Vand på gulvet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Er ligt water op de vloer.

   Der er vand på gulvet.

   Er ligt

   der ligger

   water

   vand

   op

   på

   vloer

   gulv

   Uddybende forklaring

   Er ligt er en en fast konstruktion, der angiver, at noget befinder sig liggende et sted. Ligt er nutidsformen af liggen for ental: ik lig, hij/zij/het ligt. I denne sætning står den placerede ting bagefter konstruktionen; det er water, der ligger. Eksempel: Er ligt een boek op tafel. — Der ligger en bog på bordet. water betyder vand. Det er et masseord, så det beskriver vand uden at angive et bestemt antal. I nederlandsk kan man derfor sige water uden flertalsmarkering, når man taler om vand som stof. Eksempel: Het water is koud. — Vandet er koldt. op er præpositionen for placering på en overflade. Den forbindes her med de vloer: op de vloer — på gulvet. Ved bevægelse mod en overflade bruges ofte også op, men så beskriver hele konstruktionen en retning, ikke en allerede fast placering. vloer betyder gulv. Den bestemte form i den fulde frase er de vloer, altså gulvet; de står ikke i den valgte ordpost, men hører sammen med substantivet i sætningen. Eksempel: De vloer is nat. — Gulvet er vådt. Samlet bygges sætningen sådan: Er ligt angiver, at noget befinder sig liggende, water er det, der befinder sig der, og op de vloer angiver placeringen. Derfor betyder hele udsagnet: »Der er vand på gulvet.«

2. Het verspreidt zich naar de deur.

   Det breder sig mod døren.

   Het

   det

   verspreidt zich

   breder sig

   naar

   mod

   deur

   dør

   Uddybende forklaring

   Het er et nederlandsk stedord for ental i intetkøn. Her svarer det til “det”, men selve formen identificerer ikke entydigt, hvad der henvises til. Det står som subjekt for den følgende verbform. verspreidt zich kommer fra infinitiven zich verspreiden — “at brede sig”. verspreidt er nutidsformen til et subjekt i tredje person ental; zich markerer den refleksive/intransitive konstruktion, hvor noget breder sig, i stedet for at nogen spreder noget andet. Sammenlign: Het water verspreidt zich. — “Vandet breder sig.” Den transitive konstruktion iemand verspreidt het water betyder derimod “nogen spreder vandet”. naar angiver retning mod et mål: “mod” eller “til”. Det beskriver her retningen for udbredelsen, ikke nødvendigvis ankomst til målet. Eksempel: De hond loopt naar de deur. — “Hunden går hen mod døren.” deur betyder “dør”. I den fulde nominalgruppe står det som de deur, fordi deur er et de-ord på nederlandsk. Eksempel: De deur is open. — “Døren er åben.” Sætningen bygges således op: Het er det, der handler; verspreidt zich siger, at det breder sig; og naar de deur angiver retningen. Hele betydningen er derfor: “Det breder sig mod døren.”

3. Het kleine flesje is gebroken.

   Den lille flaske gik i stykker.

   kleine

   lille

   flesje

   flaske

   is gebroken

   er gået i stykker

   Uddybende forklaring

   kleine betyder her «lille» og er bøjningsformen af klein. I denne bestemte nominalgruppe får adjektivet endelsen -e: het kleine flesje. Sammenlign den nyttige kæde klein – kleiner – kleinst for «lille» – «mindre» – «mindst». flesje betyder her «flaske». Formen er et diminutiv af fles; endelsen -je danner et diminutiv, og diminutiver er grammatisk intetkøn på nederlandsk. Derfor bruges het i het kleine flesje. Et eksempel er het huisje – «det lille hus». is gebroken består af is, en form af zijn («at være»), og gebroken, perfektum participium af breken («at gå i stykker» eller «at knække»). Her beskriver kombinationen resultatet eller tilstanden: flasken er gået i stykker. Is er nutidsformen for 3. person ental; gebroken er den uregelmæssige participiumform, ikke en form af flesje. Samlet er het kleine flesje «den lille flaske», og is gebroken siger, at den er gået i stykker. Hele sætningen betyder derfor: «Den lille flaske gik i stykker.»

4. Ik haal een droge handdoek.

   Jeg henter et tørt håndklæde.

   Ik

   jeg

   haal

   henter

   droge

   tør

   handdoek

   håndklæde

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental, altså “jeg”. Det er subjektet i sætningen og viser, hvem der udfører handlingen. Til sammenligning betyder jij eller je “du”. haal er nutidsformen af verbet halen efter ik: ik haal = “jeg henter”. Her betyder halen at hente noget. Formen ændres efter subjektet: ik haal, men hij/zij haalt. Eksempel: Ik haal de tas. = “Jeg henter tasken.” droge betyder her “tør” og beskriver handdoek. Grundformen er droog. Adjektivet får -e i een droge handdoek, fordi handdoek er et fælleskønsord (de handdoek), og adjektivet står foran substantivet. Ved et intetkønsord i ental efter den ubestemte artikel står adjektivet normalt uden -e, for eksempel een droog boek = “en tør bog”. Det er altså droge, ikke handdoek, der bærer denne adjektivform. handdoek betyder “håndklæde”. Det er et substantiv med bestemt artikel de: de handdoek; flertal er handdoeken. Eksempel: De handdoek is droog. = “Håndklædet er tørt.” Sammen danner Ik haal et subjekt og et verbum: “jeg henter”. een droge handdoek er det, der hentes: “et tørt håndklæde”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg henter et tørt håndklæde.”

5. Kun je de tas eerst verplaatsen?

   Kan du flytte tasken først?

   Kun je

   kan du

   tas

   taske

   eerst

   først

   verplaatsen

   flytte

   Uddybende forklaring

   Kun je er en nederlandsk ja/nej-spørgsmålsramme, som her bruges til en anmodning: “kan du …?”. kunnen er grundformen “at kunne”. I nutid hedder det blandt andet ik kan, mens je kunt og je kan begge forekommer; ved inversion står den almindelige form her som kun je. Eksempel: Kun je wachten? — “Kan du vente?” tas betyder her “taske”. Sammen med artiklen i den faste ytring står det som de tas, altså den bestemte nominalgruppe “tasken”. Flertalsformen af tas er tassen — “tasker”. eerst betyder “først” og angiver, at denne handling skal komme før en anden handling. Eksempel: Eerst eet ik, daarna werk ik. — “Først spiser jeg, derefter arbejder jeg.” verplaatsen betyder “flytte noget til et andet sted”. Formen er infinitiv og står efter kun je i denne konstruktion. Den tilsvarende nutidsform med je er je verplaatst. Eksempel: Je verplaatst de tas. — “Du flytter tasken.” Samlet består ytringen af spørgsmålsrammen Kun je ...?, den bestemte nominalgruppe de tas, rækkefølgeordet eerst og infinitiven verplaatsen. Den betyder: “Kan du flytte tasken først?”

6. Ik leg hem op de stoel.

   Jeg lægger den på stolen.

   Ik

   jeg

   leg

   lægger

   hem

   den

   op

   på

   stoel

   stol

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er et førstepersonspronomen i ental. Det er subjektet, altså den, der udfører handlingen. Et relevant kontrastpar er ik “jeg” og jij eller je “du” som subjekter. leg er nutidsformen af leggen (“at lægge”) efter ik: ik leg. Leggen beskriver, at noget anbringes et sted. Infinitiven er leggen, og en datidsform er for eksempel ik legde (“jeg lagde”). Det er nyttigt at skelne leggen fra liggen: leggen er at placere noget, mens liggen beskriver, at noget allerede ligger et sted. hem betyder her “den” og er en objektsform, der kan bruges om en person eller en ting med passende nederlandsk pronomenreference. Den svarer ikke kun til en mandlig person; for eksempel kan hem også bruges om en ting, der omtales med et de-ord. I denne sætning er hem det direkte objekt, og den faste oversættelse gengiver det som “den”. op betyder her “på” i en stedlig betydning. Sammen med et placeringsverb kan mønstret være iets op iets leggen, altså “lægge noget på noget”. Eksempel: Ik leg het boek op de tafel. — “Jeg lægger bogen på bordet.” stoel betyder “stol”. I den fulde nominalgruppe de stoel betyder det “stolen”: de er den bestemte artikel, og stoel er substantivet. Flertalsformen er stoelen (“stole”). Sammen danner Ik leg hem op de stoel strukturen subjekt + verbum + objekt + sted: “Jeg lægger den på stolen.” Ik udfører handlingen, leg angiver placeringshandlingen, hem er objektet, og op de stoel angiver placeringen. Sætningen står i nutid og beskriver, at objektet placeres på stolen.

7. Dan kunnen we de vloer schoonmaken.

   Så kan vi gøre gulvet rent.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   vloer

   gulv

   schoonmaken

   gøre ren

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og står først i sætningen. Det kan også bruges om et tidspunkt (“så”/“derefter”), men her viser det en følge: på det tidspunkt eller under den betingelse kan handlingen udføres. kunnen we består af hjælpeverbet kunnen og subjektet we. kunnen har grundformen “at kunne”; kunnen er formen for we (vi). Det udtrykker her mulighed eller evne, ikke nødvendigvis en sikker fremtidig handling. Sammenlign: ik kan = “jeg kan”, we kunnen = “vi kan”. Når et hjælpeverb står foran et andet verb på nederlandsk, står det andet verb normalt senere i grundform. vloer betyder “gulv”. Flertalsformen er vloeren = “gulve”. Med bestemt artikel bliver det de vloer = “gulvet”; de er her ikke en ubestemt eller talangivende artikel, men den bestemte artikel for dette substantiv. schoonmaken betyder “at gøre ren” eller “at rengøre”. Det er et sammensat verb: schoon betyder “ren”, og maken betyder “at gøre/lave”, men i den samlede form er betydningen “rengøre”. Efter kunnen står schoonmaken i grundform. I en anden tid kan verbet bøjes, for eksempel maakte schoon = “gjorde ren” i datid. Hele mønsteret er Dan + kunnen + subjekt + objekt + verb: “Så kan vi + genstand + gøre ren.” de vloer er det, der bliver gjort rent, og schoonmaken beskriver handlingen. Derfor betyder Dan kunnen we de vloer schoonmaken. “Så kan vi gøre gulvet rent.”

8. De tas blijft daar droog.

   Tasken holder sig tør der.

   tas

   taske

   blijft

   forbliver; bliver ved med at være

   daar

   der

   droog

   tør

   Uddybende forklaring

   tas betyder “taske”. Det er et fælleskønsord i nederlandsk: de tas betyder “tasken”, mens ubestemt form er een tas (“en taske”). Eksempel: De tas is groot. — “Tasken er stor.” blijft er nutidsformen af blijven i 3. person ental. Her betyder den, at tasken fortsat har en bestemt tilstand: den forbliver tør. Blijven kan også bruges med et sted eller en handling, for eksempel Ik blijf hier. — “Jeg bliver her.” Formen blijft passer til subjektet de tas; med ik hedder det blijf. daar betyder “der” og peger på et sted, som allerede er identificeret eller kan forstås af situationen. Eksempel: De tas ligt daar. — “Tasken ligger der.” droog betyder “tør”. Her er det et beskrivende tillægsord, der angiver taskens tilstand. Det modsatte er nat (“våd”). Eksempel: De kleren blijven droog. — “Tøjet forbliver tørt.” Sætningen kan samles sådan: De tas = “tasken”, blijft = “forbliver/holder sig”, daar = “der”, og droog = “tør”. Tilsammen betyder De tas blijft daar droog.: “Tasken holder sig tør der.” Mønsteret iets blijft + tillægsord kan genbruges til at sige, at noget fortsat har en egenskab, for eksempel Het water blijft koud. — “Vandet forbliver koldt.”