Tilbage på arbejde efter pausen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Voel je je klaar om weer te werken?

   Føler du dig klar til at arbejde igen?

   Voel

   føler

   je

   du

   je

   dig

   klaar

   klar

   om … te

   at …

   weer

   igen

   werken

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Voel er nutidsformen af voelen («at føle»). I spørgsmålet står verbet før subjektet, så rækkefølgen er Voel je; ved denne inversion har verbet formen voel uden -t. Sammenlign: Ik voel me beter. — «Jeg har det bedre.» Det første je er subjektet, altså den person, der føler. Det andet je er et refleksivt objekt: personen føler sig selv på den måde, som udtrykkes af klaar. I nederlandsk kan samme ubetonede form derfor både være «du» som subjekt og «dig» som refleksivt objekt. Den betonede refleksive form er jezelf, men den bruges ikke i denne sætning. Klaar er et beskrivende adjektiv med betydningen «klar» eller «parat». Her beskriver det personens tilstand: at være parat til en aktivitet. Eksempel: Ik ben klaar. — «Jeg er klar.» Om ... te danner her en konstruktion foran en infinitiv. De to dele hører sammen, selv om weer står imellem dem: om weer te werken. Mønstret klaar om te + infinitiv kan genbruges om at være parat til at gøre noget. Te werken betyder «at arbejde»; werken er infinitiven og betyder «at arbejde». Eksempel: Zij is klaar om te vertrekken. — «Hun er klar til at tage af sted.» Weer betyder «igen» og viser, at arbejdet gentages eller genoptages. Det ændrer ikke formen af infinitiven werken. Hele spørgsmålet samles sådan: Voel je je klaar betyder «føler du dig klar», og om weer te werken betyder «til at arbejde igen». Derfor er den samlede betydning: «Føler du dig klar til at arbejde igen?»

2. Ik voel me nu beter.

   Jeg har det bedre nu.

   Ik

   jeg

   voel me

   føler mig

   nu

   nu

   beter

   bedre

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person, der har følelsen. Den tilsvarende betonede refleksive form er mij; den ub betonede form er me, som i voel me. voel me kommer fra verbet voelen, “at føle”. voel er nutidsformen for ik: ik voel = “jeg føler”. Her henviser det refleksive me til den samme person som ik, så betydningen bliver “jeg føler mig”. Sammenlign: Ik voel me goed. — “Jeg har det godt.” Den refleksive form varierer efter personen: ik voel me, men jij voelt je = “du føler dig”. nu betyder “nu” og placerer følelsen i det aktuelle tidspunkt. Det står her efter voel me, men kan også stå først: Nu voel ik me beter. — “Nu har jeg det bedre.” beter betyder “bedre” og er komparativformen af goed (“godt”): goed — beter — best (“godt” — “bedre” — “bedst”). Her beskriver beter, at personens tilstand er forbedret sammenlignet med tidligere; ordet angiver ikke i sig selv præcist, hvad sammenligningen er. Eksempel: Vandaag voel ik me beter. — “I dag har jeg det bedre.” Hele sætningen bygges sådan op: Ik er den, der oplever følelsen, voel me udtrykker “føler mig”, nu angiver tidspunktet, og beter beskriver den forbedrede tilstand. Derfor betyder Ik voel me nu beter. “Jeg har det bedre nu.”

3. Zullen we teruggaan naar het bureau?

   Skal vi gå tilbage til skrivebordet?

   Zullen we

   skal vi …?

   teruggaan

   gå tilbage

   naar

   til

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Zullen we bruges her til at foreslå noget sammen: “skal vi …?” we er subjektet “vi”, og zullen står før infinitiven. Det er ikke selve spørgsmålet om et bestemt sted, men en forslagstype, som kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel: Zullen we wachten? — “Skal vi vente?” teruggaan betyder her “gå tilbage”. Det er infinitiven efter zullen; den bærer derfor ikke en nutidsendelse i denne konstruktion. Ordet er et sammensat verbum med terug (“tilbage”) og gaan (“gå”). I en anden konstruktion kan den bøjede form være We gaan terug — “Vi går tilbage.” naar er præpositionen for retning mod et sted eller mål og svarer her til “til”. I mønstret naar het ... står den foran et bestemt sted eller mål. bureau betyder her “skrivebord”, som angivet af den faste oversættelse. Det kan i andre sammenhænge også betegne et kontor eller en organisation, men den betydning er ikke den relevante her. het bureau er den bestemte nominalgruppe “skrivebordet”; het er den bestemte artikel, mens bureau er substantivet. Et kort eksempel er: Ik werk aan het bureau. — “Jeg arbejder ved skrivebordet.” Samlet er mønstret Zullen we + infinitiv + naar + mål: “Skal vi gå tilbage til skrivebordet?” Spørgsmålet foreslår, at taleren og en eller flere andre sammen går tilbage til det skrivebord, som den faste oversættelse identificerer.

4. De pauze is voorbij, dus laten we verdergaan.

   Pausen er slut, så lad os komme videre.

   pauze

   pause

   voorbij

   forbi; slut

   dus

   så

   laten we

   lad os …

   verdergaan

   gå videre; fortsætte

   Uddybende forklaring

   pauze betyder her “pause”. Det er et substantiv; den bestemte form står i kilden som de pauze, mens een pauze er ubestemt. Eksempel: We nemen een pauze. — “Vi holder en pause.” voorbij betyder her, at noget er afsluttet eller ikke længere varer. Det beskriver tilstanden efter pausen: De pauze is voorbij — “Pausen er slut.” Formen voorbij ændres ikke efter substantivets køn eller tal. Det kan også bruges om noget, der fysisk passerer forbi, men den betydning er ikke den relevante her. dus forbinder en situation med dens følge og betyder “så” eller “derfor”. Her kommer forslaget efter forklaringen: pausen er slut, så gruppen kan gå videre. Eksempel: Het regent, dus we blijven binnen. — “Det regner, så vi bliver indenfor.” laten we er en fast konstruktion til et forslag, svarende til “lad os …”. we betyder “vi”, og laten står her sammen med we i denne forslagsskabelon; den efterfølgende verbform står i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Konstruktionen siger ikke i sig selv, hvor mange personer we omfatter. verdergaan betyder her “gå videre” eller “fortsætte”. Det er et sammensat verbum med infinitivformen verdergaan. I en almindelig helsætning kan den tilsvarende handling vises som We gaan verder. — “Vi går videre.” Efter laten we bruges infinitiven: Laten we verdergaan. — “Lad os gå videre.” Hele sætningen bygges således op: De pauze er subjektet, is voorbij siger, at pausen er slut, og dus indleder følgen. laten we verdergaan er forslaget om, hvad vi nu skal gøre. Samlet betyder De pauze is voorbij, dus laten we verdergaan.: “Pausen er slut, så lad os komme videre.”

5. Ik heb het bestand nodig voor de volgende taak.

   Jeg skal bruge filen til den næste opgave.

   Ik

   jeg

   heb … nodig

   har brug for

   bestand

   fil

   voor

   til; for

   volgende

   næste; følgende

   taak

   opgave

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den der taler. Formen ændres ikke efter grammatisk køn. Et eksempel er: Ik werk vandaag. — “Jeg arbejder i dag.” heb ... nodig er den almindelige nederlandske konstruktion for “har brug for”. heb er første person ental i nutid af hebben (“at have”): ik heb, mens man for eksempel siger wij hebben (“vi har”). nodig betyder her “nødvendig for mig” og indgår sammen med heb i konstruktionen; det bør ikke forstås som en almindelig dansk ordstilling med et selvstændigt “have” og “nødvendig”. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” bestand betyder her “fil”. Det er et navneord med flertalsformen bestanden: één bestand — “én fil”, twee bestanden — “to filer”. I den faste sætning står bestand efter het, fordi bestand er et intetkønsord: het bestand — “filen”. voor betyder her “til” i betydningen beregnet til eller nødvendigt for en bestemt opgave. Det kan også bruges i andre forhold, men i denne sætning knytter det filen til opgaven: Dit is voor de les. — “Dette er til lektionen.” volgende betyder “næste” og står foran taak som beskrivende ord. Det er den relevante form i de volgende taak; nederlandske beskrivende ord foran et bestemt de- eller het-navneord kan have forskellige endelser, men volgende har her denne form. Den almindelige modsætning er vorige (“forrige”): de vorige taak — “den forrige opgave”. taak betyder “opgave”. Det er et de-ord, og flertalsformen er taken: de taak — “opgaven”, de taken — “opgaverne”. I den faste sætning er det den opgave, der identificeres som den næste; oversættelsen fastlægger ikke yderligere, hvilken konkret opgave der er tale om. Samlet består sætningen af Ik (“jeg”) + heb ... nodig (“har brug for”) + het bestand (“filen”) + voor de volgende taak (“til den næste opgave”). Hele betydningen er derfor: “Jeg skal bruge filen til den næste opgave.” Konstruktionen Ik heb ... nodig kan genbruges ved at udskifte navneordet, for eksempel Ik heb een pen nodig. — “Jeg har brug for en pen.”

6. Het ligt op het bureau.

   Den ligger på skrivebordet.

   Het

   den

   ligt

   ligger

   op

   på

   het

   det bestemte

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Het står først som et selvstændigt pronomen og er sætningens subjekt. Her svarer det til “den” i den faste danske oversættelse. Som pronomen har het neutrum i ental; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere af selve denne sætning. Det må ikke forveksles med het foran et substantiv, som i het bureau. ligt er nutidsformen af verbet liggen i tredje person ental. liggen bruges her om at være placeret et sted, ikke nødvendigvis kun om at ligge vandret. Formen ligt passer til et subjekt i ental; med flertal står der for eksempel De boeken liggen op de tafel. — “Bøgerne ligger på bordet.” op betyder her “på” og angiver placering på en overflade eller ved et bestemt sted. Mønstret iets ligt op ... kan genbruges: De sleutel ligt op de tafel. — “Nøglen ligger på bordet.” Det andet het står foran substantivet bureau som bestemt artikel. I nederlandsk hører bureau sammen med het, så den bestemte form er het bureau; artiklen udtrykker bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. bureau betyder her “skrivebord”. Det er et intetkønsord: het bureau i bestemt ental og bureaus i flertal. Den bestemte form bruges, fordi der henvises til et bestemt skrivebord i den faste betydning. Samlet bygges sætningen sådan op: Het (“den”) + ligt (“ligger”) + op (“på”) + het bureau (“skrivebordet”). Hele betydningen er derfor: “Den ligger på skrivebordet.”

7. Ik kan me nu beter concentreren.

   Jeg kan bedre koncentrere mig nu.

   Ik kan

   jeg kan

   me

   mig

   nu

   nu

   beter

   bedre

   concentreren

   koncentrere

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her «jeg kan» og består af subjektet ik («jeg») og den bøjede form kan af kunnen («at kunne»). Kan er nutid i første person ental. Efter et modalverbum som kan står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan werken. — «Jeg kan arbejde.» me betyder her «mig» og er den refleksive form, der passer til subjektet ik. Den hører sammen med verbet concentreren i mønstret zich concentreren — «at koncentrere sig»: Ik concentreer me. — «Jeg koncentrerer mig.» Den refleksive form skifter efter subjektet, for eksempel Hij concentreert zich. — «Han koncentrerer sig.» nu betyder «nu» og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det kan stå andre steder i en nederlandsk sætning uden at ændre grundbetydningen, for eksempel Nu kan ik werken. — «Nu kan jeg arbejde.» beter betyder her «bedre» og er komparativformen af goed («godt»): goed → beter → best («godt» → «bedre» → «bedst»). Den sammenligner den aktuelle evne eller måde at koncentrere sig på med en tidligere eller anden situation; den siger ikke i sig selv, hvad sammenligningen er. concentreren betyder «koncentrere» og er infinitiven. Sammen med zich danner det det refleksive verbum zich concentreren («at koncentrere sig»). I denne sætning står infinitiven efter kan, mens den refleksive form me viser, hvem der koncentrerer sig. Hele mønstret er Ik kan me ... concentreren: subjekt + modalverbum + refleksivt pronomen + infinitiv. beter beskriver graden, og nu angiver tidspunktet. Derfor betyder Ik kan me nu beter concentreren. «Jeg kan bedre koncentrere mig nu.»

8. Dan beginnen we met het bestand.

   Så lad os begynde med filen.

   Dan

   så

   beginnen

   begynde

   we

   vi

   met

   med

   bestand

   fil

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her »så« eller »derefter« og placerer dette som næste trin. Når et tids- eller forbindelsesord står først i en nederlandsk hovedsætning, står det finitte verbum ofte før subjektet: Dan beginnen we .... Det er altså ikke et spørgsmål; rækkefølgen er et almindeligt hovedsætningsmønster med inversion efter det indledende led. beginnen betyder »begynde«. Formen er både infinitiv og nutidsform ved flertal, så we beginnen betyder »vi begynder«. Sammenlign ik begin (»jeg begynder«) med we beginnen (»vi begynder«). I den faste sætning bruges formen som det finitte verbum efter Dan. we er subjektpronomenet »vi«. Det angiver taleren sammen med mindst én anden deltager, men sætningen identificerer ikke nærmere, hvem gruppen består af. met er præpositionen »med«. Mønstret beginnen met + substantiv bruges om det, man begynder med eller tager først. Eksempel: We beginnen met de oefening. — »Vi begynder med øvelsen.« bestand betyder her »fil«. Det er et het-ord, så den bestemte form er het bestand: »filen«. het står uden for det citerede bestand, men hører sammen med substantivet i den fulde nominalgruppe. Eksempel: Het bestand is groot. — »Filen er stor.« Samlet er rækkefølgen Dan + beginnen + we + met + het bestand: »Så begynder vi med filen.« I den faste danske oversættelse gengives denne forslagende brug som »Så lad os begynde med filen.«