Buiten
Betyder her »udenfor« og angiver, hvor vejret observeres, i den eksakte sætning »Buiten ziet het er bewolkt uit.« Placering først i sætningen gør stedet til udgangspunkt for beskrivelsen.
ziet
Betyder her »ser ud« i beskrivelsen af vejret og er formen, der bruges i »Buiten ziet het er bewolkt uit.« Sammen med »er« og »uit« bruges den til at beskrive, hvordan noget fremtræder.
het
Er her et upersonligt »det« i vejrudtrykket »Buiten ziet het er bewolkt uit.« Det henviser ikke til en bestemt ting, men indgår i den måde, vejret beskrives på.
er
Indgår her i vejrudtrykket »Buiten ziet het er bewolkt uit« og hjælper med at danne betydningen »det ser ud«. Det bruges sammen med »ziet« og »uit«, ikke som en selvstændig oversættelse af hele udtrykket.
bewolkt
Betyder »overskyet« og beskriver vejrets udseende i »Buiten ziet het er bewolkt uit.« Det står som den egenskab, der beskriver vejret i udtrykket med »ziet« og »uit«.
uit
Betyder her »ud« som del af udtrykket »Buiten ziet het er bewolkt uit.« Sammen med »ziet« og »er« angiver det, hvordan vejret ser ud; det skal derfor ikke alene forstås som hele udtrykkets betydning.
Neem
Betyder »tag« og bruges her til at give en opfordring i »Neem een warme jas mee.« Formen står først, fordi personen bliver bedt om at tage noget med.
een
Betyder »en« og er den ubestemte artikel foran »warme jas« i »Neem een warme jas mee.« Den introducerer en frakke uden at gøre den til en allerede identificeret bestemt genstand.
warme
Betyder »varm« og beskriver frakken i »Neem een warme jas mee.« Formen står foran »jas« som en del af navneordsgruppen »een warme jas«.
jas
Betyder »jakke« eller »frakke« og er det tøj, der skal tages med i »Neem een warme jas mee.« Et brugbart mønster fra dialogen er »een warme jas« for at beskrive en bestemt type overtøj.
mee
Bidrager her med betydningen »med« i »Neem een warme jas mee.« Sammen med verbet og genstanden betyder »Neem een warme jas mee«, at man skal tage frakken med sig; genstanden står før »mee«.
Voelt
Betyder her »føles« i spørgsmålet »Voelt de wind koud aan?« Det bruges til at spørge, hvilken fysisk fornemmelse vinden giver.
de
Er den bestemte artikel foran »wind« i »Voelt de wind koud aan?« Den viser, at der tales om den vind, som personerne mærker udenfor.
wind
Betyder »vind« og er det, der mærkes i »Voelt de wind koud aan?« Det kan genbruges som genstand for en beskrivelse af vejret, som i dialogens spørgsmål.
koud
Betyder »kold« og beskriver her, hvordan vinden føles i »Voelt de wind koud aan?« Det bruges også om selve vejret i »Het is vandaag koud en winderig.«
aan
Indgår i udtrykket »Voelt de wind koud aan?« og er med til at markere, hvordan vinden føles. I dette udtryk skal »aan« forstås sammen med resten af formuleringen og ikke som hele betydningen alene.
is
Betyder »er« i vejrsætningen »Het is vandaag koud en winderig.« Det forbinder »het« med beskrivelsen af vejret, og et tilsvarende brugsmønster ses med en vejregenskab efter verbet.
vandaag
Betyder »i dag« og angiver tidspunktet i »Het is vandaag koud en winderig.« Det bruges her sammen med en vejrbeskrivelse for at sige, hvordan vejret er på den aktuelle dag.
en
Betyder »og« og forbinder de to vejrbeskrivelser i »Het is vandaag koud en winderig.« Det bruges til at føje »winderig« til »koud«.
winderig
Betyder »blæsende« eller »præget af vind« og beskriver vejret i »Het is vandaag koud en winderig.« Det står efter »en« som den anden egenskab i beskrivelsen.
Ik
Betyder »jeg« og er den, der taler i »Ik heb ook mijn hoed nodig.« Det bruges som subjekt, når taleren fortæller om sit eget behov.
heb
Betyder her »har« i konstruktionen »Ik heb ook mijn hoed nodig«, som udtrykker, at taleren har brug for noget. Det, man har brug for, står mellem »heb« og »nodig«.
ook
Betyder »også« og tilføjer hatten som endnu en ting, taleren har brug for i »Ik heb ook mijn hoed nodig.« Det placeres her før den ejestedordlige navneordsgruppe »mijn hoed«.
mijn
Betyder »min« og viser, at hatten tilhører eller hører sammen med taleren i »Ik heb ook mijn hoed nodig.« Det står direkte foran navneordet »hoed«.
hoed
Betyder »hat« og er den genstand, taleren har brug for i »Ik heb ook mijn hoed nodig.« I dialogen omtales den igen som »Hij«, fordi den allerede er identificeret.
nodig
Betyder her »brug for« i slutningen af »Ik heb ook mijn hoed nodig.« Sammen med »heb« danner det konstruktionen for at udtrykke et behov, og genstanden står foran »nodig«.
Hij
Betyder her »den« og henviser til den tidligere nævnte hat i »Hij ligt bij de deur.« Det er subjektet i sætningen, der fortæller, hvor hatten befinder sig.
ligt
Betyder »ligger« og beskriver hattens placering i »Hij ligt bij de deur.« Det bruges her om noget, der befinder sig et bestemt sted, efterfulgt af »bij de deur«.
bij
Betyder »ved« og angiver placeringen i »Hij ligt bij de deur.« Det står foran stedet »de deur« og bruges til at vise nærhed til dette sted.
deur
Betyder »dør« og er stedet, som hatten ligger ved i »Hij ligt bij de deur.« Sammen med »bij« danner det stedangivelsen »bij de deur«.
zet
Betyder her »sætter« eller »tager på« i »Ik zet hem op voordat ik wegga.« Sammen med »hem« og »op« betyder udtrykket, at taleren tager hatten på; genstanden står mellem verbet og »op«.
hem
Betyder her »den« og henviser til hatten i »Ik zet hem op voordat ik wegga.« Det er genstanden i handlingen, og den står mellem »zet« og »op«.
op
Betyder her »på« som del af »Ik zet hem op voordat ik wegga.« Sammen med »zet« udtrykker det, at hatten bliver taget på, mens »hem« står imellem.
voordat
Betyder »før« og indleder tidsleddet »voordat ik wegga« i »Ik zet hem op voordat ik wegga.« Det forbinder handlingen med det tidspunkt, der kommer før afgangen.
wegga
Betyder her »går væk« eller »forlader« i tidsleddet »voordat ik wegga.« Formen bruges efter »voordat« for at beskrive den afgang, som sker efter at hatten er taget på.
Dan
Betyder »så« eller »derefter« og viser følgen i »Dan ben je klaar voor de wandeling.« Det henviser til, at man efter forberedelsen er klar til gåturen.
ben
Betyder »er« i »Dan ben je klaar voor de wandeling.« Det forbinder personen »je« med egenskaben »klaar« og bruges her til at beskrive personens parathed.
je
Betyder »du« og er den person, der bliver tiltalt i »Dan ben je klaar voor de wandeling.« Det er subjektet i udsagnet om at være klar.
klaar
Betyder »klar« og beskriver personens parathed i »Dan ben je klaar voor de wandeling.« I dialogen bruges det i mønstret »klaar voor« efterfulgt af det, man er klar til.
voor
Betyder her »til« eller »for« i »Dan ben je klaar voor de wandeling.« Det forbinder »klaar« med den aktivitet, som personen er klar til.
wandeling
Betyder »gåtur« og er aktiviteten i »Dan ben je klaar voor de wandeling.« Sammen med »klaar voor« angiver det, hvad personen er forberedt på.