At tage billeder i fritiden | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Maak je foto's?

   Tager du billeder?

   Maak je

   tager du?

   foto's

   billeder; fotos

   Uddybende forklaring

   Maak je er en kort spørgekonstruktion i omvendt ordstilling: maak er den bøjede form af maken (at lave eller, som her, at tage), og je er subjektet “du”. I en almindelig hovedsætning hedder det je maakt; i dette spørgsmål står verbet før subjektet: Maak je ...? Den faste oversættelse viser, at maak her skal forstås som “tager” i forbindelse med fotos, ikke som “laver” i bogstavelig betydning. Eksempel: Maak je vaak foto's? — “Tager du ofte billeder?” Her er Maak je den samme genanvendelige spørgsmålsramme, mens vaak betyder “ofte”. foto's er flertal af foto og betyder “billeder/fotos” i denne sætning. Apostroffen markerer flertalsformen efter den vokal, der allerede står sidst i ordet; ental er foto, flertal er foto's. Ordet er et navneord, og formen her angiver flere fotos, uden at sætningen i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Ik zie twee foto's. — “Jeg ser to billeder.” Samlet består Maak je foto's? af spørgsmålsordstillingen Maak je (“tager du”) og flertalsnavneordet foto's (“billeder/fotos”). Derfor betyder hele ytringen: “Tager du billeder?”

2. Ik gebruik mijn kleine camera op de meeste dagen.

   Jeg bruger mit lille kamera de fleste dage.

   Ik

   jeg

   gebruik

   bruger

   mijn

   min/mit

   kleine

   lille

   camera

   kamera

   op

   på

   meeste

   flest

   dagen

   dage

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet i sætningen. Eksempel: Ik leer Nederlands. — “Jeg lærer nederlandsk.” gebruik betyder her “bruger”. Det er nutidsformen af gebruiken (“at bruge”) med ik; i nederlandsk har første person ental normalt ingen endelse: ik gebruik. Sammenlign jij gebruikt — “du bruger”, hvor verbet får -t. mijn betyder “min/mit” og står foran camera. Det er et possessivt ord, som viser, hvem kameraet tilhører. mijn ændrer ikke form efter camera; den danske oversættelse “mit” skyldes dansk grammatik, ikke en særlig nederlandsk neutrumform. Eksempel: mijn boek — “min bog” og mijn camera — “mit kamera”. kleine betyder “lille” her. Grundformen er klein; kleine er den attributive form foran det bestemte entalsnavneord camera: mijn kleine camera. Eksempel: een kleine camera — “et lille kamera”. Her står kleine ikke i en sammenligning; den sammenlignende form er kleiner — “mindre”. camera betyder “kamera”. Det er et entalsnavneord, og de camera viser, at det hører til de-ordene i nederlandsk. Derfor har det beskrivende adjektiv i denne bestemte navneordsgruppe formen kleine. op betyder “på” og bruges her i tidsudtrykket op de meeste dagen, altså “på de fleste dage”. Den konkrete betydning kommer fra hele tidsudtrykket, ikke fra op alene. meeste betyder “fleste” i udtrykket de meeste. Grundformen er veel (“mange”), og den superlative form meest betyder “mest”; foran dette navneord står den bøjede form meeste. Eksempel: de meeste mensen — “de fleste mennesker”. dagen betyder “dage”. Grundformen i ental er dag (“dag”), og dagen er flertal. de meeste dagen betyder derfor “de fleste dage”. Eksempel: Ik werk vijf dagen. — “Jeg arbejder fem dage.” Sætningen bygges sådan op: Ik gebruik = “jeg bruger”, mijn kleine camera = “mit lille kamera”, og op de meeste dagen = “de fleste dage” med den nederlandske tidspræposition op. Hele betydningen er: “Jeg bruger mit lille kamera de fleste dage.”

3. Wat fotografeer je graag?

   Hvad fotograferer du gerne?

   Wat

   hvad

   fotografeer

   fotograferer

   je

   du

   graag

   gerne

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter det, der bliver fotograferet: “hvad?”. Det er et spørgeord, som her fungerer som objekt for fotografeer. Sammenlign med wie (“hvem”), når man spørger efter en person. fotografeer kommer fra verbet fotograferen (“at fotografere”). I denne sætning er det nutidsformen, der står foran subjektet i en hovedsætning med spørgeord først. Ved almindelig ordrækkefølge hedder det je fotografeert (“du fotograferer”), men ved denne inversion står det som fotografeer je. Med ik hedder formen også ik fotografeer; derfor kan formen ikke alene afgøre, om subjektet er “jeg” eller “du”. Et eksempel er: Wat fotografeer je? — “Hvad fotograferer du?” je betyder her “du” og er det almindelige, ubetonede subjektpronomen i ental. Den betonede form jij bruges især ved kontrast. For eksempel: Jij fotografeert vaak. — “Du fotograferer ofte.” I eksemplet står fotografeert med -t, fordi der ikke er inversion. graag betyder her “gerne” og viser, at personen godt kan lide at udføre handlingen. Med en handling bruges det ofte efter verbet, som i Ik lees graag. — “Jeg læser gerne.” Det er et adverbium; det er ikke en del af verbet fotograferen. Hele spørgsmålet bygges således op: Wat (“hvad”) + fotografeer je (“fotograferer du”) + graag (“gerne”). Den samlede betydning er: “Hvad fotograferer du gerne?”

4. Ik vind stille straten het leukst.

   Jeg kan bedst lide stille gader.

   vind

   kan lide

   stille

   stille

   straten

   gaderne

   het leukst

   sjovest eller bedst

   Uddybende forklaring

   vind står i nutid, 1. person ental, af vinden. Her betyder det ikke “finde”, men “synes om” eller “kunne lide”. Et nyttigt mønster er Ik vind + noget + .... Eksempel: Ik vind koffie lekker. — “Jeg synes, kaffe smager godt.” stille er tillægsordet med grundformen stil (“stille”). Formen har -e her, fordi den står foran flertalsordet straten; i nederlandsk kan -e dog også forekomme i andre bestemte eller bøjede nominalgrupper. Eksempel: stille kamers — “stille værelser”. straten er flertalsformen af substantivet straat (“gade”). I den faste sætning betyder stille straten “stille gader”. Eksempel: Ik zie twee straten. — “Jeg ser to gader.” het leukst bygger på tillægsordet leuk (“sjov”, “rar” eller “behagelig”, afhængigt af sammenhængen). En nyttig sammenligning er leuk → leuker → het leukst: “sjov/behagelig” → “sjovere/behageligere” → “sjovest/behageligst”. I denne konstruktion udtrykker het leukst den højeste grad af at synes om noget, svarende til “bedst”. het er her en del af superlativudtrykket og skal ikke forstås som et separat “det” med en identificeret reference. Eksempel: Ik vind deze film het leukst. — “Jeg synes bedst om denne film.” Samlet følger sætningen mønsteret Ik vind + [ting] + het leukst: taleren vurderer stille straten som den mulighed, vedkommende bedst kan lide. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg kan bedst lide stille gader.”

5. Mag ik er een zien?

   Må jeg se et billede?

   Mag ik

   Må jeg

   er een

   et/en af slagsen; én sådan

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg …?”. mag er nutidsformen i 1. person ental af mogen, som kan udtrykke tilladelse eller en høflig anmodning. I et nederlandsk spørgsmål står subjektet ik efter modalverbet, og det andet verbum står normalt i infinitiv. Eksempel: Mag ik deze foto zien? — “Må jeg se dette billede?” er een er her en konstruktion, hvor substantivet er udeladt, fordi det allerede er forståeligt. I den faste sætning henviser den til et billede ifølge oversættelsen. er fungerer her som et pronomen for en ikke-gentaget genstand, ikke som det stedlige “der”. een fungerer i denne brug som det selvstændige “én/en sådan”, ikke blot som en artikel foran et udtrykt substantiv. Derfor betyder er een zien omtrent “se én/en sådan”. Det er forskelligt fra er i eksistenskonstruktionen Er is hier een foto — “Der er et billede her.” Her indgår er i betydningen “der”, mens een foto er et udtrykt substantiv. zien betyder “at se”. Det er infinitiven efter mag; man bruger ikke en bøjet nutidsform i denne modalverbumskonstruktion. kijken kan også betyde “kigge/se”, men betegner ofte selve det at rette blikket mod noget; den faste sætning bruger zien. Samlet består sætningen af tilladelsesspørgsmålet Mag ik, den ikke-gentagne genstand i er een og infinitiven zien: “Må jeg se et billede?”

6. Hier is een foto die ik vlak bij mijn huis heb gemaakt.

   Her er et billede, jeg tog tæt på mit hjem.

   Hier is

   her er

   foto

   billede

   die

   som/der

   vlak bij

   tæt på

   mijn

   min/mit

   huis

   hjem

   heb gemaakt

   har taget/lavet

   Uddybende forklaring

   Hier is betyder «her er» og bruges til at præsentere noget, der er til stede eller bliver vist. Mønstret Hier is + substantiv kan genbruges, for eksempel: Hier is een boek. — «Her er en bog.» foto betyder «foto» eller «billede» i denne sætning. Foto er et de-ord: de foto — «fotoet». I den ubestemte forbindelse står det som een foto. die betyder her «som/der» og indleder den relative sætning, der beskriver een foto. I netop denne sætning er die genstanden for gemaakt, mens ik er subjektet i den relative sætning. Die bruges blandt andet som relativt pronomen ved de-ord og i flertal; ved et entals-het-ord bruges normalt dat. Eksempel: De foto die ik heb gemaakt — «Det foto, som jeg har taget». vlak bij betyder «lige ved» eller «meget tæt på». bij angiver nærhed, og vlak forstærker den. vlak bij mijn huis betyder derfor «lige ved mit hjem». mijn betyder «min/mit» og angiver ejerskab. Formen mijn ændrer sig ikke efter køn eller tal på det følgende substantiv; her oversættes den som «mit», fordi den står sammen med huis. Eksempler: mijn boek — «min bog» og mijn huis — «mit hus». huis betyder «hus» og er et het-ord: het huis — «huset». I mijn huis står possessivet som bestemmelse, så het bruges ikke samtidig. heb gemaakt er en perfektumform: heb er nutidsformen af hjælpeverbet hebben med subjektet ik, og gemaakt er perfektum participium af maken («lave»). Sammen betyder de her «har taget», fordi maken bruges om at tage et foto. Mønstret er ik heb + participium, for eksempel: Ik heb een foto gemaakt. — «Jeg har taget et billede.» I den relative sætning står heb foran gemaakt. Hele sætningen bygges sådan: Hier is præsenterer een foto; die ... heb gemaakt tilføjer, hvilket foto der menes; og vlak bij mijn huis angiver stedet, hvor handlingen fandt sted. Den samlede betydning er: «Her er et billede, som jeg tog tæt på mit hjem.»

7. Hij ziet er simpel en duidelijk uit.

   Det ser enkelt og klart ud.

   Hij

   han

   ziet … er … uit

   ser ud

   simpel

   enkel

   duidelijk

   klart

   Uddybende forklaring

   Hij er et nederlandsk personligt pronomen i tredje person ental. I den viste form betyder det normalt “han” og har ikke selv en bøjningsendelse for køn eller tal ud over den valgte pronomenform. Den faste danske oversættelse bruger dog “det”, så den præcise reference er ikke helt sammenfaldende mellem de to faste tekster. ziet ... er ... uit er den adskilte form af eruitzien, “at se ud”. ziet er nutid, tredje person ental, af zien; i denne konstruktion står er og uit omkring beskrivelsen. Mønstret kan genbruges sådan: X ziet er + beskrivelse + uit = “X ser ... ud”. Eksempel: De kamer ziet er groot uit. — “Værelset ser stort ud.” simpel betyder her “enkel” eller “simpel”. Det er et beskrivende tillægsord. Formen ændres ikke her på grund af den adskilte eruitzien-konstruktion; i andre nederlandske sammenhænge kan placeringen foran et navneord påvirke adjektivets form. duidelijk betyder “klar” eller “tydelig”. Her er det det andet beskrivende tillægsord efter eruitzien og beskriver subjektet Hij. Eksempel: De uitleg ziet er duidelijk uit. — “Forklaringen ser klar ud.” Samlet bygges sætningen op som subjektet Hij, konstruktionen ziet er ... uit og de to beskrivelser simpel og duidelijk: målteksten siger således “Han ser enkel og klar ud.” Den faste danske oversættelse siger “Det ser enkelt og klart ud”; derfor bør man bevare begge formuleringer som de foreliggende data uden at omskrive den nederlandske tekst.

8. Ik oefen wanneer ik tijd heb.

   Jeg øver mig, når jeg har tid.

   Ik

   jeg

   oefen

   øver mig

   wanneer

   når

   ik

   jeg

   tijd

   tid

   heb

   har

   Uddybende forklaring

   Ik er det hollandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det står her som subjekt for den person, der udfører handlingen. Et eksempel er: Ik lees. — “Jeg læser.” oefen er nutidsformen af verbet oefenen i første person ental: “øver mig” eller “træner”. Formen bruges med ik; nutidsformen varierer efter person. Eksempel: Ik oefen elke dag. — “Jeg øver mig hver dag.” wanneer betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det knytter tidspunktet for øvningen til tidspunktet i den følgende del. Eksempel: Ik lees wanneer ik tijd heb. — “Jeg læser, når jeg har tid.” Det andet ik betyder også “jeg” og er subjekt i ledsætningen. Det henviser i denne sætning til taleren, ligesom det første Ik, men dets grammatiske rolle er ny: det er den, der har tid. tijd er et navneord, der betyder “tid”. Det kan bruges i faste udtryk om at have eller mangle tid, for eksempel Ik heb tijd. — “Jeg har tid.” heb er nutidsformen af hebben (“have”) i første person ental. Med subjektet ik hedder verbet heb, mens andre subjekter kan få andre former, for eksempel Hij heeft tijd. — “Han har tid.” Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ik oefen (“Jeg øver mig”) og tidsledsætningen wanneer ik tijd heb (“når jeg har tid”). Hele betydningen er derfor: “Jeg øver mig, når jeg har tid.”