Het
I “Het weer ziet er slecht uit” står “Het” foran “weer” som bestemt kendeord: vejret. Det bruges her til at tale om vejret som noget bestemt i situationen. En ny genbrugelig mønster er “het + substantiv” for et bestemt ord, når dette substantiv tager “het”.
weer
“weer” betyder vejret i “Het weer ziet er slecht uit”. Det er det, der beskrives som dårligt, og sammen med “het” bliver det “vejret”. Du kan bruge “het weer” som fast udtryk, når du taler om vejret.
ziet
“ziet” betyder ser i “Het weer ziet er slecht uit”. Her indgår det sammen med “er” og “uit” i udtrykket “ziet er slecht uit”, som beskriver, hvordan noget ser ud. Et genbrugeligt mønster er “[noget] ziet er [beskrivelse] uit”.
er
I “Het weer ziet er slecht uit” er “er” en fast del af udtrykket “ziet er slecht uit” og hjælper med at beskrive vejrets udseende. Det skal derfor forstås sammen med “ziet” og “uit”, ikke som det danske “der” alene. Brug mønstret “ziet er ... uit” med en beskrivelse imellem.
slecht
“slecht” betyder dårligt i “Het weer ziet er slecht uit”. Det er beskrivelsen af, hvordan vejret ser ud i denne situation. Du kan sætte “slecht” ind som beskrivelse i mønstret “ziet er slecht uit”.
uit
I “Het weer ziet er slecht uit” er “uit” den sidste del af udtrykket “ziet er slecht uit”, der betyder, at noget ser ud på en bestemt måde. Her bidrager “uit” altså til udtrykket om udseende sammen med “ziet er”. Et genbrugeligt mønster er “ziet er ... uit”.
Misschien
“Misschien” betyder måske i “Misschien komt er een storm aan”. Det viser, at stormens ankomst er mulig, men ikke sikker. Du kan sætte “Misschien” først i en sætning, når du vil udtrykke usikkerhed.
komt
“komt” betyder kommer i “Misschien komt er een storm aan”. Sammen med “aan” beskriver det her, at en storm er på vej eller nærmer sig. Et genbrugeligt mønster er “[noget] komt aan”, når noget ankommer eller kommer hen imod stedet.
een
“een” betyder en i “een storm” og introducerer en storm, som ikke tidligere er bestemt i samtalen. Det står direkte foran substantivet “storm”. Brug “een + substantiv”, når du nævner én ubestemt ting eller person.
storm
“storm” betyder storm i “een storm”. Her er det den mulige vejrhændelse, der er på vej. Du kan bruge “een storm” som navneord, når du taler om en storm, uden at den allerede er identificeret.
aan
I “Misschien komt er een storm aan” er “aan” partikel i udtrykket “komt ... aan” og viser, at stormen er på vej eller nærmer sig. Betydningen kommer fra udtrykket sammen med “komt”, ikke fra “aan” alene. Et genbrugeligt mønster er “[noget] komt aan”.
Zullen
“Zullen” bruges i “Zullen we binnen blijven?” til at foreslå noget eller spørge, om man skal gøre det. Sammen med “we” og “binnen blijven” bliver det et forslag om at blive indenfor. Brug mønstret “Zullen we + handling?” til fælles forslag.
we
“we” betyder vi i “Zullen we binnen blijven?” og “We kunnen het weer opnieuw bekijken”. Det henviser til de personer, der taler sammen. Brug “we” foran en handling, når du taler om noget, som flere personer gør eller kan gøre sammen.
binnen
“binnen” betyder indenfor i “Zullen we binnen blijven?”. Det angiver stedet, hvor de to personer foreslår at blive. Du kan bruge “binnen blijven” om at blive indendørs.
blijven
“blijven” betyder blive i “Zullen we binnen blijven?”. Det står efter “Zullen we” og navngiver den handling, som forslaget gælder. Et genbrugeligt mønster er “Zullen we + infinitiv”, for eksempel “Zullen we binnen blijven?”.
Laten
“Laten” bruges i “Laten we hier wachten” til at foreslå, at man gør noget sammen: lad os vente. Sammen med “we” danner det en direkte opfordring eller et forslag. Brug mønstret “Laten we + handling” til at foreslå en fælles handling.
hier
“hier” betyder her i “Laten we hier wachten”. Det angiver stedet, hvor de skal vente. Du kan sætte “hier” efter handlingen for at sige, at noget foregår på det sted, hvor man er.
wachten
“wachten” betyder vente i “Laten we hier wachten”. Det er den fælles handling, som “Laten we” foreslår. Et genbrugeligt mønster er “wachten op + noget eller nogen”, når man siger, hvad man venter på.
tot
“tot” betyder indtil i “wachten tot die voorbij is”. Det markerer det tidspunkt eller den hændelse, som ventetiden varer frem til. Brug “tot” foran en ledsætning, når noget fortsætter indtil en bestemt hændelse.
die
“die” henviser i “tot die voorbij is” til stormen, som allerede er nævnt. Her er det stormen, der skal være forbi, før ventetiden slutter. Du kan bruge “die” til at henvise tilbage til noget bestemt, der allerede er omtalt.
voorbij
“voorbij” betyder forbi i “die voorbij is”. Sammen med “is” beskriver det, at stormen er overstået. Et genbrugeligt mønster er “[noget] is voorbij”, når en hændelse eller periode er slut.
is
“is” betyder er i “die voorbij is” og forbinder stormen med beskrivelsen “voorbij”. Her siger hele udtrykket, at stormen er forbi. Brug “is + beskrivelse” til at beskrive en tilstand.
Kunnen
“Kunnen” bruges i “Kunnen we naar buiten als het stopt?” til at spørge, om det er muligt at gå ud bagefter. Sammen med “we” og “naar buiten” handler det om en mulig fælles handling. Brug mønstret “Kunnen we + handling?” for at spørge om mulighed.
naar
“naar” betyder til i “naar buiten”. Sammen med “buiten” angiver det bevægelse i retning af et sted, her udenfor. Et genbrugeligt mønster er “naar + sted”, når du siger, hvor nogen bevæger sig hen.
buiten
“buiten” betyder udenfor i “naar buiten”. Sammen med “naar” beskriver det, at man bevæger sig ud. Brug “naar buiten gaan” eller “naar buiten” om at gå ud af et indendørs sted.
als
“als” betyder når i “als het stopt” og indleder betingelsen eller tidspunktet for at kunne gå ud. Her afhænger muligheden af, at det stopper. Brug “als + sætning” til at sige, hvad der skal ske, før noget andet kan ske.
stopt
“stopt” betyder stopper i “als het stopt”. Her henviser “het” til det dårlige vejr eller den hændelse, der er i gang, og “stopt” angiver, at den ophører. Du kan bruge “als het stopt” om tidspunktet, hvor noget holder op.
opnieuw
“opnieuw” betyder igen i “het weer opnieuw bekijken”. Det viser, at vejret skal tjekkes en gang mere senere. Brug “opnieuw” foran handlingen, når noget skal gøres igen.
bekijken
“bekijken” betyder se på eller tjekke i “het weer opnieuw bekijken”. Her er det vejret, der skal undersøges igen, før de beslutter sig. Et genbrugeligt mønster er “iets bekijken”, når man ser på eller undersøger noget.
en
“en” betyder og i “opnieuw bekijken en dan beslissen”. Det forbinder to handlinger: først at se på vejret igen og derefter at beslutte. Brug “en” til at forbinde handlinger eller informationer i samme sætning.
dan
“dan” betyder derefter i “en dan beslissen”. Det viser rækkefølgen: de ser på vejret igen, og bagefter beslutter de. Brug “dan” til at markere, hvad der sker efter noget andet.
beslissen
“beslissen” betyder beslutte i “dan beslissen”. Her er det den handling, de vil udføre efter at have set på vejret igen. Et genbrugeligt mønster er “beslissen over iets”, når man beslutter sig for noget efter overvejelse.
thee
“thee” betyder te i “thee zetten”. Det er den drik, de vil lave, mens de venter. Brug “thee” som substantiv, når du taler om te eller en kop te.
zetten
I “We kunnen thee zetten” betyder “zetten” lave eller sætte over, når det bruges sammen med “thee”. Det er den handling, de kan gøre, mens de venter. Et genbrugeligt mønster er “thee zetten” om at lave te.
terwijl
“terwijl” betyder mens i “terwijl we wachten”. Det viser, at ventningen foregår samtidig med, at de laver te. Brug “terwijl + sætning” til at beskrive to samtidige handlinger.
Dat
“Dat” betyder det i “Dat helpt om de tijd door te komen”. Det henviser til det, der netop er nævnt, nemlig at lave te. Du kan bruge “Dat” i begyndelsen af en sætning til at henvise til en tidligere nævnt handling eller situation.
helpt
“helpt” betyder hjælper i “Dat helpt om de tijd door te komen”. Her siger det, at teen hjælper dem med at få ventetiden til at gå. Et genbrugeligt mønster er “iets helpt om + handling”, når noget gør en handling lettere eller mere mulig.
om
I “helpt om de tijd door te komen” indleder “om” den handling, som hjælpen gør mulig eller lettere. Sammen med “te komen” danner det delen “om de tijd door te komen”. Brug mønstret “helpt om + handling” efter “helpt”, når du forklarer, hvad noget hjælper med.
de
“de” er det bestemte kendeord i “de tijd”. Det viser, at der tales om den konkrete tid, som de bruger på at vente. Det står direkte foran “tijd” i det faste udtryk “de tijd”.
tijd
“tijd” betyder tiden i “de tijd door te komen”. Her er det ventetiden, som de skal have til at gå. Et genbrugeligt mønster er “de tijd doorbrengen” eller “de tijd door ... komen”, når man taler om at bruge eller komme gennem tid.
door
I “de tijd door te komen” er “door” en del af udtrykket, der betyder at komme gennem eller få tiden til at gå. Det beskriver ikke en fysisk bevægelse gennem noget her. Brug “de tijd doorkomen” om at få en periode til at gå, især mens man venter.
te
“te” står i “door te komen” som markør foran verbets infinitiv i denne konstruktion. Sammen med “om” og “door te komen” forklarer det, hvad teen hjælper med. Et genbrugeligt mønster er “om ... te + infinitiv”, når man beskriver formål eller den handling, noget hjælper med.
komen
“komen” betyder komme i “de tijd door te komen”, men sammen med “door” betyder hele udtrykket at komme gennem tiden eller få tiden til at gå. Her handler det om at vente, indtil vejret er bedre. Brug “de tijd doorkomen” om at få en ventetid eller anden periode til at gå.