Find en bog på en hylde | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Waar kan ik dit boek vinden?

   Hvor kan jeg finde denne bog?

   Waar

   hvor

   kan ik

   kan jeg …?

   dit

   denne

   boek

   bog

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Waar betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Det står først som spørgeord. Et nyttigt mønster er Waar ...? = “Hvor ...?” kan ik består af modalverbet kan og subjektet ik (“jeg”). I et ja/nej-spørgsmål står kan foran ik; i en almindelig hovedsætning står rækkefølgen typisk ik kan .... kan er en form af kunnen og udtrykker her mulighed eller evne. Eksempel: Kan ik dit boek vinden? betyder “Kan jeg finde denne bog?” dit betyder “denne” og står foran et navneord. Formen bruges med et intetkønsord i ental, som boek; den tilsvarende form ved et de-ord er ofte deze. Det er den nederlandske form, der markerer denne grammatiske forskel, ikke boek. boek betyder “bog”. Det er et intetkønsord: ental med bestemt artikel er het boek, mens flertal er boeken. Her står det i ental efter dit. vinden betyder “finde”. Det er infinitiven af vinden; efter modalverbet kan står infinitiven normalt sidst i denne type sætning. Eksempel: Ik kan mijn sleutel vinden. = “Jeg kan finde min nøgle.” Samlet bliver mønstret Waar kan ik ... vinden? til “Hvor kan jeg finde ...?” Her spørger taleren, hvor denne bog kan findes. dit boek er objektet, mens kan udtrykker muligheden, og vinden angiver handlingen.

2. Het zou op een van deze planken moeten staan.

   Den burde stå på en af disse hylder.

   Het

   den

   zou

   burde

   een van

   en af

   deze

   disse

   planken

   hylder

   moeten

   skulle

   staan

   stå

   Uddybende forklaring

   Het betyder her “den” med henvisning til bogen fra den foregående sætning. Det er et nederlandsk personligt pronomen i ental, neutrum; formen het passer til et sådant antecedens i nederlandsk, mens dansk bruger den for “bogen”. Pronomenet står først og er subjekt for resten af sætningen. zou er en bøjet form af zullen. Sammen med infinitiven moeten danner det her konstruktionen zou ... moeten = “burde ...”. zou er entalsformen, der passer til subjektet Het; moeten står som infinitiv, fordi det følger efter zou. een van indleder mønstret een van ... = “en af ...”. een er her en ubestemt artikel, ikke i sig selv en påstand om et præcist antal; hele konstruktionen udvælger ét medlem fra en gruppe. deze betyder “disse” og står her foran substantivet planken i flertal. Demonstrativet angiver nærhed eller identifikation af en gruppe, men selve ordet identificerer ikke alene, hvilken fysisk gruppe der menes. planken betyder “hylder” i denne sætning. Entalsformen er plank, og planken er flertal. I deze planken viser deze sammen med flertalsformen, at der tales om flere hylder; deze er ikke en bestemt artikel. moeten betyder “skulle” her og udtrykker, at noget forventes eller anses for nødvendigt. Grundformen er også moeten; efter zou bruges infinitiven. Kombinationen zou ... moeten giver i denne sætning betydningen “burde”. staan betyder “stå” og står i infinitiv efter moeten. Ved genstande kan det også bruges om at være placeret et bestemt sted. Eksempel: Het boek staat op tafel. — “Bogen står på bordet.” Mellem zou og moeten står op een van deze planken: op betyder “på”, og een van deze planken betyder “en af disse hylder”. Hele strukturen er derfor Het zou ... moeten staan: “Den burde stå ...”. Samlet betyder sætningen: “Den burde stå på en af disse hylder.”

3. Welke plank moet ik eerst bekijken?

   Hvilken hylde skal jeg tjekke først?

   Welke

   hvilken

   plank

   hylde

   moet ik

   skal jeg

   eerst

   først

   bekijken

   tjekke; se på

   Uddybende forklaring

   Welke betyder her “hvilken” og står foran entalsnavneordet plank. Plank er et de-ord: de plank; derfor hedder det welke plank, ikke welk plank. I flertal bruges også welke, for eksempel Welke planken? — “Hvilke hylder?” Plank betyder her “hylde”. Ordet kan også betyde en planke eller et bræt i andre sammenhænge. Flertallet er planken: de plank → de planken. Eksempel: De plank is leeg. — “Hylden er tom.” Moet ik består af moet, første person ental i nutid af modalverbet moeten, og subjektet ik, “jeg”. Her udtrykker moeten, hvad taleren skal eller bør gøre. I dette spørgsmål står spørgsmålsordet og navneordet først, hvorefter det bøjede verbum står før subjektet: Welke plank moet ik ...? Eksempel: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” Eerst betyder “først” eller “før noget andet”. Det angiver rækkefølgen af handlingen. Eksempel: Ik lees eerst de lijst. — “Jeg læser listen først.” Bekijken er infinitiven af verbet bekijken og betyder her “tjekke” eller “se nærmere på”. Den står efter moet, fordi et modalverbum her følges af en infinitiv: Ik moet de plank bekijken. — “Jeg skal tjekke hylden.” Bekijken bøjes ikke efter ik i denne konstruktion; moet bærer den bøjede verbform. I den faktiske rækkefølge kommer delene som Welke plank — “hvilken hylde” — moet ik — “skal jeg” — eerst — “først” — bekijken — “tjekke”. Hele betydningen er derfor: “Hvilken hylde skal jeg tjekke først?” Det er et spørgsmål om, hvilken hylde der skal undersøges først.

4. Probeer de onderste plank bij het einde.

   Prøv den nederste hylde nær enden.

   Probeer

   prøv

   onderste

   nederste

   plank

   hylde

   bij

   ved eller nær

   einde

   ende

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativ af proberen («at prøve»). Formen kan bruges i en direkte opfordring til én eller flere personer; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal modtagere. Eksempel: Probeer dit. — «Prøv dette.» onderste betyder «nederste» her. Det er superlativformen af onder: onder → onderste. I de onderste plank beskriver formen plankens placering nederst i en lodret rækkefølge. Eksempel: de onderste doos — «den nederste kasse». plank betyder «hylde» i denne sammenhæng. Det er et navneord med flertalsformen planken. Eksempel: De plank is leeg. — «Hylden er tom.» bij angiver her placering ved eller nær noget. Eksempel: bij het raam — «ved vinduet». einde betyder «ende». I het einde står det som et bestemt, entaligt navneord med artiklen het. Eksempel: Het einde is dichtbij. — «Enden er tæt på.» Samlet er Probeer de onderste plank bij het einde. en direkte opfordring: «Prøv den nederste hylde nær enden.» Probeer angiver opfordringen, de onderste plank er det, der skal prøves, og bij het einde præciserer placeringen.

5. Ik kan de omslag nu zien.

   Jeg kan se forsiden nu.

   Ik kan

   jeg kan

   omslag

   forside

   nu

   nu

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner sammen med et efterfølgende udsagnsord en konstruktion for mulighed eller evne. kan er første person ental af kunnen; efter et modaludsagnsord står det andet udsagnsord normalt i infinitiv uden te. Eksempel: Ik kan komen. — “Jeg kan komme.” omslag er her et navneord i betydningen “forside” eller “omslag” på en bog. Det står med den bestemte artikel de, fordi der henvises til en bestemt forside: de omslag. Ordet kan også bruges om et omslag eller en indpakning i andre sammenhænge. nu er et tidsadverbium og betyder “nu”. Det placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ik lees nu. — “Jeg læser nu.” zien betyder “se” og er infinitiven efter kan. Grundformen er zien; i nutid hedder det for eksempel ik zie — “jeg ser” — men efter kan bruges infinitiven: ik kan zien. Hele sætningen bygges således op: Ik kan + de omslag + nu + zien. Den betyder: “Jeg kan se forsiden nu.”

6. Trek het er voorzichtig uit, zodat de andere boeken op hun plaats blijven.

   Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.

   Trek

   træk

   het

   den

   er … uit

   ud

   voorzichtig

   forsigtigt

   zodat

   så

   andere

   andre

   boeken

   bøger

   hun

   deres

   plaats

   plads

   blijven

   blive

   Uddybende forklaring

   Trek er imperativ af trekken og betyder her “træk”. Imperativen bruges som en direkte opfordring uden et udtrykt subjekt. Nutidsformen er trekt, mens infinitiven er trekken. het står her som et selvstændigt objektpronomen, ikke som artikel foran et substantiv. Det er den neutrale entalsform i nederlandsk; i den faste danske oversættelse gengives det som den. Den konkrete referent identificeres ikke yderligere i den givne tekst. er og uit danner sammen med trekken det adskillelige verbum eruit trekken, “trække ud”. I denne sætning står delene adskilt: objektet het kommer mellem verbet og uit. er betyder derfor ikke her alene “der”. voorzichtig er et adverbium og beskriver måden at trække på: forsigtigt. Det hænger sammen med adjektivet voorzichtig; som adverbium får det ingen ekstra endelse i denne brug. Eksempel: Lees voorzichtig. – “Læs forsigtigt.” zodat indleder en underordnet sætning, der angiver det tilsigtede resultat eller formål: “så at”. I denne underordnede sætning står det finitte verbum blijven til sidst. andere betyder “andre” og beskriver boeken. Adjektivets grundform er ander; foran et flertalsord som boeken bruges formen andere. Eksempel: andere vragen – “andre spørgsmål”. boeken er flertal af substantivet boek, “bog”. Flertallet dannes her med -en: boek → boeken. Substantivet er udtrykt direkte i den nederlandske tekst, selv om den danske oversættelse forkorter den underordnede del til “de andre”. hun er et possessivt pronomen for en flertalsbesidder og betyder “deres”. I op hun plaats udtrykker det, at pladsen tilhører eller er knyttet til en plural referent, men den givne tekst fastlægger ikke yderligere, hvem der står som besidder. Formen hun ændres ikke efter det besiddede substantivs tal i denne konstruktion. plaats er et substantiv i ental og betyder “plads”. Sammen med op hun plaats danner det betydningen “på deres plads” eller “på plads”. blijven betyder “blive” i betydningen “forblive”. Formen er både infinitiv og nutid flertal; her er den nutid og har de andere boeken som subjekt. Entalsformen er blijft: Het boek blijft. – “Bogen bliver.” Samlet betyder Trek het er voorzichtig uit “Træk den forsigtigt ud”. zodat forbinder dette med resultatet de andere boeken op hun plaats blijven: de andre bøger forbliver på deres plads. Hele ytringen er derfor: “Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.”

7. Dit is het juiste boek.

   Dette er den rigtige bog.

   Dit

   dette

   is

   er

   juiste

   rigtige

   boek

   bog

   Uddybende forklaring

   Dit betyder her “dette”. Det er et nederlandsk demonstrativt pronomen til ental med et het-ord. Den fjernere tilsvarende form er dat; ved de-ord bruges deze for nær pegen og die for fjern pegen. Formen angiver altså både den demonstrative afstand og den grammatiske type og tal, men sætningen identificerer ikke nærmere, hvad der peges på. is er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) i tredje person ental. Grundformen er zijn; mønsteret Dit is ... kan bruges til at identificere noget: “Dette er ...”. juiste betyder her “rigtige”. Adjektivets grundform er juist (“rigtig/korrekt”), og juiste er formen foran det bestemte substantiv boek i het juiste boek. Ved et ubestemt het-ord i ental står adjektivet ofte uden -e, for eksempel een juist antwoord = “et rigtigt svar”. boek betyder “bog”. Det er et substantiv med het-artikel: het boek. Flertalsformen er boeken, som i de boeken = “bøgerne”. Sætningen samles sådan: Dit (“dette”) + is (“er”) + het juiste boek (“den rigtige bog”). Hele betydningen er derfor “Dette er den rigtige bog.”

8. Je kunt het aan die tafel lezen.

   Du kan læse den ved det bord.

   Je kunt

   du kan

   het

   den

   aan

   ved

   die

   det

   tafel

   bord

   lezen

   læse

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her, at du har mulighed for at gøre noget. kunt er nutidsformen af modalverbet kunnen i 2. person ental sammen med je; kunnen betyder “at kunne”. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det andet verbum står som infinitiv senere i sætningen. Eksempel: Je kunt komen. — “Du kan komme.” het er her det personlige pronomen “den/det” som objekt og henviser i den givne sammenhæng til bogen fra den foregående sætning (het juiste boek). Det er altså ikke den bestemte artikel i dette led. Eksempel: Ik lees het. — “Jeg læser den.” aan angiver her placering ved et bord og svarer i denne sammenhæng til “ved”. Præpositionen står foran stedleddet: aan de deur betyder for eksempel “ved døren”. die er et demonstrativt ord, her “det” i betydningen “det dér”. Sammen med tafel peger det på en bestemt, identificeret genstand. die bruges blandt andet med entalsord af fælleskøn og med flertal; tafel er et fælleskønsord, så man siger die tafel. Eksempel: Die stoel is vrij. — “Den stol dér er ledig.” tafel betyder “bord”. Det er et substantiv; den bestemte form er de tafel, og flertallet er tafels. I den faste sætning står det efter præpositionen og demonstrativet i stedleddet aan die tafel. lezen betyder “at læse”. Det er infinitiven af verbet lezen; formen er uregelmæssig i andre tider, for eksempel ik lees — “jeg læser”. Her står infinitiven sidst, fordi den er afhængig af modalverbet kunt. Eksempel: Wij kunnen lezen. — “Vi kan læse.” Samlet bygges sætningen sådan op: Je kunt angiver mulighed, het er objektet, aan die tafel angiver stedet, og lezen er handlingen. Hele betydningen er derfor: “Du kan læse den ved det bord.”