Tjek en taske | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kun je me helpen mijn tas te controleren?

   Kan du hjælpe mig med at tjekke min taske?

   Kun je

   kan du

   me

   mig

   helpen

   hjælpe

   mijn

   min

   tas

   taske

   te controleren

   at tjekke

   Uddybende forklaring

   Kun je betyder her “kan du?” og danner et ja/nej-spørgsmål. kunnen er grundformen “at kunne”; kun je er nutidsformen med je som subjekt. I en venlig anmodning kan mønstret Kun je ...? bruges om “Kan du ...?” me er den ubetonede objektsform af det personlige pronomen “jeg”: “mig”. Den står her som den person, der modtager hjælpen. Den betonede form mij bruges især ved fremhævelse eller kontrast, mens me er almindelig i denne type sætning. helpen betyder “hjælpe” og er infinitivformen af helpen. Efter kun je står verbet i infinitiv: Kun je me helpen? = “Kan du hjælpe mig?” Et nyttigt mønster er iemand helpen (“hjælpe nogen”); her er me den pågældende person. mijn betyder “min” og viser ejerskab. Det står foran substantivet: mijn tas = “min tas”. Formen mijn bruges både foran ental og flertal; den ændres ikke efter grammatisk køn på det ejede substantiv. tas betyder “taske”. Flertalsformen er tassen. I den faste sætning er tas ental, og mijn gør det klart, at tasken tilhører taleren. te controleren betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. controleren er grundformen, og te markerer infinitiven i denne konstruktion. Efter helpen kan nederlandsk bruge mønstret iemand helpen te + infinitiv: me helpen mijn tas te controleren = “hjælpe mig med at tjekke min taske”. Samlet består spørgsmålet af Kun je (“kan du”), me helpen (“hjælpe mig”) og mijn tas te controleren (“at tjekke min taske”). Derfor betyder hele utterancen: “Kan du hjælpe mig med at tjekke min taske?” Det er en almindelig og direkte, men høflig måde at bede om hjælp på.

2. Ik kan hem samen met je doorkijken.

   Jeg kan kigge den igennem sammen med dig.

   Ik kan

   jeg kan

   hem

   den

   samen met je

   sammen med dig

   doorkijken

   kigge igennem

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og består af subjektet ik og modalverbet kan. kan er en form af kunnen; i nutid bruges kan både med ik og hij/zij/het, mens flertal har kunnen. Efter et modalverb står det næste verbums infinitiv: Ik kan komen betyder “Jeg kan komme”. hem er en objektsform af det personlige pronomen. Her betyder det “den” i den faste oversættelse og fungerer som genstand for handlingen. Som nyttig kontrast er subjektformen hij, mens objektsformen er hem: Ik zie hem betyder “Jeg ser ham/den”. Den konkrete henvisning følger den givne betydelse og behøver ikke udledes alene af pronomenets form. samen met je betyder “sammen med dig”. samen met angiver, at handlingen udføres i fællesskab med en anden. je er den ubetonede objektsform af “du”; en betonet variant er jou, som kan bruges ved kontrast, for eksempel met jou — “sammen med dig”. doorkijken betyder her “kigge en genstand igennem” eller “gennemgå den”. Det er infinitiven af det separable verb doorkijken; i en hovedsætning kan det deles, for eksempel Ik kijk het document door — “Jeg gennemgår dokumentet”. Efter kan står infinitiven samlet til sidst, som i den faste sætning. Samlet bygges betydningen sådan: Ik kan angiver mulighed eller evne, hem er det, der gennemgås, samen met je angiver ledsageren, og doorkijken er selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg kan kigge den igennem sammen med dig.”

3. Kun je zien of er iets ontbreekt?

   Kan du se, om der mangler noget?

   Kun je

   kan du

   zien

   se

   of

   om

   er

   der (i en upersonlig konstruktion)

   iets

   noget

   ontbreekt

   mangler

   Uddybende forklaring

   Kun je er en kort spørgsmålskonstruktion: kunnen betyder “at kunne”, og je betyder “du”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum før subjektet: Kun je ...? = “Kan du ...?”. Efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv. zien betyder her “se”. Grundformen er zien; efter kun ændres den ikke: Kun je zien ...? Eksempel: Kun je dat zien? — “Kan du se det?” of indleder her en indlejret ja/nej-sætning og svarer til “om”. Det betyder ikke “eller” i denne brug. Eksempel: Ik weet niet of hij komt. — “Jeg ved ikke, om han kommer.” er indgår her i en upersonlig konstruktion, hvor noget præsenteres som værende eller manglende. Det oversættes i denne sætning med “der”; det er ikke det samme som et bestemt stedord med betydningen “det”. iets betyder “noget” og er et ubestemt stedord. Det henviser her ikke til en nærmere navngiven ting. Eksempel: Er ligt iets op tafel. — “Der ligger noget på bordet.” ontbreekt betyder “mangler”. Grundformen er ontbreken, og formen ontbreekt er nutid, 3. person ental. Her er iets det, der mangler, så verbet står i ental. Eksempel: Er ontbreekt één pagina. — “Der mangler én side.” Samlet er opbygningen Kun je + zien + of + er iets + ontbreekt: “Kan du se, om der mangler noget?” Of gør den sidste del til det, der skal undersøges, mens er iets ontbreekt udtrykker, at noget mangler uden at navngive det. Spørgsmålet er neutralt og anvendeligt, når man vil bede nogen kontrollere, om noget ikke er til stede.

4. Je portemonnee en telefoon zijn allebei hier.

   Din pung og telefon er begge her.

   Je

   din

   portemonnee

   pung

   telefoon

   telefon

   zijn

   er

   allebei

   begge

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Je står her foran et navneord og er det possessive pronomen med betydningen "din". I denne brug ændrer det sig ikke efter det ejede navneords køn eller tal: je telefoon kan for eksempel betyde "din telefon". portemonnee betyder "pung". Det er et navneord; den bestemte form er de portemonnee, mens een portemonnee betyder "en pung". Eksempel: Mijn portemonnee is hier. — "Min pung er her." en forbinder to led: "og". Her forbinder det portemonnee og telefoon, så de tilsammen er subjektet. telefoon betyder "telefon". Det er et navneord. Eksempel: De telefoon is hier. — "Telefonen er her." zijn er en form af verbet zijn, "at være". Her står det i nutid, flertal, fordi subjektet består af en pung og en telefon. Nyttig nutidsrække: ik ben — "jeg er", jij bent — "du er", zij zijn — "de er". Eksempel: De sleutels zijn hier. — "Nøglerne er her." allebei betyder "begge" og understreger, at de to nævnte ting hver især er her. Det bruges om netop to personer eller ting. Eksempel: Ze zijn allebei thuis. — "De er begge hjemme." hier betyder "her" og angiver stedet tæt på taleren eller det relevante sted i situationen. Det står i modsætning til daar, "der". Eksempel: Mijn boek ligt hier. — "Min bog ligger her." Hele strukturen er Je + [navneord] + en + [navneord] + zijn + allebei + hier: "Din pung og telefon er begge her." Kombinationen af de to navneord med en giver et flertalssubjekt, derfor zijn; allebei præciserer, at begge ting befinder sig her.

5. Waar is mijn kleine notitieboekje?

   Hvor er min lille notesbog?

   Waar

   hvor

   is

   er

   mijn

   min

   kleine

   lille

   notitieboekje

   notesbog

   Uddybende forklaring

   Waar spørger efter et sted eller en placering. Det er den almindelige hollandske form for “hvor” i et spørgsmål. Eksempel: Waar is de jas? — “Hvor er jakken?” is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her bruges den til at spørge om notesbogens placering: “hvor er den?” Eksempel: Waar is mijn telefoon? — “Hvor er min telefon?” mijn betyder “min” og står foran det ejede substantiv. Formen er den samme foran ental og flertal: mijn boek — “min bog”, mijn boeken — “mine bøger”. Den angiver ejerskab, men ikke i sig selv et bestemt antal. kleine er den bøjede form af adjektivet klein (“lille”). Når et adjektiv står attributivt foran et substantiv i denne type bestemte nominalgruppe, får det normalt endelsen -e: klein → kleine. Her beskriver det notitieboekje, ikke mijn. notitieboekje betyder “notesbog”. Det er et substantiv dannet som diminutiv af notitieboek; endelsen -je bruges i hollandsk til en diminutivform. Diminutiver er grammatisk neutrum, men i denne sætning ses det ikke som en separat artikel, fordi mijn står foran substantivet. Eksempel: Het notitieboekje is klein. — “Notesbogen er lille.” Samlet består spørgsmålet af spørgeordet Waar, verbet is, ejerskabsordet mijn og nominalgruppen mijn kleine notitieboekje. Det betyder derfor: “Hvor er min lille notesbog?”

6. Het ligt onder je jas.

   Den ligger under din jakke.

   Het ligt

   den ligger

   onder

   under

   je

   din

   jas

   jakke

   Uddybende forklaring

   Het ligt: het er et neutrum entalspronomen, og her er det subjektet for den ting, der allerede spørges til. Med den givne oversættelse er det notesbogen, der ligger dér. ligt er 3. person ental i nutid af liggen — at ligge eller være placeret. Den faste kombination beskriver altså en genstand, som befinder sig et sted; den siger ikke, at genstanden bevæger sig. onder er præpositionen for placering under noget. Den kan bruges i mønstre som X ligt onder Y: “X ligger under Y”. je står her foran et substantiv og betyder “din/dit”; det er den ubetonede possessive form. Den betonede form jouw kan bruges, når ejerskabet skal fremhæves, som i jouw jas — “din jakke” med tryk på “din”. I den faste sætning er je knyttet til jas. jas betyder “jakke”. Det er entalsformen; flertalsformen er jassen. I je jas fungerer jas som det ejede substantiv, og je angiver ejeren. Samlet følger sætningen mønstret Het ligt onder je jas: subjektet het med verbet ligt + placeringspræpositionen onder + den ejende bestemmer je og substantivet jas. Den samlede betydning er derfor: “Den ligger under din jakke.”

7. Dan heb ik alles.

   Så har jeg alt.

   Dan

   så; derefter

   heb ik

   har jeg

   alles

   alt

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” og kan også bruges om “derefter” i andre sammenhænge. I denne sætning angiver det resultatet eller situationen: “så …”. Når et sådant adverbial står først i en nederlandsk hovedsætning, kommer det bøjede verbum før subjektet. heb ik bygger på verbet hebben (“at have”). heb er nutid, 1. person ental sammen med ik; i almindelig rækkefølge hedder det ik heb. Efter et først placeret adverbial bruges omvendt rækkefølge: Dan heb ik .... Eksempel: Morgen heb ik les. — “I morgen har jeg undervisning.” alles betyder “alt” eller “alting” og er et pronomen for alle ting samlet. Det er ikke det samme som iedereen, som betyder “alle” om personer. Eksempel: Ik weet alles. — “Jeg ved alt.” Hele mønstret er Dan + heb ik + alles: først kommer “så”, derefter det bøjede verbum heb, så subjektet ik og til sidst “alt”. Derfor bliver den samlede betydning: “Så har jeg alt.”

8. Je kunt de tas nu sluiten.

   Du kan lukke tasken nu.

   Je kunt

   du kan

   tas

   taske

   nu

   nu

   sluiten

   lukke

   Uddybende forklaring

   Je kunt betyder her “du kan” og danner en konstruktion med mulighed eller evne: subjekt + kunnen + infinitiv. kunt er nutidsformen af kunnen for je/jij; sammenlign ik kan, hij kan og jullie kunnen. Efter denne hjælpeform står det andet verbum i infinitiv, som i sluiten. tas betyder “taske”. I den faste sætning står det med artiklen de: de tas. Flertallet er tassen, så ental og flertal kan skelnes på formen. Her er tas det, som handlingen udføres på. nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan bruges på samme måde i korte sætninger som Ik begin nu. — “Jeg begynder nu.” sluiten betyder “at lukke”. Det er infinitiven efter kunt; den beskriver selve handlingen, som personen kan udføre. En nyttig kontrast er openen — “at åbne” — som beskriver den modsatte handling. Sætningen bygges således: Je kunt (“du kan”) + de tas (“tasken”) + nu (“nu”) + sluiten (“lukke”). Den samlede betydning er: “Du kan lukke tasken nu.”