En lille plet på bordet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Er is een vlek op de tafel.

   Der er en plet på bordet.

   Er is

   der er

   vlek

   plet

   op

   på

   tafel

   bord

   Uddybende forklaring

   Er is er den faste hollandske måde at sige, at noget findes eller befinder sig et sted: “der er”. Her er is nutidsformen af zijn (“at være”), brugt sammen med er i en eksistenssætning. Mønstret kan genbruges som Er is + entalsting: Er is een boek op de tafel. — “Der er en bog på bordet.” Ved flertal bruges normalt Er zijn: Er zijn twee boeken. — “Der er to bøger.” vlek betyder her “plet”. Det er et tælleligt navneord; ental har artiklen een, som i een vlek, mens flertal er vlekken: Er zijn vlekken op de tafel. — “Der er pletter på bordet.” Formen vlek beskriver altså den enkelte plet i den faste sætning. op betyder “på” i en stedangivelse. Det står her foran det sted, hvor pletten befinder sig. Det samme præpositionsmønster ses i op de stoel — “på stolen”. tafel betyder “bord”. I sætningen står det som de tafel, fordi de er den bestemte artikel foran dette navneord. Den ubestemte form er een tafel — “et bord”, og flertallet er tafels — “borde”. Sammen danner delene Er is een vlek (“Der er en plet”) og op de tafel (“på bordet”). Hele ytringen betyder derfor: “Der er en plet på bordet.”

2. Ik kan hem bij de kop zien.

   Jeg kan se den nær koppen.

   Ik kan

   jeg kan

   hem

   den

   bij

   nær, ved

   kop

   kop

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik (“jeg”) og modalverbet kan, nutidsformen af kunnen (“kunne”). Efter et nederlandsk modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan zien = “Jeg kan se”. Kan kan også udtrykke mulighed eller tilladelse i andre sammenhænge; her angiver oversættelsen evnen eller muligheden for at se. hem betyder her “den” og er et nederlandsk personligt pronomen i objektfunktion. Formen bruges for et hankønsvæsen eller et hankønsubstantiv i ental; den konkrete reference er ikke entydigt angivet af de givne sætninger. Hem er ikke subjektformen: hij betyder “han” som subjekt, mens hem betyder “ham/den” som objekt. bij angiver nærhed eller placering ved noget og kan ofte oversættes med “ved” eller “nær”. I et genbrugeligt mønster står det foran en nominalgruppe: bij de deur = “ved døren”. Her forbindes bij med de kop. kop er et substantiv, der her indgår i de kop, altså “koppen” i den faste oversættelses betydning. De markerer bestemthed; selve kop er ental, mens den bestemte nominalgruppe er de kop. Nederlandsk har også ordet beker for en kop eller et bæger i mange sammenhænge, men man bør ikke udskifte ordene uden at tage betydningen og genstanden i betragtning. zien betyder “se”. Det er infinitiven af zien; efter kan står netop infinitiven, så den bøjes ikke efter ik i denne konstruktion. Et kort eksempel er Ik kan de tafel zien. — “Jeg kan se bordet.” Samlet bliver strukturen Ik kan ... zien: subjektet ik + modalverbet kan + objektet hem + placeringsleddet bij de kop + infinitiven zien. Den samlede betydning er: “Jeg kan se den nær koppen.”

3. Hebben we een schone spons?

   Har vi en ren svamp?

   Hebben we

   har vi?

   een

   en ubestemt artikel

   schone

   ren

   spons

   svamp

   Uddybende forklaring

   Hebben we kombinerer verbet hebben med subjektpronomenet we. I dette ja/nej-spørgsmål står det finitte verb foran subjektet. Hebben er nutidsformen sammen med we, altså 1. person flertal; den nyttige formrække er ik heb og we hebben. Derfor betyder Hebben we ...? »Har vi ...?«. een er den ubestemte artikel foran spons. Den viser, at der tales om en ubestemt svamp, men angiver ikke i sig selv et fremhævet tal. Den samme artikel bruges foran mange andre entalsord, for eksempel een boek – »en bog«. schone betyder »ren« her og beskriver spons. Adjektivets grundform er schoon. I nederlandsk får et attributivt adjektiv normalt endelsen -e, men et adjektiv foran et ubestemt entalsord af intetkøn kan være uden denne endelse. Her står schone, fordi spons er et fælleskønsord: een schone spons. Et eksempel på samme mønster er een schone tafel – »et rent bord«. spons er substantivet »svamp« i ental. Et genbrugeligt eksempel er De spons is nat. – »Svampen er våd.« Samlet står Hebben we som spørgsmålstruktur, een markerer et ubestemt substantiv, og schone spons betyder »ren svamp«. Hele ytringen betyder: »Har vi en ren svamp?«

4. De spons ligt bij de gootsteen.

   Svampen er ved vasken.

   spons

   svamp

   ligt

   ligger

   bij de

   ved

   gootsteen

   vask

   Uddybende forklaring

   spons betyder her “svamp”. Det er et navneord; den bestemte form står i de spons, mens een spons er ubestemt. Eksempel: Ik koop een spons. — “Jeg køber en svamp.” ligt er nutidsformen af liggen i 3. person ental. Her passer den til de spons: “svampen ligger”. Liggen bruges blandt andet om noget, der befinder sig i en liggende eller fast placeret position. Eksempel: Het boek ligt op tafel. — “Bogen ligger på bordet.” bij de er en præpositionsforbindelse, der angiver placering tæt ved eller ved noget. bij står her sammen med den bestemte artikel de; det betyder ikke i sig selv “inde i”. gootsteen betyder “vask”. Det er navneordet efter bij de, så de gootsteen betyder “vasken”. Eksempel: De handdoek ligt bij de gootsteen. — “Håndklædet ligger ved vasken.” Samlet er strukturen De spons + ligt + bij de gootsteen: subjektet er svampen, ligt angiver dens placering, og bij de gootsteen angiver, hvor den befinder sig. Hele ytringen betyder derfor: “Svampen er ved vasken.”

5. Zal ik wat zeep gebruiken?

   Skal jeg bruge lidt sæbe?

   Zal ik

   skal jeg?

   wat

   lidt; noget

   zeep

   sæbe

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Zal ik er et fast spørgsmålsmønster: zal er 1. person ental af zullen, og ik står efter verbet, fordi ja/nej-spørgsmålet har omvendt ordstilling. Her betyder mønstret “skal jeg …?” og bruges til at spørge, om taleren skal udføre handlingen. Eksempel: Zal ik helpen? — “Skal jeg hjælpe?” wat står her foran masseordet zeep og betyder “lidt/noget” i den tilsigtede betydning. Det angiver en ubestemt mængde; den danske oversættelse gør denne mængde til “lidt”. Sammenlign wat water — “lidt/noget vand”. zeep er substantivet “sæbe”. Det er et masseord, så man bruger normalt ikke en flertalsform, når man taler om sæbe som stof. I denne sætning er zeep det, der skal bruges. gebruiken er infinitiven “at bruge”. Efter zal står den fulde infinitiv til sidst i spørgsmålet: Zal ik [iets] gebruiken? — “Skal jeg bruge [noget]?” Hele sætningen bygges således: Zal ik spørger, om taleren skal gøre noget, wat zeep angiver en ubestemt lille mængde sæbe, og gebruiken angiver handlingen. Derfor betyder Zal ik wat zeep gebruiken? “Skal jeg bruge lidt sæbe?”

6. Doe een beetje zeep op de spons.

   Kom lidt sæbe på svampen.

   Doe

   kom/læg

   een beetje

   lidt

   zeep

   sæbe

   op

   på

   spons

   svamp

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af det uregelmæssige verbum doen og betyder her sammen med resten af sætningen “kom/læg”. Den nederlandske imperativform er her den samme, hvad enten man henvender sig til én eller flere personer; formen viser ikke i sig selv antallet. I nutid hedder det ik doe, men jij/je doet; doe i denne sætning er imperativen. Datid er deed i ental og deden i flertal. Eksempel: Doe de deur dicht. — “Luk døren.” een beetje betyder “lidt” og angiver en lille mængde uden at fastslå et bestemt antal. Beetje er et navneord, der i dette mængdeudtryk bruges med een; een skal ikke forstås som præcis én enhed. Eksempel: Ik wil een beetje water. — “Jeg vil gerne have lidt vand.” zeep er navneordet for “sæbe”. Her er det stoffet, der skal kommes på svampen. Som stofnavneord står det ofte uden flertalsmarkering, når man taler om sæbe generelt eller om en ubestemt mængde. Eksempel: De zeep is nat. — “Sæben er våd.” op er en præposition, der her angiver placering på en overflade eller genstand. Sammen med de spons danner den op de spons, “på svampen”. Eksempel: Leg het boek op de tafel. — “Læg bogen på bordet.” spons er navneordet for “svamp”. I den fulde formulering står det med den bestemte artikel de: de spons. Her svarer den bestemte nominalgruppe til “svampen”; spons er selve ordet for “svamp”. Eksempel: De spons is nat. — “Svampen er våd.” Sætningen bygges således op: Doe er en opfordring, een beetje zeep angiver den lille mængde sæbe, og op de spons angiver, hvor sæben skal placeres. Samlet betyder Doe een beetje zeep op de spons.: “Kom lidt sæbe på svampen.”

7. De vlek is bijna weg.

   Pletten er næsten væk.

   De

   den/det

   vlek

   plet

   is

   er

   bijna

   næsten

   weg

   væk

   Uddybende forklaring

   De står foran vlek. I denne sætning er det den bestemte artikel ved et entalssubstantiv af de-typen: de vlek = “pletten”. de bruges også ved flertal, så artiklen alene angiver ikke tal. Eksempel: de vlekken = “pletterne”. vlek betyder her en plet, altså et mærke på en overflade. Flertalsformen er vlekken. Eksempel: De vlekken zijn klein. = “Pletterne er små.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Den forbinder subjektet med beskrivelsen bagefter. Eksempel: De tafel is schoon. = “Bordet er ren(t).” bijna betyder “næsten” og viser, at noget er tæt på at være tilfældet, men ikke helt endnu. Det ændrer ikke formen på ordet, det står sammen med. Eksempel: De vlek is bijna verdwenen. = “Pletten er næsten forsvundet.” weg betyder her “væk” eller “borte”. Sammen med zijn beskriver det, at noget ikke længere er på sin tidligere plads eller overflade. Eksempel: De vlek is weg. = “Pletten er væk.” Hele mønstret er De + substantiv + is + bijna + weg: subjektet er en bestemt plet, is angiver dens tilstand, bijna gør tilstanden næsten fuldstændig, og weg angiver, at pletten er borte. Derfor betyder hele ytringen: “Pletten er næsten væk.”

8. De tafel ziet er schoon uit.

   Bordet ser rent ud.

   tafel

   bord

   ziet er … uit

   ser ud

   schoon

   ren

   Uddybende forklaring

   tafel betyder her “bord”. Grundformen er tafel; flertalsformen er tafels. Ordet er et substantiv, og i de tafel står det med den bestemte artikel de. Eksempel: De tafel is groot. — “Bordet er stort.” ziet er ... uit er den bøjede form af den faste konstruktion eruitzien, som betyder “se ud” eller “virke”. I denne sætning er ziet nutid, 3. person ental, fordi subjektet er de tafel. Konstruktionen er delt i sætningen: ziet er står før beskrivelsen, mens uit står til sidst. Den kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel: De kamer ziet er groot uit. — “Værelset ser stort ud.” schoon betyder her “ren”. Det er et beskrivende tillægsord, der står efter konstruktionen og beskriver bordets tilstand eller udseende. Adjektivet har samme form efter et entalssubjekt som i dette eksempel; det er tafel, ikke schoon, der bærer substantivets køn og tal. Eksempel: De ramen zien er schoon uit. — “Vinduerne ser rene ud.” Her er zien flertalsformen, mens schoon stadig har samme form. Samlet består De tafel af det bestemte subjekt “bordet”. ziet er ... uit angiver, hvordan subjektet fremtræder, og schoon udfylder beskrivelsen. Hele sætningen betyder derfor: “Bordet ser rent ud.”