Madlavning som hobby | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Is koken jouw hobby?

   Er madlavning din hobby?

   Is

   er …?

   koken

   madlavning

   jouw

   din

   hobby

   hobby

   Uddybende forklaring

   Is står først og er formen af verbet zijn (at være) for 3. person ental i nutid. I et ja-nej-spørgsmål står verbet ofte før subjektet: Is ...? svarer her til “er ...?”. Det er altså ikke selve spørgsmålsordet, men verbets placering, der viser spørgsmålet. koken betyder her “madlavning”. Formen er infinitiven af koken (“at lave mad”), men en nederlandsk infinitiv kan også bruges som et navneord for aktiviteten. Som verb er koken derfor “at lave mad”; som navneord i denne sætning betegner det aktiviteten generelt. Eksempel: Ik kook graag. — “Jeg laver gerne mad.” Her er kook den bøjede verbform, mens koken er infinitiven. jouw betyder “din” og angiver, at hobbyen tilhører den person, der tiltales. Det er et possessivt ord, som står foran navneordet: jouw hobby — “din hobby”. Nederlandsk har også je med samme grundbetydning; jouw kan tydeligere fremhæve ejerskabet. Eksempel: Is dat jouw boek? — “Er det din bog?” hobby betyder “hobby” eller “fritidsinteresse”. Det er navneordet, som jouw bestemmer. Flertalsformen er hobby's, men her er der tale om én hobby. Samlet bliver strukturen Is + aktivitet + possessivt ord + navneord?: Is koken jouw hobby? betyder “Er madlavning din hobby?” Spørgsmålet undersøger, om madlavning er den tiltaltes fritidsinteresse. Den følgende sætning nævner, at taleren gerne laver enkle retter derhjemme, men den ændrer ikke betydningen af dette spørgsmål.

2. Ik maak thuis graag simpele gerechten.

   Jeg kan godt lide at lave enkel mad derhjemme.

   Ik

   jeg

   maak

   laver

   thuis

   derhjemme

   graag

   gerne

   simpele

   enkle

   gerechten

   retter

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den entalsform, der bruges om taleren som subjekt. I nederlandsk står subjektet normalt foran verbet i en almindelig hovedsætning. maak er nutidsformen af maken (“at lave” eller “at skabe”) i første person ental: ik maak. Her betyder det “laver”, og sammenhængen gør madlavning til den relevante betydning. Sammenlign Ik maak soep. — “Jeg laver suppe.” thuis er et adverbium og betyder “derhjemme” eller “hjemme”. Det angiver stedet for handlingen, men ændrer ikke verbets form. graag betyder her, at taleren gerne udfører handlingen: “kan godt lide at”. Mønstret Ik ... graag kan bruges om noget, man gerne gør, for eksempel Ik lees graag. — “Jeg kan godt lide at læse.” Det er ikke selve verbet maken, der udtrykker denne præference. simpele er en bøjet form af adjektivet simpel (“enkel”). Formen med -e står her foran substantivet gerechten, som er flertal. Adjektivet beskriver altså retterne som enkle. Sammenlign een simpel gerecht — “en enkel ret” — med simpele gerechten — “enkle retter”. gerechten er flertal af gerecht (“ret”, især en tilberedt madret). Flertallet dannes her med -en: gerecht → gerechten. Et eksempel er Ik maak twee gerechten. — “Jeg laver to retter.” Sætningen bygges således op: Ik maak betyder “jeg laver”, thuis tilføjer stedet, graag viser, at taleren gerne gør det, og simpele gerechten angiver, hvad der bliver lavet. Hele betydningen er derfor: “Jeg kan godt lide at lave enkel mad derhjemme.”

3. Wat maak je graag?

   Hvad kan du godt lide at lave?

   Wat

   hvad

   maak

   laver; gør

   je

   du

   graag

   gerne

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter en ting eller aktivitet: “hvad”. Det er her spørgeordet for det, som personen gerne vil lave. Sammenlign Wat maak je? — “Hvad laver du?” — med Waar maak je het? — “Hvor laver du det?” maak er nutidsformen af maken — “at lave”. I denne sætning står den i 2. person ental i et spørgsmål med omvendt ordstilling: maak je. I en almindelig hovedsætning hedder det je maakt; efter spørgeordet står verbet før je, og derfor ses formen maak uden -t. Eksempel: Wat maak je? — “Hvad laver du?” je er et ubetonet pronomen, der betyder “du”. Her er det subjektet, altså den person der laver noget. I Je maakt soep. står subjektet før verbet; i spørgsmålet Wat maak je? kommer det efter verbet på grund af spørgeordets og verbets placering. graag betyder her “gerne” og viser, at handlingen er noget, personen godt kan lide eller foretrækker at lave. Den bruges ofte sammen med et verbum: Ik maak graag soep. — “Jeg kan godt lide at lave suppe.” Den beskriver ikke, hvad der bliver lavet; det gør verbet eller et eventuelt objekt. Samlet består spørgsmålet af Wat + maak je + graag: “Hvad kan du godt lide at lave?” Wat spørger efter det, der skal laves, maak je betyder “laver du”, og graag tilføjer betydningen “gerne”. Mønstret kan genbruges som Wat doe je graag? — “Hvad kan du godt lide at lave?”

4. Ik maak vaak een simpele soep.

   Jeg laver ofte en enkel suppe.

   Ik

   jeg

   maak

   laver

   vaak

   ofte

   simpele

   enkel

   soep

   suppe

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den personlige pronomenform for første person ental. Den bruges som subjekt, altså den der udfører handlingen. Sammenlign med je/jij for “du” i ental og wij/we for “vi”. maak er nutidsformen af verbet maken (“at lave” eller “at skabe”) for ik. Et nyttigt mønster er ik maak = “jeg laver”. I andre nutidsformer ændres verbet, for eksempel je maakt = “du laver”. vaak betyder “ofte”. Det er et frekvensadverbium, som fortæller, hvor hyppigt handlingen sker. Eksempel: Ik kook vaak. — “Jeg laver ofte mad.” simpele betyder her “enkel”. Det er den bøjede form af adjektivet simpel, som beskriver soep. I denne navneordsgruppe står adjektivet foran navneordet og får endelsen -e: een simpele soep. Formen simpel uden -e ses blandt andet i visse konstruktioner med et intetkønsord uden bestemthed, men den faste sætning bruger simpele. soep betyder “suppe”. Det er et navneord; flertalsformen er soepen. I een simpele soep er een en ubestemt artikel, mens simpele beskriver suppen og soep er selve navneordet. Sætningen samler delene sådan: Ik angiver den handlende, maak angiver handlingen, vaak angiver hyppigheden, og een simpele soep er det, der laves. Den samlede betydning er derfor: “Jeg laver ofte en enkel suppe.”

5. Gebruik je een recept?

   Bruger du en opskrift?

   Gebruik

   bruger

   je

   du

   een

   ubestemt artikel

   recept

   opskrift

   Uddybende forklaring

   Gebruik betyder her “bruger” og er den finitte form af verbet gebruiken (“at bruge”). I et almindeligt udsagn med je hedder formen je gebruikt, men i et ja/nej-spørgsmål står verbet før je, og t falder bort: Gebruik je ...? Dette er hollandsk inversion, ikke en imperativ i denne sætning. je betyder “du” og er den uformelle andenpersonsform i ental. I Gebruik je ...? er je subjektet, altså den person der bruger noget. Formen je kan også være en uformel objektsform i andre konstruktioner, men her er den subjekt. een er en ubestemt artikel. Den markerer et ubestemt substantiv, men udsagnet fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. recept betyder her “opskrift”. Det er et intetkønsord på hollandsk; den bestemte form er het recept, mens den ubestemte form er een recept. I den næste sætning i konteksten genbruges ordet i een makkelijk recept (“en nem opskrift”). Samlet består spørgsmålet af verbet Gebruik, subjektet je og den ubestemte nominalgruppe een recept. Det betyder: “Bruger du en opskrift?”

6. Ik volg een makkelijk recept.

   Jeg følger en nem opskrift.

   Ik

   jeg

   volg

   følger

   een

   ubestemt artikel

   makkelijk

   nem

   recept

   opskrift

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er et personligt pronomen for første person ental. Det er taleren, der udfører handlingen i sætningen. volg er nutidsformen af verbet volgen (“at følge”). Formen passer til ik: ik volg. Verbet kan bruges om at følge en opskrift, en vejledning eller en rute. Eksempel: Ik volg de instructies. — “Jeg følger instruktionerne.” een står foran substantivet recept og er den ubestemte artikel. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her introducerer den en opskrift uden at gøre den bestemt. Den bestemte artikel er het: het recept — “opskriften”. makkelijk er et beskrivende adjektiv og betyder her “nem” eller “let”. Det beskriver recept. I denne placering står adjektivet foran substantivet: een makkelijk recept. Eksempel: Dit is een makkelijk recept. — “Dette er en nem opskrift.” recept er et substantiv, der her betyder “opskrift”. Det er et intetkønsord: het recept; i flertal er formen recepten: de recepten — “opskrifterne”. Sætningen samles sådan: Ik (“jeg”) + volg (“følger”) + een makkelijk recept (“en nem opskrift”). Hele betydningen er: “Jeg følger en nem opskrift.”

7. Ik wil die graag proeven als die klaar is.

   Jeg vil gerne smage den, når den er klar.

   Ik wil

   jeg vil

   die

   den

   graag

   gerne

   proeven

   smage

   als

   når

   die

   den

   klaar

   klar

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her «jeg vil». wil er nutidsformen i 1. person ental af willen; infinitiven er willen. Efter wil står det næste udsagnsords infinitiv: Ik wil proeven = «Jeg vil smage». Eksempel: Ik wil de saus proeven. = «Jeg vil smage saucen.» die er her et selvstændigt demonstrativt pronomen som objekt. Den faste oversættelse viser, at det betyder «den» eller «det» bestemte objekt, som taleren vil smage. Formen die kan også bruges som bestemmende led foran et navneord; den konkrete reference skal dog findes i konteksten og følger ikke af formen alene. graag er et adverbium, der viser, at handlingen ønskes eller udføres gerne. Sammen med wil giver Ik wil ... graag ... den naturlige betydning «jeg vil gerne ...». Det er altså ikke selve ønsket, der udtrykkes af proeven, men graag nuancerer wil. proeven betyder «at smage» eller «smage på». Det er infinitiven, og den står efter hjælpeverbet/modalverbet wil; den får derfor ikke en nutidsendelse i denne konstruktion. Eksempel: Zij wil de soep proeven. = «Hun vil smage suppen.» als die klaar is er en tidsledsætning: her betyder als «når», fordi den beskriver tidspunktet, hvor objektet er klar. als kan i andre sammenhænge også betyde «hvis», men den faste oversættelse angiver tidsbetydningen her. I en nederlandsk underordnet sætning står verbet typisk til sidst: die klaar is. Det andet die er subjektet i denne underordnede sætning og viser tilbage til det samme bestemte objekt som det første die, sådan som oversættelsen «den ... den» angiver. Formen er stadig et demonstrativt pronomen; dens grammatiske rolle er nu subjekt, ikke objekt. klaar er et adjektiv og betyder her «klar» eller «færdig», altså i en tilstand hvor objektet kan smages. Eksempel: De saus is klaar. = «Saucen er klar.» is er nutidsformen i 3. person ental af zijn («at være»). Den forbinder subjektet med tilstanden klaar: die ... is = «den ... er». Det er is, ikke klaar, der viser verbets person og tal. Hele sætningen samler ønsket Ik wil, adverbiet graag og infinitiven proeven: «Jeg vil gerne smage den». Tidsledsætningen als die klaar is tilføjer, hvornår det skal ske: «når den er klar». Den samlede betydning er derfor: «Jeg vil gerne smage den, når den er klar.»

8. Ik bewaar wat soep voor je.

   Jeg gemmer lidt suppe til dig.

   Ik

   jeg

   bewaar

   gemmer

   wat

   lidt

   soep

   suppe

   voor je

   til dig

   Uddybende forklaring

   Ik er et personligt stedord i 1. person ental og fungerer som subjekt: den talende er den, der udfører handlingen. Formen angiver ikke den talendes køn. Eksempel: Ik kook. — »Jeg laver mad.« bewaar kommer fra grundformen bewaren og er nutidsformen med ik. Den betyder her, at den talende gemmer eller holder noget til senere. I nutid får 1. person ental normalt ingen -t: ik bewaar, mens 3. person ental har hij bewaart. Eksempel: Ik bewaar het brood. — »Jeg gemmer brødet.« wat angiver her en ubestemt, mindre mængde foran et stof- eller masseord. Sammen med soep betyder det »lidt suppe«; det angiver ikke en præcis mængde. Det er altså ikke spørgeordet i betydningen »hvad?«. Eksempel: Ik drink wat water. — »Jeg drikker lidt vand.« soep er navneordet »suppe«. I nederlandsk har navneordet normalt ikke en særlig flertalsmarkering i denne form; her står det uden bestemt artikel og bruges som en ubestemt mængde i kombinationen wat soep. voor je betyder »til dig« i denne sætning. je er den ubetonede form af det personlige stedord efter præpositionen voor; den betonede form jou kan bruges ved kontrast, som i voor jou — »til dig«. Her viser den faste oversættelse, at suppen gemmes til den person, der tiltales. Samlet danner Ik bewaar udsagnet om, hvem der gemmer noget, wat soep det, der gemmes, og voor je den tiltænkte modtager. Hele sætningen betyder derfor: »Jeg gemmer lidt suppe til dig.«