At vælge en stol | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welke stoel zullen we kiezen?

   Hvilken stol skal vi vælge?

   Welke

   hvilken

   stoel

   stol

   zullen we

   skal vi

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Welke betyder her "hvilken" og står foran substantivet stoel i et spørgsmål om at vælge én mulighed blandt flere. Det er et spørgende bestemmelsesord; sammenlign welke stoel? (hvilken stol?) med welke stoelen? (hvilke stole?). Stoel betyder "stol". Flertalsformen er stoelen. I nederlandsk bruges den bestemte artikel de med dette ord: de stoel og de stoelen; det ændrer ikke, at welke bruges som spørgende bestemmelsesord foran substantivet. Zullen we er en fast, genanvendelig del af spørgsmålsmønstret zullen we ...?. Zullen er en form af zullen, som her bruges til at spørge, hvad vi skal gøre eller beslutte. We betyder "vi" og er subjektet. Eksempel: Zullen we beginnen? betyder "Skal vi begynde?". Det er ikke den efterfølgende handling, der ligger i zullen we alene; handlingen kommer bagefter. Kiezen betyder "vælge". Det er infinitiven, altså grundformen, efter zullen we; den ændres ikke efter we i dette mønster. Eksempel: We kiezen een stoel. betyder "Vi vælger en stol.". Formen kiezen kan derfor bruges efter hjælpeverbet i zullen we kiezen?, mens kiezen også kan være hovedverbet i en almindelig nutidsytring. Samlet består spørgsmålet af Welke stoel (hvilken stol) og zullen we kiezen? (skal vi vælge?). Den naturlige samlede betydning er: "Hvilken stol skal vi vælge?". Spørgsmålet beder om at vælge en stol blandt de relevante muligheder og bruger zullen we ...? til at formulere beslutningen som noget, taleren og den anden person skal gøre sammen.

2. Deze stoel ziet er comfortabel uit.

   Denne stol ser behagelig ud.

   Deze

   denne

   stoel

   stol

   ziet … er … uit

   ser ud

   comfortabel

   behagelig

   Uddybende forklaring

   Deze betyder "denne" her. Det er et demonstrativ, som bruges foran entalsord af fælleskøn og foran flertalsord; foran et entalsord af intetkøn bruges dit. Derfor kan deze både stå i deze stoel ("denne stol") og deze stoelen ("disse stole"). stoel betyder "stol". Formen er ental; flertalsformen er stoelen ("stole"). Stoel er et de-ord, så den bestemte artikel er de: de stoel ("stolen"). Med et demonstrativ bruges deze stoel uden en ekstra artikel. ziet ... uit er den adskilte verbalkonstruktion uitzien, som beskriver, hvordan noget ser ud. Ziet er nutidsformen af zien i tredje person ental; i konstruktionen er ... uit står uit efter beskrivelsen. Mønstret er iets ziet er + beskrivelse + uit. Eksempel: De kamer ziet er groot uit. = "Værelset ser stort ud." comfortabel betyder "behagelig" her. Det er beskrivelsen efter ziet er ... uit, og formen har ingen attributiv endelse i denne placering. Eksempel: De stoel is comfortabel. = "Stolen er behagelig." Sætningen samles sådan: Deze stoel betyder "denne stol", og ziet er comfortabel uit betyder "ser behagelig ud". Hele betydningen er: "Denne stol ser behagelig ud."

3. De andere stoel lijkt te klein.

   Den anden stol virker for lille.

   andere

   anden

   stoel

   stol

   lijkt

   virker

   te klein

   for lille

   Uddybende forklaring

   andere betyder her “anden” i betydningen en anden stol end den, der allerede er nævnt. Grundformen er ander; formen andere står foran dette navneord i bestemt form med de. En nyttig kontrast er dezelfde stoel = “den samme stol”. stoel betyder “stol”. Flertalsformen er stoelen; entalsformen i denne sætning er stoel. Eksempel: De stoel is comfortabel. — “Stolen er behagelig.” lijkt er nutidsformen af lijken i tredje person ental: de stoel lijkt = “stolen virker/ser ud til”. Verbet udtrykker en vurdering eller et indtryk, ikke en sikker identifikation. Eksempel: Het lijkt moeilijk. — “Det virker svært.” te klein betyder “for lille”. klein er grundformen af adjektivet, og te foran adjektivet viser, at graden er mere end ønsket eller passende: te klein = “for lille”. Det er ikke det samme som erg klein = “meget lille”, som kun beskriver en høj grad uden nødvendigvis at sige, at størrelsen er uhensigtsmæssig. Eksempel: Deze jas is te klein. — “Denne jakke er for lille.” Samlet består sætningen af De andere stoel (“den anden stol”), lijkt (“virker/ser ud til”) og te klein (“for lille”). Den samlede betydning er derfor: “Den anden stol virker for lille.”

4. Dan zou deze stoel goed moeten zijn.

   Så burde denne stol være fin.

   Dan

   så

   zou

   ville / burde

   deze

   denne

   stoel

   stol

   goed

   godt / fin

   moeten

   skulle / burde

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt. Eksempel: Dan ga ik naar huis. — “Så går jeg hjem.” zou er en form af zullen. I denne sætning står den sammen med moeten i konstruktionen zou ... moeten + infinitiv, som udtrykker en forsigtig vurdering eller forventning: “burde”. Den er mindre direkte end et rent udsagn om, at noget er sikkert. Eksempel: Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” deze betyder “denne” og peger på noget nærværende eller aktuelt udvalgt. Formen deze bruges med ental af såkaldte de-ord og med flertal; ved ental af et het-ord bruges dit. Her passer deze til stoel, som hedder de stoel. stoel betyder “stol”. Grundformen er stoel; flertalsformen er stoelen. Eksempel: De stoel staat bij de tafel. — “Stolen står ved bordet.” goed betyder her “god” eller mere naturligt “fin/egnet” om stolen. Som prædikativ står det efter zijn: De stoel is goed. — “Stolen er god/fin.” Det samme ord kan også fungere som adverbium, for eksempel Hij werkt goed. — “Han arbejder godt”; det er den konkrete brug i sætningen, der afgør oversættelsen. moeten betyder “skulle” eller “burde” og er infinitiven af moeten. Som modalverbum står det sammen med et andet verbum i infinitiv: moeten + infinitiv. I zou moeten bliver betydningen en forsigtig anbefaling eller forventning, ikke en direkte kommando. Eksempel: Je moet wachten. — “Du skal vente.” zijn betyder “være” og er infinitiven af zijn. Efter modalverbet moeten står det i infinitiv: moeten zijn. Eksempel: De stoel moet stevig zijn. — “Stolen skal være solid.” Sætningen samles således: Dan = “så”, deze stoel = “denne stol”, og zou ... goed moeten zijn = “burde være fin/egnet”. Den fulde betydning er derfor: “Så burde denne stol være fin.” Konstruktionen zou moeten zijn gør udsagnet forsigtigt: taleren vurderer, at stolen forventeligt er en god løsning, uden at formulere det som absolut sikkerhed.

5. Wat vind je van de felle kleur?

   Hvad synes du om den klare farve?

   Wat

   hvad

   vind

   synes

   van

   om

   felle

   klar, intens

   kleur

   farve

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter, hvad nogen mener eller synes om noget. I denne sætning står det først som spørgeordet i mønstret Wat vind je van ...? — “Hvad synes du om ...?”. Et andet almindeligt spørgeord er wie (“hvem”), men det spørger efter en person, ikke efter en vurdering. vind er nutidsformen af vinden (“at finde” eller, i dette mønster, “at synes”). Formen bruges med je/jij: je vindt, men i spørgsmålet står verbet foran subjektet, og derfor bliver det vind je. Det er et eksempel på nederlandsk inversion i et ja/nej-spørgsmål eller et spørgsmål, der begynder med et spørgeord. Her betyder vind ikke fysisk “finder”; sammen med van betyder det “synes om”. Eksempel: Wat vind je van de stoel? — “Hvad synes du om stolen?” je er subjektformen, der betyder “du”. I vind je kommer pronomenet efter verbet på grund af spørgsmålsordstillingen. Det er den samme person, som den danske oversættelse henvender sig til. van indgår i den faste vurderingskonstruktion vinden van: iets van iets vinden betyder “at synes noget om noget”. Den efterfølgende del angiver det, der vurderes. Her er van de felle kleur derfor “om den klare farve”. de hører til den bestemte nominalgruppe de felle kleur og svarer her til “den”. Det markerer, at farven omtales som en bestemt farve i situationen; det er ikke i sig selv en angivelse af antal. felle er den attributive form af adjektivet fel (“klar”, “intens” eller “kraftig” om fx en farve). I de felle kleur får adjektivet endelsen -e, fordi det står foran et substantiv i en bestemt nominalgruppe. Nyttige former er fel (grundform), feller (komparativ: “klarere/intensere”) og felst (superlativ: “klarest/mest intens”). Eksempel: Deze kleur is feller. — “Denne farve er klarere.” kleur er substantivet for “farve”. Det står her i ental efter de: de kleur. Flertal er kleuren (“farver”). I den faste sætning er det farven, der bliver vurderet, ikke stolen fra den foregående kontekst. Samlet bliver Wat vind je van de felle kleur? til “Hvad synes du om den klare farve?”. Mønstret Wat vind je van + nominalgruppe? kan genbruges til at spørge om en vurdering af en bestemt ting.

6. Daardoor valt de stoel makkelijk op.

   Den gør stolen nem at få øje på.

   Daardoor

   derfor; på grund af det

   valt … op

   falder i øjnene; bliver bemærket

   de stoel

   stolen

   makkelijk

   nemt

   Uddybende forklaring

   Daardoor betyder her “derfor” eller “på grund af det”. Det peger tilbage på den klare farve, der er nævnt i den foregående ytring, og forbinder den med resultatet i denne sætning. Et genanvendeligt mønster er daardoor + sætning: Daardoor werkt het beter. — “Derfor fungerer det bedre.” valt ... op hører sammen som det adskillelige verbum opvallen, “at skille sig ud” eller “at blive bemærket”. I denne form står den bøjede del valt på andenpladsen, mens partiklen op står senere i sætningen. Valt er nutid, 3. person ental, af vallen i den bøjede del af opvallen. Eksempel: De rode jas valt op. — “Den røde frakke skiller sig ud.” de stoel betyder “stolen”. Stoel er et navneord, og de er den bestemte artikel foran dette ord. I flertal bruges også de: de stoelen — “stolene”. Artiklen de angiver her bestemthed, ikke et bestemt antal. makkelijk betyder her “nemt” og fungerer som et adverbium: det beskriver, hvor let stolen falder i øjnene. Formen kan også være et adjektiv. I een makkelijke stoel — “en behagelig stol” — står adjektivet foran et navneord og får -e, fordi stoel er et de-ord i denne nominalgruppe; det er ikke den samme adverbiale brug som i den faste sætning. Samlet betyder Daardoor valt de stoel makkelijk op.: “Den gør stolen nem at få øje på.” Daardoor angiver årsagen, valt ... op siger, at stolen skiller sig ud, de stoel er det, der skiller sig ud, og makkelijk angiver, at det sker let.

7. Laten we deze stoel kiezen.

   Lad os vælge denne stol.

   Laten we

   lad os

   deze

   denne

   stoel

   stol

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast hollandsk konstruktion, der svarer til dansk lad os. Den bruges til at foreslå, at taleren og mindst én anden person gør noget sammen. Mønstret er Laten we + infinitiv, for eksempel: Laten we beginnen. — Lad os begynde. deze betyder her denne og står foran et entalsord af typen de-ord eller foran et flertalsord. Det pegende ord bøjes altså efter den relevante nominalgruppe: deze stoel — denne stol, mens dit huis betyder dette hus; huis er et het-ord. I denne sætning peger deze på den stol, der vælges. stoel betyder stol. Den bestemte form er de stoel, og derfor passer deze til den samlede nominalgruppe deze stoel. Et nyttigt eksempel er: Deze stoel is vrij. — Denne stol er ledig. kiezen er infinitiven at vælge. Den bruges efter Laten we uden en ekstra infinitivmarkør: Laten we deze stoel kiezen. Verbet har blandt andet nutidsformerne ik kies og wij kiezen; formen kiezen er infinitiv og også den form, der står efter denne konstruktion. Det må ikke forveksles med beslissen, som betyder at beslutte. Samlet består ytringen af forslaget Laten we, den udpegede nominalgruppe deze stoel og handlingen kiezen: taleren foreslår, at taleren og de andre vælger denne stol. Hele betydningen er derfor: Lad os vælge denne stol.

8. Ik zet hem hierheen.

   Jeg flytter den herover.

   Ik

   jeg

   zet

   flytter; placerer

   hem

   den

   hierheen

   herover

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for “jeg”. Det er 1. person ental og står her som subjekt, altså den der udfører handlingen. zet er nutidsformen af verbet zetten i 1. person ental: ik zet. Her betyder zetten at flytte eller placere noget et bestemt sted. Zetten bruges ofte om at stille eller placere noget, mens leggen typisk bruges om at lægge noget ned. Eksempel: Ik zet de stoel hier. — “Jeg stiller stolen her.” hem er objektsformen af pronomenet hij og bruges som objektspronomen for et hankøn- eller fælleskønsord. I den givne kontekst peger det på deze stoel (“denne stol”), så betydningen her er “den”. Formen hem markerer den genstand, som handlingen retter sig mod; den siger ikke i sig selv, at genstanden er en person. hierheen angiver bevægelse hen til dette sted: “herhen”. Det er forskelligt fra hier, som blot angiver placering: De stoel staat hier. — “Stolen står her.” I den faste oversættelse gengives hierheen som “herover”. Sætningen følger rækkefølgen subjekt + verballed + objekt + retningsangivelse: Ik + zet + hem + hierheen. Tilsammen betyder den: “Jeg flytter den herover.” Her er stolen den genstand, der flyttes, og hierheen angiver destinationen eller retningen.