Tjek en besked før afsendelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je dit bericht controleren?

   Kan du tjekke denne besked?

   Kun je

   kan du

   dit

   denne/dette

   bericht

   besked

   controleren

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Kun je er den korte spørgekonstruktion “kan du ...?”. kun er den finitte form af modalverbet kunnen (“at kunne”), og je er subjektet “du”. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Kun je ...? Sammenlign den almindelige hovedsætning Je kunt ... (“du kan ...”). Konstruktionen kan spørge om mulighed eller evne og bruges her som en høflig anmodning om at udføre handlingen. dit betyder her “denne/dette” og står foran bericht. Det er den neutrale entalsform af det demonstrative ord; bericht er et neutralt het-ord, så man siger dit bericht. Den tilsvarende form foran et de-ord er deze, for eksempel deze brief (“dette brev”). bericht betyder “besked” eller “meddelelse”. Det er et neutralt navneord: het bericht i ental og de berichten i flertal. Eksempel: Ik lees het bericht. — “Jeg læser beskeden.” controleren betyder “at kontrollere” eller, i denne sammenhæng, “at tjekke”. Det er infinitiven af controleren. Efter et modalverbum som kunnen står det andet verbum normalt i infinitiv: Je kunt het bericht controleren — “Du kan tjekke beskeden.” Samlet bliver Kun je + dit bericht + controleren? til “Kan du tjekke denne besked?”. dit bericht er det, der skal tjekkes, mens kun je markerer spørgsmålet og controleren angiver den ønskede handling.

2. Ik kan het nu lezen.

   Jeg kan læse den nu.

   Ik kan

   jeg kan

   het

   den

   lezen

   læse

   nu

   nu

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. Ik er 1. person ental, og kan er nutidsformen af kunnen (“at kunne”). Efter kan står normalt en infinitiv uden te: Ik kan lezen = “Jeg kan læse”. I nutid hedder verbet kunnen: ik kan, jij kan/kunt, hij kan, men wij kunnen. Formen vælges altså ikke kun ud fra, at subjektet er ental. het betyder her “den” og fungerer som et objektpronomen for det omtalte budskab fra konteksten. I denne anvendelse er het den nederlandske form for et neutrumord i ental; formen angiver ikke grammatisk person. Her er referenten identificeret gennem den faste oversættelse og det foregående dit bericht. lezen er infinitiven “at læse”. Den står efter modalverbet kan og ændres ikke efter subjektet i denne konstruktion. Sammenlign Ik lees = “Jeg læser” med Ik kan lezen = “Jeg kan læse”: lees er en bøjet nutidsform, mens lezen er infinitivformen efter kan. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Samlet bliver mønstret Ik kan + pronomen + infinitiv + tidsadverbium: “Jeg kan læse den nu.” Sætningen siger, at taleren kan læse det omtalte budskab på dette tidspunkt; kan kan her udtrykke mulighed eller evne.

3. Ziet het er duidelijk uit?

   Ser den tydelig ud?

   Ziet … er … uit

   se ud

   het

   den

   duidelijk

   tydeligt

   Uddybende forklaring

   Ziet ... er ... uit hører sammen med grundformen eruitzien, som betyder “se ud”. Det er et adskilleligt verbum: i en hovedsætning står den bøjede del ziet på verbets plads, mens er og uit står senere. Ziet er nutidsformen i 3. person ental, fordi subjektet er het. I et almindeligt udsagn kan mønstret for eksempel være Het ziet er duidelijk uit — “Den ser tydelig ud”. het er her et personligt pronomen på subjektpladsen, ikke en ubestemt artikel. I den faste oversættelse svarer det til den; den præcise ting, der omtales, er ikke navngivet i selve sætningen. Pronomenets form er nederlandsk neutrum, men formen alene identificerer ikke en bestemt genstand. duidelijk betyder her “tydeligt” eller “klart” og beskriver, hvordan noget fremtræder. Formen er ubøjet i denne brug. Foran et substantiv kan adjektivet få endelsen -e, for eksempel een duidelijke uitleg — “en tydelig forklaring”. Her står det ikke foran et substantiv, men som beskrivende led i eruitzien. Samlet er Ziet het er duidelijk uit? et ja/nej-spørgsmål med inversion: den bøjede verbumsform står før subjektet. Den adskillelige konstruktion eruitzien og duidelijk giver betydningen “Ser den tydelig ud?”.

4. Het belangrijkste punt is makkelijk te begrijpen.

   Det vigtigste punkt er let at forstå.

   belangrijkste

   vigtigste

   punt

   punkt

   makkelijk

   let; nemt

   te begrijpen

   at forstå

   Uddybende forklaring

   belangrijkste betyder her “vigtigste” og er superlativformen af belangrijk (“vigtig”): belangrijk → belangrijker (“vigtigere”) → belangrijkste (“vigtigst/vigtigste”). Her står formen foran punt i en bestemt nominalgruppe. punt betyder “punkt”. Det er et intetkønsord, hvilket ses i den bestemte artikel het i het belangrijkste punt. Et genanvendeligt eksempel er: Dit punt is belangrijk. — “Dette punkt er vigtigt.” makkelijk betyder her “let” i betydningen “ikke svært”. Det står efter is som prædikativt adjektiv og får derfor ikke en attributiv endelse i denne position. Et eksempel er: De oefening is makkelijk. — “Øvelsen er let.” te begrijpen betyder “at forstå”. begrijpen er grundformen, og te begrijpen er te plus infinitiv. Konstruktionen makkelijk te begrijpen beskriver noget, der er let at forstå; te-infinitiven følger her efter et adjektiv, der vurderer, hvor let handlingen er. Eksempel: Deze uitleg is makkelijk te begrijpen. — “Denne forklaring er let at forstå.” Samlet består sætningen af den bestemte nominalgruppe Het belangrijkste punt (“det vigtigste punkt”), verbet is (“er”) og beskrivelsen makkelijk te begrijpen (“let at forstå”). Den samlede betydning er derfor: “Det vigtigste punkt er let at forstå.”

5. Zie je fouten?

   Kan du se nogen fejl?

   Zie

   se

   je

   du

   fouten

   fejl

   Uddybende forklaring

   Zie er formen af det nederlandske verbum zien i betydningen “se” her. I et spørgsmål med inversion står verbet før subjektet: Zie je ...? svarer direkte til “Ser du ...?”, mens den faste oversættelse gengiver spørgsmålet som “Kan du se ...?”. Formen zie bruges også i ik zie (“jeg ser”). Ved anden person ental er den almindelige form uden inversion je ziet; i inversionen foran je bruges zie: Zie je?. je er et ubetonet pronomen, der betyder “du” her og fungerer som subjekt for zie. Den betonede variant er jij, for eksempel Zie jij fouten? (“Ser du fejl?”). je kan også have andre grammatiske funktioner i nederlandsk, men i denne sætning er det den, der ser. fouten betyder “fejl” her. Det er flertal af substantivet fout (“en fejl”): een fout = “en fejl”, fouten = “fejl”. Flertalsformen gør ikke i sig selv antallet bestemt; i en tilsvarende formulering kan enige fouten bruges om “nogle fejl” eller, afhængigt af spørgsmålet, “nogen fejl”. Sammen danner Zie je et omvendt spørgsmål: verbet kommer før subjektet. fouten er det, der ses, og hele Zie je fouten? betyder derfor “Kan du se nogen fejl?” eller mere direkte “Ser du fejl?”. Spørgsmålet kan genbruges med et andet objekt, for eksempel Zie je de fout? — “Kan du se fejlen?”.

6. Ik zie tegen het einde één kleine spelfout.

   Jeg kan se én lille stavefejl hen mod slutningen.

   Ik

   jeg

   zie

   ser

   tegen het einde

   hen mod slutningen

   één

   én

   kleine

   lille

   spelfout

   stavefejl

   Uddybende forklaring

   Ik er 1. persons entalspronomenet “jeg”. Det står som subjekt for den, der ser. Som nyttigt kontrastpar: ik = jeg, mens jij/je = du. zie er nutidsformen af verbet zien = at se, her i 1. person ental: ik zie. Eksempel: Ik zie de fout. — “Jeg ser fejlen.” I spørgsmålet Zie je ...? står samme verbum i en anden person: “Ser du ...?” tegen het einde betyder “hen mod slutningen”. Her angiver tegen et tidspunkt eller en grænse, som noget nærmer sig; det betyder ikke “mod” i betydningen fysisk modstand. het einde er “slutningen”, og het hører sammen med det neutrale substantiv einde. Mønstret kan genbruges i tegen het begin — “hen mod begyndelsen”. één er talordet “én” og fremhæver, at antallet er præcis én. Accenten hjælper med at skelne det fra een, som ofte er den ubestemte artikel “en”. Her understøtter oversættelsen netop betydningen “én”, ikke blot en ubestemt forekomst. kleine betyder “lille” og er bøjningsformen af adjektivet klein. Det står foran substantivet spelfout og får endelsen -e: een kleine spelfout. Formen kleine bruges her, fordi adjektivet attributivt beskriver et entalssubstantiv med de-ordets form; det er ikke substantivet, der bøjes som kleine. Som kontrast kan adjektivet stå uden -e efter et neutralt entalssubstantiv med ubestemt artikel: een klein probleem — “et lille problem”. spelfout er et substantiv, der betyder “stavefejl”. Det er et de-ord: de spelfout; flertal er spelfouten. Eksempel: Ik maak een spelfout. — “Jeg laver en stavefejl.” Samlet bliver Ik zie til “jeg ser”, tegen het einde angiver tidspunktet “hen mod slutningen”, og één kleine spelfout er det, der ses: “én lille stavefejl”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg kan se én lille stavefejl hen mod slutningen.”

7. Ik corrigeer die nu.

   Jeg retter den nu.

   Ik

   jeg

   corrigeer

   retter

   die

   den

   nu

   nu

   Uddybende forklaring

   Ik er det hollandske personlige pronomen for «jeg» og står her som subjekt. Det viser, hvem der udfører handlingen. Eksempel: Ik lees. – «Jeg læser.» corrigeer er nutidsformen i første person ental af infinitiven corrigeren – «at rette/korrigere». Endelsen og formen passer til ik: ik corrigeer. Eksempel: Ik corrigeer de fout. – «Jeg retter fejlen.» die står her alene som objektpronomen og betyder «den». I denne sammenhæng henviser det til den ene lille stavefejl, som er nævnt i den foregående sætning. Formen die bruges blandt andet for et entalssubstantiv af fælleskøn, som de spelfout; som bestemmende stedord kan den også bruges i andre grammatiske sammenhænge, så det er ikke selve ordet alene, der identificerer referenten. nu er et tidsadverbium og betyder «nu», altså på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ik begin nu. – «Jeg begynder nu.» Sætningen bygges således op: Ik («jeg») er den handlende, corrigeer («retter») er handlingen, die («den») er stavefejlen, der rettes, og nu («nu») angiver tidspunktet. Samlet betyder Ik corrigeer die nu. «Jeg retter den nu.»

8. Daarna zou het klaar moeten zijn om te versturen.

   Derefter burde den være klar til at blive sendt.

   Daarna

   derefter

   zou … moeten

   burde

   het

   den/det

   klaar

   klar

   zijn

   være

   versturen

   sende videre

   Uddybende forklaring

   Daarna betyder “derefter” og placerer udsagnet efter noget tidligere. Det er et tidsadverbium: Daarna ga ik naar huis. — “Derefter tager jeg hjem.” zou er en bøjet form af zullen. Sammen med infinitiven moeten udtrykker zou moeten her en forsigtig vurdering: “burde”. moeten alene er stærkere: Ik moet werken. — “Jeg skal arbejde.” het er her et nederlandsk pronomen, som betyder “det” eller, som i den faste danske oversættelse, “den”. Formen er ental og neutrum på nederlandsk; den konkrete danske form følger dansk grammatik. I denne sammenhæng peger det på den ting, der omtales som den, der er blevet rettet. klaar betyder “klar”, her i betydningen færdig eller parat. Det står efter zijn: Het is klaar. — “Den/det er klar.” zijn betyder “være” og står her i infinitiv efter zou moeten: zou moeten zijn — “burde være”. Det er zijn, ikke klaar, der er verbet i denne del. versturen betyder “sende videre”, ofte om noget som en fil eller besked. I om te versturen står det i infinitiv efter te. Sammen med klaar om te ... angiver konstruktionen, hvad noget er parat til; i den faste sætning er den tilsigtede betydning “til at blive sendt”, ikke en påstand om, hvem der sender. Eksempel: Het bestand is klaar om te versturen. — “Filen er klar til at blive sendt.” Samlet bliver strukturen Daarna + zou moeten + het + klaar zijn + om te versturen: “Derefter burde den være klar til at blive sendt.” Udsagnet er en vurdering eller forventning, ikke en sikker konstatering.