At låne små værktøjer | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik de schaar gebruiken?

   Må jeg bruge saksen?

   Mag ik

   Må jeg …?

   schaar

   saks

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Mag ik er en fast måde at spørge om tilladelse på: “Må jeg …?” mag er 1. person ental af mogen i nutid, mens ik er subjektet “jeg”. Det er altså mag, ikke ik, der bærer verbets personform. Eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” de schaar betyder her “saksen”. de er den bestemte artikel, og schaar er substantivet. Den bestemte form viser, at der menes en bestemt saks, som også gengives af den faste oversættelse; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Waar is de schaar? — “Hvor er saksen?” gebruiken betyder “bruge”. Det er infinitiven af gebruiken; efter mogen står det selvstændige hovedverbum i denne infinitivform. Eksempel: Ik wil deze schaar gebruiken. — “Jeg vil bruge denne saks.” Samlet bliver mønstret Mag ik + [objekt] + [infinitiv]?: Mag ik de schaar gebruiken? betyder “Må jeg bruge saksen?” Spørgsmålet beder om tilladelse til handlingen gebruiken, og de schaar er det, der skal bruges.

2. Neem deze en houd de punten naar beneden.

   Tag dem her, og hold spidserne nedad.

   Neem

   tag

   deze

   disse

   houd

   hold

   de punten

   spidserne

   naar beneden

   nedad

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen (at tage): en direkte opfordring til én eller flere personer uden et udtrykt subjekt. Den almindelige formkæde er nemen – neemt (nutid, ental: han/hun/De tager) – neem (bydeform). Eksempel: Neem een schaar. — Tag en saks. deze er et påpegende stedord eller bestemmelsesord med betydningen “disse/her”. Her peger det på de genstande, der skal tages; den konkrete genstand er ikke navngivet i denne sætning. Formen deze kan i nederlandsk bruges ved et fælleskønsord i ental eller ved flertal, så formen alene angiver ikke et bestemt antal. Den modsatte afstandsform er ofte die (“den/de dér”). houd er imperativ af houden (at holde). Her er betydningen at holde noget i en bestemt position, ikke blot at have eller eje noget. Eksempel: Houd de deur open. — Hold døren åben. de punten betyder her “spidserne”. punten er flertal af punt, hvis betydning blandt andet kan være “punkt” eller “spids”; den faste oversættelse gør “spidser” til den relevante betydning her. de er den bestemte artikel, og endelsen -en viser flertal i punten. Eksempel: De punten zijn scherp. — Spidserne er skarpe. naar beneden er en retningsangivelse: “nedad” eller “mod den nederste retning”. naar angiver retning, mens beneden betyder “nedenfor/nedad”; sammen beskriver de, hvilken vej noget skal vende eller bevæge sig. Eksempel: Kijk naar beneden. — Se nedad. Samlet består ytringen af to imperativer: Neem deze (“Tag disse/her”) og houd de punten naar beneden (“hold spidserne nedad”). Den første opfordring gælder de pågældende genstande, og den anden angiver, hvordan spidserne skal holdes. I sammenhængen med spørgsmålet om at bruge saksen fungerer det som en kort praktisk instruktion.

3. Ik heb ook wat tape nodig.

   Jeg har også brug for noget tape.

   Ik heb … nodig

   have brug for

   ook

   også

   wat

   noget

   tape

   tape

   Uddybende forklaring

   Ik heb og nodig danner den almindelige nederlandske konstruktion iets nodig hebben: “have brug for noget”. heb er nutidsformen af hebben i første person ental: ik heb. Andre former er for eksempel jij hebt og wij hebben. I denne konstruktion står det, man har brug for, mellem heb og nodig. Eksempel: Ik heb een pen nodig. — “Jeg har brug for en pen.” ook betyder “også”. Det føjer dette behov til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Her ændrer det ikke, hvem der har behovet eller hvad behovet gælder. wat betyder her “noget” eller “en smule” foran det ikke-tællelige stofnavn tape. Det angiver en ubestemt mængde, ikke et bestemt antal. Eksempel: Ik wil wat water. — “Jeg vil have noget vand.” tape er navneordet “tape”. I den følgende kontekst omtales det som de tape, så ordet opfører sig her som et de-ord. Det er selve materialet, der efterspørges, ikke en bestemt måleenhed. Samlet bliver mønstret Ik heb ook wat tape nodig: ik heb ... nodig betyder “jeg har brug for ...”, ook betyder “også”, og wat tape betyder “noget tape”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg har også brug for noget tape.”

4. De tape ligt in de lade.

   Tapen er i skuffen.

   tape

   tape

   ligt

   ligger

   in

   i

   lade

   skuffe

   Uddybende forklaring

   tape betyder her tape som materiale eller genstand. Ordet bruges normalt som et de-ord: de tape. I den forudgående sætning står wat tape, hvor wat angiver en ubestemt mængde uden at gøre et bestemt antal til fokus. Eksempel: Ik koop tape. — "Jeg køber tape." ligt er nutidsformen af liggen for ental: de tape ligt. Den beskriver, at noget befinder sig liggende på et sted; den siger ikke i sig selv, hvordan tapen kom derhen. Sammenlign liggen som infinitiv og liggen med flertal: De rollen liggen in de lade. — "Rullerne ligger i skuffen." Her er liggen valgt, fordi grundleddet de tape behandles som ental. in er en præposition, der angiver placering inde i et afgrænset rum. Eksempel: Het boek ligt in de tas. — "Bogen ligger i tasken." lade betyder skuffe. Det er et de-ord: de lade i ental og de lades i flertal. I denne sætning står de lade, fordi der henvises til en bestemt skuffe, ikke bare til en hvilken som helst skuffe. Eksempel: De sleutel ligt in de lade. — "Nøglen ligger i skuffen." Hele sætningen bygges sådan: De tape = "tapen", ligt = "ligger", og in de lade = "i skuffen". Samlet betyder De tape ligt in de lade.: "Tapen er i skuffen."

5. Heb je ook een liniaal?

   Har du også en lineal?

   Heb je

   har du

   ook

   også

   liniaal

   lineal

   Uddybende forklaring

   Heb je betyder her “har du”. Det er et ja/nej-spørgsmønster på nederlandsk: verbet hebben (“at have”) står før subjektet je (“du”). I en almindelig hovedsætning står rækkefølgen typisk je hebt; i spørgsmålet bliver den heb je ...?. Eksempel: Heb je tijd? — “Har du tid?” ook betyder “også”. Det føjer den samme egenskab eller mulighed til noget, der allerede er relevant i sammenhængen. Eksempel: Heb je ook een pen? — “Har du også en kuglepen?” liniaal betyder “lineal”. Det er et navneord; den bestemte form er de liniaal, mens den ubestemte form i denne sætning er een liniaal. een markerer ubestemthed og bruges her sammen med et navneord i ental; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt numerisk antal. Eksempel: De liniaal ligt op tafel. — “Linealen ligger på bordet.” Samlet er Heb je ook een liniaal? et spørgsmål om, hvorvidt modtageren også har en lineal: “Har du også en lineal?”

6. Ja, die ligt op mijn bureau.

   Ja, den ligger på mit skrivebord.

   Ja

   ja

   die

   den

   ligt

   ligger

   op

   på

   mijn

   min

   bureau

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Ja betyder her "ja" og bekræfter spørgsmålet. Det er et selvstændigt svarord; for eksempel: Ja, ik heb er een. — "Ja, jeg har en." die henviser her til linealen fra det foregående spørgsmål. Som selvstændigt pronomen betyder det "den" i denne sammenhæng. Formen die bruges blandt andet om entalsord af de-typen og om flertal. Her er referenten entydigt linealen, ikke et nyt navneord i sætningen. ligt er nutidsformen af liggen, "at ligge", og er her bøjet i tredje person ental, fordi die er subjektet. Verbet liggen bruges om noget, der befinder sig i liggende eller placeret tilstand. Sammenlign eksempelvis De boeken liggen op tafel. — "Bøgerne ligger på bordet." Formen ligt er altså verbet, ikke en form af et nabonavneord. op betyder her "på" og angiver placeringen oven på eller ved overfladen af noget. I stedangivelsen står det foran den følgende navneordsgruppe, som i op tafel — "på bordet". mijn betyder "min" og viser ejerskab. Det står foran navneordet og ændrer ikke form efter køn eller tal i denne brug: mijn bureau betyder "mit skrivebord", mens mijn boeken betyder "mine bøger". Det skal ikke forveksles med me, som er et personligt pronomen med betydningen "mig". bureau betyder her "skrivebord". Det er et navneord, og i denne sætning er det genstand for præpositionsforbindelsen op mijn bureau. Eksempel: Mijn boek ligt op het bureau. — "Min bog ligger på skrivebordet." Sætningen bygges således: die er den kendte ting, ligt siger, at den befinder sig i liggende tilstand, og op mijn bureau angiver stedet. Hele betydningen er derfor: "Ja, den ligger på mit skrivebord."

7. Je kunt hem daar pakken.

   Du kan tage den derfra.

   Je kunt

   du kan

   hem

   den

   daar

   der

   pakken

   tage eller gribe

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder “du kan”. je er subjektet “du”, og kunt er nutidsformen af kunnen med je. Efter et nederlandsk modalverbum står hovedverbet normalt i infinitiv uden te. hem er et objektspronomen. Her gengives det som “den” i oversættelsen. Det står som objekt; hij er subjektformen “han”. daar betyder normalt “der” og angiver et sted. Den danske oversættelse gengiver den tilsigtede betydning som “derfra”, men daar alene udtrykker ikke tydeligt “derfra”; nederlandsk bruger normalt daar vandaan for det. Derfor kan sætningen ud fra ordene i målteksten bogstaveligt forstås som “Du kan tage den der”. pakken er infinitiven af pakken og betyder her “tage” eller “gribe”; i andre sammenhænge kan verbet betyde “pakke”. Samlet er strukturen Je kunt + objektet hem + stedangivelsen daar + infinitiven pakken. kunnen udtrykker her mulighed eller evne.

8. Ik leg alles terug als ik klaar ben.

   Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.

   Ik

   jeg

   leg

   lægger

   alles

   det hele

   terug

   tilbage

   als ik klaar ben

   når jeg er færdig

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er det personlige pronomen for første person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Sammenlign med jij (“du”) i en sætning som Jij legt alles terug — “Du lægger det hele tilbage.” leg betyder her “lægger”. Det er første person ental i nutid af verbet leggen (“at lægge”): ik leg, jij legt, wij leggen. Formen leg viser derfor både verbets nutid og at subjektet er ik; den er ikke infinitiven. Eksempel: Ik leg het boek op tafel. — “Jeg lægger bogen på bordet.” alles betyder “det hele” eller “alt” og fungerer her som et pronomen for en samlet mængde eller alle relevante ting. Det står ikke som et navneord, der navngiver én bestemt genstand. Alles kan bruges i andre sætninger, for eksempel Alles is klaar. — “Det hele er klar.” terug betyder “tilbage”. Sammen med leg beskriver det, at noget lægges tilbage på eller i den tidligere relevante plads eller position: Ik leg het boek terug. — “Jeg lægger bogen tilbage.” Verbet og terug danner her en almindelig kombination, men terug er stadig et særskilt ord. als ik klaar ben betyder “når jeg er færdig”. I denne tidsbisætning introducerer als tidspunktet for hovedhandlingens betingelse eller anledning. klaar betyder “færdig” i denne brug, og ben er første person ental i nutid af zijn (“at være”): ik ben. På nederlandsk står verbet i en sådan bisætning normalt efter subjektet, så rækkefølgen er als ik klaar ben, ikke als ik ben klaar. Eksempel: Ik bel je als ik klaar ben. — “Jeg ringer til dig, når jeg er færdig.” Hele sætningen bygges således op: Ik leg alles terug = “Jeg lægger det hele tilbage”, og als ik klaar ben angiver, hvornår det sker: “når jeg er færdig”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.”

9. Leg de liniaal bovenop, zodat ik hem later kan vinden.

   Læg linealen ovenpå, så jeg kan finde den senere.

   Leg

   læg

   liniaal

   lineal

   bovenop

   ovenpå

   zodat ik

   så jeg

   hem

   den

   later

   senere

   kan

   kan

   vinden

   finde

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af leggen («at lægge»). Formen bruges til en direkte opfordring eller instruktion; subjektet «du» er underforstået. Sammenlign: Ik leg ... = «Jeg lægger ...», men Leg ... = «Læg ...». liniaal betyder «lineal». Det er et substantiv; den bestemte form er de liniaal, og flertallet er linialen. I denne sætning er linealen det, der skal lægges. bovenop betyder «ovenpå» eller «øverst på». Det angiver placering oven på noget, som kan være underforstået i situationen. Eksempel: Het boek ligt bovenop. = «Bogen ligger ovenpå.» zodat ik indleder en følge- eller formålsrelateret ledsætning: «så jeg». ik er første person ental, «jeg». Efter zodat kommer her subjektet ik, og den næste verbale del står senere i ledsætningen. hem er objektsformen «ham/den» for et entalsreferent, typisk maskulinum eller et de-ord med fælleskøn i nederlandsk. Her gengiver den danske oversættelse den den allerede identificerede lineal. Formen markerer ikke selv, at referenten nødvendigvis er en person. I en hovedsætning står objektpronomenet typisk efter det finitte verbum: Ik vind hem = «Jeg finder den». I denne ledsætning står det før det finitte modalverb: ik hem ... kan vinden. later betyder «senere». Det placerer handlingen på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor instruktionen gives. Eksempel: Ik doe het later. = «Jeg gør det senere.» kan er en form af modalverbet kunnen («at kunne»). Her betyder det mulighed eller evne: «kan finde». kan bruges her med første person ental ik; den samme form kan også forekomme med tredje person ental. Andre former omfatter for eksempel kun je = «kan du» og kunnen wij = «kan vi/vi kan». Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv. vinden er infinitiven «at finde». I denne sætning kommer den efter modalverbet kan, så ik ... kan vinden betyder «jeg kan finde ...». I nutid uden modalverb får man for eksempel ik vind = «jeg finder», mens infinitiven stadig er vinden. Samlet består instruktionen af Leg de liniaal bovenop («Læg linealen ovenpå») og zodat ik hem later kan vinden («så jeg kan finde den senere»). Første del angiver handlingen og placeringen; anden del angiver det tilsigtede resultat. Hele ytringen betyder derfor: «Læg linealen ovenpå, så jeg kan finde den senere.»