At tale stille på biblioteket | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je hier wat zachter praten?

   Kan du tale lidt lavere her?

   Kun je

   kan du

   hier

   her

   wat zachter

   lidt lavere

   praten

   tale

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du”. kun er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) i 2. person ental, og je er subjektet “du”. Sammen bruges de til et spørgsmål, der her fungerer som en høflig anmodning. Eksempel: Kun je komen? — “Kan du komme?” hier betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter det, der omtales. wat zachter betyder her “lidt lavere”. zachter er komparativformen af adjektivet zacht: zacht → zachter. Ved tale beskriver det en lavere lydstyrke. wat fungerer her som en graduerende partikel, der gør sammenligningen mildere, omtrent “lidt” eller “noget”. Eksempel: Praat wat zachter. — “Tal lidt lavere.” praten betyder “at tale”. Det er infinitiven og står efter kun je; efter denne modalverbskonstruktion står den anden verbale handling i infinitiv. I den næste kontekst ses en bøjet fortidsform af samme verbum: praatte betyder “talte”. Samlet består sætningen af anmodningen Kun je ... praten? (“Kan du ... tale?”), stedet hier (“her”) og måden wat zachter (“lidt lavere”). Hele betydningen er derfor: “Kan du tale lidt lavere her?”

2. Ik wist niet dat ik zo hard praatte.

   Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.

   Ik

   jeg

   wist

   vidste

   niet

   ikke

   dat

   at

   zo hard

   så højt

   praatte

   talte

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet i den første del. Det samme pronomen står igen efter dat: dat ik ...; dér er det subjektet for den underordnede sætning. Formen ik ændres ikke efter grammatisk køn. wist er datidsformen af weten (“vide, være klar over”). I denne sætning er wist den entalsform, der passer til ik; sammenlign nutid ik weet og flertal i datid wij wisten. Eksempel: Ik wist het niet. – “Jeg vidste det ikke.” niet nægter udsagnet. Her siger taleren altså, at vedkommende ikke havde denne viden. Placeringen efter wist danner sammen med verbet betydningen “vidste ikke”. dat indleder den underordnede sætning, som fortæller, hvad taleren ikke vidste. Det svarer her til “at” og er ikke det demonstrative ord dat, der kan betyde “det” i andre konstruktioner. zo hard betyder her “så højt” om måden at tale på. hard kan i andre sammenhænge betyde “hård” eller “hårdt”, men sammen med tale angiver det lydstyrken. zo betyder “så” og knytter graden til udsagnet. I den foregående kontekst passer dette til en opfordring om at tale mere stille. praatte er datidsformen af praten (“tale”). Den står efter subjektet ik i den underordnede sætning. I nutid hedder det ik praat; i datid hedder ental praatte, mens flertal har praatten. Eksempel: Ik praat zacht. – “Jeg taler sagte.” Samlet består udsagnet af Ik wist niet (“jeg vidste ikke”) og den underordnede sætning dat ik zo hard praatte (“at jeg talte så højt”). Hele betydningen er derfor: “Jeg vidste ikke, at jeg talte så højt.”

3. Mensen studeren aan de tafel naast ons.

   Folk studerer ved bordet ved siden af.

   Mensen

   folk

   studeren

   studerer

   aan

   ved

   tafel

   bord

   naast ons

   ved siden af os

   Uddybende forklaring

   Mensen betyder her “folk/mennesker”. Det er flertal af mens: een mens = “et menneske”, mensen = “mennesker”. Formen mensen viser altså flere mennesker, men siger ikke noget om præcis hvor mange. studeren betyder “at studere”. I denne sætning er det nutidsformen for flertal: mensen studeren. Infinitiven er også studeren; i ental ændres verbet, for eksempel ik studeer = “jeg studerer”. Et genbrugeligt mønster er derfor X studeert for én person og X studeren for flere personer. aan er en præposition, som her indgår i stedangivelsen aan de tafel: “ved bordet”. Den bestemte artikel og navneordsgruppen gør stedangivelsen konkret. Den samme præposition kan bruges i andre sammenhænge, men her angiver den placering ved bordet. tafel betyder “bord”. Det er et navneord; med den bestemte artikel får man de tafel = “bordet”. I den faste sætning står tafel efter aan de, så hele gruppen angiver det sted, hvor personerne studerer. naast ons betyder “ved siden af os”. naast er præpositionen “ved siden af”, og ons er objektsformen af første person flertal: “os”. Det angiver en placering i forhold til talergruppen. Sammenlign naast mij = “ved siden af mig” og naast ons = “ved siden af os”; formen viser forskellen mellem én taler og flere personer i talergruppen. Samlet bygges sætningen sådan op: Mensen er deltagerne, studeren beskriver deres aktivitet, aan de tafel angiver stedet, og naast ons præciserer, at bordet ligger ved siden af talergruppen. Hele betydningen er: “Folk studerer ved bordet ved siden af os.”

4. Ik zal zachter praten.

   Jeg vil tale lavere.

   Ik zal

   jeg vil

   zachter

   lavere

   praten

   tale

   Uddybende forklaring

   Ik zal betyder her “jeg vil” og består af pronomenet ik (“jeg”) og hjælpeverbet zal, som er nutidsformen af zullen for første person ental. Zullen kan bruges til at udtrykke en fremtidig handling eller en beslutning/intention. Eksempel: Ik zal morgen bellen. — “Jeg vil ringe i morgen.” zachter beskriver her måden at tale på: stemmen skal være lavere eller mindre høj. Det er komparativformen af zacht (“blød” eller, om lyd, “lav/stille”): zacht → zachter. Komparativen kan også sammenligne lydstyrke: Praat zachter. — “Tal lavere.” praten betyder “at tale”. Det er infinitiven og står efter zal; i konstruktionen ik zal + infinitiv bøjes kun zal, mens hovedverbet bliver stående i infinitiv. Eksempel: Zij zal later praten. — “Hun vil tale senere.” Samlet betyder Ik zal zachter praten. “Jeg vil tale lavere.” Her angiver ik zal talerens beslutning eller intention, zachter ændringen i stemmens lydstyrke, og praten selve handlingen. I denne situation passer det med at tale så lavt, at det bliver lettere for andre at koncentrere sig.

5. Dan wordt het voor iedereen gemakkelijker om zich te concentreren.

   Så bliver det lettere for alle at koncentrere sig.

   Dan

   så

   wordt

   bliver

   iedereen

   alle

   gemakkelijker

   lettere

   zich te concentreren

   at koncentrere sig

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter denne følge til det, der allerede er nævnt. Det kan ofte stå først i en sætning, når man viser en konsekvens: Dan ga ik naar huis. = “Så går jeg hjem.” wordt er nutidsformen af worden i tredje person ental. Her bruges worden som et forandringsverbum: noget bliver på en bestemt måde. I denne sætning betyder wordt derfor “bliver”, ikke “bliver til” i betydningen at modtage noget. Formen følger subjektet het; worden har også former som ik word og wij worden. iedereen betyder “alle” eller “enhver” og omtaler alle personer samlet. Det er grammatisk ental på nederlandsk, selv om betydningen omfatter mange personer. Derfor står verbet her som wordt, ikke som en flertalsform. Et genanvendeligt eksempel er Iedereen is klaar. = “Alle er klar.” gemakkelijker betyder “lettere” i denne sammenhæng. Det er komparativformen af gemakkelijk (“let” eller “nem”): gemakkelijk → gemakkelijker → het gemakkelijkst (“lettest”). Komparativen sammenligner den nye situation med en tidligere eller mulig anden situation; den siger ikke nødvendigvis, at noget er let i absolut forstand. zich te concentreren betyder “at koncentrere sig”. concentreren er verbet, og zich er det refleksive pronomen, som viser, at den, der koncentrerer sig, også er den, handlingen retter sig mod. Efter om bruges mønstret om zich te + infinitiv: Het is moeilijk om zich te concentreren. = “Det er svært at koncentrere sig.” Formen zich er ikke i sig selv en angivelse af, hvem den konkrete person er; den passer til konstruktionen med refleksiv handling. Samlet består sætningen af Dan (“så”) + wordt het (“bliver det”) + voor iedereen (“for alle”) + gemakkelijker (“lettere”) + om zich te concentreren (“at koncentrere sig”). Den samlede betydning er: “Så bliver det lettere for alle at koncentrere sig.”

6. Ik kan dichterbij gaan zitten, zodat we niet hard hoeven te praten.

   Jeg kan sætte mig tættere på, så vi ikke behøver at tale højt.

   Ik kan

   jeg kan

   dichterbij

   tættere på

   gaan zitten

   sætte sig

   zodat

   så

   we

   vi

   niet

   ikke

   hard

   højt

   hoeven

   behøver

   praten

   tale

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik (“jeg”) og kan, som er nutidsformen af kunnen (“kunne”) for ik. Efter et nederlandsk modalverbum står det følgende verbum normalt i infinitiv uden te, som i Ik kan praten — “Jeg kan tale”. Her er den følgende verbalkonstruktion gaan zitten. dichterbij betyder “tættere på”. Det er den sammenlignende form, der hører sammen med dichtbij (“tæt på”): dichtbij → dichterbij. Her beskriver det en bevægelse til en position, der er tættere på et relevant sted eller en relevant person; den faste sætning specificerer ikke nærmere hvad. gaan zitten er en verbal konstruktion med gaan (“gå”) og zitten (“sidde”), som her samlet betyder “sætte sig”. Ik kan gaan zitten betyder derfor “jeg kan sætte mig”. Et eksempel: We gaan zitten. — “Vi sætter os.” zodat indleder en ledsætning og betyder her “så” eller “sådan at”. Ledsætningen angiver det resultat eller formål, der forbindes med den første handling. we betyder “vi” og fungerer som subjekt i ledsætningen. Som nederlandsk subjektform bruges we om flere personer; den faste oversættelse gengiver dette som “vi”. niet betyder “ikke” og markerer nægtelsen. Her indgår det i konstruktionen niet hoeven te praten: det er nødvendigheden af at tale højt, der nægtes. hard betyder her “højt”, fordi det beskriver måden at tale på. I andre sammenhænge kan hard blandt andet betyde “hård”, men i hard praten handler det om stemmens lydstyrke. Et eksempel: Praat niet zo hard. — “Tal ikke så højt.” hoeven betyder her “behøve”. Sammen med niet bruges verbet i konstruktionen niet hoeven te + infinitiv for at udtrykke, at noget ikke er nødvendigt. I we ... hoeven er hoeven den bøjede nutidsform efter subjektet we; den har samme form som infinitiven. Det er altså ikke et verbum efter moeten, men selve nødvendighedsverbet. Et eksempel: We hoeven niet te wachten. — “Vi behøver ikke at vente.” praten betyder “tale” eller “snakke”. Det er infinitiven efter te i hoeven te praten. hard beskriver, hvordan der tales, mens praten betegner selve talehandlingen. Samlet består sætningen af Ik kan dichterbij gaan zitten (“Jeg kan sætte mig tættere på”) og zodat we niet hard hoeven te praten (“så vi ikke behøver at tale højt”). Hele betydningen er: “Jeg kan sætte mig tættere på, så vi ikke behøver at tale højt.”

7. Dan kunnen we verder werken zonder iemand te storen.

   Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   verder

   videre

   werken

   arbejde

   zonder

   uden

   iemand

   nogen

   storen

   forstyrre

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der går forud: på den måde kan det næste ske. Det kan også betyde “så” i tidslig betydning, men her er den konsekutive læsning den relevante. kunnen we: kunnen er infinitiven af kunnen og fungerer her som modalverbum. Med subjektet we står modalverbet bøjet som kunnen, mens det følgende hovedverbum står i infinitiv uden te. Eksempel: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” verder betyder “videre” og bruges her sammen med werken i betydningen at fortsætte med at arbejde. verder kan også beskrive bevægelse eller udvikling fremad, men i denne kombination handler det om fortsættelse. werken er infinitiven af werken, “at arbejde”. Efter et modalverbum som kunnen bruges den ubøjede infinitiv: we kunnen werken — “vi kan arbejde”. zonder betyder “uden” og indleder her en konstruktion for noget, der ikke sker. Mønstret er zonder te + infinitiv, når man siger “uden at gøre noget”. Eksempel: Zij vertrekt zonder te groeten. — “Hun går uden at hilse.” iemand betyder “nogen” eller “en person” og fungerer her som objekt for storen. Det er et ubestemt pronomen; det angiver ikke en bestemt navngiven person i selve sætningen. storen er infinitiven af storen, “at forstyrre”. I te storen står den efter te, fordi den er den handling, der ikke skal udføres. Eksempel: Ik lees zonder iemand te storen. — “Jeg læser uden at forstyrre nogen.” Samlet bliver strukturen Dan kunnen we verder werken — “Så kan vi fortsætte med at arbejde” — efterfulgt af zonder iemand te storen — “uden at forstyrre nogen”. Hele sætningen betyder derfor: “Så kan vi fortsætte med at arbejde uden at forstyrre nogen.”

8. Vanaf nu zal ik zacht praten.

   Fra nu af vil jeg tale lavt.

   Vanaf nu

   fra nu af

   zal ik

   vil jeg

   zacht

   lavt

   praten

   tale

   Uddybende forklaring

   Vanaf nu er en fast tidsangivelse: “fra nu af” eller “fra dette tidspunkt”. Den kan genbruges foran en hel sætning for at markere, hvornår en ny handling eller vane begynder. Eksempel: Vanaf nu werk ik thuis. — “Fra nu af arbejder jeg hjemme.” zal ik består af zal, første person ental af hjælpeverbet zullen, og subjektet ik, “jeg”. I denne sætning udtrykker zal det fremtidige eller fremadrettede: “vil”. Når tidsangivelsen står først, kommer det finitte verbum før subjektet i den hollandske hovedsætning: Vanaf nu zal ik .... Mønstret er derfor Vanaf nu zal ik + infinitiv. zacht beskriver her måden, der tales på: lavt eller sagte. Det står ikke som et selvstændigt navneord, men fungerer her som en bestemmelse til verbet praten. Det samme ord kan også bruges med betydningen “blød” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til talehandlingen her. Eksempel: Praat zacht, alsjeblieft. — “Tal lavt, tak.” praten er infinitiven, “at tale”. Efter zal står hovedverbet i infinitiv: zal ... praten. Den almindelige nutidsform med ik er ik praat, mens infinitiven er praten; infinitiven bruges her, fordi zal allerede bærer den finitte verbform. Samlet betyder Vanaf nu zal ik zacht praten.: “Fra nu af vil jeg tale lavt.” Tidsangivelsen placeres først, zal ik angiver talerens fremadrettede handling, og zacht praten angiver, at handlingen udføres med lav stemme.