Forberedelse til en overskyet gåtur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Buiten ziet het er bewolkt uit.

   Det ser overskyet ud udenfor.

   Buiten

   udenfor

   ziet … uit

   ser ud

   bewolkt

   overskyet

   Uddybende forklaring

   Buiten betyder her “udenfor” eller “udendørs”. Det står først som et stedsadverbial og angiver, hvor forholdet gælder. Eksempel: Buiten is het warm. — “Udenfor er det varmt.” ziet ... uit hører sammen i mønstret het ziet er + bijvoeglijk naamwoord + uit: “det ser ud til at være ...”. ziet er nutidsformen af zien for tredje person ental; grundformen er zien. uit er en partikel, som sammen med zien indgår i betydningen “se ud”. Den korte form ziet alene betyder normalt “ser”, men i dette mønster skal den forstås sammen med uit. bewolkt betyder “overskyet” i denne sætning. Det er et adjektiv, der beskriver vejret eller himlens tilstand. Eksempel: De lucht is bewolkt. — “Luften er overskyet.” I hele mønstret fungerer het som et formelt, upersonligt subjekt, mens er er en fast del af konstruktionen er ... uit; de henviser ikke her til en bestemt ting. bewolkt står efter er som beskrivelsen, og ziet ... uit giver betydningen “ser ud”. Sammen med Buiten bliver meningen derfor: “Udenfor ser det overskyet ud.”

2. Neem een warme jas mee.

   Tag en varm frakke med dig.

   Neem

   tag

   een

   en

   warme

   varm

   jas

   frakke

   mee

   med

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen (”at tage”). Her står det som en direkte opfordring til én eller flere personer; nederlandsk imperativ har normalt ingen udsat personangivelse. I kombination med mee bliver betydningen ”tage med” snarere end blot ”tage”. Eksempel: Neem je boek mee. — ”Tag din bog med.” een er den ubestemte artikel foran et entalsnavneord. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal i betydningen ”én”; den præsenterer her en jakke som et ubestemt eksemplar. warme betyder ”varm” her og er bøjet fra grundformen warm. Adjektivet står foran jas og får endelsen -e i denne konstruktion: een warme jas. Endelsen skyldes den nederlandske adjektivbøjning i denne nominalgruppe, ikke at een i sig selv udtrykker et bestemt køn. Eksempel: een warme trui — ”en varm sweater”. jas betyder ”jakke” og er et navneord. Dets bestemte form er de jas, mens den ubestemte gruppe her er een jas. Eksempel: De jas is warm. — ”Jak­ken er varm.” mee er et adverbium, der betyder ”med” i betydningen ”med til et sted” eller ”med sig”. Sammen med nemen indgår det i det adskillelige verbum meenemen (”tage med”): i imperativ står delene som Neem ... mee. Eksempel: Neem een paraplu mee. — ”Tag en paraply med.” Hele sætningen bygges således op: Neem giver opfordringen, een warme jas er det, der skal tages med, og mee tilføjer betydningen ”med”. Derfor betyder Neem een warme jas mee. ”Tag en varm frakke med dig.”

3. Voelt de wind koud aan?

   Føles vinden kold?

   Voelt … aan

   føles

   wind

   vind

   koud

   kold

   Uddybende forklaring

   Voelt ... aan hører sammen som det separable udsagnsord aanvoelen, her i betydningen “føles”. Formen voelt er nutid, 3. person ental, af aanvoelen. I en hovedsætning står den adskilte partikel aan senere i sætningen, også i spørgsmålet her. Mønstret er: Voelt + subjekt + ... + aan? Eksempel: Voelt de stoel hard aan? — “Føles stolen hård?” wind betyder “vind”. Grundformen er wind, og med bestemt artikel står det her som de wind. Eksempel: De wind is sterk. — “Vinden er stærk.” koud betyder “kold”. Det står her som prædikativt adjektiv efter aanvoelen og beskriver, hvordan vinden føles. I denne position bøjes adjektivet ikke efter de wind: De wind voelt koud aan. — “Vinden føles kold.” Som sammenligning kan warm betyde “varm”: De wind voelt warm aan. — “Vinden føles varm.” Samlet bliver Voelt de wind koud aan? til et spørgsmål om vindens oplevede temperatur: “Føles vinden kold?” Spørgeformen har voelt først, subjektet de wind derefter og den adskilte partikel aan til sidst.

4. Het is vandaag koud en winderig.

   Det er koldt og blæsende i dag.

   Het is

   det er

   vandaag

   i dag

   koud

   kold

   en

   og

   winderig

   blæsende

   Uddybende forklaring

   Het is er den faste upersonlige konstruktion, der bruges om vejr og andre tilstande: “det er”. Het fungerer her som et formelt subjekt og henviser ikke til en bestemt ting. Konstruktionen kan genbruges med andre vejrbeskrivelser, for eksempel: Het is warm. — “Det er varmt.” vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Det står her efter Het is, men kan også stå først: Vandaag is het koud. — “I dag er det koldt.” koud betyder “kold” i denne vejrbeskrivelse. Formen er grundformen; den komparative form er kouder (“koldere”), og superlativformen er koudst (“koldest”). For eksempel: Vandaag is het kouder. — “I dag er det koldere.” en forbinder to beskrivende led og betyder “og”. Det ændrer ikke formen på de ord, det forbinder. Her forbinder det koud og winderig. winderig betyder “blæsende” eller “med meget vind”. Det er et beskrivende ord, der står efter is, ligesom koud. En genbrugelig model er Het is [beskrivelse] en [beskrivelse]. For eksempel: Het is zonnig en warm. — “Det er solrigt og varmt.” Samlet bliver Het is + vandaag + koud en winderig til: “Det er koldt og blæsende i dag.” Sætningen beskriver vejret på det angivne tidspunkt; koud og winderig er to sideordnede beskrivelser af vejret.

5. Ik heb ook mijn hoed nodig.

   Jeg har også brug for min hat.

   Ik

   jeg

   heb … nodig

   har brug for

   ook

   også

   mijn

   min

   hoed

   hat

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den, der taler. Det er subjektet i sætningen. I andre sammenhænge bruges jij eller hij/zij om andre personer, men den konkrete form her angiver talerens rolle. heb er nutidsformen af hebben (“at have”) i første person ental: ik heb. I denne sætning danner heb sammen med nodig den almindelige konstruktion iets nodig hebben, som betyder “at have brug for noget”. Det er ikke bare almindeligt ejerskab eller besiddelse; konstruktionen udtrykker behov. nodig betyder her “nødvendig” eller “brug for” som del af konstruktionen nodig hebben. Formen er den samme i denne konstruktion, også når det nødvendige er ental eller flertal. Eksempel: Ik heb water nodig. — “Jeg har brug for vand.” ook betyder “også”. Det føjer dette behov til noget andet, der allerede er relevant: taleren har også brug for hatten. Placeringen efter Ik heb er almindelig i denne type korte udsagn, men ordstillingen kan variere efter, hvad man vil fremhæve. mijn betyder “min” og viser, at noget hører til taleren eller er knyttet til taleren. Det står foran substantivet: mijn hoed. I modsætning til jouw (“din”) peger mijn på taleren som ejer eller tilknyttet person. mijn ændrer ikke form efter ental eller flertal på samme måde som et selvstændigt substantiv; flertal ses for eksempel i mijn hoeden (“mine hatte”). hoed betyder “hat” og er et substantiv. Entalsformen er hoed, mens flertalsformen er hoeden (“hatte”). Her er det den bestemte genstand, som taleren har brug for, og mijn angiver dens relation til taleren. Sætningen bygges derfor op sådan: Ik heb (“jeg har”) + ook (“også”) + mijn hoed (“min hat”) + nodig (“brug for” i konstruktionen nodig hebben). Hele betydningen er: “Jeg har også brug for min hat.”

6. Hij ligt bij de deur.

   Den ligger ved døren.

   Hij

   han

   ligt

   ligger

   bij

   ved

   deur

   dør

   Uddybende forklaring

   Hij er subjektformen af det nederlandske pronomen hij. Den bruges om en mandlig person og også traditionelt om et substantiv med fælleskøn; her henviser den, i sammenhæng med hoed, til hatten og gengives derfor naturligt som “den” på dansk. Objektformen er hem, som ses i den følgende sætning. ligt er nutidsformen i 3. person ental af liggen — “at ligge”. Formen beskriver her, hvor noget befinder sig, ikke nødvendigvis en handling, hvor nogen lægger sig. Eksempel: De tas ligt op tafel. — “Tasken ligger på bordet.” bij betyder “ved” eller “i nærheden af” og angiver placering tæt på noget. Det er ikke det samme som in, der betyder “i” og normalt angiver, at noget er inde i et område eller en beholder. deur betyder “dør”. Med bestemt artikel bliver det de deur — “døren”; flertalsformen er deuren — “døre”. I den faste formulering står præpositionsforbindelsen bij de deur for “ved døren”. Sætningen bygges således op: Hij er det, der befinder sig et sted, ligt angiver denne tilstand, og bij de deur angiver stedet. Samlet betyder Hij ligt bij de deur: “Den ligger ved døren.” I den givne sammenhæng er “den” hatten, som omtales før, og som der henvises til bagefter.

7. Ik zet hem op voordat ik wegga.

   Jeg tager den på, før jeg går.

   Ik

   jeg

   zet

   sætter

   hem

   den

   op

   på

   voordat

   før

   ik

   jeg

   wegga

   går

   Uddybende forklaring

   Ik er subjektet i hovedsætningen. Det er første person ental: ik = “jeg”. Samme form bruges som subjekt i både nutid og andre tider; her viser verbet zet, at handlingen foregår i nutid. zet er første person ental i nutid af zetten. I denne sætning får det sammen med op betydningen “tager på” eller “sætter på”, ikke den mere generelle betydning “sætter”. Mønstret kan genbruges sådan: Ik zet ... op. hem er et nederlandsk stedord i tredje person ental som objekt. Her svarer det ifølge den faste oversættelse til “den”; den præcise genstand er ikke navngivet i selve sætningen. Formen hem kan bruges om en passende entalsreferent, mens haar og het er andre objektformer med andre grammatiske betingelser. op står her som den anden del af den adskillelige forbindelse opzetten. I hovedsætningen står denne del efter objektet: Ik zet hem op. I andre konstruktioner kan delene stå samlet, for eksempel om iets op te zetten = “for at tage noget på”. voordat betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. I en sådan nederlandsk ledsætning står det finitte verbum normalt til sidst. Det andet ik er subjektet i ledsætningen og er igen første person ental: “jeg”. Det angiver den, der skal gå, uden at ændre hovedsætningens deltager. wegga er første person ental i nutid af det adskillelige verbum weggaan, “gå væk” eller “forlade”. I en hovedsætning deles det normalt: Ik ga weg. Efter voordat bliver det samlet og står til sidst: voordat ik wegga. Hele mønstret er Ik zet hem op voordat ik wegga: Først tager taleren genstanden på, og derefter går taleren. Derfor bliver den samlede betydning “Jeg tager den på, før jeg går.”

8. Dan ben je klaar voor de wandeling.

   Så er du klar til gåturen.

   Dan

   så/derpå

   ben je

   er du

   klaar

   klar

   voor

   til

   wandeling

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og markerer en følge eller et tidspunkt: “så/derpå”. Den danske oversættelse støtter her læsningen “så”. Eksempel: Dan gaan we. – “Så går vi.” ben je består af ben, en form af verbet zijn (“at være”), og je, som er subjektet “du”. I denne omvendte ordstilling efter det indledende Dan står verbet før subjektet: Dan ben je .... Ben er her 2. person ental i inversion; formen er identisk med 1. person ental i ik ben, men subjektet i den faste sætning er je. Det er almindelig omvendt ordstilling, ikke i sig selv et tegn på, at sætningen er et ja/nej-spørgsmål. Sammenlign med Je bent klaar. – “Du er klar.” Her står den almindelige 2. person-form bent efter subjektet. klaar er et beskrivende adjektiv med betydningen “klar” eller “færdig”. I denne sætning beskriver det, at du er klar til den nævnte aktivitet. Adjektivet bøjes ikke efter personen: ik ben klaar, je bent klaar, zij zijn klaar. Eksempel: We zijn klaar. – “Vi er klar.” voor er en præposition, der her indleder det, man er klar til: klaar voor ... svarer til “klar til ...”. Eksempel: Zij is klaar voor het examen. – “Hun er klar til eksamen.” wandeling er et substantiv med betydningen “gåtur”. I udtrykket de wandeling står det sammen med den bestemte artikel de, så hele udtrykket betyder “gåturen”; wandeling er selve substantivet. Flertalsformen er wandelingen. Eksempel: De wandeling begint hier. – “Gåturen begynder her.” Tilsammen betyder Dan ben je klaar voor de wandeling.: “Så er du klar til gåturen.” Dan angiver følgen, ben je siger “er du”, klaar voor angiver at være klar til noget, og de wandeling betegner den bestemte gåtur.