Solrig gåtur | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het is zonnig buiten.

   Det er solrigt udenfor.

   Het is

   Det er

   zonnig

   solrigt

   buiten

   udenfor

   Uddybende forklaring

   Het is er en fast, upersonlig konstruktion, der bruges til at beskrive vejr eller andre forhold. het er et upersonligt pronomen her; det henviser ikke til en bestemt ting. is er nutidsformen af zijn (at være) for tredje person ental. Mønstret kan genbruges sådan: Het is + beskrivende ord, for eksempel Het is koud. – "Det er koldt." zonnig betyder her "solrigt" og beskriver vejret. Det er et beskrivende ord dannet ud fra zon (sol) med endelsen -ig; den slags ord betyder ofte "med eller præget af" det, som grundordet betegner. Sammenlign zonnig med bewolkt – "skyet". I denne sætning står zonnig efter Het is, hvor et beskrivende ord bruges til at karakterisere forholdene. buiten betyder her "udenfor" og angiver stedet. Her bruges det som et selvstændigt adverbium, som i Ik wacht buiten. – "Jeg venter udenfor." Det er ikke det samme som binnen, der betyder "indenfor". Hele sætningen bygges således op: Het is angiver et upersonligt forhold, zonnig beskriver vejret, og buiten tilføjer stedet. Tilsammen betyder Het is zonnig buiten.: "Det er solrigt udenfor."

2. Neem je zonnebril mee.

   Tag dine solbriller med.

   Neem … mee

   tag med

   je

   din

   zonnebril

   solbrille

   Uddybende forklaring

   Neem ... mee er den adskilte form af verbet meenemen = “tage med”. Neem er imperativformen, altså en direkte opfordring til én eller flere personer; pronomenet je viser ikke i sig selv, om modtageren er én eller flere. I en anden sætning kan verbet stå samlet, fx Ik neem mijn tas mee. — “Jeg tager min taske med.” je betyder her “din” og står foran det navneord, det bestemmer. Det er et besiddende ord, ikke en markør for et bestemt antal ejere. Sammenlign mijn zonnebril — “mine solbriller” — hvor ejeren i stedet udtrykkes med mijn. zonnebril er et sammensat navneord: zon + bril, bogstaveligt “solbrille”. Formen i den nederlandske sætning er ental, mens den danske oversættelse naturligt bruger flertal solbriller; den forskel ændrer ikke den tilsigtede betydning her. Samlet bliver Neem je zonnebril mee. en opfordring: “Tag dine solbriller med.” Mønstret Neem [noget] mee kan genbruges, når man beder nogen tage en bestemt ting med.

3. Is het te warm voor een wandeling?

   Er det for varmt til en gåtur?

   Is het

   er det …?

   te

   for (i betydningen for meget)

   warm

   varm

   voor

   til

   een

   en ubestemt artikel

   wandeling

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Is het står først som et spørgsmålsmønster: verbet is kommer før subjektet het. Het er et personligt pronomen i neutrum, men den faste tekst og oversættelsen identificerer ikke en bestemt ting, som pronomenet henviser til; her fungerer det som subjekt i spørgsmålet. Sammenlign den almindelige rækkefølge i en meddelelse: Het is warm. — »Det er varmt.« te warm betyder her »for varmt«. warm er grundformen af tillægsordet og står efter is som prædikativ, så det beskriver subjektet; i denne brug får det ikke en attributiv endelse. Mønstret te + tillægsord angiver en grad, der er mere end passende eller ønskelig: te koud — »for koldt«. te skal her ikke forstås som en del af warm. voor betyder her »til« og indleder forbindelsen til den aktivitet, som temperaturen vurderes i forhold til. I mønstret te + tillægsord + voor + aktivitet kan man fx sige te druk voor een gesprek — »for travlt/støjende til en samtale«. Betydningen af hele forbindelsen kommer fra kombinationen; voor alene betyder ikke »for meget«. een er den ubestemte artikel foran entalsordet wandeling. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske betydning, men markerer en ubestemt entalsreference. Den bestemte artikel er ofte de eller het afhængigt af substantivet; med dette ord hedder det de wandeling — »gåturen«. wandeling er substantivet »gåtur«. Grundformen er wandeling, og flertallet er wandelingen: een wandeling — »en gåtur«, twee wandelingen — »to gåture«. I den faste sætning betegner ordet den aktivitet, som spørgsmålet handler om. Hele opbygningen er Is het te warm voor een wandeling?: spørgsmålsvendingen Is het efterfølges af vurderingen te warm, og voor een wandeling angiver, hvad vurderingen gælder. Den samlede betydning er derfor »Er det for varmt til en gåtur?«

4. Het is warm, maar we kunnen nog steeds gaan.

   Det er varmt, men vi kan stadig gå.

   Het is

   det er

   warm

   varm(t)

   maar

   men

   we kunnen

   vi kan

   nog steeds

   stadig

   gaan

   gå

   Uddybende forklaring

   Het is danner sammen med warm en upersonlig hollandsk konstruktion om vejr eller en generel tilstand. het er her ikke et bestemt navneord, der skal identificeres; det fungerer som formelt subjekt. is er nutidsformen af zijn for tredje person ental. Et tilsvarende mønster er Het is koud — »Det er koldt«. warm beskriver temperaturen eller tilstanden her. Når et adjektiv står prædikativt efter zijn, står det i denne brug uden en attributiv endelse: Het is warm. Den samme form kan bruges i De kamer is warm — »Værelset er varmt«; den ændres ikke efter subjektets køn eller tal i denne prædikative position. maar forbinder to dele med en modsætning: den anden del gælder trods den første. Det svarer til »men« og står her mellem udsagnet om varmen og muligheden for stadig at tage af sted. we kunnen består af pronomenet we (»vi«) og kunnen, nutidsformen af kunnen for we. kunnen udtrykker her mulighed eller evne. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen wachten — »Vi kan vente«. Det er altså kunnen, der bøjes, mens det efterfølgende gaan ikke bøjes efter personen. nog steeds betyder »stadig« i betydningen, at noget fortsat gælder. Her markerer det, at muligheden for at tage af sted fortsat gælder trods varmen. Det er ikke det samme som weer, der typisk betyder »igen«: We gaan weer betyder »Vi tager af sted igen«. gaan betyder »at gå« eller »at tage af sted«; i denne sætning er destinationsstedet ikke angivet. Formen er infinitiv, grundformen, og står efter kunnen. Et eksempel er Ik wil gaan — »Jeg vil gå/tage af sted«. Samlet bliver mønstret: Het is warm — »Det er varmt«; maar indfører kontrasten; og we kunnen nog steeds gaan betyder, at »vi stadig kan gå/tage af sted«. Hele udsagnet betyder derfor: »Det er varmt, men vi kan stadig gå.«

5. We kunnen in de schaduw blijven.

   Vi kan blive i skyggen.

   We kunnen

   vi kan

   schaduw

   skygge

   blijven

   blive

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er det nederlandske personlige pronomen for “vi”. kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne”) med we; konstruktionen udtrykker mulighed eller evne. Eksempel: We kunnen gaan. — “Vi kan gå.” schaduw betyder her “skygge”. Det er et substantiv; den bestemte form er de schaduw, som i in de schaduw betyder “i skyggen”. Eksempel: Ik zit in de schaduw. — “Jeg sidder i skyggen.” blijven betyder “blive” eller “forblive”. Det er infinitiven efter kunnen: kunnen blijven — “kunne blive”. Efter modale verber som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: We kunnen hier blijven. — “Vi kan blive her.” I hele ytringen betyder We kunnen in de schaduw blijven. derfor “Vi kan blive i skyggen.” in de schaduw angiver stedet, mens kunnen blijven udtrykker muligheden for at forblive der.

6. De bomen zouden ons koel moeten houden.

   Træerne burde holde os kølige.

   bomen

   træer

   zouden … moeten

   burde

   ons

   os

   koel

   kølig/kølige

   houden

   holde

   Uddybende forklaring

   bomen betyder her “træer”. Grundformen er boom “træ”, og bomen er flertal. de i De bomen markerer den bestemte nominalgruppe: “træerne”. Et nyttigt mønster er de + flertalsnavneord, for eksempel de huizen = “husene”. zouden ... moeten er en todelt verbal konstruktion. zouden er en bøjet form af zullen, og moeten står i infinitiv efter den. Sammen udtrykker de her, hvad træerne burde gøre; derfor svarer konstruktionen til “burde”. I denne sætning står ons mellem de to verbale former: zouden ons moeten .... Sammenlign De bomen moeten ... = “Træerne skal/må ...” med De bomen zouden ... moeten ..., som formulerer vurderingen mindre direkte eller mere forbeholdent. ons betyder “os” og er objektsformen af første persons flertalspronomen. Subjektformen er wij eller we, mens objektformen er ons: Ze zien ons. — “De ser os.” ons er ikke i sig selv den refleksive form; “os selv” hedder onszelf, når den betydning faktisk er tilsigtet. Her er ons den gruppe, som træerne skal holde kølige. koel betyder her “kølig” og gengives som “kølige”, fordi det beskriver ons i denne sætning. Adjektivet står i konstruktionen iemand koel houden, hvor det angiver den tilstand, som objektet holdes i. Som prædikativt adjektiv har koel ikke en særskilt flertalsform her. Grundformen er koel; en nyttig modsætning er warm = “varm”. Eksempel: Het water blijft koel. — “Vandet forbliver køligt.” houden betyder “holde” her. Det er infinitiven efter den modale konstruktion zouden ... moeten. I mønstret iemand koel houden betyder det, at nogen eller noget får en person eller ting til at forblive kølig; det er altså ikke blot fysisk at holde noget i hånden. Eksempel: Deze jas houdt mij warm. — “Denne jakke holder mig varm.” Samlet består sætningen af subjektet De bomen, den todelte konstruktion zouden ... moeten, objektet ons og mønstret koel houden. Den betyder derfor: “Træerne burde holde os kølige.”

7. Ik neem een fles water mee.

   Jeg tager en flaske vand med.

   Ik

   jeg

   neem … mee

   tager med

   fles

   flaske

   water

   vand

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske personlige form for den talende som subjekt. Den står her som subjekt for neem; den kan ikke i sig selv fortælle, hvem eller hvad der bliver taget med. neem ... mee er en separabel verbal konstruktion omkring verbet meenemen, “tage med”. neem er første person ental i nutid af nemen i denne konstruktion, mens mee står senere i sætningen. I en hovedsætning kan konstruktionen derfor vises som mønsteret Ik neem ... mee. Eksempel: Ik neem mijn jas mee. — “Jeg tager min jakke med.” fles betyder “flaske”. Det er et tælleligt navneord; een fles betyder “en flaske”, hvor een her er den ubestemte artikel og ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Eksempel: De fles is leeg. — “Flasken er tom.” water betyder “vand”. I een fles water angiver det, hvad flasken indeholder eller er en flaske af: “en flaske vand”. Water bruges her som et stofnavneord og får ikke en flertalsendelse i denne betydning. Samlet består sætningen af subjektet Ik, den separable konstruktion neem ... mee og genstanden een fles water. Den betyder: “Jeg tager en flaske vand med.”

8. Die komt goed van pas tijdens de wandeling.

   Den bliver nyttig under gåturen.

   Die

   den

   komt goed van pas

   bliver nyttig

   tijdens

   under

   wandeling

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Die er her et demonstrativt pronomen: “den” eller “det” afhængigt af det, der henvises til. I denne sammenhæng peger det på den tidligere nævnte ting, som tages med. Formen die bruges blandt andet ved entalsord med de og ved flertal; den står ikke selv som en almindelig bestemt artikel foran et substantiv her. komt goed van pas er et fast nederlandsk udtryk for at være nyttig eller komme til nytte. komt er nutidsformen af verbet komen (“komme”) i tredje person ental. I udtrykket betyder det ikke bogstaveligt, at noget bevæger sig; goed van pas komen svarer samlet til “være nyttig”. Eksempel: Deze tas komt goed van pas. — “Denne taske er meget nyttig.” tijdens er en præposition, der placerer noget inden for samme tidsrum som en begivenhed: “under” eller “i løbet af”. Den efterfølges her af de wandeling. wandeling er et substantiv, “gåtur”. Det bruges med artiklen de: de wandeling. Det beslægtede verbum wandelen betyder “gå en tur” eller “spadsere”, men wandeling er selve turen som begivenhed. Eksempel: Tijdens de wandeling praten we. — “Under gåturen taler vi.” Samlet består sætningen af pronomenet Die, udtrykket komt goed van pas og tidsleddet tijdens de wandeling: “Den bliver nyttig under gåturen.”