Valg af mad | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Zal ik een broodje of een salade kiezen?

   Skal jeg vælge en sandwich eller en salat?

   Zal ik

   skal jeg

   broodje

   sandwich

   of

   eller

   salade

   salat

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Zal ik står først og danner her et spørgsmål om, hvilken handling taleren skal udføre: “skal jeg …?”. zal er en form af zullen, og i et spørgsmål står verbet foran subjektet ik. Det næste verbum står i infinitiv. Et genbrugeligt mønster er Zal ik + infinitiv, for eksempel Zal ik wachten? — “Skal jeg vente?”. broodje betyder her “sandwich”, som angivet i oversættelsen. Ordet kan også bruges om et lille brød eller en bolle; sammenhængen bestemmer betydningen. Det er dannet af brood (“brød”) med diminutivendelsen -je, men i denne sætning er den relevante betydning “sandwich”. of forbinder alternativer og betyder “eller”. Mønstret A of B bruges til at stille to muligheder over for hinanden. salade betyder “salat”. I selve sætningen står det i den ubestemte nominalfrase een salade. I den efterfølgende sætning står salade som De salade, hvor de er den bestemte artikel. Det er altså artiklen og nominalfrasens bestemthed, der varierer; substantivet salade er det samme. kiezen betyder “at vælge”. Det er infinitiven og står efter zal, så det bærer ikke selv den personlige verbform i dette spørgsmål. Hele mønstret kan genbruges som Zal ik + mulighed + kiezen?. Hele spørgsmålet samler Zal ik + een broodje of een salade + kiezen?: taleren spørger, om vedkommende skal vælge en sandwich eller en salat. Spørgsmålet angiver ikke, hvilken mulighed der bliver valgt.

2. De salade is een lichtere keuze.

   Salaten er en lettere mulighed.

   salade

   salat

   is

   er

   lichtere

   lettere

   keuze

   mulighed

   Uddybende forklaring

   salade betyder her “salat”. Det er et navneord med fælleskøn i nederlandsk, så den bestemte artikel er de: de salade. Eksempel: De salade is vers. — “Salaten er frisk.” is er nutidsformen i tredje person ental af zijn (“at være”). Den bruges her til at forbinde salaten med dens beskrivelse. Eksempel: De soep is warm. — “Suppen er varm.” lichtere er komparativformen af licht (“let”). Endelsen -ere markerer sammenligning; her beskrives valget som lettere, uden at sætningen selv siger præcis, hvad det sammenlignes med. Formen lichter kan stå foran et navneord, og lichtere har desuden den bøjningsendelse, der bruges foran dette navneord i denne konstruktion. Eksempel: Dit is een lichtere tas. — “Dette er en lettere taske.” keuze betyder “valg” eller, i denne sammenhæng, “mulighed”. Det er et navneord; den bestemte form er de keuze. Det må ikke forveksles med verbet kiezen (“at vælge”), selv om ordene er nært forbundet. Eksempel: Dat is een goede keuze. — “Det er et godt valg.” I hele ytringen er De salade emnet. is forbinder emnet med beskrivelsen een lichtere keuze: salaten beskrives som “et lettere valg”. een er her en ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Samlet betyder sætningen: “Salaten er en lettere mulighed.”

3. Ik heb niet zo veel honger.

   Jeg er ikke særlig sulten.

   Ik heb

   jeg har

   niet zo veel

   ikke så meget

   honger

   sult

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og er første person ental af hebben (“at have”). På nederlandsk bruges hebben også i faste udtryk for kropslige behov og tilstande, så man siger Ik heb honger — ikke med et nederlandsk udsagnsord svarende til dansk “at være” i denne konstruktion. Eksempel: Ik heb dorst. — “Jeg er tørstig.” niet zo veel betyder her “ikke så meget” og beskriver graden af honger. niet nægter udtrykket, mens zo veel angiver en mængde eller grad. Sammen bliver betydningen i denne sætning naturligt “ikke særlig”. Eksempel: Ik heb niet zo veel tijd. — “Jeg har ikke så meget tid.” honger er et substantiv, “sult”. Det indgår ofte i konstruktionen honger hebben (“at være sulten”): Ik heb honger. — “Jeg er sulten.” I den faste sætning begrænser niet zo veel graden af sult. Samlet bygges sætningen op som Ik heb + niet zo veel + honger: taleren siger, at vedkommende har sult, men kun i ringe grad. Derfor er den naturlige danske betydning: “Jeg er ikke særlig sulten.”

4. Dan past die misschien beter bij je.

   Så passer den måske bedre til dig.

   Dan

   så

   past

   passer

   die

   den

   misschien

   måske

   beter

   bedre

   bij je

   til dig

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter denne sætning til noget, der allerede er sagt. Det er ikke det samme som tidsordet “derefter” i alle sammenhænge. past er formen af verbet passen i nutid, 3. person ental. Her betyder det, at noget passer til en person. Det er altså ikke en datidsform, selv om formen ligner det danske “passede”; datidsformen af passen er paste. Eksempel: Deze jas past bij mij. — “Denne jakke passer til mig.” die betyder her “den”. Det er et demonstrativt pronomen, og den konkrete genstand, det henviser til, identificeres ikke af denne ene sætning. Formen die kan blandt andet bruges som selvstændigt pronomen eller som bestemmende ord foran bestemte substantiver; her står den alene. misschien betyder “måske” og gør udsagnet usikkert: taleren siger ikke, at det med sikkerhed passer bedre. beter er komparativformen af goed (“god”): goed — beter — het best (“god” — “bedre” — “bedst”). Her sammenligner beter denne mulighed med en anden mulighed eller sammenligningsstandard, som ikke er udtrykt i selve sætningen. Det er beter, ikke die, der udtrykker sammenligningen. bij je består af præpositionen bij (“hos/til”) og det personlige pronomen je (“dig”) i en ubetonet form. I denne brug angiver udtrykket, hvem eller hvad noget passer til. Den betonede form er jou, når man vil fremhæve “dig”. Sætningen samles således: Dan (“så”) + die (“den”) + past bij je (“passer til dig”), mens misschien og beter tilføjer henholdsvis usikkerhed og sammenligning. Hele betydningen er: “Så passer den måske bedre til dig.”

5. Wat neem jij?

   Hvad skal du have?

   Wat

   hvad

   neem

   tager / skal have

   jij

   du

   Uddybende forklaring

   Wat spørger efter en ting eller et valg og betyder her “hvad”. Det er et spørgeord, som står først i denne ja/nej? Nej: her indleder det et spørgsmål, hvor det ukendte er det, personen vælger eller tager. Et genanvendeligt mønster er Wat + verballed + subjekt?, for eksempel: Wat koop je? — “Hvad køber du?” neem kommer fra grundformen nemen, “at tage”. I denne situation bruges det idiomatisk om, hvad man vælger eller vil have, så den faste oversættelse “Hvad skal du have?” passer bedre end en helt bogstavelig “Hvad tager du?”. Formen neem er nutidens form med jij, når subjektet står efter verbet i et spørgsmål: jij neemt, men Neem jij ...? uden -t. Sammenlign: Jij neemt koffie. — “Du tager kaffe.” og Neem jij koffie? — “Skal du have kaffe?” jij betyder “du” og er subjektet, altså den person der foretager valget. Formen jij bruges som subjekt; den tilsvarende objektsform er jou, som i Ik zie jou. — “Jeg ser dig.” I dette spørgsmål står jij efter verbet, fordi nederlandsk normalt har omvendt rækkefølge i et direkte spørgsmål. Sammenlagt betyder Wat neem jij? ordret omtrent “Hvad tager du?”, men i en valgsituation betyder det naturligt “Hvad skal du have?” eller “Hvad vælger du?”. Mønstret kan genbruges med andre valg: Wat neem jij: thee of koffie? — “Hvad skal du have: te eller kaffe?”

6. Ik wil iets groters.

   Jeg vil gerne have noget større.

   Ik wil

   jeg vil gerne

   iets

   noget

   groters

   større

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil gerne have/ønsker”. Ik er 1. persons entalsform “jeg”, og wil er nutidsformen af willen (“ville/ønske”) for ik. I denne sætning udtrykker konstruktionen et ønske om at få eller vælge noget; den efterfølgende nominalgruppe angiver, hvad ønsket gælder. Eksempel: Ik wil koffie. — “Jeg vil gerne have kaffe.” iets betyder “noget” og er et ubestemt pronomen. Det bruges, når man henviser til en ikke nærmere bestemt ting eller mængde. Det står her som selvstændigt objekt efter wil, ikke som bestemmelse til et navneord. Eksempel: Ik zie iets. — “Jeg ser noget.” groters betyder her “større”. Formen bygger på adjektivet groot (“stor”): groot → groter (“større”). Når det komparative adjektiv bruges selvstændigt efter iets, får det i denne konstruktion endelsen -s: iets groters — “noget større”. -s hører altså til adjektivformen groters, ikke til iets. Eksempel: Zij zoekt iets kleins. — “Hun leder efter noget lille.” Her er kleins på samme måde et selvstændigt adjektiv efter iets. Sammen danner iets groters objektet: det er “noget, der er større”, uden at det større identificeres nærmere. Hele ytringen Ik wil iets groters. betyder derfor “Jeg vil gerne have noget større.”

7. Ik kies het broodje.

   Jeg vælger sandwichen.

   Ik

   jeg

   kies

   vælger

   broodje

   sandwich

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er den nederlandske førstepersons entalspronomen. Det bruges som subjekt, altså den person der udfører handlingen. I andre roller bruges ofte mij, for eksempel i Dat past bij mij — “Det passer til mig”; subjektformen er stadig ik. kies betyder her “vælger”. Det er nutidsformen af verbet kiezen — “at vælge” — for ik: ik kies. Sammenlign med infinitiven kiezen efter et hjælpeverbum, for eksempel Ik wil kiezen — “Jeg vil vælge”. Formen kies viser altså både nutid og første person ental i denne sætning. broodje betyder her “sandwich”. Ordet er et selvstændigt navneord og er dannet med diminutivendelsen -je af brood — “brød”; broodje kan derfor også betyde et lille brød eller en bolle, afhængigt af sammenhængen. I den faste oversættelse er den tilsigtede betydning “sandwichen”. Sætningen bygges op som subjekt + verballed + genstandsled: Ik + kies + het broodje. Den betyder derfor “Jeg vælger sandwichen.” Her er het den bestemte artikel, som sammen med broodje markerer den bestemte sandwich, der vælges.

8. De salade past goed bij mij.

   Salaten passer mig fint.

   salade

   salat

   past

   passer

   goed

   godt

   bij mij

   til mig

   Uddybende forklaring

   salade er et navneord og betyder her “salat”. Formen er ental; flertal er salades. I sætningen er De bestemt artikel foran navneordet: De salade betyder “salaten”. past er nutidsformen af verbet passen i tredje person ental. Her betyder det, at noget passer til en person eller falder i personens smag. Skeln mellem past (nutid: “passer”) og paste (datid: “passede”). Eksempel: Deze jas past mij. — “Denne jakke passer mig.” goed betyder “godt” her og fungerer som en mådeangivelse til past: salaten passer på en god måde. Adjektivet er goed; som adverbium har det samme form i dette udtryk. Eksempel: Dat werkt goed. — “Det fungerer godt.” bij mij er den faste præpositionsforbindelse “til mig” i betydningen “for mig” eller “i min smag”. bij betyder ikke her fysisk placering ved siden af noget. mij er den betonede objektsform af førstepersonspronomenet; den ubetonede form er me. Eksempel: Deze smaak past bij me. — “Denne smag passer til mig.” Samlet består sætningen af De salade (“salaten”), past (“passer”), goed (“godt”) og bij mij (“til mig”). Derfor betyder De salade past goed bij mij.: “Salaten passer mig fint.”

9. Laten we bestellen als de medewerker terugkomt.

   Lad os bestille, når medarbejderen kommer tilbage.

   Laten we

   lad os

   bestellen

   bestille

   als

   når

   medewerker

   medarbejder

   terugkomt

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion, der foreslår en fælles handling: “lad os …”. Laten er imperativformen af laten (“lade”), og we betyder “vi”. Den efterfølgende infinitiv udfylder, hvad forslaget går ud på. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” bestellen betyder her “bestille”. Det er infinitiven, som står efter konstruktionen Laten we. Den kan bruges om for eksempel at bestille mad eller drikke. Eksempel: We willen eten bestellen. — “Vi vil bestille mad.” als betyder her “når” og indleder en tidsledsætning. I denne brug præsenterer det tidspunktet som den betingelse eller anledning, hvor noget sker. Det skal ikke her forstås som det danske “hvis”. Eksempel: Ik bel je als ik thuiskom. — “Jeg ringer til dig, når jeg kommer hjem.” medewerker er et navneord, der betyder “medarbejder”. Formen er ental; flertallet er medewerkers. I den faste sætning står den med de: de medewerker, “medarbejderen”. Eksempel: De medewerker helpt ons. — “Medarbejderen hjælper os.” terugkomt betyder “kommer tilbage”. Grundformen er det adskillelige verbum terugkomen. Her er komt nutidsformen for tredje person ental, mens terug- står foran i den samlede ledsætning: de medewerker terugkomt. Eksempel: Zij komt morgen terug. — “Hun kommer tilbage i morgen.” Sætningen samles sådan: Laten we bestellen betyder “lad os bestille”, og als de medewerker terugkomt betyder “når medarbejderen kommer tilbage”. Samlet er betydningen derfor: “Lad os bestille, når medarbejderen kommer tilbage.”