Det fælles vaskerum | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik de gedeelde wasruimte gebruiken?

   Må jeg bruge det fælles vaskerum?

   Mag ik

   Må jeg

   gedeelde

   fælles

   wasruimte

   vaskerum

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg?” og danner en høflig tilladelsesspørgsmål. mag er 1. person ental af mogen i nutid; efter denne form står det andet verbum normalt i infinitiv. Sammenlign: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” gedeelde beskriver noget, der deles af flere eller er fælles. Det hænger sammen med verbet delen — “at dele”; gedeeld er participiet, og gedeelde er den form, der står foran dette substantiv. I denne sætning betyder det “fælles”, ikke nødvendigvis at en bestemt handling med at dele foregår nu. wasruimte er et sammensat substantiv: was henviser her til vask/tøjvask, og ruimte betyder “rum” eller “plads”. Hele ordet betyder “vaskerum”. På nederlandsk skrives sådanne sammensætninger som ét ord. gebruiken betyder “at bruge” og står i infinitiv efter mag. Det er den handling, der anmodes om tilladelse til. Et genbrugeligt mønster er Mag ik + infinitiv?, for eksempel Mag ik dit gebruiken? — “Må jeg bruge dette?” Samlet består spørgsmålet af tilladelsesformen Mag ik, beskrivelsen de gedeelde, substantivet wasruimte og infinitiven gebruiken: “Må jeg bruge det fælles vaskerum?”

2. Die is nu open.

   Det er åbent nu.

   Die

   den/det dér

   is

   er

   nu

   nu

   open

   åben

   Uddybende forklaring

   Die står her alene som et påpegende pronomen: “den/det dér” eller, i denne oversættelse, “det”. Det peger på noget, som allerede er relevant i situationen, men selve ordet identificerer ikke præcist, hvad det er. Som bestemmende stedord bruges die blandt andet ved ental med et de-ord; som selvstændigt pronomen kan det henvise til en sådan ting eller person. Eksempel: Die is duur. = “Den dér er dyr.” is er nutidsformen af det uregelmæssige verbum zijn (“at være”) i 3. person ental. Formen bruges blandt andet med hij, zij og het: Het is open. = “Det er åbent.” Den må ikke forveksles med ben i ik ben eller bent i jij bent. nu betyder “nu” og placerer tilstanden i det aktuelle tidspunkt. Det kan genbruges uden ændring i korte udsagn, for eksempel De winkel is nu open. = “Butikken er åben nu.” open er et beskrivende adjektiv og betyder her, at det, som die peger på, er åbent eller tilgængeligt. Det er ikke et verbum; verbet er is. I denne prædikative position efter is står adjektivet uden en særlig endelse: De deur is open. = “Døren er åben.” Samlet følger sætningen mønstret påpegende pronomen + zijn + tidsadverbium + adjektiv: Die is nu open. betyder “Det er åbent nu.” Den fastsatte oversættelse giver den tilsigtede neutrale gengivelse, mens die stadig fungerer som det ord, der peger på den relevante ting i situationen.

3. Is deze machine vrij?

   Er denne maskine ledig?

   Is

   er

   deze

   denne

   machine

   maskine

   vrij

   ledig

   Uddybende forklaring

   Is er nutidsformen af det nederlandske verbum zijn (at være) for tredje person ental. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Is ...? svarer til mønstret “Er ...?”. I en meddelelse står ordstillingen normalt omvendt: Deze machine is vrij. deze betyder “denne” og er et demonstrativt pronomen eller bestemmende ord. Her står det foran machine og peger på en bestemt maskine, som også er ental. I nederlandsk bruges deze med entalsord af de-typen; flertalsformen er også deze, mens dit bruges med entalsord af het-typen. Det er ordets grammatiske tilknytning, ikke blot dets placering, der afgør valget. machine betyder “maskine”. Det er et navneord; den almindelige bestemte form er de machine, og flertal er machines. I den faste sætning er deze machine subjektet, altså den maskine, der spørges om. vrij betyder her “ledig” eller “til rådighed”. Det er et beskrivende adjektiv, der efter is beskriver maskinens tilstand. Det kan også betyde “fri” i andre sammenhænge, men her er betydningen tilgængelig/ledig. Eksempel: De stoel is vrij. — “Stolen er ledig.” Hele mønstret er Is + deze + navneord + beskrivende ord? Her spørger Is deze machine vrij? om, hvorvidt den pågældende maskine er ledig. Den faste danske betydning er: “Er denne maskine ledig?”

4. Deze is vrij.

   Denne er ledig.

   Deze

   denne

   is

   er

   vrij

   ledig

   Uddybende forklaring

   Deze betyder «denne» og er et nederlandsk demonstrativt pronomen. Det bruges om noget eller nogen, der opfattes som bestemt og nærværende; som selvstændigt pronomen kan det stå uden et efterfølgende substantiv. Eksempel: Deze is nieuw. — «Denne er ny.» is er nutidsformen af verbet zijn («at være») i tredje person ental. Formen is bruges med et entalsgrundled, mens zijn blandt andet bruges som infinitiv og med flertal. Eksempel: De stoel is vrij. — «Stolen er ledig.» vrij betyder her «ledig» eller «til rådighed». Det er et beskrivende ord, som angiver, at noget ikke er optaget. I andre sammenhænge kan vrij også betyde «fri», men den relevante betydning i denne ytring er «ledig». Eksempel: De tafel is niet vrij. — «Bordet er ikke ledigt.» Sammen danner Deze is vrij. mønstret demonstrativt pronomen + zijn + beskrivende ord: «Denne er ledig.» Ytringen angiver, at den genstand, der omtales med Deze, er til rådighed. Konstruktionen kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel Deze is groot. — «Denne er stor.»

5. Waar moet ik mijn mand zetten?

   Hvor skal jeg stille min kurv?

   Waar

   hvor

   moet ik

   skal jeg

   mijn

   min

   mand

   kurv

   zetten

   stille

   Uddybende forklaring

   Waar spørger om et sted: “hvor”. Det er et spørgeord, som også kan bruges i andre stedsspørgsmål, for eksempel: Waar woon je? – “Hvor bor du?” Her spørges der om stedet, hvor kurven skal placeres. moet ik består af moet, nutidsformen af moeten, og pronomenet ik. Moet er første person ental sammen med ik. I et spørgsmål med et spørgeord står Waar først, og verbet står før subjektet: Waar moet ik ...? Moeten udtrykker her, hvad taleren skal gøre. Eksempel: Moet ik wachten? – “Skal jeg vente?” mijn betyder “min” og udtrykker ejerskab. Formen mijn ændres normalt ikke efter navneordets køn eller tal: mijn mand – “min kurv” og mijn manden – “mine kurve”. Den efterfølgende form viser i stedet tal, mens mijn selv er possessivformen. I mijn mand gør possessivet navneordsgruppen bestemt i betydningen, selv om der ikke står en separat bestemt artikel. mand betyder “kurv” her. Det er et navneord; bestemt ental er de mand, og flertal er manden. Eksempel: De mand is groot. – “Kurven er stor.” zetten er infinitiven af zetten og betyder her “at stille” eller “at placere”. Den står efter det modale verbum moet: moet ik ... zetten – “skal jeg ... stille”. Zetten beskriver selve placeringshandlingen, mens zitten beskriver, at noget eller nogen er i en siddende eller placeret tilstand. Eksempel: Ik zet de tas op tafel. – “Jeg stiller tasken på bordet.” Samlet er strukturen Waar moet ik mijn mand zetten?: Waar angiver det ukendte sted, moet ik spørger, hvad taleren skal gøre, mijn mand er den kurv, taleren ejer, og zetten er placeringshandlingen. Hele spørgsmålet betyder: “Hvor skal jeg stille min kurv?”

6. Zet hem naast de muur.

   Stil den ved siden af væggen.

   Zet

   stil; sæt

   hem

   den

   naast

   ved siden af

   muur

   væg

   Uddybende forklaring

   Zet er imperativ af zetten (“at stille/sætte”). Imperativen har her intet udtrykt subjekt; den kan bruges til en direkte opfordring til én eller flere personer, så formen viser ikke i sig selv, hvor mange der tiltales. Infinitiven zetten står blandt andet i ik zet (“jeg stiller”), mens zet! er opfordringsformen. hem er et nederlandsk objektspronomen i ental, normalt for et hankønsreferent; det kan bruges om en person eller en ting, når referentens leksikalske køn og den konkrete sammenhæng støtter det. Det er derfor ikke alle de-ord, der automatisk svarer til hem; de er kun artiklens form. Her støtter det foregående spørgsmål og den faste oversættelse læsningen af hem som kurven. Eksempel: Ik zie hem. betyder “Jeg ser ham/den”, afhængigt af den understøttede referent. naast betyder “ved siden af” og angiver placering ved siden af noget. Det kan bruges i mønsteret X naast Y zetten: “stille X ved siden af Y”. Eksempel: Zet de stoel naast de tafel. — “Stil stolen ved siden af bordet.” muur betyder “væg”. I de muur står substantivet med den bestemte artikel de, så hele gruppen betyder “væggen”. Artiklen de hører til substantivet og er ikke en del af den valgte muur-quote. Sammen betyder Zet hem “Stil den”, og naast de muur betyder “ved siden af væggen”. Hele ytringen er derfor en direkte instruktion: “Stil den ved siden af væggen.”

7. Ik haal mijn kleren eruit als de was klaar is.

   Jeg tager mit tøj ud, når vasken er færdig.

   Ik

   jeg

   haal … eruit

   tage ud

   mijn

   mit

   kleren

   tøj

   als

   når

   was

   vask

   klaar

   færdig

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Det er første person ental; sammenlign med jij (“du”) og wij (“vi”). haal ... eruit hører sammen som det adskillelige verbum eruit halen, “tage ud”. I den faste sætning står den bøjede del haal på andenpladsen, mens eruit står senere. haal er nutidsformen for første person ental af halen; ik haal betyder “jeg tager”. Eksempel: Ik haal het boek uit de tas. — “Jeg tager bogen ud af tasken.” mijn betyder “min/mit/mine” og viser, at tøjet tilhører taleren. Formen mijn ændrer sig ikke efter ental eller flertal; her står den foran flertalsordet kleren. kleren betyder “tøj” og er flertal. Ordet bruges almindeligvis om beklædningsgenstande samlet eller flere stykker tøj. I denne sætning er mijn kleren genstanden, som taleren tager ud. als forbinder her en tidsledsætning og betyder “når”. Det kan også betyde “hvis” i andre sammenhænge, men den faste oversættelse viser den tidslige betydning her. Eksempel: Ik ga naar buiten als het regent. — “Jeg går udenfor, når det regner.” was er her substantivet de was, “vask” eller “vasketøj”. I denne sætning betegner de was det, der er færdigt; formen skal derfor forstås som et navneord i denne sammenhæng. klaar betyder “færdig” og beskriver her tilstanden for de was. Som prædikativ står adjektivet efter verbet: de was is klaar — “vasken er færdig”. is er nutidsformen af zijn, “at være”, for tredje person ental. Her passer den til det entallige subjekt de was: de was is. Eksempel: De maaltijd is klaar. — “Måltidet er færdigt.” Hele strukturen er Ik haal mijn kleren eruit + als de was klaar is. Første del betyder “Jeg tager mit tøj ud”; den anden angiver, hvornår det sker: “når vasken er færdig”. Samlet bliver betydningen derfor: “Jeg tager mit tøj ud, når vasken er færdig.” I den underordnede sætning står is efter klaar, hvilket er den normale verbplacering i denne type nederlandsk ledsætning.

8. Haal ze meteen op, alsjeblieft.

   Hent dem med det samme, tak.

   Haal … op

   hent ...

   ze

   dem

   meteen

   med det samme

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Haal ... op er den adskilte konstruktion fra det nederlandske verbum ophalen, her med betydningen “hent”. Infinitiven er ophalen; i imperativ står første del som haal, mens partiklen op står senere i sætningen. I en opfordring kan subjektet normalt udelades: Haal het boek op. — “Hent bogen.” Her er ophalen den relevante konstruktion; haal skal ikke forstås som hele verbet alene i denne betydning. ze er her et objektspronomen i flertal og betyder “dem”, sådan som den faste oversættelse viser. Det står som det direkte objekt for ophalen. Den præcise identitet af det, der skal hentes, er ikke angivet i denne sætning. Formen ze kan i andre sammenhænge også være et entalspronomen for et feminint referent, så det er konteksten og betydningen her, der viser flertalslæsningen. Andre objektsformer omfatter for eksempel hem, haar og het, afhængigt af den relevante person eller det relevante navneords grammatiske forhold. meteen betyder “med det samme” og angiver, at handlingen skal ske straks. Det er et adverbium og ændrer derfor ikke form efter det, der hentes. Eksempel: Kom meteen. — “Kom med det samme.” alsjeblieft er her en høflig tilføjelse svarende til “tak” i den faste oversættelse og afslutter den venlige opfordring. Det kan også bruges i andre høflige situationer, blandt andet når man giver eller tilbyder noget. Samlet bliver Haal ze meteen op, alsjeblieft. til “Hent dem med det samme, tak.” Imperativen haal ... op angiver selve opfordringen, ze angiver det, der skal hentes, meteen angiver tidspunktet, og alsjeblieft gør formuleringen høflig.