Hvor køen ender | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Waar eindigt deze rij?

   Hvor ender denne kø?

   Waar

   hvor

   eindigt

   ender

   deze

   denne

   rij

   kø

   Uddybende forklaring

   Waar er et spørgende adverbium, der spørger om sted: “hvor?”. Det står her først, fordi hele sætningen er et spørgsmål om, hvor noget befinder sig eller slutter. Eksempel: Waar woon je? — “Hvor bor du?” eindigt kommer fra verbet eindigen — “at ende”. Formen er nutid, 3. person ental: hij/zij/het eindigt. I nederlandsk får mange regelmæssige verber endelsen -t i denne form. Eksempel: De film eindigt laat. — “Filmen ender sent.” deze betyder “denne” og peger på noget, der opfattes som nært eller aktuelt. Formen bruges med et entalssubstantiv af de-typen og med alle flertalssubstantiver. Her passer den til rij, som er et entalssubstantiv af de-typen. Den tilsvarende form ved et entalssubstantiv af het-typen er dit; flertal har også deze. rij betyder her “kø” eller “række”: en række mennesker eller ting, der står efter hinanden. Ordet har bestemt artikel de: de rij. Eksempel: De rij is lang. — “Køen er lang.” Sætningen er bygget som Waar + eindigt + deze rij: spørgeordet spørger om stedet, verbet siger “ender”, og deze rij er den kø, der spørges til. Tilsammen betyder Waar eindigt deze rij? “Hvor ender denne kø?”

2. Het einde is daar bij de deur.

   Enden er henne ved døren.

   einde

   ende

   is

   er

   daar

   der

   bij

   ved

   deur

   dør

   Uddybende forklaring

   einde betyder her “ende”. Substantivets grundform er einde, og flertalsformen er einden. I den faste sætning står det med den bestemte artikel het: het einde betyder “enden”. het viser her, at einde er et intetkønsord på nederlandsk; derfor siger man het einde, ikke de einde. is betyder “er” og er en form af verbet zijn, “at være”. Her forbinder det subjektet Het einde med et sted, der angives bagefter. daar betyder “der” og fungerer som stedsadverbium. Her angiver det stedet, som præciseres med bij de deur. Det ændrer ikke form efter tal eller køn. Et nyttigt kontrastpar er hier “her” og daar “der”. bij betyder her “ved”. Det knytter noget til et sted eller et referencepunkt. Eksempel: Ik wacht bij de deur. — “Jeg venter ved døren.” Her angiver bij stedforholdet. deur betyder “dør”. I den bestemte nominalgruppe står det som de deur, mens een deur betyder “en dør”. Flertalsformen er deuren, “døre”. Artiklen de bruges altså med dette substantiv i ental bestemt form. Sammen danner Het einde subjektet “enden”. is daar bij de deur betyder “er der ved døren”: is udtrykker “er”, daar angiver stedet, og bij de deur præciserer stedet som ved døren. Hele ytringen betyder derfor: “Enden er henne ved døren.”

3. Moet ik daar wachten?

   Skal jeg vente der?

   Moet ik

   skal jeg

   daar

   der

   wachten

   vente

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg”. moet er nutidsformen af moeten med betydningen “skal” eller “må være nødt til” og står her foran subjektet ik, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål. I en almindelig hovedsætning står subjektet normalt før verbet: Ik moet wachten. — “Jeg skal vente.” daar betyder “der” og angiver stedet. Det er et stedadverbium; i denne sætning svarer det til stedet, der omtales som “der” i den faste oversættelse. Eksempel: Ik wacht daar. — “Jeg venter der.” wachten betyder “at vente”. Det er infinitiven, og efter modalverbet moeten bruges denne form: moeten + infinitiv. Eksempel: Je moet wachten. — “Du skal vente.” Samlet bliver Moet ik + daar + wachten til spørgsmålet “Skal jeg vente der?” Den omvendte rækkefølge af moet og ik markerer spørgsmålet, mens daar angiver stedet, og wachten beskriver den handling, der spørges om.

4. Ga achter de laatste persoon staan.

   Stil dig bag den sidste person.

   Ga

   gå; stil dig

   achter

   bag; omme bagved

   laatste

   sidste

   persoon

   person

   staan

   stå

   Uddybende forklaring

   Ga er imperativ af gaan — “gå”. Her fungerer det som en direkte opfordring til den tiltalte. I kombination med staan betyder det ikke blot at bevæge sig, men at gå hen og indtage en stående position. Eksempel: Ga zitten. — “Sæt dig.” achter betyder “bag” eller “omme bagved” og angiver placeringen i forhold til noget. Mønstret achter + [person eller ting] kan bruges til at placere nogen eller noget bag dette. de laatste persoon: persoon betyder “person” og er et fælles navneord med flertalsformen personen. de er den bestemte artikel, som her hører til persoon. laatste betyder “sidste” i denne sammenhæng. Formen hænger sammen med laatst (“sidst”): laat, later, laatst er kæden “sen, senere, senest/sidst”, mens laatste er den attributive form foran et navneord med de. staan er infinitiven af “stå”. Efter imperativen Ga danner den sammen med gaan konstruktionen gaan staan: gå hen og stå. Den samme konstruktion kan bruges med andre mål eller placeringer, for eksempel Ga naast de tafel staan. — “Stil dig ved siden af bordet.” Samlet består ytringen af imperativen Ga, placeringsleddet achter de laatste persoon og infinitiven staan: “Gå hen og stå bag den sidste person.” Den faste danske oversættelse “Stil dig bag den sidste person” gengiver, at resultatet er, at den tiltalte står dér.

5. Ik zag het bord niet.

   Jeg så ikke skiltet.

   Ik

   jeg

   zag

   så

   bord

   skilt

   niet

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen. Det er den, der oplever handlingen i sætningen. zag er datidsformen af zien (“at se”). I ental hedder datid zag, mens flertal har zagen: Ik zag = “jeg så”, Wij zagen = “vi så”. bord betyder her “skilt”. Det er et selvstændigt navneord; i denne sætning står det med het: het bord. Het er den bestemte artikel, som hører til dette intetkønsord. Et nyttigt eksempel er Ik zie het bord. — “Jeg ser skiltet.” niet er nægtelsen “ikke”. Her står den efter objektet og nægter hele udsagnet om, at jeg så skiltet. Sammenlign Ik zag het bord. — “Jeg så skiltet” — med Ik zag het bord niet. — “Jeg så ikke skiltet.” Hele sætningen bygges sådan: Ik (jeg) + zag (så) + het bord (skiltet) + niet (ikke). Den betyder derfor: “Jeg så ikke skiltet.”

6. Het hangt naast de deur.

   Det hænger ved siden af døren.

   Het

   det

   hangt

   hænger

   naast

   ved siden af

   deur

   dør

   Uddybende forklaring

   Het er et personligt pronomen i ental, som her har neutrumform, og det svarer til "det". I den givne kontekst henviser det til det allerede omtalte skilt. Pronomenets form alene angiver ikke altid, hvilket konkret objekt der menes. hangt er nutidsformen af hangen i 3. person ental. hangen betyder "at hænge". En nyttig bøjningsrække er hangen — hing — gehangen: infinitiv, datid og perfektum participium. Eksempel: Het schilderij hangt aan de muur. — "Maleriet hænger på væggen." naast er en præposition, der angiver placering ved siden af noget. Den bruges blandt andet i mønsteret naast + genstand eller sted: De stoel staat naast de tafel. — "Stolen står ved siden af bordet." deur betyder "dør". Her står det sammen med den bestemte artikel i de deur, "døren". De er både bestemthedsmarkør og den bestemte artikel, der bruges med dette fælleskønnede substantiv i ental; bestemthed alene er altså ikke den eneste faktor, fordi bestemte neutrumsubstantiver i ental normalt bruger het. Eksempel: De deur is open. — "Døren er åben." Sammen danner Het hangt subjekt og verballed, mens naast de deur angiver placeringen. Hele sætningen betyder derfor: "Det hænger ved siden af døren."

7. Ik ga achteraan staan.

   Jeg går om bag i køen.

   ga

   går

   achteraan

   bagerst

   staan

   stå

   Uddybende forklaring

   ga er første person ental i nutid af det uregelmæssige verbum gaan: ik ga. Her indgår formen i ik ga ... staan og udtrykker, at taleren går hen for at indtage den angivne position. Nyttige former er jij gaat og infinitiven gaan. Eksempel: Ik ga naar huis. — Jeg går hjem. achteraan er et stedsadverbium, der her betyder “bagerst”, nærmere bestemt bagerst i køen. Det bøjes ikke efter personen. Eksempel: De uitgang is achteraan. — Udgangen er bagerst. staan betyder “stå” og er infinitiven efter ga. Konstruktionen gaan staan kan i denne sammenhæng bruges om at gå hen og stille sig et bestemt sted. Eksempel: Ga daar staan. — Stil dig der. Sammen danner Ik ga + achteraan + staan betydningen “Jeg går om bag i køen”: ik ga angiver talerens bevægelse, achteraan placeringen, og staan den position, taleren indtager.

8. Daar sluiten mensen aan.

   Det er der, folk stiller sig i kø.

   Daar

   der

   sluiten … aan

   slutter sig til køen

   mensen

   folk

   Uddybende forklaring

   Daar betyder her “der” og angiver stedet, som udsagnet knytter sig til. Som stedadverbium står det først i sætningen og peger på et sted, der er relevant i situationen. sluiten ... aan er den adskilte form af verbet aansluiten. Her betyder det at slutte sig til en kø eller stille sig i kø. sluiten er den finitte nutidsform, der bruges med flertalsgrundleddet mensen, mens den adskilte del aan står senere i sætningen. Mønstret kan genbruges med andre grundled, for eksempel: Ik sluit aan. — “Jeg stiller mig i kø.” mensen betyder “folk” eller “mennesker” i flertal. Entalsformen er mens, og mensen er flertalsformen. Her er det mensen, der udfører handlingen i sluiten ... aan. Samlet bliver strukturen Daar sluiten mensen aan: “Der stiller folk sig i kø.” Den danske oversættelse gør betydningen “stille sig i kø” tydelig; på nederlandsk kommer den fra verbet aansluiten i denne brug. Sætningen beskriver, at folk slutter sig til køen på det angivne sted.