Frem i køen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De rij schuift op.

   Køen rykker frem.

   rij

   kø

   schuift op

   rykker frem

   Uddybende forklaring

   rij betyder her “kø”, altså en række personer eller ting, der venter eller står efter hinanden. Flertalsformen er rijen. Eksempel: Er staat een lange rij. — “Der står en lang kø.” schuift op kommer fra det adskillelige udsagnsord opschuiven, “at rykke frem” eller “at flytte sig længere hen”. I den faste sætning er schuift nutid, 3. person ental, og op står adskilt efter verbet: de rij schuift op. Formen ændrer sig efter subjektet: ik schuif op, men de rij schuift op. Eksempel: De rij schuift langzaam op. — “Køen rykker langsomt frem.” De er den bestemte artikel foran rij; sammen bliver de rij til “køen”. Hele sætningen følger mønstret [subjekt] + [udsagnsord]: De rij er det, der bevæger sig, og schuift op beskriver, at den rykker frem. Derfor betyder De rij schuift op. “Køen rykker frem.”

2. We moeten nu naar voren stappen.

   Vi skal rykke frem nu.

   We moeten

   vi skal

   nu

   nu

   naar voren

   fremad

   stappen

   rykke

   Uddybende forklaring

   We moeten betyder her “vi skal” eller “vi må”. we er første person flertal, altså taleren sammen med mindst én anden; moeten er nutidsformen af verbet moeten og fungerer her som modalverbum. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: We moeten wachten. = “Vi skal vente.” Modalverbet udtrykker her nødvendighed eller en plan, ikke blot en almindelig handling. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå andre steder i en nederlandsk sætning, men her står det mellem modalverbet og resten af verbalforbindelsen. naar voren betyder “fremad” eller “frem”. Det er en fast retningsangivelse: naar viser retning, og voren er den form, der indgår i udtrykket naar voren. Det modsatte retningsudtryk er naar achteren = “bagud”. Eksempel: De auto rijdt naar voren. = “Bilen kører fremad.” stappen betyder her “at tage skridt” eller, i forbindelsen naar voren stappen, “at rykke frem”. Det er infinitiven af stappen; nutidsformen er for eksempel ik stap = “jeg tager et skridt / jeg går”. I denne sætning står stappen efter moeten, fordi det er det andet verbum i den modale verbalforbindelse. Sammen danner delene mønstret We moeten + nu + naar voren stappen: “Vi skal rykke frem nu.” We er den handlende gruppe, moeten udtrykker nødvendigheden, nu angiver tidspunktet, og naar voren stappen beskriver bevægelsen fremad. I den givne sammenhæng passer det med, at køen bevæger sig frem, uden at sætningen i sig selv angiver mere om, hvor langt gruppen skal bevæge sig.

3. Zijn wij nu aan de beurt?

   Er det os nu?

   Zijn wij

   er vi

   nu

   nu

   aan de beurt

   på tur

   Uddybende forklaring

   Zijn wij: Her står zijn før wij, fordi hollandske ja-/nej-spørgsmål normalt dannes med verbet foran subjektet. zijn er nutidsformen af zijn ved wij og bruges også ved flertal som jullie og zij; i en meddelelsessætning hedder det wij zijn. Eksempel: Wij zijn klaar. = "Vi er klar(e)." nu: Dette betyder "nu" og placerer spørgsmålet i det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ik kom nu. = "Jeg kommer nu." aan de beurt: Dette er den faste vending for at være den, hvis tur det er. Den bruges typisk i en rækkefølge eller ved skift mellem personer. Eksempel: Ik ben aan de beurt. = "Det er min tur." Samlet spørger Zijn wij nu aan de beurt?, om det nu er os, der står for tur. Zijn wij danner spørgsmålet, nu angiver tidspunktet, og aan de beurt angiver turordenen.

4. Bijna, er staat één persoon voor ons.

   Næsten, der er én person foran os.

   Bijna

   næsten

   er staat

   der står

   één

   én

   persoon

   person

   voor ons

   foran os

   Uddybende forklaring

   Bijna betyder her “næsten”. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Det kan bruges alene som et kort svar eller foran det, man næsten har opnået: Bijna klaar betyder “næsten klar”. er staat består af er og staat. I denne konstruktion præsenterer er noget, der findes eller befinder sig et sted, mens staat er nutidsformen i tredje person ental af staan (“stå”). Sammen kan er staat naturligt betyde “der er” om en person eller ting, som står eller befinder sig på en bestemt placering. Det er ikke det samme som den mere generelle placering er is (“der er”), som ikke fremhæver stående position. Eksempel: Er staat een man bij de deur. — “Der står en mand ved døren.” één betyder her “én” med tryk på antallet. Den almindelige talform er één; accenttegnene hjælper med at vise, at tallet fremhæves, i modsætning til det ubestemte artikelord een, som ikke i sig selv angiver et bestemt antal. Eksempel: Er staat één persoon buiten. — “Der står én person udenfor.” persoon betyder “person”. Flertalsformen er personen (“personerne” eller “personer” afhængigt af sammenhængen); den observerede form er ental. Eksempel: Die persoon wacht. — “Den person venter.” voor ons betyder “foran os”. voor er præpositionen “foran”, og ons er objektsformen af første persons flertalspronomen, “os”. Den samme pronomenform ons bruges også som possessiv foran et intetkønsord i ental, men her står den efter en præposition og betyder “os”. Eksempel: De auto staat voor ons. — “Bilen står foran os.” Samlet betyder Bijna, er staat één persoon voor ons. “Næsten, der er én person foran os.” Først siger Bijna, at situationen næsten svarer til, at det er gruppens tur. Derefter angiver er staat eksistensen eller placeringen, één persoon hvem og hvor mange der står der, og voor ons placeringen i forhold til taleren og dennes gruppe. I den givne sammenhæng passer det til, at én person stadig står foran gruppen.

5. Ik heb mijn kaart klaar.

   Jeg har mit kort klar.

   Ik heb

   jeg har

   mijn

   min/mit

   kaart

   kort

   klaar

   klar/parat

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. Det er første person ental af hebben i nutid: ik heb, mens infinitiven er hebben. Eksempel: Ik heb een boek. — “Jeg har en bog.” mijn betyder “min/mit” og angiver, at kortet hører til eller er knyttet til taleren. Formen mijn bruges foran både ental og flertal; den ændres ikke efter grammatisk køn i disse kombinationer. Den mere uformelle forkortelse m'n forekommer også i tale og uformel skrift, men den observerede form er mijn. kaart betyder “kort”. Det kan blandt andet betegne et fysisk kort eller et kort/billet-lignende objekt; i denne sætning er den tilsigtede betydning det kort, som oversættelsen gengiver som “mit kort”. Flertal er kaarten. Eksempel: Ik heb twee kaarten. — “Jeg har to kort.” klaar betyder her “klar” eller “parat”. Det står efter heb som en beskrivelse af kortets tilstand. I denne brug bøjes klaar ikke efter kaart; det er kaart, der er navneordet, mens klaar beskriver det. Eksempel: De tas is klaar. — “Tasken er klar.” Samlet består ytringen af Ik heb (“jeg har”), mijn kaart (“mit kort”) og klaar (“klart/parat”): “Jeg har mit kort klar.” Den siger, at taleren har kortet til rådighed og har det parat.

6. Houd hem in je hand.

   Hold det i hånden.

   Houd

   hold

   hem

   det

   in

   i

   je

   din/dit

   hand

   hånd

   Uddybende forklaring

   Houd betyder her “hold”. Det er imperativ af verbet houden (“at holde”): houden → houd i denne korte bydeform. En anden almindelig imperativvariant er hou, men den observerede form er houd. Eksempel: Houd de deur open. — “Hold døren åben.” hem er et personligt pronomen i objektsform og betyder her “det” ifølge den faste oversættelse. I nederlandsk er hem objektsformen, der svarer til subjektformen hij; den bruges typisk om en entalsreferent med maskulint grammatisk eller naturligt køn. Den konkrete sætning identificerer ikke nærmere, hvad referenten er. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham.” in er præpositionen “i”. Den angiver her, hvor noget holdes: inde i hånden. Eksempel: De sleutel is in de tas. — “Nøglen er i tasken.” je betyder her “din/dit”. Det er den tryksvage nederlandske possessive form, der svarer til den trykstærke form jouw; je ændrer ikke form efter det ejede ord. Den kan også bruges, når ejeren er flertal. Jouw bruges, når ejerskabet skal fremhæves eller kontrasteres. hand betyder “hånd”. Det er entalsformen; flertalsformen er handen. Med bestemt artikel ses den almindelige kombination de hand (“hånden”), mens je hand betyder “din hånd”. Sætningen samles som Houd + hem (“hold det”) + in + je hand (“i din hånd”): “Hold det i hånden.” Imperativen gør ytringen til en direkte opfordring, og præpositionsleddet angiver placeringen, mens hem er det, der skal holdes.

7. Ik ben klaar om te bestellen.

   Jeg er klar til at bestille.

   Ik ben

   jeg er

   klaar

   klar

   om te bestellen

   at bestille

   Uddybende forklaring

   Ik ben betyder «jeg er». Ik er førstepersons entalspronomen, altså talerens «jeg», og ben er nutidsformen af zijn («at være») med ik. Sammen danner de en almindelig kopula-konstruktion: Ik ben .... klaar betyder her «klar» eller «parat». Det er et beskrivende ord, som står efter ben og beskriver talerens tilstand. Det ændrer ikke form efter ik i denne konstruktion. For eksempel: Ik ben klaar. — «Jeg er klar.» om te bestellen betyder «at bestille». Konstruktionen om te + infinitiv bruges her til at udtrykke formålet eller den handling, som man er klar til. bestellen er infinitiven («at bestille»); te er infinitivmarkøren og skal ikke forstås som en del af verbets stamme. Et genanvendeligt eksempel er: Zij is klaar om te vertrekken. — «Hun er klar til at tage af sted.» Samlet består sætningen af Ik ben («jeg er»), klaar («klar») og om te bestellen («til at bestille»). Den samlede betydning er derfor: «Jeg er klar til at bestille.»

8. Daarna kunnen ze onze bestelling opnemen.

   Derefter kan de tage imod vores bestilling.

   Daarna

   derefter

   kunnen ze

   kan de

   onze

   vores

   bestelling

   bestilling

   opnemen

   tage imod

   Uddybende forklaring

   Daarna betyder “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere. Det er et tidsadverbium; i den givne sætning henviser det blot til det næste tidspunkt i forløbet. kunnen ze består af modalverbet kunnen og pronomenet ze. Her betyder kunnen “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Formen kunnen er nutidsformen til flertal; sammenlign ik kan og hij kan i ental. ze er her det tryksvage 3. persons-pronomen i flertal og betyder “de”, sådan som den faste oversættelse viser. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Ze kunnen wachten. — “De kan vente.” onze betyder “vores” og står foran substantivet, som det knytter sig til. Formen bruges her foran bestelling, et de-ord: onze bestelling. Til sammenligning bruges ons foran et entals het-ord, mens onze også bruges foran flertalsord. bestelling er substantivet “bestilling” eller “ordre”. Flertalsformen er bestellingen. I denne sætning er det den bestilling, som “de” kan tage imod; substantivet står efter det possessive ord onze. opnemen betyder her “tage imod” i betydningen at modtage en kundes bestilling. Det er et separabelt verbum, men efter kunnen står infinitiven samlet til sidst: kunnen ... opnemen. Verbet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, så betydningen “tage imod” kommer her fra kombinationen med bestelling og den faste oversættelse. Samlet bliver strukturen Daarna + kunnen ze + onze bestelling + opnemen: “Derefter kan de tage imod vores bestilling.” Daarna angiver tidspunktet, kunnen modal mulighed, ze den handlende part, og opnemen den handling, der står i infinitiv efter modalverbet.