Lån en bog på biblioteket | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Deze bibliotheek is heel stil.

   Dette bibliotek er meget stille.

   Deze

   dette

   bibliotheek

   bibliotek

   is

   er

   heel

   meget

   stil

   stille

   Uddybende forklaring

   Deze betyder “dette” her og er en demonstrativ form, der står foran et navneord. I nederlandsk bruges deze med de-ord og i flertal; med et entals-het-ord bruges normalt dit. Det er altså ikke selve navneordet, der betyder “dette”. Eksempel: Deze tafel is groot. — “Dette bord er stort.” bibliotheek betyder “bibliotek”. Det er et de-ord: de bibliotheek. Sammensætningen deze bibliotheek betyder derfor “dette bibliotek”. is er en bøjet form af verbet zijn (“at være”). is bruges med tredje person ental, som i De bibliotheek is open. — “Biblioteket er åbent.” Andre former er for eksempel ik ben (“jeg er”) og wij zijn (“vi er”). heel betyder “meget” og fungerer her som et gradsadverbium foran adjektivet stil. Det forstærker egenskaben, så heel stil betyder “meget stille”. stil betyder “stille” i betydningen med lidt eller ingen lyd. Det er et adjektiv; i denne prædikative position efter is står det uden en ekstra endelse: De kamer is stil. — “Værelset er stille.” Sætningen bygges således op: Deze bibliotheek — “dette bibliotek” — er subjektet, is forbinder subjektet med en egenskab, og heel stil angiver egenskaben med høj grad. Hele betydningen er derfor: “Dette bibliotek er meget stille.”

2. We praten zacht, zodat mensen kunnen studeren.

   Vi taler lavt, så folk kan studere.

   We

   vi

   praten

   taler

   zacht

   lavt

   zodat

   så / sådan at

   mensen

   mennesker; folk

   kunnen

   kan

   studeren

   studere

   Uddybende forklaring

   We betyder her “vi” og er subjektet, altså den eller de, der taler. Det er første person flertal. Sammenlign med ik (“jeg”) og wij (“vi”, en mere fremhævet variant). Eksempel: We lezen. — “Vi læser.” praten betyder “at tale” og står her i nutid efter we: “vi taler”. I nederlandsk er formen for første person flertal ofte identisk med infinitiven: praten. Sammenlign ik praat — “jeg taler” — med we praten — “vi taler”. zacht beskriver her måden at tale på: lavt eller sagte, så stemmen ikke forstyrrer. Ordet står som adverbium i denne brug, selv om zacht også kan være et adjektiv med betydningen “blød” eller “mild”. Eksempel: Zij praat zacht. — “Hun taler lavt.” zodat indleder en underordnet sætning, der angiver formålet eller den tilsigtede virkning: “så” eller “sådan at”. Det forbinder den første handling med det ønskede resultat. Eksempel: Ik schrijf het op, zodat ik het niet vergeet. — “Jeg skriver det ned, så jeg ikke glemmer det.” mensen betyder “mennesker” eller “folk”. Det er flertal af mens (“menneske”). Her er mensen subjekt i den underordnede sætning. kunnen betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Formen er nutid flertal med subjektet mensen; ental er kan, som i Hij kan lezen. — “Han kan læse.” I en zodat-sætning står det finitte modalverbum før infinitiven. studeren betyder “at studere” og er infinitiven efter kunnen. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv uden te. Eksempel: We kunnen morgen studeren. — “Vi kan studere i morgen.” Hele sætningen bygges sådan: We praten zacht betyder “Vi taler lavt”, og zodat mensen kunnen studeren betyder “så folk kan studere”. Tilsammen betyder den: “Vi taler lavt, så folk kan studere.”

3. Ik wil dit boek lenen.

   Jeg vil gerne låne denne bog.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   dit

   denne

   boek

   bog

   lenen

   låne

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil gerne” og består af subjektet ik (“jeg”) og formen wil af verbet willen (“ville/ønske”). wil er nutidsformen i første person ental: ik wil. Efter wil står normalt et andet verbum i infinitiv, når man udtrykker, hvad man ønsker at gøre. Eksempel: Ik wil lezen. — “Jeg vil gerne læse.” dit betyder “denne/dette” og står her foran boek. Formen dit bruges med et intetkønsord i ental; boek er et sådant ord. Det er den grammatiske form, ikke i sig selv en angivelse af afstand eller af, hvem bogen tilhører. Et eksempel med et andet intetkønsord er dit huis — “dette hus”. boek betyder “bog”. Ental er boek, og flertal er boeken. I den faste sætning er boek ental, hvilket også ses af demonstrativet dit. lenen betyder “låne” i betydningen at tage noget til låns. Det er infinitiven efter wil, så handlingen er ønsket, ikke fremsat som allerede gennemført. Den modsatte udlånsretning kan på nederlandsk udtrykkes med uitlenen, “låne ud”; det er en anden betydning og ikke den form, der står i den faste sætning. Sætningen bygges således op: Ik wil angiver, hvem der ønsker noget, dit boek angiver den konkrete bog, og lenen angiver den ønskede handling. Tilsammen betyder Ik wil dit boek lenen. “Jeg vil gerne låne denne bog.”

4. Ik kan het boek bij de balie voor je uitlenen.

   Jeg kan låne bogen til dig ved skranken.

   Ik kan

   jeg kan

   het boek

   bogen

   bij de balie

   ved skranken

   voor je

   til dig

   uitlenen

   låne ud

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik (“jeg”) og den bøjede form kan af kunnen (“at kunne”). kan bruges med ik; med et andet subjekt ændres formen, fx zij kan (“hun kan”), mens flertal har kunnen, fx wij kunnen (“vi kan”). Efter kan står det andet verbum normalt i infinitiv. het boek betyder “bogen”. boek er substantivet “bog”, og het er den bestemte artikel, som hører til dette substantiv: een boek (“en bog”) bliver het boek (“bogen”/“den bog”) i bestemt form. Her er het boek det, der bliver lånt ud. bij de balie betyder “ved skranken”. bij angiver her placering nær eller ved et sted, og de balie er “skranken”. Sammenlign fx bij de deur (“ved døren”); artiklen de hører til balie og ændres ikke til het blot på grund af betydningen “ved”. voor je betyder “til dig” i denne sammenhæng. je er en uformel form af “dig” (og kan også betyde “du” i andre syntaktiske roller), så man må bruge sammenhængen til at se rollen. voor betyder her, at handlingen er til fordel for eller rettet mod modtageren; det er ikke det samme som stedudtrykket bij de balie. uitlenen betyder “låne ud”, altså at en person stiller noget til rådighed for en anden. Det adskiller sig fra lenen, som i denne betydning kan beskrive at låne noget. uitlenen er et separabelt verbum: i en hovedsætning uden modalverbum kan man fx sige Ik leen het boek uit (“Jeg låner bogen ud”). Efter kan bliver infinitiven stående samlet til sidst: Ik kan het boek ... uitlenen. Hele sætningen bygges sådan: Ik kan angiver mulighed eller evne, het boek er genstanden, bij de balie angiver stedet, voor je angiver modtageren, og uitlenen angiver handlingen. Derfor betyder den samlet: “Jeg kan låne bogen til dig ved skranken.”

5. Waar moet ik het terugbrengen?

   Hvor skal jeg aflevere den?

   Waar

   hvor

   moet ik

   skal jeg

   het

   den

   terugbrengen

   aflevere/bringe tilbage

   Uddybende forklaring

   Waar betyder her “hvor” og spørger efter stedet for handlingen. Det er et spørgeord om sted. Sammenlign med wanneer = “hvornår”, som spørger efter tidspunkt. moet ik består af moeten i formen moet og subjektet ik. Moet er nutidsformen, der bruges med ik, og betyder her “skal”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet også før subjektet, for eksempel Moet ik wachten? = “Skal jeg vente?” Her viser Waar-spørgsmålet samme omvendte rækkefølge: spørgeord + verb + subjekt. het er et pronomen, der her betyder “den” og henviser til det, der skal afleveres; den faste oversættelse og konteksten identificerer det som bogen. Het er entalsformen, der blandt andet bruges med et intetkønsord som het boek = “bogen”. Som objektspronomen for en person bruges derimod for eksempel hem = “ham”; het og hem er altså ikke samme form. terugbrengen betyder her “aflevere/bringe tilbage”. Det er et sammensat udsagnsord med grundformen terugbrengen; terug bidrager med betydningen “tilbage”. Efter modalverbet moet står dette udsagnsord i infinitiv og skrives samlet: moet ... terugbrengen. I en hovedsætning uden modal kan verbet deles: Ik breng het terug. = “Jeg afleverer den tilbage.” Her er breng den bøjede form af brengen, mens terug står senere i sætningen. Samlet består spørgsmålet af stedsspørgsmålet Waar, modalverbet med subjektet moet ik, objektet het og infinitiven terugbrengen: “Hvor skal jeg aflevere den tilbage?” I den givne situation spørger taleren altså efter afleveringsstedet for bogen.

6. Breng het terug naar de balie als je klaar bent.

   Aflever den ved skranken, når du er færdig.

   Breng

   aflever

   terug

   tilbage

   balie

   skranke

   klaar

   færdig

   als je klaar bent

   når du er færdig

   Uddybende forklaring

   Breng er imperativ af brengen og betyder her “aflever”. Imperativen bruges til en direkte opfordring eller instruktion: Breng het terug. = “Aflever den.” I den faste sætning er breng rettet til den person, der skal udføre handlingen. terug betyder “tilbage” og viser, at noget føres eller afleveres tilbage til et tidligere sted eller en tidligere sammenhæng. Sammen danner breng ... terug en adskilt verbal konstruktion med betydningen “aflever/før tilbage”. Her står het mellem verbet og terug; den danske oversættelse bruger “den”, fordi det omtalte objekt er underforstået i den givne sammenhæng. Et genbrugeligt mønster er Breng [noget] terug. = “Aflever [noget] tilbage.” balie betyder “skranke” eller “disk”. Med naar de balie angives destinationen: naar betyder “til”, og de står foran dette navneord. Eksempel: Ga naar de balie. = “Gå hen til skranken.” klaar betyder “færdig” eller “klar” i betydningen, at en aktivitet er afsluttet. Det er et beskrivende ord, ikke den form, der bøjes efter personen i dette udtryk. I klaar bent er bent formen af zijn (“at være”) til je (“du”): je bent klaar = “du er færdig”. als je klaar bent betyder “når du er færdig”. als indleder her en tidsbetingelse, og je klaar bent er en ledsætning med betydningen “du er færdig”. I denne type nederlandsk ledsætning står verbet bent efter det beskrivende led klaar. Sammenlign: Als je klaar bent, ga je naar buiten. = “Når du er færdig, går du udenfor.” Det nye eksempel viser samme mønster, men tilføjer et andet udsagn. Hele sætningen bygges således: Breng het terug = “aflever den tilbage”, naar de balie = “til skranken”, og als je klaar bent = “når du er færdig”. Den samlede betydning er: “Aflever den ved skranken, når du er færdig.”

7. De plek bij het raam ziet er comfortabel uit.

   Pladsen ved vinduet ser behagelig ud.

   plek

   plads

   bij

   ved

   raam

   vindue

   ziet er … uit

   ser ... ud

   comfortabel

   behagelig

   Uddybende forklaring

   plek betyder her en plads eller et sted. Det er et fælleskønsord: de plek, flertal plekken. Et nyttigt eksempel er Deze plek is rustig. – “Dette sted er roligt.” bij angiver her placering tæt ved eller ved siden af noget. I andre sammenhænge kan det også betyde “hos”, men her forbinder det stedet med vinduet: bij het raam – “ved vinduet”. raam betyder “vindue”. Det er et intetkønsord, så den bestemte form er het raam; flertallet er ramen. I het raam er het altså bestemt artikel, ikke en del af selve ordet raam. ziet er ... uit er en fast, genanvendelig konstruktion til at beskrive, hvordan noget ser ud eller virker. Den kommer fra det adskillelige verbum eruitzien: zien er grundformen, og ziet er nutidsformen for tredje person ental. er og uit står adskilt i denne sætning. Eksempel: De kamer ziet er groot uit. – “Værelset ser stort ud.” comfortabel betyder “behagelig” i betydningen komfortabel eller rar at opholde sig på/i. Her står adjektivet efter ziet er ... uit, så det beskriver, hvordan pladsen fremtræder. Som attribut foran et substantiv får det normalt endelsen -e: een comfortabele plek – “en behagelig plads”. Samlet bygges sætningen sådan op: De plek er den bestemte plads, bij het raam angiver dens placering, og ziet er comfortabel uit siger, at pladsen fremtræder som behagelig. Hele betydningen er derfor: “Pladsen ved vinduet ser behagelig ud.”

8. Je kunt daar zitten en lezen voordat je weggaat.

   Du kan sidde der og læse, før du går.

   Je kunt

   du kan

   daar

   der

   zitten

   sidde

   en

   og

   lezen

   læse

   voordat

   før

   je

   du

   weggaat

   går

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. kunt er nutidsformen af kunnen med je som subjekt: ik kan, je/jij kunt, hij/zij kan. Konstruktionen je kunt bruges her til at udtrykke mulighed eller tilladelse, og det følgende verbum står i infinitiv. daar betyder “der” og peger på et sted, som er identificerbart i situationen; i den givne kontekst kan det være stedet ved vinduet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter stedet. zitten betyder “sidde”. Det er infinitiven efter kunt: Je kunt zitten = “Du kan sidde”. Efter hjælpeverber som kunnen bruges det selvstændige verbum i infinitiv. en forbinder to handlinger: “og”. Her forbinder det zitten og lezen, så begge handlinger hører under kunt. lezen betyder “læse”. Det er også infinitiv efter kunt: Je kunt lezen = “Du kan læse”. Sammen med zitten bliver betydningen, at man kan sidde og læse. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. Det, der står efter voordat, angiver den handling, som skal finde sted senere end eller være afsluttet efter den handling, der beskrives før den. je i voordat je weggaat er subjektet i ledsætningen og gengives som “du” i den faste oversættelse. Pronomenet har her samme form for ental i uformel tiltale, uanset om det fungerer som subjekt i hovedsætningen eller ledsætningen. weggaat betyder “går” i betydningen “går væk” eller “forlader stedet”. Grundformen er det separable verbum weggaan; weggaat er nutid med je som subjekt. I en underordnet ledsætning står den finitte verbform til sidst, og den sammensatte form skrives her samlet: voordat je weggaat. Hele mønsteret er Je kunt + infinitiv + en + infinitiv + voordat + subjekt + finit verbum: Je kunt daar zitten en lezen voordat je weggaat. Det giver: “Du kan sidde der og læse, før du går.”