At dele en liste og gennemgå en fil | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wat zullen we nu doen?

   Hvad skal vi gøre nu?

   Wat

   hvad

   zullen we

   skal vi

   nu

   nu

   doen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Wat betyder her “hvad” og spørger efter den handling, som spørgsmålet drejer sig om. Det er et spørgeord. Eksempel: Wat lees je? — “Hvad læser du?” zullen we består af hjælpeverbet zullen og pronomenet we (“vi”). Sammen danner de her et almindeligt mønster for at spørge om en fælles handling eller foreslå den: “skal vi …?” Eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” Zullen kan også bruges med andre betydninger, blandt andet om fremtid eller forventning, men det er ikke funktionen i denne sætning. nu betyder “nu” og angiver det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Wat doen we nu? — “Hvad gør vi nu?” doen betyder “gøre” og er infinitiven af verbet doen. Efter zullen står det andet verbum i infinitiv: zullen ... doen. I nutid har verbet blandt andet formerne doe, doet og doen, afhængigt af subjekt og konstruktion. Eksempel: Ik doe dat morgen. — “Jeg gør det i morgen.” Samlet betyder Wat zullen we nu doen? “Hvad skal vi gøre nu?” Spørgeordet spørger efter handlingen, zullen we ... gør det til et spørgsmål om en fælles handling, nu angiver tidspunktet, og doen er handlingens infinitiv.

2. Laten we met de korte lijst beginnen.

   Lad os begynde med den korte liste.

   Laten we

   lad os

   beginnen

   begynde

   met

   med

   korte

   korte

   lijst

   liste

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion, der fremsætter et forslag i betydningen »lad os«. Den efterfølges af et verbum i infinitiv: Laten we beginnen = »lad os begynde«. we betyder »vi«, men hele konstruktionen fungerer samlet som forslag om en fælles handling. beginnen betyder her »begynde«. Formen er infinitiv efter Laten we. I en almindelig nutidsform med we står verbet også som we beginnen = »vi begynder«. Et genanvendeligt eksempel er We willen beginnen = »Vi vil begynde«. met betyder her »med« og indleder det, man begynder med. Et eksempel er met de trein = »med toget«. korte betyder »korte«. Adjektivets grundform er kort; korte er formen foran det bestemte navneord i de korte lijst. Formen beskriver lijst, ikke præpositionen met. Et eksempel er de korte tekst = »den korte tekst«. lijst betyder »liste«. Sammen med de danner det de lijst, »listen«. Et genanvendeligt eksempel er Ik lees de lijst = »Jeg læser listen«. Samlet bliver strukturen Laten we + beginnen + met + de korte lijst: »Lad os begynde med den korte liste.« met de korte lijst angiver, hvad handlingen starter med, og hele ytringen er et forslag til en fælles handling.

3. Zullen we de lijst afmaken voordat we het bestand bekijken?

   Skal vi gøre listen færdig, før vi gennemgår filen?

   Zullen we

   skal vi …?

   lijst

   liste

   afmaken

   gøre færdig

   voordat

   før

   bestand

   fil

   bekijken

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast, genanvendelig måde at foreslå noget på: zullen we + infinitiv? svarer her til “skal vi …?” Det er zullen, ikke we, der bærer den bøjede verbumsform; we er subjektet. Eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” lijst betyder “liste”. Formen står efter de, så man lærer den som substantivet de lijst; flertallet er lijsten. Eksempel: De lijst is kort. — “Listen er kort.” afmaken betyder her “gøre færdig”. Det er et sammensat verbum med infinitiven afmaken; i andre konstruktioner kan det optræde som et adskilleligt verbum, for eksempel Ik maak de lijst af. — “Jeg gør listen færdig.” Efter zullen står infinitiven samlet: Zullen we de lijst afmaken? voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. I den ledsætning står det bøjede verbum typisk til sidst. Sammenlign: We bekijken het bestand voordat we beginnen. — “Vi gennemgår filen, før vi begynder.” bestand betyder “fil” i denne sammenhæng. Det er et het-substantiv: het bestand; flertallet er bestanden. Eksempel: Het bestand is groot. — “Filen er stor.” bekijken betyder her “gennemgå” eller “se på”. I voordat we het bestand bekijken er bekijken det bøjede verbum i nutid, flertal, fordi subjektet er we; formen er identisk med infinitiven bekijken. Verbet står sidst i ledsætningen. Eksempel: We bekijken het bestand. — “Vi gennemgår filen.” Hele opbygningen er: Zullen we + de lijst afmaken + voordat + we het bestand bekijken? Første del er forslaget om at gøre listen færdig; voordat forbinder det med den tidsmæssige rækkefølge “før vi gennemgår filen”. Derfor betyder hele spørgsmålet: “Skal vi gøre listen færdig, før vi gennemgår filen?”

4. We kunnen de lijst snel afmaken als we het werk verdelen.

   Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.

   We kunnen

   vi kan

   de lijst

   listen

   snel

   hurtigt

   afmaken

   gøre færdig

   als

   hvis

   het werk

   arbejdet

   verdelen

   dele

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan” og består af subjektet we (“vi”) og modalverbet kunnen (“kunne/kan”). kunnen står i nutid; med we har det formen kunnen. Efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv og til sidst i ledsætningen eller hovedsætningen: We kunnen morgen vertrekken. = “Vi kan tage af sted i morgen.” de lijst betyder “listen”. lijst er et tælleligt navneord med fælleskønsartiklen de; artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange lister der er. I den faste sætning er det listen, man kan gøre færdig. Eksempel: de eerste lijst = “den første liste”. snel betyder “hurtigt”. Det er et ubøjet adverbium her og beskriver, hvordan handlingen udføres. Det kan også stå foran et adjektiv: een snel antwoord = “et hurtigt svar”. I dette eksempel er snel et adjektiv, der beskriver antwoord. afmaken betyder “gøre færdig” eller “færdiggøre”. Det er et separabelt verbum: i infinitiven står det samlet som afmaken, mens præfikset i en hovedsætning kan skilles fra verbet: We maken de lijst af. = “Vi gør listen færdig.” I den faste sætning står det som infinitiv efter kunnen. als betyder her “hvis” og indleder betingelsen. Det er altså ikke den tidslige betydning “når”, som als også kan have i andre sammenhænge. I den betingende ledsætning kommer det finitte verbum til sidst: als we het werk verdelen = “hvis vi deler arbejdet”. het werk betyder “arbejdet”. werk er et intetkønsord og bruger derfor bestemt artikel het. Det er en sproglig kønskategori, ikke en angivelse af antal. Eksempel: Het werk duurt lang. = “Arbejdet tager lang tid.” verdelen betyder “dele” eller “fordele”. I den faste sætning er verdelen den finitte nutidsform efter subjektet we, ikke en infinitiv: We verdelen het werk. = “Vi deler arbejdet.” Formen er den samme som infinitiven. Verbet kan bruges både om at dele noget i dele og om at fordele en opgave mellem personer; den faste oversættelse støtter her betydningen “dele arbejdet”. Samlet er strukturen We kunnen [de lijst] [snel afmaken] als [we het werk verdelen]: “Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.” Hovedsætningen udtrykker mulighed eller evne, og als-ledsætningen angiver betingelsen for, at listen kan blive færdig. afmaken retter sig semantisk mod de lijst, mens verdelen har het werk som sit objekt. Denne formulering er neutral og anvendelig, når man foreslår en praktisk måde at få en opgave færdig på.

5. Dan doe ik het eerste deel.

   Så tager jeg den første del.

   Dan

   så

   doe

   gør; tager sig af

   ik

   jeg

   eerste

   første

   deel

   del

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det foregående. Når et sådant ord står først i en nederlandsk hovedsætning, står det finitte verbum før subjektet: Dan doe ik ... (“Så gør/tager jeg ...”). Det er ikke en ændring af betydningen af ik, men en ændring af ordstillingen. doe er nutidsformen af doen (“at gøre”) i 1. person ental. Sammen med objektet i doe ... het eerste deel betyder det her naturligt, at taleren udfører eller tager sig af den første del; den danske oversættelse bruger derfor “tager”. Sammenlign: Ik doe de rest. — “Jeg tager resten.” Her kan doen altså beskrive, hvilken del af en opgave en person udfører eller tager sig af. ik er 1. persons entalspronomen: “jeg”. Efter det indledende Dan står det efter verbet i mønsteret Dan + verbum + ik + .... Uden denne indledning er den almindelige rækkefølge Ik doe .... eerste er ordinalformen “første”. Den angiver placering eller rækkefølge, ikke blot størrelse. En nyttig kontrast er eerste (“første”) og tweede (“anden” i en rækkefølge). Eksempel: Dit is mijn eerste deel. — “Dette er min første del.” deel er et substantiv, der betyder “del” eller en afgrænset portion af noget større. Flertalsformen er delen (“dele”). I den faste sætning står deel med det bestemte neutrale kendeord het: het eerste deel, “den første del”. Samlet er strukturen Dan doe ik het eerste deel. Her markerer Dan rækkefølgen “så”, doe ik siger, at taleren udfører eller tager sig af noget, og het eerste deel identificerer den del, der kommer først i rækkefølgen. Hele betydningen er derfor: “Så tager jeg den første del.”

6. Ik doe de rest.

   Jeg tager resten.

   Ik

   jeg

   doe

   tager

   rest

   rest

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. I denne ytring er det taleren, som tager sig af resten. Som nyttigt mønster kan du sammenligne ik med jij (“du”) og wij (“vi”); pronomenet viser her, hvem verbets person er knyttet til. doe er nutidsformen af doen (“at gøre”), bøjet til første person ental efter ik: ik doe. I netop denne faste sammenhæng betyder doe ikke bogstaveligt “gør”, men “tager sig af” eller “tager” noget, som den danske oversættelse viser. Sammenlign den genanvendelige kontrast ik doe het eerste deel — “jeg tager den første del” — med ik doe de rest — “jeg tager resten”. Andre nutidsformer er for eksempel jij doet (“du gør/tager”) og wij doen (“vi gør/tager”). rest betyder “rest”, altså det der er tilbage. Med de bliver de rest den bestemte størrelse “resten”. Her står ordet i ental; det udtrykker ikke i sig selv, hvor mange dele resten består af. Mønsteret de rest van ... kan bruges om resten af noget, for eksempel de rest van de dag — “resten af dagen”. Samlet består ytringen af subjektet Ik, verbet doe og den bestemte nominalgruppe de rest: “Jeg tager resten.” I sammenhæng med den foregående ytring om den første del fordeler taleren arbejdet sådan, at taleren tager den del, der er tilbage. Den korte nutidskonstruktion Ik doe ... kan genbruges med andre ting, for eksempel Ik doe het volgende deel — “Jeg tager den næste del.”

7. Daarna kunnen we bekijken wat niet duidelijk is.

   Derefter kan vi gennemgå det, der er uklart.

   Daarna

   derefter

   kunnen we

   kan vi

   bekijken

   gennemgå; se på

   wat

   det, der

   niet

   ikke

   duidelijk

   klart; tydeligt

   Uddybende forklaring

   Daarna betyder “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere nævnt. Det er et nyttigt tidsadverbium; sammenlign daarvoor = “før det”. kunnen we består af kunnen + we. Kunnen betyder “kan/er i stand til” og er her et modalverbum i nutid for we; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i ledsætningen eller verbalkonstruktionen. Eksempel: We kunnen morgen beginnen. — “Vi kan begynde i morgen.” bekijken betyder her “gennemgå” eller “se nærmere på”. Det er infinitiven efter kunnen. Verbet kan også bruges om at se på noget mere generelt: Ik bekijk het document. — “Jeg ser dokumentet igennem.” wat betyder her “det, der” og indleder den del, som identificerer det, der skal gennemgås. I denne brug henviser det ikke til et bestemt navngivet substantiv, men til noget, der beskrives i den følgende ledsætning. Eksempel: Ik begrijp wat je bedoelt. — “Jeg forstår, hvad du mener.” niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter det egenskaben duidelijk: noget er ikke klart. Placeringen direkte foran duidelijk gør det tydeligt, at det er klarheden, der benægtes. duidelijk betyder “klart” eller “tydeligt”. Det er et adjektiv og står her som prædikativ efter is; den fulde del wat niet duidelijk is betyder “det, der ikke er klart”. I en anden konstruktion kan det stå foran et substantiv, for eksempel een duidelijke uitleg — “en tydelig forklaring”. Hele sætningen bygges sådan op: Daarna + kunnen we + bekijken giver “derefter kan vi gennemgå”. wat niet duidelijk is tilføjer, hvad gennemgangen gælder: “det, der ikke er klart”. Den samlede betydning er derfor: “Derefter kan vi gennemgå det, der er uklart.”

8. Ik open het bestand als de lijst klaar is.

   Jeg åbner filen, når listen er færdig.

   Ik

   jeg

   open

   åbner

   bestand

   fil

   als

   når

   lijst

   liste

   klaar

   færdig

   Uddybende forklaring

   Ik er det nederlandske personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det angiver taleren som den, der udfører handlingen. Som sammenligning er jij/je “du”, men det ville pege på en anden person. open betyder her “åbner”. Det er nutidsformen af infinitiven openen for første person ental: ik open. I nederlandsk har verbet i denne form normalt ikke en særskilt endelse for ik; sammenlign hij opent — “han åbner”. bestand betyder “fil”. Det er et intetkønsord med artiklen het: het bestand. I den faste sætning er het bestand det, som taleren åbner. Eksempel: Ik bewaar het bestand. — “Jeg gemmer filen.” als forbinder her en tidsledsætning og betyder “når”, sådan som den faste oversættelse angiver. I andre sammenhænge kan als også betyde “hvis”, men her handler betydningen om tidspunktet for åbningen. En nederlandsk ledsætning med als har typisk det finitte verbum sidst: als de lijst klaar is. lijst betyder “liste”. Det står med bestemt artikel i de lijst, “listen”. Eksempel: De lijst is klaar. — “Listen er færdig.” klaar betyder “færdig” eller “klar” i betydningen afsluttet. Her beskriver det de lijst; det er altså listen, der er færdig. Det er et tillægsord, ikke en form af substantivet lijst. is er tredje person ental nutid af zijn, “at være”. Det passer til de lijst, som er ental: de lijst is. I hovedsætningen står open efter subjektet Ik, mens is står sidst i als-ledsætningen, fordi nederlandsk normalt placerer det finitte verbum sidst dér. Samlet består sætningen af Ik open het bestand — “Jeg åbner filen” — og tidsledsætningen als de lijst klaar is — “når listen er færdig”. Hele betydningen er derfor: “Jeg åbner filen, når listen er færdig.”