Deze
“Deze” betyder “denne” og peger her på det konkrete bibliotek i “Deze bibliotheek”. Det står foran et navneord og bruges til at udpege noget bestemt, for eksempel i mønsteret “deze + navneord”.
bibliotheek
“bibliotheek” betyder “bibliotek” og betegner stedet, hvor samtalen foregår. I “Deze bibliotheek” er det det sted, der beskrives som stille. Ordet kan genbruges, når man taler om at besøge eller finde et bibliotek.
is
“is” betyder “er” i beskrivelsen “Deze bibliotheek is heel stil”. Det forbinder biblioteket med beskrivelsen “heel stil”. Mønstret “noget is + beskrivelse” kan bruges til at beskrive et sted eller en ting.
heel
“heel” betyder “meget” og forstærker beskrivelsen i “heel stil”. Det står foran et beskrivende ord for at gøre betydningen stærkere. Mønstret “heel + beskrivelse” kan bruges om steder, ting eller personer.
stil
“stil” betyder “stille” og beskriver biblioteket i “Deze bibliotheek is heel stil”. Det bruges her om et sted med meget lidt støj. Mønstret “is stil” kan genbruges, når man beskriver et roligt sted.
We
“We” betyder “vi” og er den, der taler i “We praten zacht”. Det viser, at taleren inkluderer sig selv sammen med andre. Det kan bruges som subjekt foran et udsagnsord, for eksempel “We + udsagnsord”.
praten
“praten” betyder “taler” i “We praten zacht”. Det beskriver handlingen at tale i biblioteket. Efter “We” bruges det i mønstret “We praten + måde”, som i “We praten zacht”.
zacht
“zacht” betyder her “lavt” eller “stille” og beskriver måden, de taler på i “We praten zacht”. Det hjælper med at forklare, hvorfor folk kan studere. Mønstret “zacht praten” kan bruges, når man beder nogen tale lavt.
zodat
“zodat” betyder “så” eller “for at” og indleder formålet i “zodat mensen kunnen studeren”. Her forklarer det, at de taler lavt med det formål, at folk kan studere. Det kan genbruges i mønstret “zodat + person + handling”.
mensen
“mensen” betyder “mennesker” og er dem, der kan studere i “zodat mensen kunnen studeren”. Formen “mensen” er flertalsformen af “mens”. Den kan bruges som subjekt, når man taler om mennesker generelt.
kunnen
“kunnen” betyder “kan” i “kunnen studeren” og udtrykker mulighed eller evne. Det står sammen med “studeren”, som beskriver den mulige handling. Mønstret “kunnen + udsagnsord” kan bruges til at sige, hvad nogen kan gøre.
studeren
“studeren” betyder “studere” i “mensen kunnen studeren”. Det er den handling, som bibliotekets lave stemmer skal gøre mulig. Det kan bruges efter “kunnen” i mønstret “kunnen studeren”.
Ik
“Ik” betyder “jeg” og er personen, der ønsker at låne bogen i “Ik wil dit boek lenen”. Det bruges som subjekt for at fortælle, hvad taleren vil eller kan. Mønstret “Ik + udsagnsord” kan bruges til at tale om egne handlinger.
wil
“wil” udtrykker “vil” eller et ønske i “Ik wil dit boek lenen”. Formen kommer fra “willen” og bruges her sammen med “Ik”. Mønstret “Ik wil + noget + udsagnsord” kan bruges til at bede om eller udtrykke et ønske.
dit
“dit” betyder “denne” eller “dette” og peger på den bog, taleren vil låne i “dit boek”. Det står foran navneordet for at udpege en bestemt bog. Mønstret “dit + navneord” kan bruges om noget, man peger på eller vælger.
boek
“boek” betyder “bog” og er det, taleren ønsker at låne i “dit boek”. Det bruges som genstand for “lenen”. Ordet kan genbruges, når man spørger efter, vælger eller afleverer en bog.
lenen
“lenen” betyder “låne” i “Ik wil dit boek lenen”. Det beskriver, at taleren vil tage en bog med hjem eller bruge den i en periode. Efter “wil” bruges det i mønstret “wil + genstand + lenen”.
kan
“kan” betyder “kan” og udtrykker mulighed eller evne i “Ik kan het boek bij de balie voor je uitlenen”. Det viser, at taleren kan hjælpe med udlån ved skranken. Mønstret “Ik kan + udsagnsord” kan bruges til at tilbyde hjælp.
het
“het” bruges som bestemt kendeord i “het boek” og betyder her “bogen”. I “het terugbrengen” fungerer “het” som “den” eller “det” og henviser tilbage til bogen. Det bruges altså både foran et navneord og som henvisning til noget, der allerede er nævnt.
bij
“bij” betyder “ved” i “bij de balie” og angiver stedet ved skranken. Det bruges her til at fortælle, hvor udlånet foregår. Mønstret “bij + sted” kan bruges til at angive, hvor nogen eller noget er.
de
“de” er det bestemte kendeord i “de balie” og “De plek”. Det viser, at der tales om en bestemt skranke og en bestemt plads. Det står foran navneordet i mønstret “de + navneord”.
balie
“balie” betyder “skranke” og er stedet, hvor bogen lånes ud og afleveres. I “de balie” henviser det til bibliotekets bestemte skranke. Ordet kan bruges, når man spørger, hvor man skal henvende sig eller returnere noget.
voor
“voor” betyder “for” i “voor je” og viser, at udlånet sker til fordel for eller på vegne af den anden person. Her betyder “voor je” “for dig”. Mønstret “voor + person” kan bruges til at angive, hvem noget er beregnet til.
je
“je” betyder “du” eller “dig” afhængigt af sin plads i sætningen. I “voor je” betyder det “dig”, mens det er “du” i “als je klaar bent” og “Je kunt daar zitten”. Det er et almindeligt pronomen i direkte samtale.
uitlenen
“uitlenen” betyder “låne ud” i “het boek bij de balie voor je uitlenen”. Det beskriver bibliotekets handling, hvor en anden person får lov til at låne bogen. Det kan bruges i mønstret “iets voor iemand uitlenen”.
Waar
“Waar” betyder “hvor” og indleder spørgsmålet “Waar moet ik het terugbrengen?”. Det spørger efter stedet, hvor bogen skal afleveres. Mønstret “Waar moet ik + udsagnsord?” kan bruges til at spørge, hvor en handling skal udføres.
moet
“moet” betyder “skal” og udtrykker, hvad taleren forventes at gøre i “Waar moet ik het terugbrengen?”. Formen kommer fra “moeten” og står her sammen med “ik”. Mønstret “moet ik + udsagnsord” bruges til at spørge om en nødvendig handling.
terugbrengen
“terugbrengen” betyder “aflevere” eller “bringe tilbage” i “het terugbrengen”. Det beskriver, at bogen skal tilbage til biblioteket. Som handling kan det bruges efter “moet” i mønstret “moet ik iets terugbrengen?”.
Breng
“Breng” betyder “bring” eller her “aflever” og er den direkte opfordring i “Breng het terug naar de balie”. Taleren beder den anden person returnere bogen til skranken. Mønstret “Breng + genstand + terug naar + sted” kan bruges ved instruktioner om at bringe noget tilbage.
terug
“terug” betyder “tilbage” i “Breng het terug naar de balie”. Det viser, at bogen skal føres tilbage til et tidligere sted. Det bruges her sammen med “breng” i mønstret “breng iets terug”.
naar
“naar” betyder “til” og angiver destinationen i “naar de balie”. Det viser, hvor bogen skal afleveres. Mønstret “naar + sted” kan bruges, når man angiver, hvor nogen eller noget skal hen.
als
“als” betyder “når” i “als je klaar bent”. Det indleder tidspunktet for afleveringen: når du er færdig. Mønstret “als + sætning” kan bruges til at knytte en handling til en betingelse eller et tidspunkt.
klaar
“klaar” betyder “færdig” i “je klaar bent”. Det beskriver, at personen er færdig med at bruge bogen. Mønstret “je bent klaar” kan bruges, når man fortæller, at man er færdig med en aktivitet.
bent
“bent” betyder “er” i “je klaar bent”. Formen kommer fra “zijn” og bruges her sammen med “je” for at beskrive personens tilstand. Mønstret “je bent + beskrivelse” kan bruges til at sige, hvordan nogen er.
plek
“plek” betyder “plads” eller “sted” i “De plek bij het raam”. Her er det en plads ved vinduet, hvor man kan sidde og læse. Ordet kan bruges, når man taler om en bestemt plads eller et bestemt sted.
raam
“raam” betyder “vindue” i “bij het raam”. Det angiver, hvilket vindue pladsen ligger ved. Mønstret “bij het raam” kan bruges til at beskrive en placering tæt på vinduet.
ziet
“ziet” betyder her “ser ud” i konstruktionen “ziet er comfortabel uit”. Det beskriver, hvordan pladsen virker eller fremstår for taleren. Mønstret “iets ziet er + beskrivelse + uit” kan bruges til at beskrive et indtryk.
er
“er” er en fast del af konstruktionen “ziet er comfortabel uit” og har ikke en selvstændig dansk oversættelse her. Sammen med “ziet” og “uit” viser det, hvordan noget ser ud. Brug hele mønstret “iets ziet er + beskrivelse + uit”, når du beskriver et indtryk.
comfortabel
“comfortabel” betyder “behagelig” i “ziet er comfortabel uit”. Det beskriver, at pladsen ved vinduet virker god at sidde på. Det kan bruges som beskrivelse efter “ziet er” i samme type konstruktion.
uit
“uit” er den sidste del af konstruktionen “ziet er comfortabel uit”, som betyder “ser behagelig ud”. Her bidrager det til betydningen “se ud” sammen med “ziet er”. Det skal bruges som del af hele mønstret “ziet er + beskrivelse + uit”.
kunt
“kunt” betyder “kan” i “Je kunt daar zitten en lezen”. Formen kommer fra “kunnen” og bruges her sammen med “Je”. Den kan genbruges i mønstret “Je kunt + udsagnsord” for at fortælle om en mulighed eller tilladelse.
daar
“daar” betyder “der” og henviser her til pladsen ved vinduet i “Je kunt daar zitten”. Det angiver det sted, hvor personen kan sidde. Mønstret “daar + handling” kan bruges til at pege på et sted, der allerede er nævnt.
zitten
“zitten” betyder “sidde” i “Je kunt daar zitten”. Det er den handling, som personen har mulighed for at gøre på pladsen. Det står efter “kunt” i mønstret “kunt daar zitten”.
en
“en” betyder “og” og forbinder handlingerne i “zitten en lezen”. Det viser, at personen både kan sidde og læse. Mønstret “handling en handling” kan bruges til at forbinde to handlinger.
lezen
“lezen” betyder “læse” i “zitten en lezen”. Det er den anden handling, man kan gøre på pladsen før man går. Det står sammen med “kunt” i mønstret “Je kunt daar zitten en lezen”.
voordat
“voordat” betyder “før” eller “inden” og angiver tidspunktet i “voordat je weggaat”. Det viser, at læsningen sker før personen forlader biblioteket. Mønstret “voordat + sætning” kan bruges til at placere én handling før en anden.
weggaat
“weggaat” betyder “går væk” eller “forlader stedet” i “voordat je weggaat”. Formen kommer fra “weggaan” og bruges her sammen med “je”. Mønstret “voordat je weggaat” kan bruges, når man taler om noget, der sker, inden en person går.