Et rent fælleskøkken | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik mijn kopje hier afwassen?

   Må jeg vaske min kop her?

   Mag ik

   Må jeg …?

   kopje

   kop

   hier

   her

   afwassen

   vaske op

   Uddybende forklaring

   Mag ik består af modalverbet mag og subjektet ik. Her spørger det om tilladelse: “Må jeg …?” mag er nutidsformen af mogen; efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” kopje betyder her “kop”. Formen er en diminutiv af kop: kop → kopje. Endelsen -je kan markere en mindre eller mere intim version; i denne sætning er det den konkrete kop, der skal vaskes. Eksempel: Een kopje staat op tafel. — “En lille kop står på bordet.” hier betyder “her” og angiver stedet. Det knytter sig i denne sætning til handlingen afwassen: spørgsmålet er, om koppen må vaskes på dette sted. Eksempel: Je kunt hier zitten. — “Du kan sidde her.” afwassen er et sammensat verbum, der betyder at vaske op eller vaske noget af service. Efter mag står det som infinitiv og beholder formen afwassen; i en hovedsætning uden modalverb kan det delte verbum optræde som Ik was de kop af — “Jeg vasker koppen af.” Her er afwassen altså ikke bøjet, fordi mag bærer den finitte verbumsform. mijn betyder “min” og viser, at koppen tilhører eller er knyttet til taleren. Samlet bygges sætningen sådan op: Mag ik + mijn kopje + hier + afwassen? = “Må jeg vaske min kop her?” Kontextens gootsteen (“vask”) passer til stedet for at vaske op.

2. Gebruik de gootsteen links.

   Brug vasken til venstre.

   Gebruik

   brug

   gootsteen

   vask

   links

   til venstre

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken og betyder her “brug”. Den bruges til en direkte opfordring eller instruktion til én eller flere personer. I andre sammenhænge kan gebruiken bøjes, for eksempel ik gebruik (“jeg bruger”) og zij gebruiken (“de bruger”). gootsteen er et navneord for en køkkenvask eller anden vask. Med artiklen de får vi de gootsteen; de markerer ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt eksempel er: De gootsteen is schoon. — “Vasken er ren.” links er et adverbium, der her betyder “til venstre”. Det angiver placering eller retning og beskriver ikke selve vasken som et tillægsord. Som modsætning bruges ofte rechts — “til højre”. Eksempel: De deur is links. — “Døren er til venstre.” Sammen bliver Gebruik de gootsteen til “Brug vasken”, og links præciserer, hvilken placering der menes: “til venstre”. Hele ytringen er derfor en direkte instruktion: “Brug vasken til venstre.”

3. Ik wil de ruimte schoon houden.

   Jeg vil gerne holde området rent.

   Ik wil

   Jeg vil gerne

   de ruimte

   området

   schoon

   ren

   houden

   holde

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil gerne”. Ik er 1. persons entalspronomenet “jeg”. wil er nutidsformen af willen (“ville/ønske”) for ik; konstruktionen ik wil + infinitiv bruges til at udtrykke, hvad taleren ønsker eller vil gøre. Eksempel: Ik wil slapen. — “Jeg vil gerne sove.” de ruimte betyder her “området”. ruimte er et navneord, der blandt andet kan betyde “rum”, “plads” eller “område”; her er betydningen fastlagt af oversættelsen. de er den bestemte artikel foran dette navneord. Eksempel: De ruimte is groot. — “Rummet er stort.” schoon betyder “ren”. Det er et beskrivende adjektiv. I konstruktionen iets schoon houden beskriver schoon den tilstand, som noget skal bevares i: “holde noget rent”. Eksempel: Houd de tafel schoon. — “Hold bordet rent.” Her står adjektivet efter genstanden som en beskrivelse af den tilstand, genstanden skal være i. houden betyder her “holde” i betydningen at bevare noget i en bestemt tilstand. Det er infinitiven af houden; nutidsformen i 1. person ental er ik houd. Denne betydning adskiller sig fra andre mulige anvendelser af houden, for eksempel “holde fast i” eller “synes om”, som kræver en anden sammenhæng. Eksempel: Wij houden de deur open. — “Vi holder døren åben.” Sætningen bygges sådan: Ik wil + de ruimte + schoon houden. Først angiver taleren sit ønske, derefter hvad ønsket gælder, og til sidst den handling og tilstand, der ønskes: at bevare området rent. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil gerne holde området rent.”

4. Veeg de tafel af als je klaar bent.

   Tør venligst bordet af, når du er færdig.

   Veeg … af

   tørre af

   tafel

   bord

   als

   når

   je

   du

   klaar

   færdig

   bent

   er

   Uddybende forklaring

   Veeg ... af er den adskilte konstruktion fra verbet afvegen, «at tørre af». I denne sætning står Veeg som imperativ: en direkte opfordring til at udføre handlingen. I nederlandsk står partiklen af på den anden side af objektet: Veeg de tafel af. I andre former kan verbet stå samlet, for eksempel Ik veeg de tafel af – «Jeg tørrer bordet af». tafel betyder «bord». Formen har den bestemte artikel de i de tafel, altså «bordet» i den faste sætning. Den nyttige kontrast er een tafel – «et bord», hvor een er ubestemt artikel og ikke i sig selv angiver et bestemt antal. als betyder her «når» og indleder betingelsen eller tidspunktet for handlingen. Mønstret als + sætning kan bruges om noget, der sker, når en betingelse er opfyldt. For eksempel: Als ik klaar ben, ga ik naar huis. – «Når jeg er færdig, går jeg hjem.» je er et nederlandsk pronomen, der her er subjektet «du». Det er den almindelige uformelle form; den bestemte referent er den person, som tiltales i situationen. je kan også bruges som ubetonet variant af jij, men i denne sætning er der ikke behov for at fremhæve subjektet. klaar betyder «færdig» eller «klar»; her er betydningen «færdig med det, man er i gang med». Det er et adjektiv, ikke verbets bøjede form. For eksempel: Ben je klaar? – «Er du færdig?» bent er nutidsformen af verbet zijn, «at være», med subjektet je: je bent – «du er». Formen bent hører altså til verbet zijn, ikke til adjektivet klaar. Den samme form ses i Je bent klaar. – «Du er færdig.» Samlet består sætningen af imperativen Veeg de tafel af – «Tør bordet af» – efterfulgt af tidsledsætningen als je klaar bent – «når du er færdig». Hele betydningen er derfor «Tør bordet af, når du er færdig». Den danske oversættelse med «venligst» gengiver en høflig opfordring; selve det nederlandske måludtryk indeholder ikke et særskilt ord for «venligst».

5. Moet het afval in deze prullenbak?

   Skal affaldet i denne skraldespand?

   Moet

   skal …?

   afval

   affald

   in

   i

   deze

   denne

   prullenbak

   skraldespand

   Uddybende forklaring

   Moet er den bøjede nutidsform af moeten for et entalssubjekt. Her står den først, fordi spørgsmålet har omvendt ordstilling: Moet het afval ...? svarer til “Skal affaldet ...?”. Moeten udtrykker nødvendighed eller et krav; i denne sætning spørges der, om affaldet skal være et bestemt sted. Eksempel: Moet ik wachten? — “Skal jeg vente?” afval betyder affald. Det er et stof- eller massesubstantiv, så det behøver ikke betegne en bestemt tællelig mængde. I den faste oversættelse er det bestemt som affaldet; i nederlandsk markeres dette her med het foran afval. Eksempel: Het afval ligt buiten. — “Affaldet ligger udenfor.” in angiver her placering inde i noget og svarer til “i”. Det kan også bruges om bevægelse ind i noget, men i denne sætning spørges der om affaldets placering. Eksempel: De boeken liggen in de tas. — “Bøgerne ligger i tasken.” deze betyder “denne” og peger på noget bestemt, som er nærværende eller udpeget i situationen. Formen bruges her foran prullenbak, som er et entalsord med de-artikel: deze prullenbak. Eksempel: Deze stoel is vrij. — “Denne stol er ledig.” prullenbak betyder skraldespand eller affaldsspand. Det er et sammensat substantiv: prullen betyder småt affald eller skrammel, mens bak betyder beholder eller kasse; som helhed bruges ordet om en skraldespand. Som de-ord hedder det de prullenbak i bestemt form. Eksempel: De prullenbak staat bij de deur. — “Skraldespanden står ved døren.” Samlet består spørgsmålet af Moet + subjektet het afval + placeringsleddet in deze prullenbak. Det spørger derfor, om affaldet skal være i netop denne skraldespand: “Skal affaldet i denne skraldespand?”

6. Doe het in de prullenbak bij de deur.

   Læg det i skraldespanden ved døren.

   Doe

   læg/put

   het

   det

   in

   i

   de prullenbak

   skraldespanden

   bij

   ved

   de deur

   døren

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af doen («at gøre»). Formen bruges til en direkte opfordring eller ordre til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke udtrykt. Her betyder den «læg/put», fordi handlingen præciseres af resten af sætningen. Eksempel: Doe de deur dicht. — «Luk døren.» het er det neutrale objektspronomen «det». Det står som det, der skal flyttes, men selve sætningen navngiver ikke genstanden; den faste oversættelse gengiver den som «det». I en anden sammenhæng kan het også være et formelt subjekt, men det er ikke funktionen her. in betyder «i» og angiver her bevægelse ind i et rum eller en beholder. Sammen med en opfordring som Doe het in ... får man et genanvendeligt mønster: «Læg/put det i ...». Det adskiller sig fra en placering uden bevægelse, hvor nederlandsk typisk bruger in med et verbum som zijn («at være»): Het is in de tas. — «Det er i tasken.» de prullenbak betyder «skraldespanden». prullenbak er et substantiv med fælleskønsartiklen de; de er ikke i sig selv en talangivelse. Ordet kan bruges i mønsteret in de prullenbak om destinationen for noget, der skal smides ud. Eksempel: Doe het papier in de prullenbak. — «Læg papiret i skraldespanden.» bij betyder «ved» eller «i nærheden af». Her angiver det, hvor skraldespanden befinder sig, ikke destinationen for het. Mønstret bij + sted eller genstand kan genbruges sådan: De tas staat bij de deur. — «Tasken står ved døren.» de deur betyder «døren». deur er et substantiv med de som bestemt artikel. Udtrykket bij de deur betyder «ved døren»; artiklen gør den omtalte dør bestemt i denne sammenhæng. Sætningen samles således: Doe giver opfordringen, het er det, der skal lægges, in de prullenbak angiver destinationen, og bij de deur placerer skraldespanden. Den samlede betydning er derfor: «Læg det i skraldespanden ved døren.»

7. Ik zorg er nu voor.

   Jeg tager mig af det nu.

   Ik

   jeg

   zorg

   tager mig af; sørger for

   er … voor

   for det

   nu

   nu

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg”. Det er første person ental, altså den form der bruges om taleren. I nederlandsk står subjektet normalt foran verbet i en almindelig hovedsætning: Ik zorg .... zorg er nutidsformen af zorgen efter ik: ik zorg, jij zorgt, wij zorgen. I denne sætning betyder zorgen voor “at tage sig af” eller “at sørge for” noget. Eksempel: Ik zorg voor de planten. — “Jeg passer planterne.” er ... voor er her en adskilt konstruktion, hvor er henviser til det, der skal tages hånd om, og voor hører sammen med verbet zorgen. I den givne sammenhæng svarer er til “det” i oversættelsen. Konstruktionen kan bruges, når det omtalte allerede er kendt: Ik zorg ervoor. — “Jeg tager mig af det.” Når et navneord står direkte efter voor, bruges i stedet for eksempel Ik zorg voor de planten. nu betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Zij begint nu. — “Hun begynder nu.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet zorg, den adskilte henvisning er ... voor og tidsadverbiet nu: “Jeg tager mig af det nu.”

8. Zo blijft de keuken klaar voor iedereen.

   Så er køkkenet klar til alle.

   Zo

   således; så

   blijft

   forbliver; bliver ved med at være

   keuken

   køkken

   klaar

   klar; parat

   voor

   for; til

   iedereen

   alle; enhver

   Uddybende forklaring

   Zo betyder her „sådan“ eller „på den måde“ og forbinder udsagnet med den netop nævnte handling. Det er ikke selve en tidsangivelse. Et genanvendeligt mønster er Zo blijft ...: „Sådan bliver ... ved med at ...“. blijft er nutidsformen af blijven for tredje person ental. blijven betyder at forblive eller fortsætte med at være; blijft beskriver altså en fortsat tilstand, ikke en enkelt ændring. Eksempel: Het blijft rustig. — „Der bliver ved med at være roligt.“ keuken betyder „køkken“. Formen står med bestemt artikel i den fulde sætning: de keuken — „køkkenet“. Flertalsformen er keukens — „køkkener“. Det er substantivet keuken, der betegner rummet; blijft bøjes efter det entals-subjekt. klaar betyder her „klar“ eller „parat“. Det er et tillægsord, der beskriver køkkenets tilstand. Efter blijven står tillægsordet som prædikativ: blijven + klaar betyder „blive ved med at være klar“. Eksempel: De kamer blijft klaar. — „Rummet bliver ved med at være klar.“ voor betyder her „til“ i betydningen „beregnet til“ eller „til rådighed for“. Det forbinder tilstanden med den gruppe, som køkkenet er klar til. Det er ikke det samme som voor i alle andre mulige betydninger, for eksempel tidsbetydningen „før“. iedereen betyder „alle“ eller „enhver“ med henvisning til personer. Det er et ubestemt pronomen, som grammatisk behandles som ental i nederlandsk, selv om betydningen omfatter alle personer i gruppen. Eksempel: Iedereen is welkom. — „Alle er velkomne.“ Samlet består sætningen af Zo („sådan“), blijft („bliver ved med at være“), de keuken („køkkenet“), klaar („klar“), voor („til“) og iedereen („alle“). Den samlede betydning er: „Så er køkkenet klar til alle.“ Her udtrykker blijft klaar den fortsatte beredte tilstand, mens voor iedereen angiver, hvem køkkenet er klar til.