Trætte øjne og en skærmpause | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mijn ogen voelen moe aan.

   Mine øjne føles trætte.

   Mijn

   mine

   ogen

   øjne

   voelen … aan

   føles / virker

   moe

   træt

   Uddybende forklaring

   Mijn betyder "mine" her og står foran substantivet som et possessivt ord. Det viser, hvem øjnene hører til; formen ændres ikke efter det efterfølgende substantivs flertal i denne konstruktion. Sammenlign mijn oog (mit øje) og mijn ogen (mine øjne). ogen betyder "øjne" og er flertal af oog (øje). Dette er et uregelmæssigt flertalsforhold, så man skal lære formen oog → ogen. voelen ... aan er den adskilte form af verbet aanvoelen. Her beskriver det, hvordan noget mærkes eller føles: øjnene føles trætte. I andre sammenhænge kan voelen uden aan betyde at føle eller mærke noget direkte, mens aanvoelen bruges om den oplevede fornemmelse eller måde, noget virker på. Eksempel: De stof voelt zacht aan. — Stoffet føles blødt. moe betyder "træt". Formen er den samme her, selv om den beskriver flertallet ogen; nederlandsk bøjer dette prædikative adjektiv ikke efter flertal i denne sætning. Eksempel: Ik ben moe. — Jeg er træt. Samlet bliver Mijn ogen til "mine øjne", voelen ... aan angiver den oplevede fornemmelse, og moe beskriver denne fornemmelse. Hele sætningen betyder derfor: "Mine øjne føles trætte."

2. Het scherm is misschien te fel.

   Skærmen er måske for lys.

   scherm

   skærm

   misschien

   måske

   fel

   stærkt lysende

   Uddybende forklaring

   scherm betyder her “skærm”, altså den synlige flade på en elektronisk enhed. Det er et intetkønsord: het scherm; flertal er de schermen. Eksempel: Het scherm is zwart. — “Skærmen er sort.” misschien betyder “måske” og markerer usikkerhed: taleren siger ikke, at skærmen med sikkerhed er for lys. Det kan stå foran den del af sætningen, som vurderes: Misschien is het scherm te fel. — “Måske er skærmen for lys.” fel betyder her, at lyset er stærkt eller ubehageligt kraftigt. Det er et adjektiv; sammenligningen er fel — feller — felst (“stærkt lysende” — “mere stærkt lysende” — “mest stærkt lysende”). I denne sætning beskriver fel skærmens lys, ikke skærmens farve. Het licht is fel. — “Lyset er stærkt.” I hele ytringen forbinder is skærmen med beskrivelsen, mens te fel betyder “for lys” eller mere bogstaveligt “for stærkt lysende”: Het scherm is te fel. betyder “Skærmen er for lys.” Misschien gør udsagnet forsigtigt: Het scherm is misschien te fel. — “Skærmen er måske for lys.”

3. Kan ik het donkerder maken?

   Kan jeg gøre den mørkere?

   Kan ik

   kan jeg

   het

   den

   donkerder

   mørkere

   maken

   gøre

   Uddybende forklaring

   Kan ik består af modalverbet kan og subjektet ik. kan er nutidsformen af kunnen for både ik og flere andre subjekter; her udtrykker det mulighed eller tilladelse i spørgsmålet. Efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv til sidst. Eksempel: Kan ik komen? — “Kan jeg komme?” het er her et objektpronomen med betydningen “den/det”. I den afgrænsede kontekst henviser det til skærmen, som er nævnt i den foregående sætning. Formen het bruges blandt andet for et entalsord af neutrum, men pronomenets grammatiske form og dets konkrete referent er to forskellige ting. donkerder er komparativformen af adjektivet donker (“mørk”): donker → donkerder (“mørkere”). Endelsen -er sammenligner en egenskab; her skal noget gøres mere mørkt end før. Eksempel: Dit scherm is donkerder. — “Denne skærm er mørkere.” maken er infinitiven af maken (“at gøre/lave”). I denne konstruktion betyder det “gøre” og står efter modalverbet kan; derfor bruges infinitiven, ikke en bøjet nutidsform. Sammen med donkerder danner det mønstret iets donkerder maken: “gøre noget mørkere”. Hele spørgsmålet samler sig sådan: Kan ik (“kan jeg”) + het (“den”, skærmen) + donkerder maken (“gøre mørkere”). Den naturlige betydning er derfor: “Kan jeg gøre den mørkere?” Spørgsmålet handler om muligheden for at reducere skærmens lysstyrke, uden at sætningen i sig selv angiver, om ændringen faktisk bliver foretaget.

4. Probeer de helderheid lager te zetten.

   Prøv at skrue ned for lysstyrken.

   Probeer

   prøv

   de helderheid

   lysstyrken

   lager

   lavere

   te zetten

   at sætte

   Uddybende forklaring

   Probeer er imperativformen af det nederlandske verbum proberen («at prøve»). Den bruges her som en direkte, almindelig opfordring. Et genanvendeligt mønster er Probeer te + infinitiv: «Prøv at …». Eksempel: Probeer te wachten. — «Prøv at vente.» de helderheid betyder her «lysstyrken». Helderheid er et navneord dannet af adjektivet helder («lys»/«klar») med endelsen -heid, som ofte danner navneord for en egenskab. De er den bestemte artikel, der hører til dette navneord; den udtrykker ikke i sig selv et antal. lager er komparativformen af laag («lav»): laag — lager — laagst («lav» — «lavere» — «lavest»). Her beskriver lager det lavere niveau, som lysstyrken skal indstilles til. Eksempel: Zet het geluid lager. — «Sæt lydstyrken lavere.» te zetten består af te og infinitiven zetten («at sætte»/«at indstille»). Efter proberen bruges mønstret proberen te zetten; te markerer infinitivskonstruktionen. I denne sammenhæng betyder zetten ikke blot fysisk «sætte», men «indstille» en justerbar egenskab til et bestemt niveau. Samlet bygges sætningen sådan: Probeer («Prøv») + de helderheid («lysstyrken») + lager («lavere») + te zetten («at indstille»). Hele betydningen er derfor: «Prøv at skrue ned for lysstyrken.»

5. Ik moet mijn ogen ook laten rusten.

   Jeg bør også hvile mine øjne.

   Ik moet

   jeg bør

   mijn ogen

   mine øjne

   ook

   også

   laten rusten

   lade hvile

   Uddybende forklaring

   Ik moet betyder her “jeg bør”. moet er nutidsformen af moeten sammen med ik. Som modalverbum står den følgende handling normalt i infinitiv; her er det laten. moeten kan også udtrykke stærkere nødvendighed, så betydningen afhænger af sammenhængen. Eksempel: Ik moet werken. — “Jeg skal arbejde.” mijn ogen betyder “mine øjne”. ogen er flertal af oog — “øje”. mijn er possessivet “min/mine” og har samme form foran ental og flertal. Eksempel: Mijn oog doet pijn. — “Mit øje gør ondt.” ook betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Eksempel: Ik lees ook. — “Jeg læser også.” laten rusten betyder her “lade hvile”. laten og rusten er infinitiver. Konstruktionen iets laten rusten kan bruges om at lade noget hvile. Eksempel: Ik laat mijn benen rusten. — “Jeg lader mine ben hvile.” Samlet følger sætningen mønstret Ik moet + [noget] + ook + laten rusten: “Jeg bør også lade [noget] hvile.” I den faste sætning er [noget] mijn ogen, så hele betydningen er: “Jeg bør også hvile mine øjne.”

6. Kijk nu weg van het scherm.

   Kig væk fra skærmen nu.

   Kijk

   kig

   nu

   nu

   weg van

   væk fra

   scherm

   skærm

   Uddybende forklaring

   Kijk betyder her “kig” og er imperativformen af kijken (“at kigge/se”). Den bruges til en direkte opfordring; subjektet er underforstået. Eksempel: Kijk naar de foto. — “Kig på billedet.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå sammen med en opfordring for at markere, at handlingen skal ske med det samme. weg van er en fast, genanvendelig retningskonstruktion med betydningen “væk fra”. weg angiver bevægelse eller retning bort, mens van introducerer det, man bevæger sig bort fra. Eksempel: Ga weg van de deur. — “Gå væk fra døren.” scherm er substantivet “skærm”. Flertalsformen er schermen; den bestemte form i ental er het scherm, som i den faste sætning. Eksempel: Het scherm is helder. — “Skærmen er klar.” Samlet består ytringen af imperativen Kijk, tidsangivelsen nu og retningsleddet weg van het scherm: “Kig nu væk fra skærmen.” het markerer her den bestemte form af substantivet scherm.

7. Dat voelt beter.

   Det føles bedre.

   Dat

   det

   voelt

   føles

   beter

   bedre

   Uddybende forklaring

   Dat står som subjekt og betyder her “det”. Det er det neutrale entalsord i den demonstrative form, der kan pege på en allerede kendt ting eller situation. Den præcise reference er ikke fastlagt af sætningen alene. voelt er nutidsformen af voelen (“at føle”) i tredje person ental. Formen bruges med dat: dat voelt. Verbet beskriver her, hvordan subjektet opleves, ikke en handling udført på et objekt. Eksempel: Het voelt koud. — “Det føles koldt.” beter betyder “bedre” og er komparativformen af goed (“god”): goed – beter – best. Komparativformen sammenligner den aktuelle oplevelse med en tidligere eller anden tilstand; sætningen angiver ikke, hvad sammenligningen er med. Sammenlagt danner Dat voelt beter. en kort konstatering: “Det føles bedre.” Dat er det, der opleves, voelt angiver oplevelsen, og beter siger, at oplevelsen er forbedret i forhold til en sammenligning, som ikke gentages her.

8. Neem later nog een pauze.

   Tag en pause mere senere.

   Neem

   tag

   later

   senere

   nog

   mere

   pauze

   pause

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativ af nemen (“at tage”). Den samme form bruges i nutid med ik: ik neem (“jeg tager”); imperativen er også neem og kan bruges ved en direkte opfordring. Eksempel: Neem plaats. — “Tag plads.” later betyder “senere”. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: We praten later. — “Vi taler sammen senere.” nog betyder her “mere” i betydningen noget ekstra. I andre sammenhænge kan nog også betyde “endnu” eller “stadig”, så den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. Eksempel: Wil je nog koffie? — “Vil du have mere kaffe?” pauze er et navneord, der betyder “pause”. Sammen med den ubestemte artikel een danner det een pauze, “en pause”. Her fungerer een som ubestemt artikel; den fastslår ikke i sig selv et numerisk antal. Sætningen følger mønstret imperativ + tidsadverbium + nog + een + navneord: Neem later nog een pauze. Imperativen udtrykker opfordringen, later angiver tidspunktet, og nog een pauze angiver en ekstra pause. Samlet betyder sætningen: “Tag en pause mere senere.”