At tale om læsning | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat lees je?

   Hvad læser du?

   Wat

   hvad

   lees

   læser

   je

   du

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter det, der læses: “hvad?”. Det er et spørgende pronomen og står her først. Et genbrugeligt mønster er Wat ...? = “Hvad ...?”. lees kommer fra verbet lezen (“at læse”). I kontekstsætningen Ik lees een kort boek. betyder lees “læser” sammen med ik. I spørgsmålet står verbet foran subjektet på grund af omvendt ordstilling, men det hører sammen med je: je leest bliver til lees je. Med det ubetonede subjektpronomen je falder -t altså bort, når verbet står foran subjektet i denne type spørgsmål. Det sker ikke med det betonede jij: Lees jij? — “Læser du?” je er det ubetonede subjektpronomen “du”. Den betonede form jij bruges, når “du” skal fremhæves eller sættes i kontrast; je er den almindelige neutrale form her. I Wat lees je? er det je, der læser. Samlet består spørgsmålet af spørgeordet Wat, verbet lees og subjektet je: “Hvad læser du?”. Det spørger om det, der læses. Et muligt svar er Ik lees een kort boek. — “Jeg læser en kort bog.”

2. Ik lees een kort boek.

   Jeg læser en kort bog.

   Ik

   jeg

   lees

   læser

   kort

   kort

   boek

   bog

   Uddybende forklaring

   Ik er det hollandske personlige subjektpronomen i første person ental: "jeg". Det angiver taleren som den, der udfører handlingen, men bærer ikke grammatisk køn. Sammenlign ik med jij (du) i et enkelt udsagn: Ik lees. betyder "Jeg læser.". lees er nutidsformen af verbet lezen (at læse) i første person ental. I nutid har hollandsk typisk ik lees, mens anden og tredje person ental har jij leest og hij/zij leest. Eksempel: Ik lees een krant. betyder "Jeg læser en avis.". kort er grundformen af adjektivet "kort" og beskriver her boek. Før et entalsord af intetkøn efter det ubestemte kendeord een står adjektivet uden -e: een kort boek. I andre sammenhænge kan formen få -e, for eksempel het korte boek ("den korte bog"). Den komparative form er korter ("kortere"). boek er substantivet "bog". Det er et hollandsk het-ord: het boek i bestemt form og boeken i flertal. I den faste sætning står det efter een, som gør udtrykket ubestemt; een skal her ikke forstås som en særskilt påstand om et bestemt antal. Samlet består Ik lees af subjektet "jeg" og verbet "læser". een kort boek er nominalleddet "en kort bog", hvor kort beskriver boek. Hele Ik lees een kort boek. betyder derfor "Jeg læser en kort bog.".

3. Vind je het verhaal leuk?

   Kan du lide historien?

   Vind

   synes

   verhaal

   historie

   leuk

   sjov; god

   Uddybende forklaring

   Vind er formen af det nederlandske verbum vinden i nutid for je/jij: ik vind, men je vindt normalt. Når verbet står først i et spørgsmål, bortfalder -t i andenperson ental: vind je. I konstruktionen iets leuk vinden betyder det her “synes, at noget er godt” eller “kunne lide noget”. Eksempel: Ik vind deze film leuk. — “Jeg kan godt lide denne film.” verhaal betyder “historie” eller “fortælling”. Det er et intetkønsord, hvilket ses i het verhaal; flertalsformen er verhalen. Her betegner det historien, som der spørges til. Eksempel: Het verhaal is kort. — “Historien er kort.” leuk er et beskrivende ord for noget, man synes er rart, godt eller fornøjeligt. I iets leuk vinden står det som et ubøjet prædikativt adjektiv efter vinden, så det får ikke en adjektivendelse her. Betydningen er ikke nødvendigvis “morsom”, men mere generelt, at noget opleves positivt. Eksempel: Ik vind het boek leuk. — “Jeg kan godt lide bogen.” Sammen danner Vind je et ja/nej-spørgsmål, het verhaal er det, der vurderes, og leuk angiver vurderingen. Hele sætningen Vind je het verhaal leuk? betyder “Kan du lide historien?” eller mere direkte “Synes du, at historien er god?”

4. Het is makkelijk te volgen.

   Den er nem at følge.

   Het is

   det er

   makkelijk

   nemt

   te volgen

   at følge

   Uddybende forklaring

   Het is betyder her “den er”. is er 3. person ental af zijn (“at være”). Her er Het et pronomen, der med den givne oversættelse og den foregående sætning henviser til historien: het verhaal. Hollandsk bruger altså het for dette neutrumord, mens den danske oversættelse har den. makkelijk betyder “nemt” eller “let”. Det er tillægsordets grundform. En nyttig modsætning er moeilijk (“svært”). Eksempel: Deze tekst is makkelijk te lezen. — “Denne tekst er nem at læse.” te volgen består af te og infinitiven volgen, “at følge”. Mønstret makkelijk te + infinitiv svarer til “nem(t) at …”. Eksempel: Het is moeilijk te begrijpen. — “Det er svært at forstå.” Samlet danner Het is makkelijk te volgen mønstret Het is + tillægsord + te + infinitiv: “Den er nem at følge.” Her beskrives historien som let at følge.

5. Waar lees je meestal?

   Hvor plejer du at læse?

   Waar

   hvor

   lees

   læser

   je

   du

   meestal

   som regel

   Uddybende forklaring

   Waar betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgeord, som kan stå først i et spørgsmål: Waar woon je? – “Hvor bor du?” lees er den bøjede form af lezen (“at læse”) i nutid. I et almindeligt udsagn med je står formen typisk som je leest: Je leest thuis. – “Du læser derhjemme.” Når je står efter verbet i et spørgsmål, bortfalder -t: Lees je thuis? – “Læser du derhjemme?” Derfor hedder det her lees je, ikke leest je. je betyder “du” og er det personlige pronomen for den person, der bliver spurgt. I denne sætning står det efter det bøjede verbum, fordi nederlandsk normalt har verbet før subjektet i et direkte spørgsmål. meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det angiver en typisk eller tilbagevendende situation, ikke nødvendigvis hver eneste gang. Det kan også bruges i en konstatering: Ik lees meestal thuis. – “Jeg plejer for det meste at læse derhjemme.” Samlet består spørgsmålet af spørgeordet Waar, verbet lees, subjektet je og adverbiet meestal: “Hvor plejer du at læse?” Ordstillingen er altså spørgeord + verbum + subjekt + adverbium. Det spørger om stedet for en sædvanlig læseaktivitet.

6. Ik lees meestal in een rustige kamer thuis.

   Jeg plejer at læse i et stille rum derhjemme.

   Ik

   jeg

   lees

   læser

   meestal

   som regel

   in een

   i et/en

   rustige

   stille, rolig

   kamer

   værelse

   thuis

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, der viser, at taleren selv er den, der læser. Et nyttigt kontrastpar er ik “jeg” og jij/je “du”. lees betyder her “læser”. Det er nutidsformen af lezen “at læse” for ik: ik lees. Ved andre personer ændres formen, for eksempel jij leest “du læser” og wij lezen “vi læser”. meestal betyder “som regel” eller “for det meste”. Det angiver, at handlingen sker ofte, men ikke nødvendigvis hver gang. Eksempel: Ik werk meestal thuis. — “Jeg arbejder som regel hjemme.” in een betyder “i et/en”. in er præpositionen “i”, og een er den ubestemte artikel. een angiver ikke i sig selv et bestemt antal her; den introducerer et ubestemt substantiv. Eksempel: Ik lees in een boek. — “Jeg læser i en bog.” rustige betyder “stille” eller “rolig” her. Grundformen er rustig; formen rustige står foran kamer i denne nominalgruppe. Eksempel: een rustige plek — “et roligt sted”. kamer betyder “værelse”. Det er et substantiv: een kamer “et værelse”, de kamer “værelset”. I eksemplet beskriver rustige hvilken type værelse det er. thuis betyder “derhjemme” eller “hjemme” og fungerer her som et adverbium, der angiver stedet. Det beskriver, at læsningen foregår hjemme, ikke en egenskab ved selve værelset. Eksempel: Zij blijft thuis. — “Hun bliver hjemme.” Sætningen bygges op som Ik lees meestal “Jeg læser som regel”, efterfulgt af stedet in een rustige kamer thuis “i et stille værelse derhjemme”. Tilsammen betyder den: “Jeg plejer at læse i et stille rum derhjemme.”

7. Dat klinkt rustig.

   Det lyder roligt.

   Dat

   det/dette

   klinkt

   lyder

   rustig

   roligt

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental og fungerer her som subjekt. Det betyder her “det” og peger på noget, der allerede er forståeligt i situationen; den faste oversættelse identificerer ikke mere specifikt, hvad det er. Formen dat kan også bruges som underordnende bindeord i andre konstruktioner, men det er ikke funktionen her. klinkt er nutidsformen af verbet klinken (“at lyde”) for tredje person ental. Mønstret er dat klinkt = “det lyder”. Andre nutidsformer følger subjektet, for eksempel ik klink og wij klinken; her viser -t i klinkt, at subjektet er tredje person ental. Et eksempel: Dat klinkt goed. — “Det lyder godt.” rustig er et beskrivende adjektiv med betydningen “rolig” eller “stille” i denne sammenhæng. Det står efter klinkt og beskriver, hvordan noget lyder. I denne prædikative position har rustig ikke en særskilt køns- eller talendelse: dat klinkt rustig. Som kontrast kan druk betyde “travl” eller “støjende” afhængigt af sammenhængen, men det er ikke betydningen i den faste sætning. Eksempel: De kamer klinkt rustig. — “Værelset lyder roligt.” Samlet består udsagnet af subjektet Dat, verbet klinkt og den beskrivende del rustig: “Det lyder roligt.” Det er en nutidig vurdering af, hvordan det omtalte eller allerede forståelige emne lyder.

8. Het helpt me om van mijn vrije tijd te genieten.

   Det hjælper mig med at nyde min fritid.

   helpt

   hjælper

   me

   mig

   om … te

   for at

   genieten

   nyde

   vrije

   fri

   tijd

   tid

   Uddybende forklaring

   helpt er nutidsformen af helpen i tredje person ental: "hjælper". Her er subjektet Het, så verbet får formen helpt. En nyttig kontrast er ik help = "jeg hjælper" og het helpt = "det hjælper". me er den ubetonede objektsform af ik og betyder her "mig". Den betonede form er mij, for eksempel i Het helpt míj = "Det hjælper mig" med ekstra betoning. om ... te indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret helpen om ... te + infinitiv svarer til "hjælpe med at ..." eller "hjælpe nogen til at ...". te står direkte foran infinitiven genieten; det er ikke en del af verbets grundform. genieten betyder "at nyde". Grundformen bruges efter te. Verbet står normalt med van for det, man nyder: genieten van muziek = "nyde musik". Eksempel: Ik geniet van de vakantie. = "Jeg nyder ferien." vrije er den attributive form af adjektivet vrij ("fri"). Her beskriver det tijd, så vrij får endelsen -e: vrije tijd = "fritid". Den faste forbindelse vrije tijd betegner tid, hvor man ikke arbejder eller har andre pligter. tijd er substantivet for "tid". I denne forbindelse indgår det i vrije tijd, som på dansk oversættes naturligt til "fritid". tijd er et de-ord, og det forklarer sammen med den bestemte nominalgruppe, hvorfor adjektivet står som vrije. Samlet består sætningen af subjektet Het, verbet helpt, objektet me og infinitivkonstruktionen om van mijn vrije tijd te genieten. van mijn vrije tijd angiver, hvad der nydes, og hele sætningen betyder derfor: "Det hjælper mig med at nyde min fritid."