En løs stol | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Deze stoel voelt los aan.

   Denne stol føles løs.

   Deze

   denne

   stoel

   stol

   voelt … aan

   føles ...

   los

   løs

   Uddybende forklaring

   Deze betyder “denne” og står foran et entalsord af typen de-ord, her stoel. Som kontrast bruges dit foran et entalsord af typen het-ord; i flertal bruges deze foran både de- og het-ord. stoel betyder “stol”. Det er et navneord med artiklen de: de stoel. Flertalsformen er stoelen (“stole”). Eksempel: Deze stoel is oud. — “Denne stol er gammel.” voelt ... aan kommer fra det adskillelige verbum aanvoelen, “at føles” eller “at føles som”. I sætningen står den bøjede del voelt på andenpladsen, mens partiklen aan står sidst. Voelt er nutid, 3. person ental, af aanvoelen; grundformen er aanvoelen. Eksempel: De stof voelt zacht aan. — “Stoffet føles blødt.” los betyder her “løs”, altså ikke fastgjort eller stram. Det er et adjektiv. Eksempel: De knop zit los. — “Knap­pen sidder løst.” Samlet består sætningen af demonstrativet Deze + navneordet stoel, efterfulgt af verbet voelt ... aan og adjektivet los: Deze stoel voelt los aan. betyder “Denne stol føles løs.”

2. Welk deel beweegt?

   Hvilken del bevæger sig?

   Welk

   hvilken

   deel

   del

   beweegt

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   Welk betyder her “hvilken” og står foran deel. Det er den neutrum entalsform af det spørgende bestemmerord: welk deel (“hvilken del”), fordi deel har fælleskøn? Nej: på nederlandsk hedder det het deel, så welk bruges med dette neutrumord. Sammenlign welke stoel (“hvilken stol”) og welke delen (“hvilke dele”), hvor welke bruges ved fælleskøn i ental og ved flertal. deel betyder “del” eller “bestanddel”. Det er et substantiv med bestemt form het deel og flertal delen. I denne sætning er det ikke bestemt, hvilken del der menes; spørgsmålet søger netop at identificere den. beweegt betyder “bevæger sig” her. Det er nutidsformen af bewegen (“at bevæge sig”/“at bevæge”), i tredje person ental: het deel beweegt (“delen bevæger sig”). Formen beweegt har endelsen -t, som er typisk for nutidens tredje person ental. Eksempel: De deur beweegt. — “Døren bevæger sig.” Hele spørgsmålet er bygget som welk + substantiv + verballed: Welk deel spørger efter den bestemte del, og beweegt spørger, om den bevæger sig. Derfor betyder Welk deel beweegt? “Hvilken del bevæger sig?” Spørgsmålet er i nutid og indeholder ikke i sig selv en påstand om, hvor meget eller hvorfor delen bevæger sig.

3. De achterste poot wiebelt een beetje.

   Det bagerste ben vipper lidt.

   achterste

   bagerste

   poot

   ben

   wiebelt

   vipper

   een beetje

   lidt

   Uddybende forklaring

   achterste beskriver her, hvilken poot der er tale om: den, der sidder længst tilbage. Det er superlativformen af achter i denne positionsbetydning; achter kan betyde bagtil eller bagved, mens achterste udpeger den længst tilbage placerede. I achterste poot står adjektivet foran substantivet og afgrænser, hvilken poot der beskrives. poot betyder her et ben, især et ben på et dyr eller en genstand. Flertalsformen er poten: een poot — et ben, twee poten — to ben. I den faste sætning er poot ental, hvilket også ses i verbets form wiebelt. wiebelt kommer fra infinitiven wiebelen og er nutid, 3. person ental: de poot wiebelt. Verbet beskriver en bevægelse, hvor noget vipper eller bevæger sig ustabilt fra side til side. Sammenlign de poot wiebelt — benet vipper, med de poten wiebelen — benene vipper; i flertal får verbet formen wiebelen. een beetje gør bevægelsen lille i grad: den vipper lidt. een er her en del af det faste mængdeudtryk een beetje og skal ikke alene forstås som en angivelse af tallet ét. Mønstret kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel Het wiebelt een beetje — Det vipper lidt. Hele sætningen kan samles sådan: De er den bestemte artikel, achterste poot er det bagerste ben, wiebelt siger, at dette ben vipper, og een beetje begrænser graden. Derfor betyder De achterste poot wiebelt een beetje.: “Det bagerste ben vipper lidt.”

4. We moeten hem repareren voordat iemand hem gebruikt.

   Vi bør reparere den, før nogen bruger den.

   We moeten

   vi bør

   hem

   den

   repareren

   reparere

   voordat

   før

   iemand

   nogen

   gebruikt

   bruger

   Uddybende forklaring

   We moeten: Her betyder det samlede udtryk, at taleren sammen med andre har en nødvendighed eller forpligtelse til at gøre noget; i den faste danske oversættelse gengives det som “vi bør”. We er første person flertal, altså “vi”. moeten er modalverbet “skal/måtte” i nutid og står sammen med et infinitivisk hovedverbum. Mønstret kan genbruges sådan: We moeten [infinitiv] = “Vi skal/bør [gøre noget]”. Eksempel: We moeten wachten. = “Vi skal vente.” hem: Dette er et hollandsk objektspronomen, her med betydningen “den”. Det står som genstand for repareren og igen som genstand for gebruikt. Formen hem bruges ikke som subjekt; subjektformen er hij (“han”). I denne sætning følger man den faste oversættelses læsning og gengiver pronomenet som “den”, uden at tilføje en mere bestemt referent end teksten giver grundlag for. Eksempel: Ik zie hem. = “Jeg ser ham/den.” Den præcise danske form afhænger af, hvad pronomenet henviser til. repareren: Dette er infinitiven “at reparere”. Efter modalverbet moeten står hovedverbet i denne form, ikke som et bøjet nutidsverbum. Grundformen er repareren; en nutidsform med et entals-subjekt kan for eksempel være Hij repareert de stoel. = “Han reparerer stolen.” I den faste sætning er det we moeten, der bærer modaliteten, mens repareren angiver selve handlingen. voordat: Dette er en underordnende bindeform med betydningen “før”. Den indleder den tidslige ledsætning voordat iemand hem gebruikt, som angiver, at reparationen skal ske tidligere end brugen. I hollandsk står det bøjede verbum i denne ledsætning til sidst: voordat iemand hem gebruikt. Eksempel: Was je handen voordat je eet. = “Vask dine hænder, før du spiser.” iemand: Dette er et ubestemt pronomen med betydningen “nogen” eller “en eller anden person”. Det fungerer som subjekt i ledsætningen. Fordi iemand grammatisk behandles som ental i denne konstruktion, får verbet formen gebruikt, ikke flertalsformen gebruiken. Eksempel: Iemand wacht buiten. = “Nogen venter udenfor.” gebruikt: Dette er nutidsformen af verbet gebruiken, “at bruge”. Formen er tredje person ental og passer her til subjektet iemand. Verbet har altså kæden gebruiken (infinitiv) → gebruikt (nutid, tredje person ental). Eksempel: Zij gebruikt de computer. = “Hun bruger computeren.” Her betyder formen specifikt, at nogen bruger genstanden; den siger ikke i sig selv noget om, hvor længe brugen varer. Samlet bygges sætningen sådan: We moeten angiver, hvad vi bør eller skal gøre, hem repareren angiver genstanden og handlingen, og voordat iemand hem gebruikt placerer en anden handling senere i tid. Hele betydningen er derfor: “Vi bør reparere den, før nogen bruger den.”

5. Zal ik ergens anders gaan zitten?

   Skal jeg sætte mig et andet sted?

   Zal ik

   skal jeg …?

   ergens anders

   et andet sted

   gaan zitten

   sætte sig

   Uddybende forklaring

   Zal ik bruges til et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal gøre noget: her “skal jeg …?”. zal er en form af zullen; sammen med infinitiven senere i sætningen danner det en fremtids- eller modal konstruktion. I denne formulering spørger taleren, om det vil være passende eller ønskeligt at gøre handlingen. Eksempel: Zal ik helpen? — “Skal jeg hjælpe?” ergens anders betyder “et andet sted”. ergens er et stedadverbium med betydningen “et eller andet sted”, mens anders betyder “anderledes” eller, som her, “et andet sted/end ellers”. Sammen danner de en fast og nyttig måde at tale om et ubestemt alternativt sted på. Eksempel: We kunnen ergens anders eten. — “Vi kan spise et andet sted.” gaan zitten består af gaan (“gå”) og infinitiven zitten (“sidde”). I denne kombination beskriver gaan zitten ikke nødvendigvis en egentlig bevægelse til fods; det betyder at gå hen og sætte sig eller begynde at sidde. zitten er grundformen, og gaan står her efter zal i infinitiv. Eksempel: Ik ga daar zitten. — “Jeg sætter mig der.” Hele spørgsmålet bygges således op: Zal ik + handlingen ergens anders gaan zitten. Det betyder: “Skal jeg sætte mig et andet sted?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren skal flytte sig til et andet, ikke nærmere bestemt sted og sætte sig der.

6. Gebruik voorlopig een andere stoel.

   Brug en anden stol indtil videre.

   Gebruik

   brug

   voorlopig

   indtil videre

   andere

   anden

   stoel

   stol

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativ af det nederlandske verbum gebruiken (at bruge). Imperativen bruges til en anvisning eller opfordring til den eller dem, der tiltales; formen markerer ikke selv person eller antal. Eksempel: Gebruik deze stoel. = »Brug denne stol.« voorlopig er et adverbium, som her betyder »indtil videre« eller »foreløbig«. Det angiver, at anvisningen gælder nu, uden at fastslå hvor længe. andere betyder her »anden«: en stol, der ikke er den stol, som ellers er relevant. Det er en form af adjektivet ander; i attributiv brug står ander blandt andet foran et ubestemt intetkønssubstantiv i ental, mens andere bruges i denne gruppe foran stoel. Eksempel: Ik neem een andere stoel. = »Jeg tager en anden stol.« stoel betyder »stol«. Det er et tælleligt substantiv med flertalsformen stoelen: een stoel = »en stol«, twee stoelen = »to stole«. Artiklen een gør nominalgruppen ubestemt, men fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Sammen danner ordene imperativen Gebruik med tidsadverbiet voorlopig og nominalgruppen een andere stoel. Hele ytringen betyder derfor: »Brug en anden stol indtil videre.«

7. Ik zet deze stoel weg.

   Jeg flytter denne stol væk.

   Ik

   jeg

   zet … weg

   flytter væk

   deze

   denne

   stoel

   stol

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Til sammenligning er jij “du” og hij/zij henholdsvis “han/hun” i ental. zet ... weg hører sammen som det adskillelige verbum wegzetten, her i nutidsformen zet. Det betyder i denne sætning at flytte eller stille noget væk. Ved et subjekt i første person ental står verbet som zet; i infinitiv er formen wegzetten. I en hovedsætning står weg adskilt og kommer efter resten af verballeddet: Ik zet de stoel weg. — “Jeg stiller stolen væk.” deze betyder “denne” og peger på en bestemt ting, som taleren identificerer. Formen bruges her foran et entalsord med de; den tilsvarende form foran et entalsord med het er dit. Eksempel: deze tafel — “dette bord” (nederlandsk tafel har de), men dit huis — “dette hus” (nederlandsk huis har het). stoel betyder “stol”. Det er et entalsord; flertalsformen er stoelen, “stole”. Med bestemt artikel hedder det de stoel, og med den demonstrative bestemmelse i sætningen deze stoel, “denne stol”. Samlet består sætningen af subjektet Ik, det adskillelige verbum zet ... weg og genstanden deze stoel: “Jeg flytter denne stol væk.” Deze stoel er det, der flyttes, mens weg angiver, at den flyttes væk. Sætningen er en almindelig, neutral måde at beskrive denne handling på.

8. Zet hem tegen de muur, zodat de doorgang vrij blijft.

   Stil den op ad væggen, så der er fri passage.

   Zet

   stil; placér

   hem

   den

   tegen

   mod; op ad

   de muur

   muren

   zodat

   så at

   de doorgang

   passagen

   vrij

   fri

   blijft

   forbliver

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativ af zetten (at stille eller placere). Imperativen fungerer her som en direkte instruktion. Formen angiver ikke i sig selv, om tiltalen gælder én person, flere personer eller en høflig tiltale. Zet bruges også som nutidsform, fx Ik zet de stoel hier — »Jeg stiller stolen her«. hem betyder her »den« og henviser med den givne kontekst til stolen fra deze stoel. Det er et objektspronomen; sammenlign grundledsformen hij med objektsformen hem. Pronomenets form viser dets rolle som genstand for zet, mens konteksten identificerer, hvad det henviser til. tegen angiver placering tæt op ad eller i kontakt med noget. tegen de muur betyder »op ad muren«. Det står i kontrast til naast (»ved siden af«), som ikke nødvendigvis indebærer kontakt. de muur betyder »muren«. muur har den bestemte artikel de; de markerer her noget bestemt og angiver ikke i sig selv et tal. zodat indleder en ledsætning, der angiver det tilsigtede resultat, omtrent »så at«. Mønstret kan genbruges som X, zodat Y. de doorgang betyder »passagen« eller »gennemgangen«. doorgang betegner her det sted eller den åbning, man skal kunne passere igennem, og står med den bestemte artikel de. vrij betyder her »fri« i betydningen uden noget, der spærrer. Det beskriver de doorgang; i denne sætning betyder det ikke »gratis«. blijft er nutidsformen af blijven (»forblive«) med et entalsgrundled i tredje person. Grundformen er blijven; sammenlign ik blijf (»jeg bliver/forbliver«) med de doorgang blijft (»passagen forbliver«). Eksempel: De deur blijft open — »Døren forbliver åben«. Samlet er Zet hem tegen de muur en instruktion om at stille den allerede omtalte stol op ad muren. zodat de doorgang vrij blijft angiver resultatet: Passagen forbliver fri. Hele sætningen betyder derfor: »Stil den op ad væggen, så der er fri passage.«