At blive indenfor i dårligt vejr | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Het weer ziet er slecht uit.

   Vejret ser dårligt ud.

   weer

   vejr

   ziet … er … uit

   ser ud

   slecht

   dårlig

   Uddybende forklaring

   weer betyder ”vejr” her. Det er et navneord, og het foran det er den bestemte artikel: het weer betyder ”vejret”. Et nyttigt eksempel er Het weer is goed. — ”Vejret er godt.” ziet er uit hører til den adskillelige konstruktion er ... uitzien, som betyder ”se ud”. Infinitiven er eruitzien, mens den bøjede form i denne sætning er ziet ... uit: ziet er nutidsformen af zien for 3. person ental, fordi subjektet er het weer. er står mellem verbets bøjede del og uit, som står sidst i konstruktionen. Et eksempel er De kamer ziet er groot uit. — ”Værelset ser stort ud.” slecht betyder ”dårlig” i denne sætning og beskriver, hvordan vejret ser ud. Her står adjektivet i sin ubøjede form efter er ... uit. Den modsatte beskrivelse er goed — ”god”: Het weer ziet er goed uit. betyder ”Vejret ser godt ud.” Samlet bygges sætningen sådan: Het weer er subjektet, ziet er ... uit er konstruktionen ”ser ud”, og slecht angiver udseendet. Derfor betyder Het weer ziet er slecht uit. ”Vejret ser dårligt ud.”

2. Misschien komt er een storm aan.

   Der er måske en storm på vej.

   Misschien

   måske

   komt … aan

   nærmer sig

   er

   der; eksistentielt ord

   een

   en ubestemt artikel

   storm

   storm

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder “måske”. Det er et adverbium, som gør udsagnet usikkert: taleren siger, at stormens ankomst er mulig, ikke sikker. komt ... aan hører sammen som den adskilte form af verbet aankomen, “at ankomme”. Her bruges konstruktionen om en storm, der nærmer sig eller er på vej. komt er nutidsformen i 3. person ental af aankomen; aan står adskilt senere i sætningen. I et andet eksempel står delene også adskilt: De trein komt aan. — “Toget ankommer.” er er et eksistentielt eller foreløbigt der, som bruges til at introducere noget, der forekommer i situationen. I denne sætning står det før den ubestemte nominalgruppe een storm. een er den ubestemte artikel. Den viser, at stormen ikke præsenteres som en bestemt, allerede identificeret storm; den angiver ikke alene et bestemt antal. Den bestemte artikel er de, som i de storm — “stormen”. storm er substantivet “storm”. Med een danner det nominalgruppen een storm, “en storm”. Samlet betyder Misschien komt er een storm aan. “Der er måske en storm på vej.” Misschien angiver usikkerhed, er een storm introducerer stormen, og komt ... aan angiver, at den nærmer sig. Konstruktionen er derfor genanvendelig med andre ting, der ankommer eller nærmer sig: De trein komt aan. — “Toget ankommer.”

3. Zullen we binnen blijven?

   Skal vi blive indenfor?

   Zullen we

   Skal vi

   binnen

   indenfor

   blijven

   blive

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast måde at foreslå noget på: bogstaveligt bygger den på zullen i nutidsform sammen med we, men i dette spørgsmål betyder den naturligt »skal vi …?«. Den kan bruges med en efterfølgende handling: Zullen we wachten? — »Skal vi vente?« Den efterfølgende infinitiv er ikke en del af selve spørgsmålsmønstret, men angiver det foreslåede, her blijven. binnen betyder »indenfor« og angiver stedet eller retningen mod et indendørs område i denne sætning. Det er et stedordslignende adverbium, så det bøjes ikke efter et navneord. Et genanvendeligt eksempel er Kom binnen. — »Kom indenfor.« blijven er infinitiven »blive« og betyder her at forblive et sted eller i en situation. Den står efter Zullen we som den handling, der foreslås. I andre konstruktioner kan nutidsformen være we blijven — »vi bliver«, mens infinitiven efter et modal- eller hjælpeverbum forbliver blijven: We zullen blijven. — »Vi bliver / Vi vil blive.« Sammen danner Zullen we binnen blijven? et forslag i spørgeform: »Skal vi blive indenfor?« Zullen we markerer forslaget, binnen angiver hvor, og blijven angiver handlingen. Spørgsmålet foreslår altså, at de involverede forbliver indenfor.

4. Laten we hier wachten tot die voorbij is.

   Lad os vente her, til den er ovre.

   Laten we

   lad os

   hier

   her

   wachten

   vente

   tot

   indtil

   die

   den

   voorbij is

   er ovre

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag eller en opfordring i første person flertal: “lad os …”. we er en del af konstruktionen, mens det følgende udsagnsord står i infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. – Lad os begynde. hier betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Det kan ofte sættes over for daar – “der”. Eksempel: Wacht hier. – Vent her. wachten betyder “vente” i denne sætning. Det er infinitiven, som bruges efter Laten we; den ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: We wachten buiten. – Vi venter udenfor. tot betyder “indtil” og indleder her den grænse eller det tidspunkt, som ventningen varer frem til. I en underordnet sætning efter tot står det finitte udsagnsord typisk til sidst. Eksempel: We blijven hier tot hij terug is. – Vi bliver her, indtil han er tilbage. die er her et pronomen i ental for noget af fælleskøn, og den faste oversættelse gengiver det som “den”. Den præcise genstand eller hændelse, som pronomenet henviser til, er ikke navngivet i selve sætningen. Det er ikke det samme som dit, der bruges for et intetkønsord i ental. Eksempel: Ik neem die. – Jeg tager den. voorbij is udtrykker her “er ovre”. voorbij betyder “forbi” eller “ovre”, mens is er tredje person ental nutid af zijn – “at være”. I underordningen die voorbij is kommer is til sidst. Eksempel: De storm is voorbij. – Stormen er ovre. Samlet betyder Laten we hier wachten “lad os vente her”. tot die voorbij is tilføjer, hvor længe: “indtil den er ovre”. Hele ytringen bliver derfor: “Lad os vente her, til den er ovre.” Konstruktionen kan genbruges med Laten we + infinitiv, for eksempel Laten we hier blijven. – Lad os blive her.

5. Kunnen we naar buiten als het stopt?

   Kan vi gå ud, når det stopper?

   Kunnen we

   kan vi

   naar buiten

   ud udenfor

   stopt

   stopper

   Uddybende forklaring

   Kunnen we består af hjælpeverbet kunnen og subjektet we. kunnen er grundformen; med we er den også den nutidsform, der bruges i denne konstruktion. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Kunnen we ...? svarer til We kunnen ... i en fremsættende sætning. Her spørges der, om det er muligt eller aktuelt at gå ud. naar buiten er en fast, genbrugelig retningsangivelse: naar viser bevægelse mod et sted, og buiten betyder udenfor. Den beskriver altså bevægelsen ud, ikke blot det at befinde sig udenfor. Eksempel: We gaan naar buiten. — Vi går udenfor. stopt kommer fra grundformen stoppen og betyder her “stopper”. Det er nutidsformen i tredje person ental, fordi subjektet i den underordnede sætning er het: het stopt. Formen stopt skal derfor ikke analyseres som en form af et naboverbum. Eksempel: De trein stopt. — Toget stopper. als het stopt er en tidsledsætning med betydningen “når det stopper”. als indleder ledsætningen, og verbet stopt står sidst i den korte ledsætning. Het er et intetkønspronomen; den konkrete reference er ikke nødvendig for at forstå denne grammatiske struktur. Samlet bliver mønstret Kunnen we + retningsudtryk + als + ledsætning: Kunnen we naar buiten als het stopt? — “Kan vi gå ud, når det stopper?” Spørgsmålet kombinerer et spørgsmål om mulighed med tidspunktet for at gå ud.

6. We kunnen het weer opnieuw bekijken en dan beslissen.

   Vi kan tjekke vejret igen og beslutte os bagefter.

   We kunnen

   vi kan

   het weer

   vejret

   opnieuw

   igen

   bekijken

   se på; tjekke

   dan

   så; bagefter

   beslissen

   beslutte

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan” og danner en modal konstruktion: kunnen står i nutid, og we er subjektet. Efter kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen wachten = “Vi kan vente”. Formen we er den ubetonede variant af wij; begge betyder “vi”. het weer betyder “vejret”. weer er et intetkønsord, derfor bruges artiklen het i denne faste betydning. Det er ikke det samme som adverbiet weer, der betyder “igen”; i denne sætning viser artiklen het, at weer er substantivet “vejr”. Eksempel: Het weer is goed. = “Vejret er godt.” opnieuw betyder “igen” eller “på ny” og viser, at handlingen gentages. Det kan stå sammen med et verbum: We beginnen opnieuw. = “Vi begynder igen.” Her præciserer opnieuw handlingen bekijken. bekijken betyder her “tjekke” eller “se på” vejret. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen; den bøjede form i nutid er for eksempel ik bekijk = “jeg ser på/tjekker”. I denne betydning handler verbet om at undersøge eller betragte noget, ikke blot om at have synet rettet mod noget. dan betyder her “bagefter” eller “så”, altså på det tidspunkt, der følger efter den første handling. Det forbinder de to handlinger i rækkefølge. Eksempel: Eerst lezen we, dan beslissen we. = “Først læser vi, så beslutter vi.” beslissen betyder “beslutte”. Det står også som infinitiv, fordi det følger efter kunnen, og fordi det er koordineret med bekijken: We kunnen ... bekijken en ... beslissen. Den bøjede form i nutid er for eksempel ik beslis og we beslissen. Eksempel: Zij beslist morgen. = “Hun beslutter sig i morgen.” Samlet er strukturen We kunnen [het weer opnieuw bekijken] en dan [beslissen]: “Vi kan tjekke vejret igen og beslutte os bagefter.” en forbinder de to infinitiver, mens dan placerer beslutningen efter den gentagne kontrol af vejret. I den faste oversættelse gengives beslissen naturligt som “beslutte os”; den nederlandske form siger ikke i sig selv, hvem eller hvad beslutningen eventuelt gælder.

7. We kunnen thee zetten terwijl we wachten.

   Vi kan lave noget te, mens vi venter.

   We kunnen

   vi kan

   thee

   te

   zetten

   sætte; her: brygge

   terwijl

   mens

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er et førstepersons flertalspronomen, og kunnen er nutidsformen af kunnen (“kunne”) sammen med we: we kunnen. Her udtrykker formen mulighed for at gøre noget. Sammenlign ik kan — “jeg kan” — med we kunnen — “vi kan”. Eksempel: We kunnen morgen komen. — “Vi kan komme i morgen.” thee er substantivet “te”. Det bruges normalt som et masseord, så ordet angiver ikke i sig selv en bestemt mængde eller et bestemt antal. Eksempel: Ik drink thee. — “Jeg drikker te.” zetten er infinitiven af zetten. I forbindelsen thee zetten betyder det “at lave eller brygge te”; alene kan zetten også have andre betydninger, blandt andet “sætte” eller “stille”, afhængigt af sammenhængen. Efter kunnen står det næste verbum i infinitiv: We kunnen thee zetten. — “Vi kan lave te.” terwijl er en underordnende konjunktion med betydningen “mens”. Den forbinder hovedhandlingen med en anden handling, der foregår samtidig. Eksempel: Lees terwijl je wacht. — “Læs, mens du venter.” wachten er infinitiven af wachten (“vente”). Her står den efter we i nutid: we wachten — “vi venter”. I ledsætningen efter terwijl står verbet til sidst, så rækkefølgen er terwijl we wachten. Eksempel: We praten terwijl we wachten. — “Vi taler, mens vi venter.” Hele sætningen bygges sådan: We kunnen (“vi kan”) + thee zetten (“lave te”) + terwijl we wachten (“mens vi venter”). Den samlede betydning er: “Vi kan lave noget te, mens vi venter.”

8. Dat helpt om de tijd door te komen.

   Det vil hjælpe med at få tiden til at gå.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   tijd

   tid

   door te komen

   komme igennem

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som subjekt. Det er et selvstændigt stedord, nærmere bestemt et demonstrativt pronomen; sætningen fastlægger ikke alene, hvad det henviser til. I den givne oversættelse gengives det som det. helpt er nutidsformen af verbet helpen (“at hjælpe”). Det er 3. person ental og passer derfor til Dat. Hollandsk nutid er ikke i sig selv en særskilt futurumsform, men den danske oversættelse “vil hjælpe” gengiver den tilsigtede betydning her. Eksempel: Dat helpt. — “Det hjælper.” tijd betyder “tid”. Det er et navneord, og i de tijd står det med den bestemte artikel de. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” door te komen hører sammen med det adskillelige verbum doorkomen. Ved infinitiv med te placeres te mellem door og komen: door te komen. Med de tijd får udtrykket betydningen “at få tiden til at gå” eller “at komme igennem tiden”; her er det ikke bare en bogstavelig bevægelse gennem et sted. Mønstret helpen om ... te ... bruges til at udtrykke, hvad noget hjælper med: Dit helpt om te leren. — “Det hjælper med at lære.” I originalsætningen er de tijd det, man kommer igennem, og helpt om ... te komen angiver, hvad Dat hjælper med. Hele sætningen betyder derfor: “Det vil hjælpe med at få tiden til at gå.”