At få varmen derhjemme | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb het nu koud.

   Jeg fryser nu.

   Ik heb het nu koud.

   Jeg fryser nu.

   Uddybende forklaring

   Sætningen betyder, at taleren fryser nu. Udtrykket "het koud hebben" bruges på nederlandsk til at sige, at man fryser; "nu" betyder "nu".

2. Wikkel jezelf in deze warme deken.

   Pak dig ind i dette varme tæppe.

   Wikkel

   vikl

   jezelf

   dig selv

   in

   i

   deze

   dette

   warme

   varme

   deken

   tæppe

   Uddybende forklaring

   Wikkel er imperativ af wikkelen, “at vikle”. Imperativformen bruges til en direkte opfordring eller instruktion: Wikkel de sjaal om je nek. — “Vikl tørklædet om din hals.” Her er det ikke nødvendigt at angive et subjekt; den underforståede modtager er “du”. jezelf betyder “dig selv” og er den refleksive form, der viser, at handlingen retter sig mod den samme person, som opfordringen henvender sig til. Sammen med wikkel får man mønstret wikkel jezelf ...: “vikl dig selv ...”. jezelf kan også bruges med andre verber, for eksempel Je wast jezelf. — “Du vasker dig selv.” in er præpositionen “i” og angiver her, hvad personen vikler sig ind i. Mønstret zich/jezelf in iets wikkelen betyder at vikle sig ind i noget; i denne sætning er jezelf den refleksive form, der passer til den direkte tiltale. deze betyder “denne/dette” og står foran et navneord tæt på taleren eller i den aktuelle situation. I moderne nederlandsk bruges deze med entalsord af de-typen og med flertalsord; ental af het-typen får normalt dit. Her passer deze til deken, som hedder de deken. warme er den attributive form af adjektivet warm, “varm”. Den beskriver deken: “varmt”. Adjektivet får her endelsen -e, fordi det står foran et entalsord af de-typen med deze: deze warme deken. Sammenlign een warme deken — “et varmt tæppe” — og den ubøjede form i een warm ... med et entalsord af het-typen, når konstruktionen tillader det. deken betyder “tæppe”, nærmere et tæppe man kan dække sig med. Det er et de-ord: de deken, så et bestemt eller demonstrativt udtryk får formen deze deken og adjektivet warme. Hele mønstret er Wikkel jezelf in deze warme deken.: imperativen Wikkel giver opfordringen, jezelf viser, hvem der skal vikle sig ind, in forbinder handlingen med det, man vikler sig ind i, og deze warme deken betyder “dette varme tæppe”. Den samlede betydning er derfor: “Pak dig ind i dette varme tæppe.”

3. Mijn handen zijn ook koud.

   Mine hænder er også kolde.

   Mijn

   mine

   handen

   hænder

   zijn

   er

   ook

   også

   koud

   kolde

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder her “mine” og står foran substantivet for at vise, hvem hænderne hører til. Det er et ejestedord; formen mijn ændres ikke efter ental/flertal eller grammatisk køn. Eksempel: Mijn boek — “Min bog.” handen betyder “hænder”. Grundformen er hand, og handen er flertal. Eksempel: Mijn handen zijn warm. — “Mine hænder er varme.” zijn betyder her “er”. Det er nutidsformen af verbet zijn (“at være”) ved flertal, som i de handen zijn — “hænderne er”. Eksempel: De koppen zijn koud. — “Kopperne er kolde.” ook betyder “også”. Det føjer denne oplysning til noget andet, der allerede gælder eller er nævnt. Eksempel: Mijn voeten zijn ook koud. — “Mine fødder er også kolde.” koud betyder “kold” her og beskriver hændernes tilstand. Efter zijn står adjektivet her som prædikativ og får ikke endelsen -e: De handen zijn koud. Ved attributiv brug foran et substantiv ser man derimod normalt koude, som i de koude handen — “de kolde hænder”. Samlet består ytringen af ejestedordet Mijn, substantivet handen, verbet zijn, tilføjelsen ook og tilstandsbeskrivelsen koud: “Mine hænder er også kolde.”

4. Houd deze warme kop een tijdje vast.

   Hold denne varme kop et stykke tid.

   Houd … vast

   hold fast / hold on to

   deze

   denne

   warme

   varme

   kop

   kop eller krus

   een tijdje

   et stykke tid

   Uddybende forklaring

   Houd ... vast er den adskilte konstruktion fra verbet vasthouden, som betyder at holde fast i noget eller blive ved med at holde det. Houd er imperativformen, og vast står senere i sætningen. Mønstret kan genbruges som Houd + objekt + ... + vast. Eksempel: Houd de deur vast. — Hold fast i døren. deze betyder “denne” her og peger på en entalsting. Formen passer til kop, som er et de-ord: deze kop. Dit bruges i stedet ved et entals-het-ord, mens deze også kan bruges ved flertal. warme er den bøjede form af tillægsordet warm (“varm”). Det får endelsen -e foran kop i denne bestemte nominalgruppe: deze warme kop. Sammenlign graderne warm — warmer — warmst(e). kop betyder her en kop eller et krus, som den faste oversættelse angiver. Det er et navneord med artiklen de: de kop. I andre sammenhænge kan kop også have andre betydninger, men her er det drikkebeholderen. een tijdje betyder “et stykke tid” eller “en stund”. tijdje er diminutivformen af tijd (“tid”), men udtrykket angiver en ubestemt varighed, ikke et præcist tidsrum. Det kan bruges i samme mønster i Wacht een tijdje. — Vent et stykke tid. Hele sætningen samler imperativen Houd ... vast med objektet deze warme kop og varighedsudtrykket een tijdje: “Hold denne varme kop et stykke tid.” Den adskilte verbalkonstruktion gør, at vast står til sidst, efter objektet og varighedsudtrykket.

5. Dat helpt een beetje.

   Det hjælper lidt.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   een beetje

   lidt

   Uddybende forklaring

   Dat står som subjekt og betyder her “det” i den betydning, som den faste oversættelse angiver. Formen kan bruges om en allerede kendt situation eller ting, men materialet identificerer ikke mere præcist, hvad dat henviser til. Som pronomen er det en form, der blandt andet bruges ved et enkelt intetkønsreferent; her er den konkrete reference vigtigere end en løs oversættelse af ordet alene. helpt er nutidsformen af verbet helpen (“at hjælpe”). I denne sætning er det 3. person ental, fordi subjektet er dat: dat helpt. Sammenlign den nyttige nutidsrække ik help – dat/hij/zij helpt. Eksempel: Zij helpt haar broer. — “Hun hjælper sin bror.” een beetje er en fast og meget almindelig mængdeangivelse, “lidt” eller “en smule”. Den bruges her til at svække omfanget af det, der hjælper; een angiver ikke nødvendigvis et tælleligt antal i denne konstruktion. Eksempel: Ik ben een beetje moe. — “Jeg er lidt træt.” Sammen bliver strukturen Dat helpt een beetje: subjektet dat + verbet helpt + mængdeangivelsen een beetje. Derfor betyder hele ytringen “Det hjælper lidt.”

6. Ga op de bank zitten en rust uit.

   Sæt dig på sofaen og hvil dig.

   Ga … zitten

   sæt dig

   bank

   sofa

   rust uit

   hvil dig

   Uddybende forklaring

   Ga ... zitten er en fast opfordrende konstruktion: ga er imperativ af gaan (at gå), og zitten er infinitiv (at sidde). Sammen betyder den idiomatisk “sæt dig” eller “gå hen og sæt dig”, ikke blot en oplysning om at gå. Den samme type mønster kan bruges med andre infinitiver, for eksempel Ga slapen — “Gå i seng / gå hen og sov.” bank betyder her “sofa”. Ordet kan også betegne en bænk afhængigt af sammenhængen; i denne sætning fastlægger oversættelsen betydningen som sofa. op de bank betyder “på sofaen”: op angiver placeringen, og de er bestemt artikel. Eksempel: Ik zit op de bank. — “Jeg sidder på sofaen.” rust uit er den adskilte form af verbet uitrusten, “at hvile”. rust er imperativformen rettet til én person, og uit står adskilt efter verbet. I denne sætning gengives konstruktionen som “hvil dig”. Eksempel: Rust even uit. — “Hvil dig lidt.” Hele sætningen består af to imperativer, der forbindes med en: Ga op de bank zitten = “Sæt dig på sofaen”, og rust uit = “hvil dig”. Den samlede betydning er derfor: “Sæt dig på sofaen og hvil dig.”

7. De kamer voelt nu warmer aan.

   Rummet føles varmere nu.

   kamer

   værelse

   voelt … aan

   føles

   nu

   nu

   warmer

   varmere

   Uddybende forklaring

   kamer betyder «værelse» her. Det er et substantiv: ental kamer, flertal kamers. I den faste sætning står de foran, fordi der tales om et bestemt værelse. Eksempel: De kamer is klein. – «Værelset er lille.» voelt ... aan er den delte, adskillelige konstruktion fra verbet aanvoelen. I nutid får 3. person ental formen voelt, mens partiklen aan står senere i sætningen. Konstruktionen beskriver, hvordan noget opleves eller mærkes, ikke kun en bevidst handling med hænderne. Eksempel: Het water voelt koud aan. – «Vandet føles koldt.» nu angiver tidspunktet «nu». Det placerer oplevelsen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ik ben nu thuis. – «Jeg er hjemme nu.» warmer er komparativformen af adjektivet warm: warm – warmer – warmst («varm – varmere – varmest»). Her sammenlignes den nuværende oplevelse med en tidligere eller anden tilstand; sætningen siger ikke præcist, hvor stor forskellen er. Eksempel: Vandaag is het warmer. – «I dag er det varmere.» Sammen danner de kamer subjektet, voelt ... aan beskriver den oplevede tilstand, warmer angiver den sammenlignende egenskab, og nu angiver tidspunktet: «Værelset føles varmere nu.»

8. Ik doe het raam dicht, zodat het zo blijft.

   Jeg lukker vinduet, så det bliver ved med at være sådan.

   doe … dicht

   lukker

   raam

   vindue

   zodat

   så / sådan at

   het

   bestemt artikel

   zo

   sådan

   blijft

   bliver ved med at være

   Uddybende forklaring

   doe ... dicht er den adskilte form af det hollandske verbum dichtdoen, «at lukke». doe er her 1. person ental i nutid af doen, og dicht er den adskilte partikel, som fuldender betydningen «lukke». I en hovedsætning står den bøjede verbumsdel på verbets normale plads, mens partiklen står senere i sætningen. Eksempel: Ik doe de deur dicht. — «Jeg lukker døren.» raam betyder «vindue». Flertal er ramen; den observerede form raam er ental. I het raam står het foran substantivet som bestemt artikel, så gruppen betyder «vinduet». zodat forbinder handlingen med den følge eller virkning, som taleren angiver, og kan oversættes med «så» eller «sådan at». Det indleder her ledsætningen zodat het zo blijft. I en ledsætning står det finitte verbum normalt sidst, som i zodat het zo blijft. Konstruktionen kan efter sammenhængen udtrykke en tilsigtet virkning eller en følge; den faste oversættelse kræver ikke, at man vælger mellem de to. het i het zo blijft er et neutralt 3. persons entalspronomen, «det». Den faste oversættelse støtter denne betydning, men identificerer ikke entydigt, hvad pronomenet grammatisk henviser til. Lær det derfor her som pronomenet i udtrykket «det bliver ved med at være sådan». zo betyder «sådan» eller «på den måde». Det beskriver den tilstand eller måde, som het fortsætter med at være. Det er ikke det samme som zodat: zo beskriver tilstanden, mens zodat forbinder ledsætningen med den foregående handling. blijft er nutidsformen af blijven, «at blive» eller «at forblive», for 3. person ental. Formen kan bruges om en fortsat tilstand: Het blijft warm. — «Det bliver ved med at være varmt.» I den observerede kombination zo blijft betyder den, at noget fortsætter med at være sådan. Samlet består ytringen af hovedsætningen Ik doe het raam dicht — «Jeg lukker vinduet» — og ledsætningen zodat het zo blijft — «så det bliver ved med at være sådan». Den samlede betydning er derfor: «Jeg lukker vinduet, så det bliver ved med at være sådan.»