Vælg den stærkeste taske | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welke tas moet ik kiezen?

   Hvilken taske skal jeg vælge?

   Welke

   hvilken

   tas

   taske

   moet ik

   skal jeg

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Welke betyder her “hvilken” og bruges til at spørge, hvilken mulighed man vælger blandt flere. Formen welke står blandt andet foran de-ord; tas er et de-ord: de tas, derfor welke tas. Til sammenligning bruges welk foran et het-ord, for eksempel welk boek? – “hvilken bog?”. tas betyder “taske”. Flertalsformen er tassen: een tas – “en taske”, twee tassen – “to tasker”. I den faste sætning er det den ting, som valget gælder. moet ik består af moet, en bøjet form af modalverbet moeten, og subjektet ik, “jeg”. Moet udtrykker her, at jeg skal vælge eller forventes at vælge. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum ofte først: Moet ik kiezen? – “Skal jeg vælge?”. I dette spørgsmål kommer Welke tas først, og derefter kommer verbet før subjektet: Welke tas moet ik ...?. kiezen betyder “vælge”. Det er infinitiven, grundformen, og efter modalverbet moet står det andet verbum i infinitiv: moet ik kiezen – “skal jeg vælge”. Eksempel: Ik moet een tas kiezen. – “Jeg skal vælge en taske.” Samlet er mønstret Welke + substantiv + moet ik + infinitiv?. Welke tas spørger, hvilken taske der er tale om, og moet ik kiezen spørger, hvilken taske jeg skal vælge. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken taske skal jeg vælge?”

2. Deze is licht.

   Denne er let.

   Deze

   denne

   is

   er

   licht

   let

   Uddybende forklaring

   Deze står alene som et demonstrativt pronomen: “denne”. Her henviser det til den omtalte taske, som er et de-ord: deze tas. I ental bruges deze med de-ord, mens dit bruges med het-ord; i flertal bruges deze med både de- og het-ord. is er formen af verbet zijn (“at være”) for tredje person ental. Den bruges med et entals-subjekt som deze. Nutidsformerne er blandt andet ben med ik, bent med jij/je og normalt u, samt zijn med wij, jullie og zij i flertal. Ved entals-subjektet zij (“hun”) bruges derimod is. licht betyder her “let” i betydningen ikke tung. Adjektivet står i grundform og beskriver den genstand, som deze henviser til. Det kan også betyde “lys” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og konteksten med en taske støtter betydningen “let”. Modsætningen i denne betydning er zwaar (“tung”). Eksempel: Deze tas is licht. — “Denne taske er let.” Samlet følger sætningen mønstret demonstrativt pronomen + zijn + adjektiv: Deze is licht. betyder “Denne er let.” Den peger på den relevante taske og beskriver dens vægt uden at gentage substantivet.

3. De andere tas ziet er sterker uit.

   Den anden taske ser stærkere ud.

   andere

   anden

   tas

   taske

   ziet er … uit

   ser ... ud

   sterker

   stærkere

   Uddybende forklaring

   andere betyder her “anden” og er den bøjede form af ander. Formen med -e bruges blandt andet foran et substantiv i en bestemt nominalgruppe, som i de andere tas. Eksempel: een andere tas = “en anden taske”. tas er substantivet “taske”. Det er et de-ord: de tas; flertal er tassen. I den faste sætning er tas det, der beskrives. Eksempel: De tas is licht. = “Tasken er let.” ziet er ... uit er den adskilte brug af eruitzien, “se ud” eller “virke”. ziet er nutidsformen af zien for tredje person ental, mens er og uit hører sammen med verbalkonstruktionen. Konstruktionen beskriver, hvordan noget fremtræder. Eksempel: De tas ziet er licht uit. = “Tasken ser let ud.” sterker er komparativ af adjektivet sterk, “stærk”: sterk – sterker – sterkst (“stærk” – “stærkere” – “stærkest”). Her angiver komparativen, at tasken fremtræder med større styrke end noget, der sammenlignes med; sammenligningsleddet er ikke gentaget i sætningen. Eksempel: Deze tas ziet er sterker uit. = “Denne taske ser stærkere ud.” Samlet består sætningen af de andere tas (“den anden taske”), ziet er ... uit (“ser ... ud”) og sterker (“stærkere”). Derfor betyder De andere tas ziet er sterker uit.: “Den anden taske ser stærkere ud.”

4. Die heeft ook twee vakken.

   Den har også to lommer.

   Die

   den

   heeft

   har

   ook

   også

   twee

   to

   vakken

   lommer

   Uddybende forklaring

   Die betyder her “den” og peger på den allerede omtalte taske. Som demonstrativt pronomen kan die bruges om et entalsord med de eller om flertal; det er altså ikke selve ordet for “taske”, der står her. Eksempel: Die is groot. — “Den er stor.” heeft er nutidsformen af hebben (“at have”) for han, hun eller et andet entals-subjekt. Her passer formen til die, som fungerer som ental: De tas heeft twee vakken. — “Tasken har to lommer.” ook betyder “også”. Det føjer denne oplysning til noget, der allerede er sagt eller kendt. Eksempel: De tas is ook sterk. — “Tasken er også stærk.” twee er talordet “to” og står foran substantivet. Det angiver her konkret antallet af lommer. vakken betyder her “lommer” eller “rum”. Det er flertal af vak, som kan betegne et afgrænset rum eller en lomme i for eksempel en taske. Een vak betyder “et rum/en lomme”, mens twee vakken betyder “to rum/lommer”. Samlet består sætningen af demonstrativet die (“den”), verbet heeft (“har”), tilføjelsen ook (“også”), talordet twee (“to”) og flertalsnavneordet vakken (“lommer”): “Den har også to lommer.”

5. Ik heb een tas nodig voor mijn werk.

   Jeg har brug for en taske til mit arbejde.

   Ik

   jeg

   heb … nodig

   har brug for

   tas

   taske

   voor

   til

   mijn

   mit

   werk

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Ik er det hollandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det ændrer ikke form efter køn. I andre roller bruges for eksempel mij som objektsform, men her er Ik subjektet, altså den der har behovet. heb ... nodig er den almindelige hollandske konstruktion for “har brug for”. heb er nutidsformen af hebben (“at have”) med subjektet ik; sammenlign ik heb med hij heeft. nodig betyder her “nødvendig” og indgår sammen med heb i betydningen “have brug for”. Eksempel: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” tas er et navneord, der betyder “taske”. Grundformen er tas, og den står her i ental efter den ubestemte artikel een. I hollandsk er tas et de-ord: de tas. Flertal er tassen: twee tassen — “to tasker”. voor er en præposition, der her viser formål eller anvendelse: “til” i betydningen “beregnet til”. Eksempel: Deze tas is voor school. — “Denne taske er til skole.” mijn er et possessivt ord, der betyder “min/mit/mine”. Her står det foran werk og udtrykker, at arbejdet hører til taleren. Formen mijn ændres ikke efter det ejede ords køn eller tal: mijn werk og for eksempel mijn tas og mijn tassen. I denne sætning oversættes det til “mit”, fordi werk svarer til et intetkønsord på dansk. werk er et navneord, der betyder “arbejde”. Det er et het-ord: het werk. I udtrykket mijn werk betyder det “mit arbejde”; mijn viser ejerskab, mens werk er det, som ejerskabet gælder. Hele sætningen bygges sådan op: Ik er subjektet, heb ... nodig udtrykker behovet, een tas er det, der er behov for, og voor mijn werk angiver formålet med tasken. Derfor betyder Ik heb een tas nodig voor mijn werk. “Jeg har brug for en taske til mit arbejde.”

6. Dan is de sterkere tas de logische keuze.

   Så er den stærkere taske det logiske valg.

   Dan

   så

   is

   er

   sterkere

   stærkere

   tas

   taske

   logische

   logisk

   keuze

   valg

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “i så fald” og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Det er ikke en del af sammenligningen. is er nutidsformen af zijn (“at være”) for tredje person ental. Her fungerer is som bindeled mellem de sterkere tas og de logische keuze: udsagnet siger, at tasken er valget. sterkere betyder “stærkere” og er komparativ af sterk (“stærk”): sterk → sterker → sterkere i denne placering. Den ekstra -e står på adjektivet, fordi det står foran det bestemte navneord tas; den tilhører ikke tas. Komparativen sammenligner tasken med mindst én anden relevant mulighed, men sætningen siger ikke, hvad styrken konkret sammenlignes med. Eksempel: Deze tas is sterker. — “Denne taske er stærkere.” tas betyder “taske”. Det er et navneord med artiklen de, så den bestemte form er de tas. I den foregående kontekst handler det netop om en taske, men ordet tas selv angiver ikke, hvilken bestemt taske der menes. logische betyder “logiske” i betydningen “som giver logisk mening”. Grundformen er logisch; foran et bestemt navneord som keuze får adjektivet her endelsen -e: logisch → logische. Eksempel: Dat is een logische keuze. — “Det er et logisk valg.” keuze betyder “valg”. Den bestemte form er de keuze, og derfor står der de logische keuze: “det logiske valg”. Samlet er strukturen Dan + is + de sterkere tas + de logische keuze: “Så er den stærkere taske det logiske valg.” Sætningen præsenterer altså den stærkere taske som den mulighed, der anses for at være det logiske valg.

7. Ik kan mijn papieren in de vakken doen.

   Jeg kan lægge mine papirer i lommerne.

   Ik kan

   jeg kan

   mijn

   mine

   papieren

   papirer

   in

   i

   vakken

   lommer

   doen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en modal konstruktion. kan er 1. person ental i nutid af kunnen (“at kunne”); efter denne form står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan komen = “Jeg kan komme”. mijn betyder “mine” og viser ejerskab. Formen bruges her foran flertalsordet papieren; den er ikke selv et flertalsverbum eller en bøjningsform af papier. papieren betyder her “papirer”, altså dokumenter eller ark. Det er flertal af papier; entalsformen er papier. Eksempel: Ik lees het papier. = “Jeg læser papiret.” in betyder “i” og markerer her placering inde i noget. Eksempel: Het boek ligt in de tas. = “Bogen ligger i tasken.” vakken betyder her “lommer” eller “rum”. Det er flertal af vak, et rum eller en sektion, der kan bruges til opbevaring. I den samlede gruppe gør den særskilte artikel de (de vakken) betydningen bestemt: “lommerne”. doen betyder her “lægge” i betydningen at anbringe noget. Det er infinitiven efter kan. I andre sammenhænge kan doen også betyde “gøre”, så den konkrete betydning bestemmes her af genstanden papieren og placeringen in de vakken. Eksempel: Ik doe het boek in de tas. = “Jeg lægger bogen i tasken.” Samlet består sætningen af Ik kan + genstanden mijn papieren + placeringen in de vakken + infinitiven doen: “Jeg kan lægge mine papirer i lommerne.”

8. Dat zou goed voor je moeten werken.

   Det burde fungere godt for dig.

   Dat

   det

   zou … moeten

   burde

   goed

   godt

   voor je

   for dig

   werken

   fungere

   Uddybende forklaring

   Dat er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” i denne sætning. Det står i neutral ental, men den konkrete henvisning er ikke angivet i det givne materiale. Det kan derfor genbruges om noget, der allerede er identificeret i situationen eller samtalen. zou moeten udtrykker her en forventning eller vurdering: “burde”. Zou er en bøjet form af zullen; sammen med infinitiven moeten får konstruktionen betydningen “burde skulle” eller mere naturligt “burde”. Moeten står i infinitiv, fordi det følger efter modalverbet zou. Sammenlign det direkte nutidsudtryk moet (“skal/må”) med den mere forbeholdne formulering zou moeten (“burde skulle”). Goed betyder her “godt” og beskriver måden eller resultatet af at fungere. Ordet kan også være et adjektiv, for eksempel i een goed plan (“en god plan”). Ved sammenligning bruges goed – beter – best (“godt – bedre – bedst”). Voor je betyder “for dig” i denne sammenhæng. Voor er præpositionen “for”, og je er den korte, ubetonede form af pronomenet “du/dig”; efter en præposition fungerer det her som præpositionsobjekt. Den betonede objektsform er jou, som kan bruges, når “dig” skal fremhæves. Werken er infinitiven “fungere” her, ikke nødvendigvis “arbejde”. Betydningen afhænger af, hvad der omtales: Het werkt kan for eksempel betyde “Det fungerer”. I denne sætning står werken efter moeten og beskriver den handling eller funktion, som forventes at lykkes. Samlet består udsagnet af Dat (“det”) + zou moeten (“burde”) + goed (“godt”) + voor je (“for dig”) + werken (“fungere”). Derfor betyder hele sætningen: “Det burde fungere godt for dig.”