At vælge et sted at sidde | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Waar gaan we zitten?

   Hvor skal vi sidde?

   Waar

   hvor

   gaan we

   skal vi

   zitten

   sidde

   Uddybende forklaring

   Waar er det nederlandske spørgeord for sted: “hvor”. Det spørger om placeringen eller stedet, ikke om en person eller en tid. Eksempel: Waar woon je? — “Hvor bor du?” gaan we består af verbet gaan (“gå”) og subjektet we (“vi”). I denne konstruktion bruges gaan sammen med et efterfølgende infinitivisk verbum: gaan + infinitiv kan angive, hvad man skal til at gøre eller har til hensigt at gøre. I et spørgsmål står verbet foran subjektet: Gaan we ...? svarer til “Skal vi ...?” eller mere bogstaveligt “Går vi ...?”. Her er we den første persons flertalsform, “vi”; den konkrete gruppe identificeres ikke nærmere af sætningen. zitten er infinitiven af zitten, “sidde”. Den bruges her efter gaan og beskriver selve handlingen, som spørgsmålet handler om. Eksempel: We gaan zitten. — “Vi sætter os.” Formen zitten er ikke en bøjet nutidsform for et bestemt subjekt her, men infinitiven efter gaan. Sammen danner Waar gaan we zitten? et spørgsmål med mønsteret Waar + gaan + subjekt + infinitiv: “Hvor skal vi sidde?” Waar spørger efter stedet, gaan we markerer spørgsmålet om, hvad vi skal gøre, og zitten angiver handlingen. Sætningen kan derfor genbruges ved at udskifte stedsspørgeordet eller infinitiven, for eksempel Wanneer gaan we vertrekken? — “Hvornår skal vi tage af sted?”

2. De tafel in de hoek staat op een rustige plek.

   Bordet i hjørnet står et roligt sted.

   tafel

   bord

   in de hoek

   i hjørnet

   staat

   står

   op

   på

   rustige

   rolig

   plek

   sted

   Uddybende forklaring

   tafel betyder her “bord”. Det er et navneord, og i den bestemte gruppe de tafel betyder de “det bestemte bord”. Som genbrugeligt mønster kan man fx sige een tafel — “et bord” — når bordet ikke er bestemt. in de hoek betyder “i hjørnet”. in angiver her placering inde i eller inden for et område, mens hoek betyder “hjørne”. Den bestemte artikel de viser, at der menes et bestemt hjørne; selve teksten identificerer ikke yderligere, hvilket hjørne det er. staat er en bøjet form af verbet staan, “at stå”. I nederlandsk bruges staan også om, at en genstand er placeret et sted, ikke kun om at være oprejst. Eksempel: De stoel staat bij de tafel. — “Stolen står ved bordet.” op betyder her “på” og danner sammen med den følgende stedsangivelse en placeringsrelation. I staat op een rustige plek beskriver det, hvor bordet står. rustige betyder her “rolig”. Grundformen er rustig; rustige står attributivt foran navneordet plek. Her får adjektivet endelsen -e, fordi plek er et de-navneord, og adjektivet står foran navneordet efter artiklen een. Efter verbet zijn kan man fx sige De plek is rustig. — “Stedet er roligt.” plek betyder “sted” eller “plads”. Det er navneordets grundform i teksten. een plek betyder “et sted/en plads”; den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et tal, men gør stedangivelsen ubestemt. Samlet bygges sætningen op som De tafel (“bordet”) + in de hoek (“i hjørnet”) + staat (“står/er placeret”) + op een rustige plek (“på et roligt sted”). Hele betydningen er derfor: “Bordet i hjørnet står et roligt sted.”

3. Bij deze tafel is er ook goed licht.

   Der er også godt lys ved dette bord.

   Bij

   ved

   deze

   dette

   tafel

   bord

   is er

   der er

   ook

   også

   goed

   godt

   licht

   lys

   Uddybende forklaring

   Bij betyder her “ved” eller “i nærheden af” og står som præposition foran stedangivelsen. Et nyttigt mønster er bij + sted eller genstand: bij de deur betyder “ved døren”. deze er et påpegende ord for én nærværende de-genstand. Her hører det sammen med tafel, som er et de-ord: deze tafel = “dette bord”. Den tilsvarende form foran et het-ord er dit, mens die ofte peger på noget længere væk: die tafel = “det bord”. tafel betyder “bord”. Grundformen er tafel, bestemt ental er de tafel, og flertal er tafels. I denne sætning er bordet stedet, som lyset forbindes med; sætningen siger ikke, hvem der ejer bordet. is er indgår i den upersonlige eksistenskonstruktion er is ..., som svarer til “der er ...”. Fordi stedleddet Bij deze tafel står først, kommer verbet før er: Bij deze tafel is er .... Det er ikke er, der betyder “også”; ook har den betydning. ook betyder “også” og føjer denne oplysning til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen. Eksempel: Er is ook een stoel. — “Der er også en stol.” goed betyder her “godt” og beskriver kvaliteten af lyset. Adjektivets grundform er goed; foran et bestemt eller flertalligt navneord ses ofte goede, som i het goede licht (“det gode lys”). I goed licht står det uden -e, fordi licht her er et ubestemt entaligt het-ord. licht betyder “lys” i denne betydning. Det er et het-ord: het licht. Sammen med goed danner det goed licht, altså “godt lys”. Eksempel: Er is weinig licht. — “Der er ikke meget lys.” Hele sætningen bygges sådan: Bij deze tafel angiver stedet, is er præsenterer noget, der findes dér, ook tilføjer informationen, og goed licht angiver, hvad der findes: “Der er også godt lys ved dette bord.”

4. Deze tafel zou beter zijn om aan te lezen.

   Dette bord ville være bedre til at læse ved.

   Deze

   dette

   tafel

   bord

   zou

   ville

   beter

   bedre

   zijn

   være

   lezen

   læse

   Uddybende forklaring

   Deze betyder “dette” her og står foran tafel. Det er den hollandske demonstrativform for ental med et de-ord; tafel er et de-ord. Formen dit bruges i stedet foran et entals het-ord. Eksempel: deze stoel = “denne stol”, men dit boek = “denne bog”. tafel betyder “bord”. Flertalsformen er tafels. I denne sætning er det dette bord, der vurderes i forhold til læsning; oversættelsen gengiver det som “dette bord”. zou er en form af zullen og gengiver her “ville”. I målteksten står zou efter subjektet Deze tafel og før beter. Sammen med infinitiven zijn danner den det adskilte mønster zou ... zijn, som her udtrykker en tænkt vurdering. Eksempel: Dat zou handig zijn. = “Det ville være praktisk.” beter betyder “bedre” og er komparativ af goed (“god”). Det angiver en højere grad end et sammenligningspunkt, som ikke er nævnt her. Rækken er goed – beter – best = “god” – “bedre” – “bedst”. zijn betyder “være” og er her infinitiven efter zou: zou ... zijn = “ville være”. I denne konstruktion har infinitiven ikke personbøjning. Eksempel: Het zou rustig zijn. = “Det ville være roligt.” lezen betyder “læse”. Formen er en infinitiv og står her efter te i sekvensen aan te lezen; sammen med om danner den den afsluttende konstruktion om aan te lezen, som i den faste oversættelse betyder “til at læse ved”. Eksempel: Ik probeer te lezen. = “Jeg prøver at læse.” Samlet består sætningen af Deze tafel (“dette bord”), zou beter zijn (“ville være bedre”) og om aan te lezen (“til at læse ved”). Hele betydningen er derfor: “Dette bord ville være bedre til at læse ved.”

5. Zijn deze stoelen comfortabel?

   Er disse stole behagelige?

   Zijn

   er

   deze

   disse

   stoelen

   stole

   comfortabel

   behagelige

   Uddybende forklaring

   Zijn står først, fordi sætningen er et ja/nej-spørgsmål. Her er det nutidsformen af zijn (“at være”) med et subjekt i flertal: wij zijn, jullie zijn, zij zijn. I en almindelig hovedsætning står subjektet typisk før verbet: Deze stoelen zijn comfortabel. Deze betyder “disse”. Det bruges her med et substantiv i flertal og peger på genstande, der er nære eller relevante i situationen. Deze bruges også med ental af fælleskønnede substantiver, for eksempel deze stoel (“denne stol”); ved intetkønnede entalsord bruges normalt dit. I denne sætning er det især stoelen, der viser flertallet, ikke formen deze alene. Stoelen betyder “stole”. Grundformen er stoel, og flertalsformen dannes her med -en: stoel → stoelen. Derfor passer stoelen sammen med deze og med flertalsformen zijn. Comfortabel betyder her “behagelig”. Som prædikativt tillægsord står det efter zijn og beskriver stolene. Formen ændres ikke på grund af flertal i denne brug: De stoel is comfortabel (“Stolen er behagelig”) og De stoelen zijn comfortabel (“Stolene er behagelige”). Mønstret er Zijn + deze + substantiv i flertal + tillægsord? Verbet står før subjektet, fordi det er et ja/nej-spørgsmål. Hele sætningen betyder: “Er disse stole behagelige?”

6. Voor mij voelen ze goed aan.

   De føles fine for mig.

   Voor mij

   for mig

   voelen … aan

   føles / virker

   ze

   de

   goed

   godt / fint

   Uddybende forklaring

   Voor mij betyder her “for mig”: præpositionen voor angiver, hvem vurderingen gælder for, og mij er den betonede form af første persons entalspronomen efter en præposition. Sammenlign den ub betonede form me i et eksempel som Ze voelen goed voor me aan — “De føles fine for mig”. voelen betyder her “føles”. Grundformen er voelen; den er et selvstændigt verbum og står her i nutid. Sammen med aan danner det det adskillelige verbum aanvoelen, “at føles / at virke”. I en hovedsætning står den bøjede del på verbets plads, mens aan står til sidst: De stoelen voelen goed aan — “Stolene føles fine”. Det er altså ikke aan alene, der betyder “føles”. ze betyder her “de” og fungerer som subjekt. I denne tekst peger det, understøttet af den foregående sætning, på stolene (stoelen). Formen ze bruges som et ubetonet pronomen for tredje person flertal; den betonede form er zij. Det er pronomenet, ikke verbet voelen, der viser flertal i denne sætning. goed betyder her “godt/fint” og beskriver, hvordan noget føles. Det er adverbial brug af goed; det ændrer ikke form efter subjektet ze. Den almindelige modsætning er slecht, “dårligt”: De stoelen voelen slecht aan — “Stolene føles dårlige”. Hele sætningen bygges således: Voor mij (“for mig”) + voelen (“føles”) + ze (“de”) + goed (“fint”) + aan, den adskilte del af aanvoelen. Den samlede betydning er: “De føles fine for mig.”

7. Laten we aan deze tafel gaan zitten.

   Lad os sætte os ved dette bord.

   Laten we

   lad os

   aan

   ved

   deze

   dette/denne

   tafel

   bord

   gaan zitten

   sætte sig

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast konstruktion, der bruges til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. laten står her i formen laten, og we er “vi/os” som den gruppe, der skal udføre handlingen. Mønstret kan genbruges: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” Det er konstruktionen som helhed, der giver forslagets betydning; laten skal ikke her forstås som det almindelige “lade” alene. aan forbinder i denne sætning handlingen med stedet: aan deze tafel betyder “ved dette bord”. Med siddepladser bruges nederlandsk ofte aan om at sidde ved et bord. Det er altså ikke det samme som op (“på”) i denne stedlige anvendelse. deze betyder “dette/denne” og står foran tafel som et demonstrativt bestemmelsesord. Formen deze bruges sammen med entalsord af de-typen og med flertalsord; den tilsvarende neutrum-entalsform er dit, som i dit huis — “dette hus”. Her viser deze tilbage til det bord, som taleren vil have gruppen til at sidde ved, uden at den grammatiske form i sig selv angiver en bestemt afstand. tafel betyder “bord”. Det er et entalsord af de-typen: de tafel. I flertal hedder det tafels — “borde”. I den faste sætning er det bordet, som stedleddet aan deze tafel angiver. gaan zitten betyder her “sætte sig” eller “gå hen og sætte sig”. gaan står foran infinitiven zitten; sammen betegner de overgangen til en siddende position. Det adskiller sig fra zitten, som normalt beskriver, at man allerede sidder: Ik zit. — “Jeg sidder.” Et genbrugeligt mønster er gaan + infinitiv, når man går i gang med eller bevæger sig hen til en handling; i netop gaan zitten er kombinationen en almindelig måde at sige “sætte sig” på. Samlet består sætningen af forslaget Laten we, stedleddet aan deze tafel og handlingen gaan zitten: “Lad os sætte os ved dette bord.” Sætningen foreslår dermed, at taleren og den eller de, der tiltales, sammen sætter sig ved det omtalte bord.

8. Ik leg onze tassen eronder.

   Jeg lægger vores tasker under det.

   Ik

   jeg

   leg

   lægger

   onze

   vores

   tassen

   tasker

   eronder

   under det

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. leg er nutidsformen af leggen i første person ental. Her betyder leggen at placere eller lægge noget et bestemt sted; formen beskriver altså, at jeg udfører placeringen nu. Den må ikke forveksles med liggen, som beskriver, at noget allerede befinder sig liggende et sted. Eksempel: Ik leg het boek op tafel. — “Jeg lægger bogen på bordet.” onze betyder “vores” og står her foran tassen, som er et substantiv i flertal. I nederlandsk bruges onze foran substantiver i flertal og også foran entalsord af fælleskøn; ons bruges blandt andet foran entalsord af neutrum. Her er det flertallet i tassen, der er relevant. tassen er flertal af tas, “tas”. Endelsen -en markerer her flertal: tas — tassen. Eksempel: Onze tassen zijn zwaar. — “Vores tasker er tunge.” eronder betyder “under det” i denne sætning. Det er et nederlandsk stedligt pronominaladverbium, dannet af er og onder, og det samler henvisningen til noget tidligere nævnt med stedforholdet “under”. I den givne sammenhæng peger det på det tidligere nævnte bord, i overensstemmelse med den faste oversættelse “under det”. Sætningen bygges således op: Ik er den handlende, leg angiver den aktuelle placeringshandling, onze tassen er det, der placeres, og eronder angiver stedet under det nævnte bord. Hele betydningen er derfor: “Jeg lægger vores tasker under det.”