Laten
«Laten» bruges her i invitationen «Laten we ...» og betyder “lad os”. Sammen med «we» og «kijken» foreslår det en fælles handling. Det kan bruges, når man inviterer en anden til at gøre noget sammen.
we
«we» betyder “vi”. I «Laten we naar de lijst kijken» er det den gruppe, der skal se på listen, og i «We hebben nog één lepel nodig» er det subjektet. En genbrugelig konstruktion er «Laten we + infinitiv» til fælles forslag.
naar
«naar» viser her, hvad man retter blikket mod i «naar de lijst kijken»: man ser på listen. Det bruges sammen med «kijken» og en ting eller et sted som mål for blikket. Man kan bruge mønstret «naar + noget + kijken».
de
«de» er den bestemte artikel i «de lijst» og henviser til den konkrete liste, som de taler om. Den står foran substantivet. Mønstret er «de + substantiv», når man taler om noget bestemt.
lijst
«lijst» betyder “liste” og er her den liste, de kontrollerer. I «de lijst» står ordet efter den bestemte artikel «de». Det kan bruges om en oversigt over ting, der skal kontrolleres eller gøres.
kijken
«kijken» betyder “se” eller “kigge” i «naar de lijst kijken». Efter «Laten we» står det som den handling, man foreslår at gøre sammen. En almindelig genbrugelig konstruktion er «naar iets kijken».
Ik
«Ik» betyder “jeg” og er den person, der har listen eller har vasket kopperne. Det står først i sætningerne «Ik heb de lijst hier» og «Ik heb ze allemaal gewassen». Det bruges som subjekt, når man taler om sig selv.
heb
«heb» betyder “har” i «Ik heb de lijst hier». I «Ik heb ze allemaal gewassen» står det sammen med «gewassen» som en del af verballeddet. Formen bruges med «Ik», for eksempel i mønstret «Ik heb + genstand».
hier
«hier» betyder “her” og angiver stedet, hvor listen er i «Ik heb de lijst hier». Det står efter «de lijst» og præciserer dens placering. Det kan bruges, når man viser eller nævner, at noget befinder sig på det aktuelle sted.
Zijn
«Zijn» betyder “er” i spørgsmålet «Zijn de kopjes klaar?». Formen står først, fordi man spørger, om kopperne er klar. Konstruktionen «Zijn + ting + klaar?» kan bruges til at spørge, om noget er parat.
kopjes
«kopjes» betyder “kopper” og er de kopper, som bliver kontrolleret og vasket i dialogen. I «de kopjes» står ordet efter den bestemte artikel «de». Det kan bruges, når man taler om flere kopper i en konkret situation.
klaar
«klaar» betyder “klar” i «Zijn de kopjes klaar?». Det beskriver koppernes tilstand sammen med «Zijn». Mønstret «iets is klaar» kan bruges, når man siger, at noget er parat.
ze
«ze» betyder “dem” og henviser her til kopperne i «Ik heb ze allemaal gewassen». Det står som genstand for handlingen «gewassen». Det kan bruges som pronomen, når man allerede har nævnt de ting, man taler om.
allemaal
«allemaal» betyder “alle” i «ze allemaal» og viser, at det gælder hver eneste af kopperne. Det står sammen med «ze» i sætningen om vasken. Kombinationen «ze allemaal» kan bruges, når man bekræfter, at en hel gruppe er omfattet.
gewassen
«gewassen» betyder “vasket” i «Ik heb ze allemaal gewassen». Det hører sammen med «heb» og beskriver, hvad der er gjort ved kopperne. En genbrugelig konstruktion er «heb + genstand + gewassen», når man fortæller, at man har vasket noget.
Ontbreekt
«Ontbreekt» betyder “mangler” eller “er fraværende” i spørgsmålet «Ontbreekt er iets?». Det står først, fordi sætningen er et spørgsmål om, hvorvidt noget mangler. Konstruktionen kan bruges til at spørge, om en bestemt ting ikke er til stede.
er
«er» indgår i spørgsmålet «Ontbreekt er iets?» og gør det muligt at spørge, om der findes noget, som mangler. Her henviser det ikke til et konkret sted. Det bruges i konstruktionen «Ontbreekt er iets?» om en mulig mangel.
iets
«iets» betyder “noget” eller i dette spørgsmål “noget som helst” i «Ontbreekt er iets?». Det er den ting, der eventuelt mangler. Det kan bruges efter verbet, når man spørger eller siger, at en ubestemt ting findes eller mangler.
hebben
«hebben» betyder “have” i konstruktionen «hebben ... nodig», som i «We hebben nog één lepel nodig» betyder “have brug for”. «hebben» bidrager med betydningen “have”, mens «nodig» gør konstruktionen til et udtryk for behov. Et genbrugeligt mønster er «iets nodig hebben» med den nødvendige ting som objekt.
nog
«nog» viser i «nog één lepel», at der stadig mangler eller behøves en ekstra ske, og i «nog een lepel» at man vil hente en mere. Betydningen afhænger af den omgivende konstruktion. Mønstret «nog + substantiv» kan bruges om noget, der kommer til eller stadig er nødvendigt.
één
«één» betyder “én” i «één lepel» og angiver antallet af skeer, der stadig er nødvendigt. Det står foran substantivet «lepel». Talord kan placeres foran et substantiv på denne måde for at angive en bestemt mængde.
lepel
«lepel» betyder “ske”. I «nog één lepel» er det den ske, der mangler, og i «een lepel halen» er det den ske, der skal hentes. Det kan bruges efter en mængde eller artikel, for eksempel «één lepel» og «een lepel».
nodig
«nodig» betyder “nødvendig” eller “behøvet” i «We hebben nog één lepel nodig». Sammen med «hebben» udtrykker «hebben ... nodig» behovet for en ske; betydningen kommer fra hele konstruktionen. Mønstret «iets nodig hebben» kan bruges, når man siger, hvad man har brug for.
kan
«kan» betyder “kan” i «Ik kan nog een lepel halen» og viser, at taleren er i stand til eller har mulighed for at hente en ske. Det står foran infinitiven «halen». Konstruktionen «kan + infinitiv» kan bruges til at tilbyde eller beskrive en mulig handling.
halen
«halen» betyder “hente” i «een lepel halen». Det er den handling, taleren kan udføre for at skaffe den manglende ske. Det bruges efter «kan» og kan genbruges i mønstret «iets halen».
Dan
«Dan» betyder “så” eller “derefter” i «Dan is de tafel gedekt». Det forbinder den foregående handling med resultatet, at bordet nu er dækket. Det kan bruges først i en sætning, når man beskriver en følge eller konklusion.
is
«is» betyder “er” i «de tafel is gedekt» og beskriver bordets tilstand. I «Dan is de tafel gedekt» kommer det efter «Dan» og før subjektet «de tafel». Det bruges blandt andet til at beskrive, hvordan noget er.
tafel
«tafel» betyder “bord” i «de tafel gedekt». Det er bordet, der er klar, når den manglende ske er hentet. Ordet kan bruges efter artiklen «de», når man taler om et bestemt bord.
gedekt
«gedekt» betyder her “dækket” eller “sat” i «de tafel gedekt». Sammen med «is» beskriver det resultatet: bordet er dækket til måltidet. Konstruktionen «de tafel is gedekt» kan bruges, når borddækningen er færdig.
een
«een» er den ubestemte artikel i «een lepel» og betyder “en” eller “en ske”. Den introducerer den ske, som taleren vil hente; betydningen “en mere” kommer fra «nog». Mønstret «een + substantiv» bruges, når man nævner én ubestemt ting.