En fastklemt dør | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De deur zit vast.

   Døren sidder fast.

   deur

   dør

   zit vast

   sidder fast

   Uddybende forklaring

   deur betyder her «dør». Det er et navneord med flertal deuren; i denne sætning står det med den bestemte artikel de: de deur = «døren». Eksempel: Deuren zijn zwaar. = «Døre er tunge.» zit vast er den finitte form af den adskillelige konstruktion vastzitten, som betyder «at sidde fast» eller «at være fastklemt». zit er nutid, 3. person ental, af zitten; vast fuldender her konstruktionen. Derfor skal man ikke forstå zit som almindeligt «sidder» alene. Eksempel: De lade zit vast. = «Skuffen sidder fast.» Sætningen følger mønsteret [subjekt] zit vast: De deur er subjektet, og zit vast siger, at døren ikke kan bevæges normalt. Samlet betyder De deur zit vast. «Døren sidder fast.»

2. Probeer aan de deurklink te trekken.

   Prøv at trække i håndtaget.

   Probeer

   prøv

   deurklink

   dørhåndtag

   trekken

   trække

   aan de deurklink … trekken

   trække i dørhåndtaget

   Uddybende forklaring

   Probeer betyder her “prøv” og er imperativformen af proberen (“at prøve”) til en direkte henvendelse. Den samme stamme ses i nutid: ik probeer (“jeg prøver”). Eksempel: Probeer de deur te openen. — “Prøv at åbne døren.” deurklink er et sammensat navneord: deur (“dør”) + klink (“håndtag” i denne sammensætning). Det betyder “dørhåndtag”. Som navneord bruges det med bestemt artikel: de deurklink. I den faste oversættelse identificeres det som det håndtag, der trækkes i. trekken er infinitivformen af verbet “at trække”. I konstruktionen aan iets trekken bruges præpositionen aan foran det, man trækker i eller på: aan de deurklink trekken betyder “at trække i dørhåndtaget”. Eksempel: Trek aan het touw. — “Træk i rebet.” Efter proberen kan en handling udtrykkes med te + infinitiv: proberen ... te trekken — “prøve at trække”. Her står te trekken efter aan de deurklink, fordi hele forbindelsen aan de deurklink te trekken er den handling, der skal prøves. te er ikke en del af verbet trekken; verbets grundform er stadig trekken. Hele ytringen samler således imperativen Probeer med handlingen aan de deurklink te trekken: “Prøv at trække i håndtaget.” Den er en direkte opfordring til at forsøge denne handling.

3. Ik trok aan de deurklink, maar de deur blijft dicht.

   Jeg trak i håndtaget, men døren forbliver lukket.

   Ik

   jeg

   trok … aan

   trak i

   deurklink

   dørhåndtag

   maar

   men

   deur

   dør

   blijft

   forbliver

   dicht

   lukket

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er subjektet i 1. person ental. Formen bruges om taleren selv; sammenlign jij (“du”) og wij (“vi”) som andre mulige subjekter. trok er datidsformen af trekken (“at trække”). I denne sætning beskriver den en afsluttet handling: “jeg trak”. Nutidsformen er trek med ik: Ik trek aan de deurklink. = “Jeg trækker i dørhåndtaget.” trok ... aan indgår i mønstret aan iets trekken, “at trække i noget”. aan forbindes her med genstanden for trækket. Eksempel: Zij trekt aan het touw. = “Hun trækker i rebet.” deurklink er et navneord for et dørhåndtag. Det er sammensat af deur (“dør”) og klink (“håndtag”), men deurklink fungerer som ét navneord. Eksempel: De deurklink is koud. = “Dørhåndtaget er koldt.” maar forbinder to dele med kontrast og betyder “men”. Det viser her, at den tidligere handling ikke fører til den tilstand, man kunne forvente i den anden del. deur betyder “dør”. Formen står efter bestemt artikel de i den fulde sætning: de deur = “døren”. Eksempel: De deur is open. = “Døren er åben.” blijft er nutidsformen af blijven (“at forblive”, “at blive ved med at være”) med et 3. persons entals-subjekt. Her er subjektet de deur, så betydningen er “forbliver”. Sammenlign datid bleef: De deur bleef dicht. = “Døren forblev lukket.” dicht beskriver her dørens tilstand og betyder “lukket”. Efter blijven angiver det, hvilken tilstand der fortsætter: blijven + dicht = “forblive lukket”. Det modsatte er open (“åben”): De deur blijft open. = “Døren forbliver åben.” Sætningen samles sådan: Ik trok aan de deurklink betyder “Jeg trak i dørhåndtaget”. maar skaber kontrasten, og de deur blijft dicht betyder “men døren forbliver lukket”. Hele betydningen er derfor: “Jeg trak i håndtaget, men døren forbliver lukket.” Den første del står i datid, mens den fortsatte tilstand i anden del står i nutid.

4. Duw langzaam bij de rand.

   Skub langsomt tæt på kanten.

   Duw

   skub

   langzaam

   langsomt

   bij

   ved eller tæt på

   rand

   kant

   Uddybende forklaring

   Duw er imperativformen af duwen (“at skubbe”). Den bruges her som en direkte opfordring, hvor subjektet normalt er udeladt: Duw voorzichtig. = “Skub forsigtigt.” Formen duw kan også være nutidsformen for “jeg skubber”, men i denne sætning viser placeringen og opfordringens betydning, at den er en imperativ. langzaam beskriver her måden, handlingen udføres på: “langsomt”. Det er et adverbium i denne brug. Det samme ord kan også bruges som adjektiv foran et substantiv, for eksempel een langzame beweging = “en langsom bevægelse”. bij er en præposition, som her angiver nærhed eller placering tæt ved noget. I mønstret bij + sted eller ting kan den derfor ofte oversættes med “ved”, “tæt på” eller “i nærheden af”, afhængigt af sammenhængen. Her står den sammen med de rand, så betydningen er “tæt på kanten”. rand betyder “kant” eller “rand”. Det er et de-ord: de rand; flertal er randen. I denne sætning er rand det sted, som handlingen knyttes til gennem præpositionsforbindelsen bij de rand. Samlet bygges sætningen sådan op: imperativen Duw angiver handlingen, langzaam angiver, at den skal udføres langsomt, og bij de rand angiver placeringen tæt på kanten. Hele ytringen betyder derfor: “Skub langsomt tæt på kanten.”

5. De deur ging een beetje open.

   Den åbnede lidt.

   deur

   dør

   ging … open

   åbnede sig

   een beetje

   lidt

   Uddybende forklaring

   deur betyder her “dør”. Det er substantivet deur; den bestemte form i De deur viser, at der er tale om en bestemt dør, men selve ordet deur bærer ikke denne bestemthed. Eksempel: De deur is zwaar. = “Døren er tung.” ging open beskriver, at døren åbnede sig eller kom i åben position. ging er datidsformen af gaan (“gå”), men sammen med open bruges konstruktionen open gaan om, at noget åbner sig eller bliver åbent. Det er altså ikke den almindelige betydning “gik” alene. Eksempel: Het raam gaat open. = “Vinduet åbner sig.” I den faste sætning står konstruktionen i datid: gaat open bliver til ging open. een beetje betyder “lidt” og begrænser graden af åbningen. een er her en del af den faste mængdeangivelse een beetje; den betyder ikke i sig selv, at der nødvendigvis tælles én genstand. Eksempel: Wacht een beetje. = “Vent lidt.” Samlet betyder De deur ging een beetje open.: “Døren åbnede lidt.” Den bestemte dør (De deur) er det, der ændrer tilstand; ging open angiver selve åbningen i datid, og een beetje angiver, at åbningen kun var lille. Konstruktionen iets gaat open kan genbruges om andre ting, der åbner sig.

6. De deurklink zit los.

   Håndtaget føles løst.

   deurklink

   dørhåndtag

   zit los

   sidder løst

   Uddybende forklaring

   deurklink betyder her “dørhåndtag”. Det er et sammensat navneord: deur betyder “dør”, og klink betyder “håndtag”. På nederlandsk skrives sammensatte navneord normalt samlet. Flertallet er deurklinken. zit los beskriver, at håndtaget sidder løst eller ikke er ordentligt fastgjort. zit er formen af zitten (“sidde”) for tredje person ental i nutid. I denne brug beskriver zitten en genstands tilstand eller placering, ikke nødvendigvis en persons siddestilling. los betyder “løs” eller “løst siddende” i denne sammenhæng. En nyttig kontrast er vast (“fast”): Het handvat zit vast. — “Håndtaget sidder fast.” De står foran deurklink og markerer her et bestemt navneord: “dørhåndtaget”. Hele sætningen De deurklink zit los. samler derfor betydningen “Dørhåndtaget sidder løst.” Den faste danske oversættelse “Håndtaget føles løst” formidler samme konkrete vurdering af, at håndtaget ikke er fastgjort ordentligt.

7. Zullen we deze deur niet meer gebruiken?

   Skal vi holde op med at bruge denne dør?

   Zullen we

   Skal vi …?

   deze

   denne

   deur

   dør

   niet meer

   ikke længere

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Zullen we består af zullen og pronomenet we. I dette spørgsmål bruges zullen we ...? som et forslag: »skal vi ...?« eller »skal vi ...?« med betydningen, at taleren foreslår en handling sammen med den eller dem, der tiltales. Det er ikke nødvendigvis en ren fremtidsangivelse. Sammenlign det genbrugelige mønster Zullen we beginnen? — »Skal vi begynde?«. deze betyder »denne« her. Formen bruges foran et navneord i ental af fælleskøn og også foran navneord i flertal. Det neutrale ental har formen dit, som i dit huis — »dette hus«. I den faste sætning står deze foran deur og markerer dermed den bestemte, udpegede dør; selve formen siger ikke noget om, hvem der ejer den. deur betyder »dør«. Det er et navneord med artiklen de: de deur. Flertalsformen er deuren — »døre«. I den faste sætning er deur ental, og kombinationen deze deur betyder »denne dør«. niet meer betyder »ikke længere« eller »ikke mere« i betydningen, at noget skal ophøre. niet er nægtelsen, mens meer her bidrager med betydningen »længere/mere«. Det er en nyttig fast kombination i sætninger om en handling, der ikke skal fortsætte: Ik werk daar niet meer. — »Jeg arbejder ikke der længere.« gebruiken er infinitiven »at bruge«. Efter zullen står verbet i infinitiv: Zullen we ... gebruiken? Her betyder det at anvende døren, ikke at åbne eller lukke den. En tilsvarende konstruktion er We zullen dit later gebruiken. — »Vi vil bruge dette senere.« Sætningen bygges således op: Zullen we angiver et fælles forslag, deze deur er genstanden, niet meer siger, at handlingen skal ophøre, og gebruiken er handlingen. Hele spørgsmålet betyder derfor: »Skal vi holde op med at bruge denne dør?«

8. We kunnen de deurklink repareren voordat iemand weer vast komt te zitten.

   Vi kan reparere håndtaget, før nogen sidder fast igen.

   We kunnen

   vi kan

   de deurklink

   dørhåndtaget

   repareren

   reparere

   voordat

   før

   iemand

   nogen

   weer

   igen

   vast komt te zitten

   sidder fast

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan” i betydningen mulighed eller evne. kunnen er infinitiven; we kunnen er nutidsformen for “vi kan”, og den efterfølges her af infinitiven repareren. I en hovedsætning står den finitte form på anden plads, mens infinitiven står senere: We kunnen de deur repareren = “Vi kan reparere døren”. de deurklink er “dørhåndtaget”. deurklink er et sammensat substantiv: deur betyder “dør”, og klink betyder “håndtag”. Det er selve ordet deurklink, der er substantivet; de er den bestemte artikel. Flertal er de deurklinken — “dørhåndtagene”. repareren betyder “at reparere”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet kunnen. Nutidsformen for “jeg reparerer” er ik repareer, mens infinitiven efter kunnen forbliver repareren: We kunnen de deurklink repareren = “Vi kan reparere dørhåndtaget”. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. I den ledsætning kommer de finitte verber typisk mod slutningen. Derfor står komt og te zitten efter iemand og weer, ikke som i en enkel hovedsætning. iemand betyder “nogen” eller “en person”. Det er et ubestemt pronomen og identificerer ikke en bestemt person. Det kan bruges som subjekt: Iemand belt. = “Nogen ringer.” weer betyder “igen” og viser, at situationen gentager sig. Her ændrer det ikke på, hvem der sidder fast eller på selve verbets tid; det tilføjer gentagelsen “igen”. vast komt te zitten er en verbal konstruktion med betydningen “kommer til at sidde fast” eller kort “sidder fast” i denne oversættelse. komt er nutidsformen af komen (“komme”), og zitten betyder grundlæggende “sidde”. Mønstret vast komen te zitten kan bruges om at ende i en fastlåst situation: De fiets komt vast te zitten. = “Cyklen kommer til at sidde fast.” I den underordnede ledsætning står konstruktionen som iemand weer vast komt te zitten, fordi subjektet iemand kommer foran verbgruppen. Hele sætningen bygges sådan op: We kunnen (“vi kan”) + de deurklink repareren (“reparere dørhåndtaget”) + voordat (“før”) + iemand weer vast komt te zitten (“nogen sidder fast igen”). Den samlede betydning er: “Vi kan reparere håndtaget, før nogen sidder fast igen.”