At tegne i fritiden | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat doe je in je vrije tijd?

   Hvad laver du i din fritid?

   Wat

   hvad

   doe

   laver; gør

   je

   du

   in

   i

   je

   din

   vrije

   fri

   tijd

   tid

   Uddybende forklaring

   Wat spørger her efter, hvad nogen laver: “hvad”. Som spørgeord står det først i sætningen. Eksempel: Wat lees je? — “Hvad læser du?” doe er nutidsformen af det selvstændige verbum doen (“at gøre; at lave”). Her betyder det naturligt “laver”. Formen bruges med anden person ental sammen med je. Eksempel: Wat doe je? — “Hvad laver du?” Det første je er subjektpronomenet “du”. I denne spørgestruktur kommer det finitte verbum før subjektet: Wat doe je ...? Det er spørgeord + finit verbum + subjekt. in betyder her “i” og indleder tidsudtrykket. Det andet je betyder “din” og er et possessivt pronomen. Hollandsk bruger altså den samme korte form je både som “du” og “din”; funktionen fremgår af dens rolle i sætningen. Som possessivt pronomen står je foran navneordet og ændres ikke efter det ejede navns køn eller tal. vrije er den bøjede form af adjektivet vrij (“fri”). I vrije tijd betyder det “fri” i betydningen tid uden ens sædvanlige forpligtelser. tijd er et de-ord, og et adjektiv foran et sådant entalsnavneord får her endelsen -e: vrij → vrije. Eksempel: vrije dagen — “fridage”; i flertal bruges også -e. tijd er et navneord, der betyder “tid”. Sammen med vrije danner det den almindelige vending vrije tijd, “fritid”. Eksempel: Ik heb weinig vrije tijd. — “Jeg har ikke meget fritid.” Hele strukturen er Wat doe je + in je vrije tijd?: “Hvad laver du?” + “i din fritid?”. Den samlede betydning er derfor “Hvad laver du i din fritid?”. Spørgsmålet er neutralt og kan bruges til at spørge om en persons fritidsaktiviteter.

2. Ik teken graag thuis.

   Jeg nyder at tegne derhjemme.

   Ik

   jeg

   teken

   tegner

   graag

   gerne; med fornøjelse

   thuis

   hjemme

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske personlige form for den talende som subjekt. Den ændrer sig ikke efter grammatisk køn; i andre roller bruges andre former, for eksempel mij som objekt. Eksempel: Ik lees. = “Jeg læser.” teken betyder her “tegner”. Det er første persons entalsform i nutid af verbet tekenen (“at tegne”): ik teken, jij tekent, wij tekenen. Endelsen -en i opslagsformen er altså ikke med i den observerede form efter ik. Eksempel: Ik teken een huis. = “Jeg tegner et hus.” graag betyder, at den talende gerne gør handlingen eller gør den med fornøjelse. Det står her sammen med verbet og udtrykker en positiv præference: Ik lees graag. = “Jeg kan godt lide at læse.” Det er ikke selve verbets nutidsform og ændrer ikke efter subjektet. thuis betyder “hjemme”, altså på eller i ens hjem. Det er et stedsord og angiver, hvor tegningen foregår; det betyder ikke “til hjemmet”. Den nederlandske retning “hjem” kan i andre sammenhænge udtrykkes med andre ord eller konstruktioner. Eksempel: Ik werk thuis. = “Jeg arbejder hjemme.” Sammen danner Ik teken graag thuis mønstret subjekt + nutidsverb + graag + sted: “Jeg nyder at tegne derhjemme.” Mere ordret beskriver sætningen, at jeg tegner med fornøjelse hjemme. Graag knytter den positive præference til handlingen teken, mens thuis placerer handlingen i hjemmet.

3. Dat klinkt als een ontspannende hobby.

   Det lyder som en afslappende hobby.

   Dat

   det

   klinkt

   lyder

   als

   som

   ontspannende

   afslappende

   hobby

   hobby

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. I denne sammenhæng peger det tilbage på det, der netop er blevet sagt, uden at formen i sig selv angiver et bestemt navngivet substantiv. Mønstret dat klinkt ... kan genbruges, når man vurderer, hvordan noget virker eller lyder. klinkt er nutidsformen af klinken med et entals-subjekt i tredje person. Her passer den til dat: “det lyder”. Klinken bruges ikke kun om fysisk lyd, men også om det indtryk eller den formulering, noget giver. Eksempel: Dat klinkt goed. = “Det lyder godt.” als betyder her “som” og indleder sammenligningen eller vurderingen efter klinken. Mønstret iets klinkt als ... betyder, at noget lyder som noget andet. Det er ikke det samme som dan, som blandt andet bruges i mange sammenligninger af grad. ontspannende betyder “afslappende” her og beskriver hobby. Grundformen er ontspannend; den får -e, fordi den står foran substantivet i een ontspannende hobby. Det er adjektivet ontspannende, ikke hobby, der har denne form. Eksempel: een ontspannende wandeling = “en afslappende gåtur”. hobby er substantivet “hobby”. Det er et tælleligt låneord, og flertalsformen skrives normalt hobby's. I denne sætning står det i ental efter een; een angiver her en ubestemt hobby, ikke nødvendigvis tallet én som en fremhævet oplysning. Samlet bygges sætningen sådan op: Dat (“det”) + klinkt (“lyder”) + als (“som”) + een ontspannende hobby (“en afslappende hobby”). Hele betydningen er derfor: “Det lyder som en afslappende hobby.”

4. Ik teken meestal kleine dingen in mijn notitieboek.

   Jeg tegner normalt små ting i min notesbog.

   teken

   tegner

   meestal

   normalt

   kleine

   små

   dingen

   ting

   in

   i

   mijn

   min

   notitieboek

   notesbog

   Uddybende forklaring

   teken betyder her “tegner” og er nutidsformen af verbet tekenen med jeg som subjekt: ik teken = “jeg tegner”. I nederlandsk får verbet normalt endelsen -t med jij/hij/zij, men ikke med ik: ik teken, hij tekent. Eksempel: Ik teken een huis. — “Jeg tegner et hus.” meestal betyder “normalt” eller “for det meste”. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Det står her efter verbet og fortæller, hvor ofte handlingen sker; det betyder ikke “altid”. Eksempel: Ik lees meestal 's avonds. — “Jeg læser normalt om aftenen.” kleine betyder “små” her. Grundformen er adjektivet klein — “lille”. Formen kleine står foran flertalsordet dingen; attributive adjektiver får her endelsen -e. Sammenlign een klein boek — “en lille bog” — med kleine boeken — “små bøger”. dingen betyder “ting” og er flertal af ding. Det er dette substantiv, som kleine beskriver. Eksempel: Ik zie drie dingen. — “Jeg ser tre ting.” in betyder “i” og angiver her placering inde i noget. Det indleder udtrykket in mijn notitieboek, altså “i min notesbog”. Eksempel: De pen ligt in de tas. — “Pennen ligger i tasken.” mijn betyder “min” og er et possessivt ord, der viser tilhørsforhold til taleren. Formen mijn bruges både foran ental og flertal; den bøjes ikke efter køn eller tal i disse konstruktioner. Her knytter det sig til notitieboek, men selve ordet angiver ikke, hvem der ejer andre mulige ting i sammenhængen. Eksempel: mijn boeken — “mine bøger”. notitieboek betyder “notesbog”. Det er et sammensat substantiv: notitie + boek, men i moderne nederlandsk bruges hele notitieboek som ét ord. Flertallet er notitieboeken. Eksempel: Mijn notitieboek is open. — “Min notesbog er åben.” Samlet bliver strukturen Ik teken meestal kleine dingen in mijn notitieboek: Ik teken = “jeg tegner”, meestal angiver den sædvanlige hyppighed, kleine dingen = “små ting”, og in mijn notitieboek angiver stedet. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg tegner normalt små ting i min notesbog.”

5. Oefen je vaak?

   Øver du dig ofte?

   Oefen

   øver

   je

   du

   vaak

   ofte

   Uddybende forklaring

   Oefen er den bøjede form af verbet oefenen (at øve/træne). Her er det nutid, 2. person ental, fordi subjektet er je. I et almindeligt spørgsmål står verbet før subjektet: Oefen je ...? Sammenlign med udsagnet Je oefent .... je betyder her det uformelle “du” og fungerer som subjekt. Den betonede form jij kan bruges, når man vil fremhæve “du”, men je er den normale ubetonede form i denne sætning. vaak betyder “ofte”. Det er et adverbium, som angiver hvor hyppigt handlingen sker. Et nyttigt modstykke er zelden (“sjældent”). Eksempel: Ik oefen vaak. — “Jeg øver mig ofte.” Sætningen bygges således: Oefen + je danner et ja/nej-spørgsmål, og vaak angiver hyppigheden af øvningen. Samlet betyder Oefen je vaak?: “Øver du dig ofte?”

6. Een beetje, vooral als ik tijd heb.

   Lidt, mest når jeg har tid.

   Een beetje

   lidt

   vooral

   mest; især

   als

   når

   ik

   jeg

   tijd

   tid

   heb

   har

   Uddybende forklaring

   Een beetje betyder her “lidt” eller “en lille mængde”. Beetje er et navneord og hænger sammen med beet, men i dette faste udtryk skal man lære hele kombinationen som en naturlig måde at sige “lidt” på. Een er en ubestemt artikel; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Ik spreek een beetje Nederlands. — “Jeg taler lidt nederlandsk.” Her bruges den samme kombination om en begrænset mængde eller grad. Vooral betyder “mest” eller “især” og fremhæver den vigtigste del af det, der gælder. Det kan stå foran den del, der fremhæves, som her foran betingelsen. Eksempel: Ik lees vooral 's avonds. — “Jeg læser især om aftenen.” Als betyder her “når” og indleder en ledsætning om den situation, der betinger udsagnet. Det kan også bruges om en egentlig betingelse, ofte oversat med “hvis”; den præcise danske oversættelse afhænger af sammenhængen. Eksempel: Als ik tijd heb, lees ik. — “Når jeg har tid, læser jeg.” I en nederlandsk ledsætning som denne står det finitte verbum til sidst. Ik er første person ental: “jeg”. Det er subjektformen, når taleren omtaler sig selv. Eksempel: Ik oefen vaak. — “Jeg øver mig ofte.” Tijd er navneordet “tid”. Det kan betegne tid som en tilgængelig ressource, som i udtrykket “have tid”. Eksempel: Heb je tijd? — “Har du tid?” Heb er første person ental i nutid af hebben (“at have”): ik heb — “jeg har”. Formen heb bruges med ik; den er ikke navneordets eller et andet leds ords form. Eksempel: Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” I den faste ledsætning als ik tijd heb står heb til sidst, selv om betydningen stadig er “jeg har tid”. Samlet er opbygningen Een beetje, vooral als ik tijd heb: først et kort svar, “lidt”, derefter en præcisering af, hvornår eller især under hvilken omstændighed det gælder: “mest når jeg har tid.”

7. Misschien kan ik het ook proberen.

   Måske kan jeg også prøve det.

   Misschien

   måske

   kan ik

   kan jeg

   het

   det

   ook

   også

   proberen

   prøve

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder her “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til et spørgsmål. Det kan stå først i sætningen: Misschien kom ik morgen = “Måske kommer jeg i morgen.” kan ik består af modalverbet kunnen i nutid, kan, og subjektet ik = “jeg”. Kan udtrykker her mulighed eller evne: “jeg kan”. Fordi Misschien står først, kommer det finitte verbum før subjektet i den almindelige nederlandske hovedsætningsordstilling: Misschien kan ik .... Det er stadig en meddelelsessætning, ikke nødvendigvis et spørgsmål. Sammenlign: Ik kan het proberen = “Jeg kan prøve det.” het betyder her “det”. Det er et pronomen, men den konkrete reference er ikke identificeret nærmere i den faste sætning. Formen het kan også fungere som bestemt artikel foran et intetkønsord, men her står det selvstændigt og fungerer som objekt for proberen. ook betyder “også” og føjer denne mulighed til noget andet, der allerede er relevant. I denne placering kommer det før infinitiven proberen, men dets præcise placering kan variere efter, hvad taleren vil fremhæve. proberen er infinitiven af proberen, “at prøve”. Efter modalverbet kan står verbet i infinitiv uden te: kan proberen = “kan prøve”. Eksempel: Ik kan morgen beginnen = “Jeg kan begynde i morgen.” Når proberen bruges med en anden verbal handling, ses ofte konstruktionen proberen te + infinitiv, for eksempel Ik probeer te leren = “Jeg prøver at lære.” I den faste sætning har proberen i stedet objektet het: “prøve det”. Samlet består sætningen af Misschien + kan ik + het + ook + proberen: “Måske kan jeg også prøve det.” Den første del markerer mulighed, kan ik angiver at taleren er den, der har muligheden, het er det, der prøves, ook føjer handlingen til noget andet, og proberen er selve handlingen.

8. Je kunt mijn oude potlood gebruiken.

   Du kan bruge min gamle blyant.

   Je kunt

   du kan

   mijn

   min

   oude

   gammel

   potlood

   blyant

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan”. je er subjektet “du”, og kunt er en nutidsform af kunnen (“at kunne”). Med je kan man også møde kan i nederlandsk, men kunt er en almindelig form. Sammenlign ik kan = “jeg kan”. Med et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv. mijn betyder “min” og er et possessivt bestemmelsesord i første person ental. Det angiver her en relation til taleren; det behøver ikke betyde juridisk eller fysisk ejerskab. Formen skal ikke forveksles med mij (“mig”), som er en objektsform. oude betyder “gammel” her og beskriver potlood. Grundformen er oud; oude er den attributive form i denne nominalgruppe. Endelsen -e bruges her, fordi adjektivet står attributivt i en bestemt nominalgruppe, hvor mijn fungerer som bestemmelse. Det skyldes altså ikke blot, at adjektivet står ved et navneord. Et nyttigt eksempel er een oude fiets = “en gammel cykel”. potlood betyder “blyant”. Grundformen er potlood, og flertalsformen er potloden = “blyanter”. Det er et intetkønsord på nederlandsk (het potlood), og formen i denne sætning er ental. gebruiken betyder “bruge”. Det er infinitiven af gebruiken; efter kunt står det i infinitiv og ikke i en bøjet nutidsform. For eksempel betyder Je kunt de computer gebruiken “Du kan bruge computeren”. Samlet består sætningen af subjektet Je, modalverbet kunt, possessivleddet mijn oude potlood og infinitiven gebruiken: “Du kan bruge min gamle blyant.”