

   maak … af

   gør færdig

   dan

   så

   taak

   opgave

   Uddybende forklaring

   Neem betyder her “tag” og er imperativ af nemen (“at tage”). Imperativ bruges til en direkte opfordring eller instruktion; subjektet er normalt underforstået som “du”. I en neutral instruktion kan man også se infinitiven nemen, fx Ik wil een pauze nemen. — “Jeg vil tage en pause.” eerst betyder “først” og angiver, at denne handling skal komme før den næste. Det er et tidsadverbium og kan genbruges i rækkefølgen eerst ..., dan ... — “først ..., så ...”. pauze betyder “pause”. Formen med de i de pauze er bestemt: der henvises til pausen som den relevante aktivitet eller periode i situationen. Et kort eksempel er Na de pauze beginnen we. — “Efter pausen begynder vi.” maak og af hører sammen i det adskillelige verbum afmaken, “at gøre færdig”. I imperativ står den bøjede verbalform maak først, mens partiklen af står senere i sætningen. maak er imperativformen af maken; i denne konstruktion er det maak, ikke af, der bærer verbets bøjning. Eksempel: Maak je werk af. — “Gør dit arbejde færdigt.” dan betyder her “så” og markerer det næste trin efter det første. Sammen med eerst danner det et nyttigt rækkefølgemønster: Eerst ..., dan ... — “Først ..., så ...”. taak betyder “opgave”. I de taak er substantivet bestemt med de. Eksempel: De taak is moeilijk. — “Opgaven er svær.” Samlet er strukturen Neem eerst de pauze (“tag pausen først”) efterfulgt af en maak dan de taak af (“og gør så opgaven færdig”). en forbinder de to instruktioner, mens eerst ... dan ... gør rækkefølgen tydelig: først pausen, derefter færdiggørelsen af opgaven. Den samlede betydning er derfor: “Tag pausen først, og gør så opgaven færdig.”