At vælge en enkel aktivitet | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welke activiteit zullen we doen?

   Hvilken aktivitet skal vi lave?

   Welke

   hvilken

   activiteit

   aktivitet

   zullen we

   skal vi

   doen

   gøre; lave

   Uddybende forklaring

   Welke betyder her “hvilken” og står foran et navneord, når man spørger, hvilken mulighed eller ting man mener. I nederlandsk bruges welke foran de-ord og foran flertalsord; welk bruges foran et entals-het-ord. Eksempel: Welke film kies je? — “Hvilken film vælger du?” activiteit betyder “aktivitet”. Det er et de-ord: de activiteit. Flertalsformen er activiteiten. I spørgsmålet står ordet uden artikel, fordi welke allerede fungerer som bestemmende spørgeord foran navneordet. zullen we er en fast, genanvendelig spørgekonstruktion med betydningen “skal vi …?” eller “vil vi …?”. zullen er formen af verbet zullen sammen med we (“vi”); den bruges ofte til at foreslå eller spørge om en mulig fælles handling. Eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” doen betyder “gøre” eller, som her, mere naturligt “lave”. Det er infinitiven af doen; vigtige former er doen – deed – gedaan (“gøre – gjorde – gjort”). Her står infinitiven efter zullen we: zullen we doen — “skal vi lave?”. Samlet er mønstret Welke + navneord + zullen we + infinitiv? Spørgsmålet Welke activiteit zullen we doen? betyder “Hvilken aktivitet skal vi lave?”: først spørges der, hvilken aktivitet der menes, og derefter om fælles handling. Det er en neutral og naturlig måde at bede om et valg mellem mulige aktiviteter.

2. We kunnen buiten wandelen.

   Vi kunne gå en tur udenfor.

   We kunnen

   vi kan

   buiten

   udenfor

   wandelen

   gå en tur

   Uddybende forklaring

   We kunnen: we betyder “vi” og er 1. person flertal. kunnen er nutidsformen af kunnen (“at kunne”); sammen med we betyder det her “vi kan” og præsenterer muligheden for aktiviteten. Som modalverbum står kunnen foran et andet verbum, mens det andet verbum står i infinitiv: We kunnen .... Eksempel: We kunnen morgen zwemmen. — “Vi kan svømme i morgen.” Her viser kunnen også en mulighed eller mulighed for at vælge aktiviteten. buiten: Dette er et biord, der betyder “udenfor” og angiver stedet for handlingen. Det ændrer ikke form efter et bestemt navneord. Eksempel: De kinderen spelen buiten. — “Børnene leger udenfor.” wandelen: Dette er infinitiven af wandelen, “at gå en tur” eller “at gå”. Efter modalverbet kunnen bruges infinitiven uden te: kunnen wandelen, ikke kunnen te wandelen. Formen wandelen er derfor ikke bøjet efter we i denne konstruktion; person- og talinformationen ligger i kunnen. Hele sætningen bygges sådan: We (“vi”) + kunnen (“kan”) + buiten (“udenfor”) + wandelen (“gå en tur”). Den samlede betydning er: “Vi kan gå en tur udenfor.” I denne sammenhæng fungerer udsagnet som et forslag eller en mulig aktivitet.

3. Het kan buiten koud zijn.

   Det kan være koldt udenfor.

   Het

   det

   kan

   kan

   buiten

   udenfor

   koud

   kold

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Het er her et upersonligt subjekt i en vejrudsagn: det henviser ikke til en bestemt person eller ting. I nederlandsk bruges het blandt andet i mønstre om vejr, ligesom i Het regent – »Det regner«. kan betyder her »kan/muligvis«. Det er en form af kunnen (»at kunne«). kan bruges her med entals-subjektet het; i den givne kontekst står kunnen med we, altså »vi kan«. Efter et modalverbum som kan står det andet verbum i infinitiv. buiten betyder »udenfor«. Det kan placeres som et adverbial og angiver stedet for udsagnet. Det modsatte stedsadverbium er binnen (»indenfor«), som også ses i kontekstens næste sætning. koud er et beskrivende adjektiv, »kold«. Her beskriver det vejret gennem det upersonlige het; det beskriver ikke en bestemt genstand. Adjektivet står i grundform efter zijn i denne konstruktion. Eksempel: Het water is koud. – »Vandet er koldt.« zijn betyder »at være« og er infinitiven efter kan: kan zijn svarer her til »kan være«. Formen zijn er ikke en bøjet nutidsform i denne sætning; modalverbet bærer bøjningen, mens zijn forbliver infinitiv. Samlet består udsagnet af det upersonlige vejrsubjekt het, modalverbet kan, stedsangivelsen buiten og beskrivelsen koud zijn: »Det kan være koldt udenfor.« Det udtrykker en mulighed for kulde udenfor, ikke en sikker konstatering. Mønstret kan genbruges som Het kan [adjektiv] zijn om vejret, for eksempel Het kan warm zijn. – »Det kan være varmt.«

4. Dan kunnen we binnen lezen.

   Så kan vi læse indenfor.

   Dan

   så

   kunnen we

   kan vi

   binnen

   indenfor

   lezen

   læse

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her »så« og står først i sætningen. Når et andet led står først i en nederlandsk hovedsætning, kommer verbet normalt før subjektet: Dan kunnen we .... Eksempel: Dan ga ik naar huis. – »Så går jeg hjem.« kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. kunnen er grundformen og nutidsformen sammen med we; med ental ændres formen for eksempel til ik kan. Efter kunnen står et andet verbum i infinitiv uden te: We kunnen lezen. – »Vi kan læse.« binnen betyder »indenfor« og angiver stedet. Det er her et adverbium, ikke et navneord med en artikel. Den almindelige modsætning er buiten »udenfor«. Eksempel: We lezen binnen. – »Vi læser indenfor.« lezen betyder »at læse« og er infinitiv. Her er det verbet, som modalverbet kunnen styrer. Mønstret kunnen + infinitiv kan genbruges i Ik kan lezen. – »Jeg kan læse.« Samlet følger sætningen mønstret Dan + modalverbum + subjekt + sted + infinitiv: Dan kunnen we binnen lezen. Det betyder »Så kan vi læse indenfor.«

5. Vandaag klinkt lezen beter.

   Det lyder bedre at læse i dag.

   Vandaag

   i dag

   klinkt

   lyder

   lezen

   at læse / læsning

   beter

   bedre

   Uddybende forklaring

   Vandaag betyder “i dag” og angiver tidspunktet for hele udsagnet. Det står først her, men kan også stå senere: Lezen klinkt vandaag beter. — “Det lyder bedre at læse i dag.” klinkt er nutidsformen i tredje person ental af klinken (“at lyde”). Formen bruges, fordi lezen fungerer som sætningens subjekt og behandles som én aktivitet. Klinken kan også bruges om en konkret lyd: De stem klinkt helder. — “Stemmen lyder klart.” lezen er infinitiven af lezen (“at læse”). En nederlandsk infinitiv kan stå som subjekt og betegne selve aktiviteten: Lezen is nuttig. — “Det er nyttigt at læse.” Her er det ikke en person, der beskrives som læsende; aktiviteten “at læse” er det, der lyder på en bestemt måde. beter er komparativformen af goed: goed — “godt”, beter — “bedre”, best — “bedst”. I klinkt beter beskriver beter måden eller vurderingen af, hvordan noget lyder, og formen ændres ikke efter lezen. Samlet betyder Vandaag + klinkt + lezen + beter: “Det lyder bedre at læse i dag.” Tidsleddet sætter tidspunktet, infinitiven navngiver aktiviteten, og beter giver udsagnet en sammenlignende vurdering.

6. Laten we een stille kamer kiezen.

   Lad os vælge et stille rum.

   Laten we

   lad os

   stille

   stille

   kamer

   rum eller værelse

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en nederlandsk konstruktion til et forslag eller en opfordring, omtrent “lad os …”. laten står her sammen med we og efterfølges af et infinitiv. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” stille betyder her “stille” om rummet. Adjektivets opslagsform er stil, mens stille er formen foran kamer. I nederlandsk får et adjektiv normalt -e foran et substantiv med fælleskøn, også efter den ubestemte artikel: een stille kamer — “et stille rum”. Til sammenligning hedder det ved et intetkønssubstantiv een stil huis — “et stille hus”; med bestemt artikel hedder det het stille huis. Endelsen hører altså til adjektivet, ikke til substantivet kamer. kamer er substantivet “rum” eller “værelse”. Formen er ental: een kamer — “et rum”, og med bestemt artikel: de kamer — “rummet”. Eksempel: We zoeken een kamer. — “Vi leder efter et rum.” kiezen betyder “vælge” og står her i infinitiv efter Laten we. Infinitiven er også den form, man typisk finder som opslagsform. I en almindelig nutidssætning ændres verbet efter subjektet: Ik kies een kamer. — “Jeg vælger et rum.” Sammen betyder Laten we “lad os”, een stille kamer “et stille rum”, og kiezen “vælge”. Hele ytringen bliver derfor: “Lad os vælge et stille rum.”

7. Ik neem mijn boek mee.

   Jeg tager min bog med.

   Ik

   jeg

   neem … mee

   tager med

   mijn

   min

   boek

   bog

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen ik bruges for første person ental. Eksempel: Ik lees. = “Jeg læser.” neem ... mee hører sammen som det adskillelige udsagnsord meenemen, “tage med”. I den viste form står neem efter subjektet, mens mee står sidst: Ik neem ... mee. neem er nutidsformen for ik af meenemen; i infinitiv står delene sammen: meenemen. Eksempel: Ik neem mijn jas mee. = “Jeg tager min jakke med.” mijn betyder “min” og viser, at bogen hører til eller forbindes med taleren. Det er et possessivt ord foran et navneord. mijn ændres ikke efter grammatisk køn i denne brug; det står her foran entalsordet boek. En kortere talesprogsform er ofte m'n, men den observerede form er mijn. boek betyder “bog”. Flertalsformen er boeken: Ik neem twee boeken mee. = “Jeg tager to bøger med.” Sammen danner delene mønsteret Ik neem [noget] mee: taleren tager noget med. mijn boek er det, der tages med, og mee markerer, at det følger med taleren. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg tager min bog med.”

8. Ik vind een plek voor ons.

   Jeg finder en plads til os.

   vind

   finder

   plek

   plads; sted

   voor ons

   til os

   Uddybende forklaring

   vind betyder her „finder“ og er nutidsformen af det nederlandske verbum vinden („at finde“) i første person ental: ik vind. Sammenlign jij vindt med t i anden person ental. Eksempel: Ik vind mijn sleutels. – „Jeg finder mine nøgler.“ plek betyder „plads“ eller „sted“ i denne sammenhæng. Det er et navneord, som normalt bruges med de: de plek. Eksempel: Dit is een goede plek. – „Dette er et godt sted.“ voor ons betyder „til os“ her. voor er præpositionen „til/for“, og ons er formen af pronomenet „vi“ efter en præposition. Den samme præposition kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men her angiver den, hvem pladsen er beregnet til. Hele sætningen bygges op som Ik („jeg“) + vind („finder“) + een plek („en plads“) + voor ons („til os“). Den betyder derfor: „Jeg finder en plads til os.“