Tjek listen til borddækningen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Laten we naar de lijst kijken.

   Lad os se på listen.

   Laten we

   lad os

   naar

   på

   lijst

   liste

   kijken

   se

   Uddybende forklaring

   Laten we betyder her “lad os”. Laten er imperativformen af laten (“lade”) og står sammen med we (“vi”) i den faste opfordringskonstruktion laten we + infinitiv: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Den efterfølgende infinitiv er den handling, man foreslår. naar betyder her “til/på” i retningen mod noget. Sammen med kijken danner det mønsteret naar iets kijken, som på dansk normalt oversættes “se på noget”. Præpositionen naar bruges altså også ved denne betydning af “se”. lijst er substantivet “liste”. Den observerede form er ental; flertallet er lijsten (“lister”). I den faste sætning står substantivet med den bestemte artikel de: de lijst — “listen”. kijken er infinitiven “se/kigge”. I mønsteret naar iets kijken får den betydningen “se på noget”. Eksempel: Ik kijk naar de foto. — “Jeg ser på billedet.” Sætningen bygges således op: Laten we angiver forslaget “lad os”, naar de lijst angiver målet “på listen”, og kijken angiver handlingen “se”. Tilsammen betyder Laten we naar de lijst kijken. “Lad os se på listen.”

2. Ik heb de lijst hier.

   Jeg har listen her.

   Ik heb

   jeg har

   lijst

   liste

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har”. heb er nutidsformen af verbet hebben (“at have”) i 1. person ental: ik heb, mens man siger jij hebt og hij/zij heeft. Eksempel: Ik heb een boek. — “Jeg har en bog.” lijst betyder “liste”. Det er et navneord; flertalsformen er lijsten. I den faste sætning står de foran lijst som bestemt artikel, så betydningen er “listen”, ikke bare “en liste”. Eksempel: De lijst is lang. — “Listen er lang.” hier betyder “her” og angiver stedet i forhold til taleren eller det relevante samtalested. Det er et stedsadverbium og ændrer ikke form efter navneordet. Eksempel: Het boek is hier. — “Bogen er her.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet heb, det bestemte navneordsled de lijst og stedsangivelsen hier: “Jeg har listen her.”

3. Zijn de kopjes klaar?

   Er kopperne klar?

   Zijn

   er

   kopjes

   kopper

   klaar

   klar

   Uddybende forklaring

   Zijn betyder her »er« og er nutidsformen af zijn for flertal. I et ja-nej-spørgsmål står det finitte verbum foran subjektet: Zijn de kopjes ...? svarer i ordstilling til »Er kopperne ...?«. I en fremsættende sætning står subjektet normalt først: De kopjes zijn klaar. — »Kopperne er klar.« kopjes betyder her »kopper«. Formen er flertal af kopje, som er entalsformen »kop« eller »lille kop«; -s markerer flertal i dette ord. Eksempel: Ik zie twee kopjes. — »Jeg ser to kopper.« klaar betyder her »klar«, altså færdig eller klar til brug. Det er et beskrivende ord og ændrer ikke form efter kopjes i denne sætning. Eksempel: De tafel is klaar. — »Bordet er klart.« Samlet består spørgsmålet af det inverterede finitte verbum Zijn, subjektet de kopjes og beskrivelsen klaar: »Er kopperne klar?«

4. Ik heb ze allemaal gewassen.

   Jeg har vasket dem alle.

   Ik heb

   jeg har

   ze

   dem

   allemaal

   alle sammen

   gewassen

   vasket

   Uddybende forklaring

   Ik heb er en kort konstruktion: ik betyder “jeg”, og heb er nutidsformen af hebben (“at have”) i første person ental. Her fungerer heb som hjælpeverbum i perfektum. Mønstret er ik heb + perfektum participium, for eksempel: Ik heb geleerd. — “Jeg har lært.” ze er her et objektspronomen med betydningen “dem”. Den korte form kan have andre funktioner i nederlandsk, men i denne sætning viser den oversættelsen og placeringen, at det er det, der er blevet vasket. Pronomenets konkrete referent nævnes ikke direkte i selve sætningen. allemaal betyder “alle sammen” eller “alle”. Det understreger, at hele den relevante gruppe er omfattet. Sammen med et pronomen kan man bruge mønstret ze allemaal — “dem alle sammen”. gewassen er perfektum participium af wassen (“at vaske”). I denne form ændres verbet ikke efter personen; personen markeres af hjælpeverbet: ik heb gewassen — “jeg har vasket”. Wassen kan også bruges i nutid, for eksempel Ik was de kopjes. — “Jeg vasker kopperne.” Samlet følger sætningen mønstret ik heb + ze + allemaal + gewassen: “Jeg har vasket dem alle.” Heb ... gewassen udtrykker en afsluttet handling med forbindelse til nuet, mens ze allemaal angiver, at handlingen gælder hele den omtalte gruppe.

5. Ontbreekt er iets?

   Mangler der noget?

   Ontbreekt

   mangler

   er

   der

   iets

   noget

   Uddybende forklaring

   Ontbreekt er den bøjede form af det nederlandske verbum ontbreken og betyder her, at noget mangler eller ikke er til stede. Grundformen er ontbreken; ontbreekt er nutidsformen for tredje person ental. Eksempel: Er ontbreekt een lepel. — »Der mangler en ske.« er fungerer her som et upersonligt, præsentativt »der« i en konstruktion om, at noget findes eller mangler. Det peger ikke i sig selv på en bestemt person eller ting. Sammen med ontbreekt danner det spørgsmålsmønstret Ontbreekt er ...? — »Mangler der ...?«. iets er et ubestemt pronomen og betyder »noget«. Det bruges, når det, der mangler, ikke identificeres nærmere. Det står her som det, der mangler; det betyder ikke »én bestemt ting«. Samlet bliver Ontbreekt er iets? til »Mangler der noget?«: ontbreekt angiver, at noget ikke er til stede, er indleder den upersonlige konstruktion, og iets angiver det ubestemt. Spørgsmålet kan bruges til at kontrollere, om der er noget, man stadig skal have eller tilføje.

6. We hebben nog één lepel nodig.

   Vi mangler stadig en ske.

   We

   vi

   hebben … nodig

   have brug for

   nog

   stadig

   één

   én

   lepel

   ske

   Uddybende forklaring

   We betyder “vi” og er 1. person flertal. Det er subjektet i sætningen: den gruppe, der har behovet. Formen ændres ikke efter køn, fordi den henviser til personer som gruppe. hebben … nodig er den almindelige hollandske konstruktion for “have brug for” eller “behøve”. hebben er infinitiven hebben; her er formen nutid i 1. person flertal: we hebben. nodig står som den del, der angiver, hvad behovet er. I en anden person ændres verbet, for eksempel Ik heb een pen nodig — “Jeg har brug for en pen.” nog betyder her “stadig” og viser, at behovet fortsat gælder på dette tidspunkt. Det kan også have betydningen “endnu en” i andre sammenhænge, men i denne sætning støtter oversættelsen “stadig” læsningen: behovet er ikke blevet dækket endnu. één er talordet “én”. Accenten fremhæver tallet og kan bruges for at skelne det fra det mindre fremhævede een, som også fungerer som ubestemt artikel. Her angiver sætningen konkret, at der er behov for én ske, ikke blot en ubestemt genstand. Eksempel: Ik heb één vraag — “Jeg har ét spørgsmål.” lepel betyder “ske”. Flertalsformen er lepels: één lepel, men twee lepels. Tallet één gør derfor entalsformen naturlig her. Samlet bygges sætningen sådan op: We er den, der har behovet, hebben … nodig udtrykker “have brug for”, nog tilføjer, at behovet stadig består, og één lepel angiver genstanden og antallet. Hele betydningen er: “Vi mangler stadig en ske.”

7. Ik kan nog een lepel halen.

   Jeg kan hente en ske mere.

   Ik kan

   jeg kan

   nog

   mere / endnu

   lepel

   ske

   halen

   hente

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet ik og modalverbet kan, som er formen af kunnen for første person ental. Kunnen bruges blandt andet om mulighed eller evne; i denne sætning angiver det, at taleren kan hente en ske. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan komen = “Jeg kan komme”. nog betyder her “mere” og viser, at skeen er yderligere i forhold til den, der allerede er nødvendig i sammenhængen. I andre sammenhænge kan nog også betyde “stadig” eller “endnu”; den danske oversættelse og den foregående sætning gør betydningen “mere” relevant her. lepel betyder “ske”. Det er et tælleligt navneord; i denne sætning står det efter een, som markerer en ubestemt ske, uden at een i sig selv behøver at være hovedpointen. Flertal er lepels: twee lepels = “to skeer”. halen betyder “hente”. Formen er infinitiv, fordi den står efter kan; grundformen er også halen. Den beskriver selve handlingen, som taleren kan udføre. Et tilsvarende eksempel er Ik kan water halen = “Jeg kan hente vand”. Sætningen bygges således op: Ik kan + nog + een lepel + halen. Samlet betyder Ik kan nog een lepel halen: “Jeg kan hente en ske mere.”

8. Dan is de tafel gedekt.

   Så er bordet dækket.

   Dan is

   så er

   tafel

   bord

   gedekt

   dækket

   Uddybende forklaring

   Dan is betyder her “så er”. Dan kan som tids- eller situationsadverbium betyde “så” eller “derefter”; sammen med is danner det her en kort overgang til en ny situation. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i tredje person ental. Et genbrugeligt mønster er Dan is ... = “Så er ...”. Eksempel: Dan is alles klaar. — “Så er alt klar.” tafel betyder “bord”. Det er et navneord; den bestemte form er de tafel (“bordet”), mens den ubestemte form er een tafel (“et bord”). I den faste sætning viser de sammen med tafel, at der tales om et bestemt bord, men de angiver ikke i sig selv et bestemt antal. gedekt betyder her “dækket”. Det er perfektum participium af dekken (“at dække”). Sammen med is beskriver det resultatet eller tilstanden: bordet er dækket. I nederlandsk kan denne konstruktion også analyseres som en passiv konstruktion, hvor bordet er det, der er blevet dækket. Eksempel: De tafel is gedekt. — “Bordet er dækket.” Samlet bliver Dan is + de tafel + gedekt til Dan is de tafel gedekt.: “Så er bordet dækket.”