At stå i den rigtige kø | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Is dit de juiste rij?

   Er det den rigtige kø?

   Is dit

   Er dette ...?

   juiste

   rigtige

   rij

   kø

   Uddybende forklaring

   Is dit danner begyndelsen på et ja/nej-spørgsmål. is er 3. person ental af zijn (»at være«), og dit er det neutrale entalsord for »dette«. I et almindeligt udsagn står verbet typisk efter subjektet, men i dette spørgsmål står verbet først: Is dit ...? = »Er dette ...?« juiste er den attributive form af adjektivet juist, »rigtig« eller »korrekt«. Her beskriver det rij, og endelsen -e bruges i den bestemte nominalgruppe de juiste rij. juist kan også stå efter et verbum uden denne attributive form, for eksempel: Dat is juist. — »Det er rigtigt.« rij er et navneord, der her betyder »kø« eller »række af mennesker/køretøjer«. Den faste oversættelse viser, at det i denne ytring er betydningen »kø«, ikke en anden mulig betydning som »række«. Med bestemt artikel bliver det de rij; flertal er rijen. Sammen danner dit + de juiste rij spørgsmålet Is dit de juiste rij?: »Er dette den rigtige kø?« Formen spørger, om den kø, der peges på eller omtales som »dette«, er den korrekte kø.

2. Die gaat naar de balie.

   Den går til skranken.

   Die

   den

   gaat

   går

   naar

   til

   balie

   skranke

   Uddybende forklaring

   Die betyder her “den” og fungerer som et selvstændigt henvisende pronomen; den konkrete referent er ikke identificeret i det givne materiale. I nederlandsk kan die bruges om ental med et de-ord og også om flertal, så formen alene angiver ikke en bestemt person eller ting. Som mønster kan man sammenligne dit med “dette” for et het-ord i ental: Die staat daar. = “Den står der.” gaat er en bøjet form af gaan (“at gå”/“at tage hen”). Her er det nutid i 3. person ental: hij/zij/het gaat; formen beskriver bevægelsen som “går” eller “tager hen”. Gaan kan også stå som infinitiv, for eksempel Ik wil gaan. = “Jeg vil gå.” naar er præpositionen “til” og angiver her bevægelsens mål. Et nyttigt genanvendeligt mønster er naar + et sted: We gaan naar de uitgang. = “Vi går til udgangen.” balie betyder “skranke” eller “disk”, altså et sted eller møbel, hvor man henvender sig eller får hjælp. Det står med artiklen de: de balie. I den faste sætning står balie efter naar de, så hele ledet naar de balie betyder “til skranken”. Samlet følger sætningen mønstret Die + gaat + naar + de balie: et henvisende subjekt bevæger sig til skranken. Derfor bliver den samlede betydning “Den går til skranken.”

3. Is de balie verderop?

   Er skranken længere fremme?

   Is

   er

   balie

   skranke

   verderop

   længere fremme

   Uddybende forklaring

   Is er formen af zijn i 3. person ental i nutid: is = “er”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Is de balie ...? svarer til den almindelige ordstilling De balie is .... Det er altså placeringen, ikke en anden betydning af verbet, der markerer spørgsmålet. balie betyder her “skranke”. Det er et fælles kønsord på nederlandsk; med den bestemte artikel bruges de: de balie. Den ubestemte form er een balie = “en skranke”. Eksempel: De balie is open. — “Skranken er åben.” verderop betyder “længere fremme” eller “længere henne” og angiver en placering, der ligger længere væk i den relevante retning. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter et navneord. Eksempel: De uitgang is verderop. — “Udgangen er længere fremme.” Sammen bliver Is de balie verderop? til et ja/nej-spørgsmål: Is (“er”) + de balie (“skranken”) + verderop (“længere fremme”). Hele sætningen betyder derfor: “Er skranken længere fremme?”

4. We kunnen hem vanaf hier zien.

   Vi kan se den herfra.

   We kunnen

   vi kan

   hem

   ham

   vanaf hier

   herfra

   zien

   se

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er 1. person flertal, og kunnen er nutidsformen af kunnen for dette subjekt. kunnen er et modalverbum og udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te. Eksempel: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” hem er et objektspronomen i 3. person ental. Det står for den person eller ting, som handlingen retter sig mod; den konkrete referent er ikke angivet i den faste sætning. I den givne oversættelse gengives det som “den”. Sammenlign med subjektformen hij — “han”: Hij ziet hem. — “Han ser ham/den.” Formen hem bruges altså som objekt, ikke som subjekt. vanaf hier betyder “herfra”. vanaf angiver det punkt, hvorfra noget begynder, og hier betyder “her”. Mønstret vanaf + sted eller tidspunkt kan genbruges: vanaf morgen — “fra i morgen”. I den faste sætning er udgangspunktet et sted, ikke et tidspunkt. zien betyder “se”. Det er infinitiven af zien, og her står den efter modalverbet kunnen. I nutid uden modalverbum bøjes den for eksempel sådan: ik zie — “jeg ser”, men efter kunnen bruger man zien: We kunnen hem zien. — “Vi kan se ham/den.” Samlet består sætningen af subjektet We, modalverbet kunnen, objektet hem, stedangivelsen vanaf hier og infinitiven zien: “Vi kan se den herfra.” Sætningen angiver dermed, at subjektet har mulighed for at se det omtalte objekt fra det sted, der fungerer som udgangspunkt.

5. Moet ik achter je gaan staan?

   Skal jeg stille mig bag dig?

   Moet ik

   skal jeg

   achter

   bag

   je

   dig

   gaan staan

   stille sig

   Uddybende forklaring

   Moet ik er en kort spørgeformel: moet er nutidsformen af moeten (at skulle/at være nødt til), og ik betyder »jeg«. I et spørgsmål står verbet her før subjektet: Moet ik ...? = »Skal jeg ...?«. Det udtrykker et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen, ikke et fastslået udsagn om, at handlingen allerede sker. achter betyder »bag« og angiver placering eller bevægelse til en position bag noget eller nogen. Det er et præpositionsord, så den følgende person eller ting knyttes til denne placering. Eksempel: De stoel staat achter de tafel. — »Stolen står bag bordet.« je betyder her »dig« og er den uformelle andenpersonsform, som fungerer som objekt efter præpositionen achter: »bag dig«. Formen je kan også bruges som »du« i andre konstruktioner, så dens rolle må bestemmes af placeringen i sætningen; her er den ikke subjekt. gaan staan er en fast, genanvendelig kombination af gaan (»gå«) og staan (»stå«). Sammen udtrykker den, at man går eller bevæger sig ind i stående position eller til en position, hvor man står; i denne sætning gengives det naturligt som »stille sig«. Efter et modalverb som moet står de efterfølgende verber i infinitiv, derfor gaan staan og ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Ik ga daar staan. — »Jeg stiller mig der.« Hele spørgsmålet bygges således op: Moet ik — »skal jeg«, achter je — »bag dig«, gaan staan — »stille mig«. Den samlede betydning er: »Skal jeg stille mig bag dig?«

6. Blijf dichtbij; er is niet veel ruimte.

   Bliv tæt på; der er ikke meget plads.

   Blijf

   bliv

   dichtbij

   tæt på

   er is

   der er

   niet veel

   ikke meget

   ruimte

   plads

   Uddybende forklaring

   Blijf er imperativ af blijven (“at blive/forblive”). Formen blijf bruges som anvisning og viser ikke i sig selv, om tiltalen gælder én eller flere personer. Eksempel: Blijf hier. — “Bliv her.” dichtbij betyder her “tæt på” eller “i nærheden”. Det fungerer som et adverbial, der angiver, hvor man skal blive. Blijf hier betyder derimod “bliv her”; hier angiver et bestemt sted, mens dichtbij angiver nærhed. er is er den hollandske eksistenskonstruktion “der er”. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for 3. person ental. I denne konstruktion står er is foran det, hvis eksistens beskrives. Eksempel: Er is koffie. — “Der er kaffe.” niet veel betyder “ikke meget”. niet nægter udsagnet, mens veel angiver en stor mængde; tilsammen angiver de, at mængden er begrænset. Sammenlign veel ruimte — “meget plads” med niet veel ruimte — “ikke meget plads”. ruimte er et navneord, der her betyder “plads” i betydningen tilgængeligt fysisk område. Ordet kan også betyde “rum” eller “plads” i andre sammenhænge, men her handler det om, hvor meget fysisk plads der er. Samlet betyder Blijf dichtbij “Bliv tæt på”. er is niet veel ruimte betyder “der er ikke meget plads”. Hele ytringen er derfor: “Bliv tæt på; der er ikke meget plads.” Semikolonet forbinder de to dele af ytringen.

7. De rij gaat langzaam vooruit.

   Køen går langsomt frem.

   rij

   kø

   gaat

   går

   langzaam

   langsomt

   vooruit

   fremad

   Uddybende forklaring

   rij betyder her “kø”: en række mennesker eller ting, der venter. Det er et substantiv; flertal er rijen. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” gaat er en bøjet form af verbet gaan (“at gå” eller “at bevæge sig”). Her er det nutid, 3. person ental, fordi subjektet de rij er ental. I denne sætning handler gaan ikke om at gå til fods, men om køens fremadgående bevægelse eller fremgang. Eksempel: De bus gaat verder. — “Bussen kører videre.” langzaam beskriver her måden, bevægelsen sker på: “langsomt”. Formen bruges som adverbium og fortæller, hvordan gaat foregår. Det kan også bruges som tillægsord, for eksempel een langzaam proces — “en langsom proces”. vooruit betyder “fremad” eller “frem”. Sammen med gaat danner det betydningen “bevæger sig fremad” eller, om en kø, “rykker frem”. Det er et adverbium, der angiver retning eller fremgang. Eksempel: De auto rijdt vooruit. — “Bilen kører fremad.” Tilsammen er De rij gaat langzaam vooruit. bygget op som subjekt (De rij) + verballed (gaat) + måde (langzaam) + retning/fremgang (vooruit). Den samlede betydning er: “Køen går langsomt frem.”

8. We kunnen nog wat langer wachten.

   Vi kan vente lidt længere.

   We

   vi

   kunnen

   kan

   nog

   endnu

   wat

   lidt

   langer

   længere

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   We betyder her “vi” og er første person flertal: taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person. Som subjekt står det før kunnen i denne hovedsætning. kunnen betyder her “kan” og udtrykker mulighed. Formen er her den finitte form i nutid sammen med subjektet we; den har samme udseende som infinitiven kunnen. I en hovedsætning står modalverbet på den finitte plads, mens den efterfølgende infinitiv står til sidst: We kunnen wachten = “Vi kan vente”. Eksempel: We kunnen morgen komen. = “Vi kan komme i morgen.” nog betyder her “endnu” og viser, at handlingen fortsat er mulig på dette tidspunkt. Det betyder ikke nødvendigvis “igen” i denne sætning. Eksempel: We kunnen nog blijven. = “Vi kan stadig blive.” wat betyder her “lidt” og dæmper graden af det, der følger. I kombinationen wat langer betyder det “lidt længere”. I denne brug angiver det ikke et bestemt tal. langer betyder “længere” og er komparativformen af adjektivet lang (“lang”). Formen sammenligner længden med et sammenligningsgrundlag, som ikke er nærmere angivet i sætningen. Eksempel: We blijven langer. = “Vi bliver længere.” wachten betyder “vente”. Det er infinitiven efter modalverbet kunnen, så denne form bøjes ikke efter we i konstruktionen. Eksempel: Zij kunnen wachten. = “De kan vente.” Her viser kunnen sammen med zij, at eksemplet læses som flertal. Samlet er mønstret We kunnen nog wat langer wachten: subjekt + finit modalverb + tidsadverbial + gradangivelse + komparativ + infinitiv. Det giver betydningen “Vi kan vente lidt længere.”