Vejr og stærk vind | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het waait buiten.

   Det blæser udenfor.

   waait

   blæser

   buiten

   udenfor

   Uddybende forklaring

   waait betyder her „blæser“ og er nutidsformen af waaien („at blæse“). Formen waait er 3. person ental i nutid. I vejrudsagn bruges het som et formelt subjekt; det henviser ikke her til en bestemt ting, der blæser. Mønstret er: Het + vejrudsagn. Eksempel: Het regent. — „Det regner.“ Her bruges samme slags formelt subjekt sammen med et vejrudsagn. buiten betyder „udenfor“ og angiver stedet. Det er et stedadverbium og ændres ikke efter et bestemt køn eller tal. Sammen betyder Het waait buiten. „Det blæser udenfor.“ Het danner vejrudsagnet, waait angiver selve vejret, og buiten siger, hvor det blæser.

2. Houd je hoed met één hand vast.

   Hold din hat med den ene hånd.

   Houd … vast

   hold fast

   je

   din

   hoed

   hat

   met

   med

   één

   én

   hand

   hånd

   Uddybende forklaring

   Houd ... vast er imperativ af det adskillelige verbum vasthouden (“at holde fast”). I denne sætning står houd først, mens vast står efter genstanden. Mønsteret kan genbruges sådan: Houd X vast. = “Hold X fast.” Eksempel: Houd de deur vast. = “Hold døren fast.” je betyder her “din” og fungerer som en ubetonet possessiv bestemmer foran hoed. Det er ikke imperativens subjekt; den tiltalte person er underforstået i imperativen. I andre sammenhænge kan je også være et personligt pronomen, så betydningen afhænger af dets rolle i sætningen. Den betonede possessive form er jouw, som også betyder “din”. hoed betyder “hat”. Det er et fælleskønsord på nederlandsk; flertallet er hoeden. Eksempel: Mijn hoed is zwart. = “Min hat er sort.” met er præpositionen “med” og indleder her leddet, der angiver det redskab eller den måde, der bruges: at holde hatten med én hånd. Eksempel: Ik schrijf met een pen. = “Jeg skriver med en pen.” één betyder her tallet “én”. Accenten fremhæver talbetydningen og adskiller formen fra det ubestemte kendeord een, som ikke i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Ik heb één broer. = “Jeg har én bror.” hand betyder “hånd”. Formen er ental; flertallet er handen. Eksempel: Steek je hand op. = “Ræk hånden op.” Samlet består sætningen af imperativen Houd ... vast, genstanden je hoed (“din hat”) og præpositionsleddet met één hand (“med én hånd”). Hele betydningen er derfor: “Hold din hat med den ene hånd.”

3. De bomen bewegen veel.

   Træerne bevæger sig meget.

   De

   den/det

   bomen

   træer

   bewegen

   bevæge sig

   veel

   meget

   Uddybende forklaring

   De står foran bomen som den bestemte artikel. I denne sætning er bomen flertal, og de bruges med alle nederlandske flertalsnavneord; de bruges også med ental i fælleskøn, så artiklen alene viser ikke flertal. Sammenlign mønsteret de boom = træet og de bomen = træerne. bomen betyder her “træer”. Det er flertal af boom (“træ”): boom → bomen. Endelsen -en er en almindelig måde at danne flertal på i nederlandsk, men flertalsdannelsen kan variere fra ord til ord. bewegen er verbet “bevæge” eller “flytte sig”. Formen er både infinitiv og nutidsform for flertal: de bomen bewegen = træerne bevæger sig. I denne sætning står verbet uden zich; nederlandsk kan bruge bewegen intransitivt om noget, der bevæger sig. Eksempel: De bladeren bewegen. = Bladene bevæger sig. veel betyder her “meget” og angiver graden af bevægelsen. Som adverbium står det efter verbet i denne hovedsætning: bewegen veel = bevæger sig meget. Det kan også stå foran et navneord med betydningen “mange”, men det er ikke den funktion, det har her: veel bomen = mange træer. Sætningen samles som De bomen (“træerne”) + bewegen (“bevæger sig”) + veel (“meget”): “Træerne bevæger sig meget.”

4. De wind is sterker bij de straat.

   Vinden er stærkere nær gaden.

   wind

   vind

   sterker

   stærkere

   bij

   ved; nær

   straat

   gade

   Uddybende forklaring

   wind betyder her “vind”. Det er et fælleskønsord med bestemt artikel de: de wind. Eksempel: De wind is koud. — “Vinden er kold.” sterker betyder “stærkere” og er komparativ af sterk (“stærk”): sterk – sterker – sterkst. Her står formen som prædikativ efter is, og den beskriver vinden som stærkere end på et andet sammenligningspunkt. I denne brug ændres komparativen ikke efter køn eller tal. Eksempel: De wind wordt sterker. — “Vinden bliver stærkere.” bij er en præposition, som her angiver nærhed eller placering ved noget. Sammen med de straat danner den bij de straat, “nær gaden”. Eksempel: De fiets staat bij de straat. — “Cyklen står nær gaden.” straat betyder “gade”. Det er et de-ord: de straat. Eksempel: De straat is druk. — “Gaden er travl.” Hele sætningen bygges som De wind + is sterker + bij de straat: “Vinden er stærkere nær gaden.” is forbinder subjektet de wind med beskrivelsen sterker, mens bij de straat angiver, hvor denne sammenligning gælder.

5. Zullen we langzamer lopen?

   Skal vi gå langsommere?

   Zullen we

   skal vi

   langzamer

   langsommere

   lopen

   gå

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast spørgekonstruktion på nederlandsk: zullen er formen af zullen med we som subjekt og bruges her til at foreslå eller spørge, om man skal gøre noget sammen. I et spørgsmål står verbet foran subjektet. Mønstret kan genbruges sådan: Zullen we + infinitiv? — “Skal vi + verbets grundform?” langzamer betyder her “langsommere”. Det er komparativformen af langzaam (“langsom”): langzaam → langzamer. Formen sammenligner den aktuelle måde at gå på med en langsommere måde; den behøver ikke selv at angive, hvad sammenligningen er med. Eksempel: Hij rijdt langzamer. — “Han kører langsommere.” lopen betyder her “gå” og står i infinitiv. Efter zullen bruges infinitiven: Zullen we lopen? betyder “Skal vi gå?” Den samme form kan i andre sammenhænge også betegne det at gå til fods eller at løbe, men den faste danske oversættelse her fastlægger betydningen “gå”. Samlet bliver Zullen we + langzamer + lopen til: “Skal vi gå langsommere?” Konstruktionen er et forslag eller spørgsmål rettet mod fælles handling, hvor langzamer beskriver måden at gå på.

6. Laten we langzamer lopen bij de straat.

   Lad os gå langsommere nær gaden.

   Laten we

   lad os

   langzamer

   langsommere

   lopen

   gå

   bij

   ved; nær

   straat

   gade

   Uddybende forklaring

   Laten we bruges som en opfordring i betydningen “lad os …”. Det følges af infinitiven: Laten we wachten. = “Lad os vente.” Det er en fast måde at foreslå en fælles handling på; we angiver gruppen, der skal udføre handlingen. langzamer betyder her “langsommere” og beskriver måden at gå på. Det er komparativ af langzaam (“langsom”/“langsomt”): langzaam → langzamer. Som adverbium ændrer det ikke form efter den person, der går. Eksempel: Rijd langzamer. = “Kør langsommere.” lopen betyder her “gå” og står i infinitiv efter Laten we. Det kan i andre sammenhænge også betegne det at gå til fods eller bevæge sig til fods, men i denne sætning er den relevante betydning “gå”. Eksempel: We lopen naar huis. = “Vi går hjem.” bij angiver nærhed eller placering ved noget. I bij de straat betyder det “nær gaden”. Det er ikke det samme som den mere direkte retning naar (“til”): We lopen naar de straat. = “Vi går hen til gaden.” straat betyder “gade”. Det er et substantiv med bestemt artikel de: de straat. Flertallet er straten: de straten = “gaderne”. Her står straat i ental efter de, men artiklen alene angiver ikke en bestemt numerisk optælling ud over den grammatiske entalsform. Samlet består ytringen af opfordringen Laten we + handlingen langzamer lopen + placeringen bij de straat: “Lad os gå langsommere nær gaden.”

7. Ik houd mijn tas ook dicht bij me.

   Jeg holder også min taske tæt ind til mig.

   Ik

   jeg

   houd

   holder; holde

   mijn

   min

   tas

   taske

   ook

   også

   dicht bij me

   tæt ind til mig

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen er første person ental. Sammenlign ik med jij/je (“du”); subjektet bestemmer, hvilken verbumsform der bruges. houd betyder her “holder” og er nutidsformen af houden (“at holde”) efter ik: ik houd. I nederlandsk får verbet i nutid normalt ikke endelsen -t efter ik, mens man siger jij houdt og hij/zij houdt. Eksempel: Ik houd de deur open. — “Jeg holder døren åben.” mijn betyder “min” og viser ejerskab til tas. Det er en possessiv form, der står foran det ejede substantiv. Mijn bruges både foran ental og flertal: mijn tas — “min tas”, mijn tassen — “mine tasker”. tas betyder “taske”. Det er et substantiv; flertalsformen er tassen. Eksempel: De tas is zwaar. — “Tasken er tung.” ook betyder “også” og føjer dette udsagn til noget andet uden for selve sætningen. Det ændrer ikke, hvem der holder tasken eller hvordan handlingen foregår. dicht bij me betyder her “tæt ind til mig”. dicht bij er en fast, genanvendelig kombination med betydningen “tæt på”, og me er den ubetonede objektsform af “jeg” efter præpositionen bij. Eksempel: De fiets staat dicht bij me. — “Cyklen står tæt på mig.” Samlet bliver strukturen Ik houd mijn tas ook dicht bij me: subjektet Ik + verbet houd + den ejede genstand mijn tas + tilføjelsen ook + placeringen dicht bij me. Den naturlige betydning er: “Jeg holder også min taske tæt ind til mig.”

8. Dat zou moeten voorkomen dat mijn tas openwaait.

   Det burde forhindre, at min taske blæser op.

   Dat

   det

   zou moeten

   burde

   voorkomen

   forhindre

   tas

   taske

   openwaait

   blæser op

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et demonstrativt pronomen: det peger på den relevante handling eller foranstaltning fra sammenhængen, ikke nødvendigvis på et bestemt navneord. Formen er neutrum ental; den ændrer sig ikke, fordi det foregående udsagn handler om en taske. zou moeten er en fast, nyttig kombination for noget, der burde eller forventes at ske. zou er en form af zullen, og moeten står i infinitiv efter den. Her passer entalsformen zou til Dat. Sammenlign Dat zou helpen — “Det ville/kunne hjælpe” — og Dat zou moeten helpen — “Det burde hjælpe”. Konstruktionen udtrykker ikke en sikker konstatering, men en forventning eller vurdering. voorkomen er infinitiven “forhindre”. Efter zou moeten kommer det selvstændige hovedverbum i infinitiv. Et nyttigt mønster er iets voorkomen — “forhindre noget”. I denne sætning er det, der skal forhindres, hele den efterfølgende dat-sætning. tas betyder “taske”. Det er et substantiv; i mijn tas markerer mijn ejerskab, mens tas er selve genstanden. Flertalsformen er tassen. Eksempel: Mijn tas is zwaar. — “Min taske er tung.” openwaait kommer af verbet openwaaien, “blæse op”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man få De tas waait open — “Tasken blæser op”. I den underordnede dat-sætning står verbet samlet til sidst som openwaait. Formen er nutid, 3. person ental, fordi mijn tas er subjektet. Den beskriver her, at tasken åbner sig eller blæser op på grund af vinden. Samlet er strukturen Dat zou moeten voorkomen dat ...: “Det burde forhindre, at ...”. Dat er den forventede forebyggende handling, zou moeten voorkomen siger, at den burde forhindre noget, og dat mijn tas openwaait angiver det, der skal undgås. Hele betydningen er derfor: “Det burde forhindre, at min taske blæser op.”