En enkel bestilling | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Laten we de bestelling controleren.

   Lad os tjekke bestillingen.

   Laten we

   lad os

   bestelling

   bestilling

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion til et forslag i første person flertal: “lad os …”. laten er grundformen af verbet og betyder i andre sammenhænge blandt andet “lade”, men her indgår det sammen med we i opfordringen. Det efterfølgende verbum står i infinitiv: Laten we wachten. — “Lad os vente.” bestelling betyder her “bestilling”. Det er et substantiv; den bestemte form står i sætningen som de bestelling, hvor de markerer bestemthed. Den beslægtede flertalsform er bestellingen: de bestellingen — “bestillingerne”. controleren betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”. Formen på -en er infinitiv og bruges her efter konstruktionen Laten we. I nutid kan verbet for eksempel bøjes sådan: ik controleer — “jeg kontrollerer”; wij controleren — “vi kontrollerer”. Sammensat bliver Laten we de bestelling controleren til “Lad os tjekke bestillingen”. Konstruktionen fremsætter et forslag om, at taleren og mindst én anden person udfører handlingen; de bestelling er det, der skal kontrolleres. I den givne oversættelse er handlingen gengivet naturligt som “tjekke”.

2. De drankjes zijn hier.

   Drikkevarerne er her.

   drankjes

   drikkevarer

   zijn

   at være

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   drankjes betyder her “drikkevarer”. Det er flertal af drankje, som er en diminutiv form af drank (“drik”). Endelsen -je er en diminutivendelse; den kan blandt andet udtrykke lille størrelse eller en mere kærlig/afslappet nuance, men her er den især en del af ordet drankje. Flertallet er drankjes. zijn er både infinitiven “at være” og nutidsformen for flertal. Her bruges formen til at angive, hvor drikkevarerne befinder sig: De drankjes zijn ... = “Drikkevarerne er ...”. Sammenlign ental: Het drankje is hier. = “Drikken er her.” is bruges med ental, mens zijn bruges med flertal i nutid. hier betyder “her” og angiver stedet tæt på taleren eller det relevante sted i situationen. De står foran drankjes som bestemt artikel. De drankjes er derfor grundleddet “drikkevarerne”. I dette mønster afhænger artiklen og verbet af substantivets form: Het drankje is hier. = “Drikken er her.” og De drankjes zijn hier. = “Drikkevarerne er her.” Hele sætningen De drankjes zijn hier. betyder “Drikkevarerne er her.” Den består af grundleddet De drankjes, verbet zijn og stedsangivelsen hier.

3. Hebben we het eten ook?

   Har vi også maden?

   Hebben we

   har vi

   eten

   mad

   ook

   også

   Uddybende forklaring

   Hebben we betyder her “har vi”. Grundformen er hebben (“at have”); i et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Hebben we ...? svarer til rækkefølgen We hebben ... i en meddelelsessætning. we er subjektet, og hebben er nutidsformen, der bruges med dette flertals-subjekt. Eksempel: Hebben we tijd? — “Har vi tid?” eten betyder her “mad”. Sammen med het i den fulde gruppe het eten er det et navneord med betydningen “maden”; eten kan også være verbet “at spise”, men det er ikke den funktion, formen har her. Det er altså eten, ikke het, der bærer selve betydningen “mad”. Eksempel: Het eten is klaar. — “Maden er klar.” ook betyder her “også”. Det tilføjer maden til noget, der allerede er relevant i situationen. I den givne sammenhæng står drikkevarerne allerede omtalt, så spørgsmålet undersøger, om maden også er med. Eksempel: Hebben we de drankjes ook? — “Har vi også drikkevarerne?” Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsrækkefølgen Hebben we, den bestemte navneordsgruppe het eten og tilføjelsen ook: “Har vi også maden?” Det er et ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt maden er inkluderet sammen med det, der allerede er nævnt.

4. Het eten zit in deze tas.

   Maden er i denne pose.

   eten

   mad

   zit

   er / befinder sig

   in

   i

   deze

   denne

   tas

   pose

   Uddybende forklaring

   eten betyder her “mad”. Som navneord skrives det med artiklen het: het eten. Ordet kan også være infinitiven “at spise”, men i denne sætning er det et navneord. zit er nutidsformen i 3. person ental af zitten. Grundbetydningen er “sidde”, men med noget, der befinder sig i en beholder eller på et sted, betyder det naturligt “er/befinder sig”. Eksempel: De sleutels zitten in mijn tas. — “Nøglerne er i min taske.” in betyder “i” og angiver her, at maden befinder sig inden i noget. Det er ikke det samme som op (“på”), som bruges ved en overflade. deze betyder “denne/dette” i den form, der bruges foran et navneord med de, samt foran navneord i flertal. Her står det foran det entalsord, der betegner en taske: deze tas — “denne taske”. Den anden entalsform er dit, som bruges foran et het-ord, for eksempel dit eten — “denne mad”. tas betyder “taske” og er et de-ord: de tas. Flertal er tassen — “tasker”. Sætningen bygges sådan op: het eten (“maden”) + zit (“befinder sig/er”) + in deze tas (“i denne taske”). Hele betydningen er derfor: “Maden er i denne pose.” Udtrykket zitten in er en nyttig måde at beskrive, at noget befinder sig inde i en beholder eller et andet afgrænset sted.

5. Klopt alles?

   Er alt korrekt?

   Klopt

   er korrekt / passer

   alles

   alt

   Uddybende forklaring

   Klopt er den bøjede form af kloppen i nutid, 3. person ental. Her betyder verbet, at noget er korrekt eller stemmer. I spørgsmålet står verbet først, fordi det er et ja-nej-spørgsmål: Klopt ...? svarer til et mønster som “Stemmer ...?”. alles betyder “alt” eller “det hele”. Det er et pronomen, ikke en bestemt navngiven ting, og i denne sætning fungerer det som subjekt. Selvom betydningen omfatter mange ting, behandles alles grammatisk som ental; derfor passer formen klopt og ikke flertalsformen kloppen. Sammen bliver Klopt alles? til “Er alt korrekt?” eller “Stemmer alt?”. Det er et kort, naturligt spørgsmål om, hvorvidt det hele er i orden eller passer. Mønsteret kan genbruges med et andet subjekt, for eksempel Klopt dat? — “Passer det?”

6. Het klopt met de bon.

   Det passer med kvitteringen.

   Het

   det

   klopt

   passer; være korrekt

   met

   med

   bon

   kvittering

   Uddybende forklaring

   Het er et nederlandsk pronomen i intetkøn og ental. Her fungerer det som grammatisk subjekt og betyder “det”; den konkrete henvisning er ikke identificeret yderligere i de givne sætninger. klopt er nutidsformen af kloppen i tredje person ental. Her betyder verbet “passer” eller “er korrekt”. Sammen med met indgår det i mønsteret kloppen met — “passe med”. Eksempel: De gegevens kloppen met de factuur. — “Oplysningerne passer med fakturaen.” met er præpositionen “med”. Her forbinder den det, der vurderes, med det sammenligningsgrundlag, som vurderingen gælder. bon betyder her “kvittering”. Grundformen er bon. I de bon står substantivet med den bestemte artikel de; bon er et de-substantiv. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er kvitteringsbetydningen fastlagt af oversættelsen. Samlet bliver Het klopt met de bon. til “Det passer med kvitteringen.”

7. Ik kan de drankjes meenemen.

   Jeg kan tage drikkevarerne.

   Ik kan

   jeg kan

   drankjes

   drikkevarer

   meenemen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af pronomenet Ik (“jeg”) og modalverbet kan, som er nutidsformen af kunnen (“kunne”). kan viser mulighed eller evne; her er betydningen, at taleren er i stand til at gøre noget. Efter et modalverb står det andet verbums infinitiv på nederlandsk: Ik kan komen = “Jeg kan komme”. drankjes betyder her “drikkevarer”. Det er flertal af drankje, “drik”; endelsen -je er en diminutivendelse, men drankje bruges almindeligt som betegnelsen for en drik og behøver ikke betyde, at den fysisk er lille. Den bestemte artikel de står lige før dette ord i den fulde nominalgruppe de drankjes; den gør gruppen bestemt, mens drankjes selv bærer flertalsformen. Et nyttigt entals-/flertalspar er een drankje (“en drik”) og drankjes (“drikkevarer/drikke”). meenemen betyder “tage med”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum meenemen; i en hovedsætning uden modalverb kan det deles, for eksempel Ik neem de tas mee = “Jeg tager tasken med”. Efter kan står infinitiven samlet til sidst: Ik kan de tas meenemen = “Jeg kan tage tasken med”. Samlet bliver Ik kan + de drankjes + meenemen til “Jeg kan tage drikkevarerne med”. Modalverbet angiver mulighed eller evne, de drankjes er det bestemte, flertallige, der tages med, og meenemen udtrykker handlingen “tage med”.

8. Ik draag de tas met eten.

   Jeg bærer madposen.

   Ik

   jeg

   draag

   bærer

   tas

   taske

   met

   med

   eten

   mad

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den, der udfører handlingen i sætningen. Det er samme form, som kan bruges i andre nutidsudsagn, for eksempel: Ik lees. — “Jeg læser.” draag betyder her “bærer”. Det er nutidsformen af verbet dragen (“at bære”) med ik; formen kan derfor genbruges i mønsteret Ik draag ... — “Jeg bærer ...”. Verbet dragen er uregelmæssigt: ik draag, men for eksempel wij dragen (“vi bærer”). tas betyder “taske”. Den observerede form er ental; flertallet er tassen (“tasker”). I sætningen står de foran tas: de tas betyder “tasken”. de er her bestemt artikel, ikke et talord. met betyder “med” og indleder her en præpositionsforbindelse, der beskriver, hvad tasken indeholder eller er forbundet med. Mønstret met + navneord kan for eksempel ses i koffie met melk — “kaffe med mælk”. eten betyder her “mad”. Efter met fungerer det som et navneord, ikke som verbet “at spise”. Det kan også være infinitiven “at spise” i en anden konstruktion, men i met eten er betydningen “med mad”. Sammen bliver Ik draag de tas met eten til “Jeg bærer madposen.” Mere bogstaveligt beskriver de tas met eten en bestemt taske med mad, mens den danske oversættelse samler dette til “madposen”. Sætningen følger mønstret Ik + nutidsverbum + bestemt genstand + met + indhold: “Jeg bærer den bestemte taske med mad.”