Det fælles vaskerum | Lær nederlandsk på dansk

Dutch lesson set in a contemporary Amsterdam everyday setting: In a shared laundry room, two adults talk about using an available machine and collecting clothes promptly..

DA → NL / Niveau: A1

Om denne lektion

Med Det fælles vaskerum kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på nederlandsk.

Dialog

A

Mag ik de gedeelde wasruimte gebruiken?

Mah ik də ghə-DEEL-də VAS-rüm-tə ghə-BRØJ-kə? Må jeg bruge det fælles vaskerum?
B

Die is nu open.

Dii is nü OO-pən. Det er åbent nu.
A

Is deze machine vrij?

Is DEE-zə ma-SJII-nə vræj? Er denne maskine ledig?
B

Deze is vrij.

DEE-zə is vræj. Denne er ledig.
A

Waar moet ik mijn mand zetten?

Vaar mut ik mæjn mant ZET-tə? Hvor skal jeg stille min kurv?
B

Zet hem naast de muur.

Zet əm naast də müür. Stil den ved siden af væggen.
A

Ik haal mijn kleren eruit als de was klaar is.

Ik haal mæjn KLEE-rən ær-ØJT als də vas klaar is. Jeg tager mit tøj ud, når vasken er færdig.
B

Haal ze meteen op, alsjeblieft.

Haal zə mə-TEEN op, alsjə-BLIFT. Hent dem med det samme, tak.

Ord for ord

Mag I »Mag ik de gedeelde wasruimte gebruiken?« bruges »Mag« til at spørge, om man har lov til noget. Efter »Mag« står personen og derefter infinitiven »gebruiken«, så mønstret kan genbruges til at bede om tilladelse.
ik »ik« betyder »jeg« og viser, at taleren selv vil bruge vaskerummet. I »Mag ik de gedeelde wasruimte gebruiken?« står »ik« efter »Mag«, fordi spørgsmålet handler om, hvad taleren må gøre.
de »de« er den bestemte artikel i »de gedeelde wasruimte« og viser, at der tales om et bestemt fælles vaskerum. Artiklen står foran beskrivelsen »gedeelde« og navneordet »wasruimte«.
gedeelde »gedeelde« betyder »fælles« i »de gedeelde wasruimte« og beskriver vaskerummet som et sted, flere personer bruger. Det står foran navneordet »wasruimte« i denne navneordsgruppe.
wasruimte »wasruimte« betyder »vaskerum«, altså rummet hvor man vasker tøj. I »de gedeelde wasruimte« bruges det som navnet på det sted, taleren spørger om at bruge.
gebruiken »gebruiken« betyder »bruge« i »de gedeelde wasruimte gebruiken«. Det står i infinitiv efter »Mag« i spørgsmålet »Mag ik de gedeelde wasruimte gebruiken?«, som er et nyttigt mønster til at spørge om tilladelse til en handling.
Die »Die« betyder her »den« eller »den er«, og henviser til det omtalte vaskerum i »Die is nu open.« Det bruges som et selvstændigt stedord, når det allerede er klart, hvilken ting der menes.
is »is« udtrykker i »Die is nu open« og »de was klaar is«, at noget befinder sig i en bestemt tilstand. Her forbinder det subjektet med tilstanden »open« eller »klaar«.
nu »nu« betyder »nu« og angiver tidspunktet i »Die is nu open.« Det placeres her mellem »is« og »open« for at sige, at vaskerummet er åbent på dette tidspunkt.
open »open« betyder »åben« i »Die is nu open«. Det beskriver vaskerummets aktuelle tilstand og står efter »is«.
deze »deze« betyder »denne« eller »denne her« og peger på den maskine, samtalen handler om i »Is deze machine vrij?« I svaret »Deze is vrij« bruges den samme form selvstændigt om den udpegede maskine.
machine »machine« betyder »maskine« og henviser her til en vaskemaskine i »deze machine«. Det står efter »deze«, som udpeger den konkrete maskine.
vrij »vrij« betyder her »ledig« eller »til rådighed«, ikke optaget. I »Is deze machine vrij?« spørger taleren, om maskinen kan bruges, og i »Deze is vrij« gives svaret, at den er ledig.
Waar »Waar« betyder »hvor« og indleder spørgsmålet »Waar moet ik mijn mand zetten?«. Det bruges til at spørge om placeringen af en ting og står først i spørgsmålet.
moet »moet« betyder her »skal« eller »bør« og spørger, hvor kurven skal placeres. I »Waar moet ik mijn mand zetten?« står »moet« før personen »ik« og infinitiven »zetten«.
mijn »mijn« betyder »min« og viser, at kurven tilhører taleren i »mijn mand«. Det står foran navneordet og kan bruges på samme plads, når man angiver, hvem en ting hører til.
mand »mand« betyder »kurv« og er den ting, taleren vil placere i »mijn mand«. Kombinationen »mijn mand« betyder »min kurv«.
zetten »zetten« betyder »sætte« eller »placere« i »mijn mand zetten«. Det står som infinitiv efter »moet«, og objektet kommer foran i mønstret »mijn mand zetten«.
Zet »Zet« betyder »sæt« eller »placér« i instruktionen »Zet hem naast de muur.« Det bruges her til at give en direkte besked og står foran objektet »hem«.
hem »hem« betyder her »den« eller »den ting« og henviser til kurven i »Zet hem naast de muur.« Det er objektet for »Zet«, mens placeringen kommer bagefter i »naast de muur«.
naast »naast« betyder »ved siden af« eller »næste til« og angiver placeringen i »naast de muur«. Det står foran »de muur« for at vise, hvor kurven skal sættes.
muur »muur« betyder »væg« i »de muur«. Sammen med »naast« udgør det stedangivelsen »naast de muur«, altså »ved siden af væggen«.
haal I »Ik haal mijn kleren eruit« betyder »haal« »tager ud«, mens »Haal ze meteen op« betyder »saml dem op« eller »hent dem«. Betydningen afhænger her af partiklen »eruit« eller »op«, og i »Haal« bruges formen som en direkte besked.
kleren »kleren« betyder »tøj« i »mijn kleren«. Det er det, taleren tager ud med »Ik haal mijn kleren eruit«, og »mijn« står foran for at vise, hvis tøj det er.
eruit »eruit« betyder »ud« i udtrykket »Ik haal mijn kleren eruit«. Sammen med »haal« viser det, at tøjet tages ud af maskinen; »eruit« skal derfor forstås som en del af hele udtrykket »haal ... eruit«.
als »als« betyder »når« og indleder tidspunktet i »als de was klaar is«. Det forbinder handlingen »Ik haal mijn kleren eruit« med det tidspunkt, hvor vasken er færdig.
was »was« betyder her »vask« eller »vasketøj« i »de was klaar is«. Udtrykket beskriver, at vasken er færdig, og det står efter den bestemte artikel »de«.
klaar »klaar« betyder »færdig« i »de was klaar is«. Det beskriver vaskens tilstand sammen med »is« og bruges her i tidsleddet »als de was klaar is«.
ze »ze« betyder »dem« og henviser til tøjet i »Haal ze meteen op.« Det står som objekt for handlingen, mens »op« er en del af udtrykket, der betyder at hente eller samle dem op.
meteen »meteen« betyder »med det samme« eller »straks« i »Haal ze meteen op«. Det angiver, at tøjet skal hentes uden forsinkelse, og står mellem »ze« og »op«.
op »op« er partiklen i »Haal ze meteen op« og er med til at danne udtrykket »haal ... op«, som her betyder »hent« eller »saml op«. Den fulde betydning kommer fra kombinationen med »haal«, ikke fra »op« alene.
alsjeblieft »alsjeblieft« betyder »vær sød« eller »venligst« og gør beskeden »Haal ze meteen op« høflig. Det står til sidst i »Haal ze meteen op, alsjeblieft« som en høflig afslutning på anmodningen.

Grammatikpunkter

Haal ... op

Haal mijn kleren meteen op.

Haal mæjn KLEE-rən mə-TEEN op.

Hent mit tøj med det samme.

Ophalen er et adskilleligt verbum: i en hovedsætning står op adskilt fra haal.

Nederlandsk Ordforråd

deze Determinativ
DEE-zə denne
die Pronomen
dii den
gebruiken Verbum
ghə-BRØJ-kə bruge
gedeelde Adjektiv
ghə-DEEL-də fælles
machine Substantiv
ma-SJII-nə maskine
mand Substantiv
mant kurv
mijn Determinativ
mæjn min
nu Adverbium
nü nu
open Adjektiv
OO-pən åben
vrij Adjektiv
vræj ledig
waar Adverbium
vaar hvor
wasruimte Substantiv
VAS-rüm-tə vaskerum

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Må jeg bruge det fælles vaskerum?

Vis SvarMag ik de gedeelde wasruimte gebruiken?

Det er åbent nu.

Vis SvarDie is nu open.

Er denne maskine ledig?

Vis SvarIs deze machine vrij?

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

ledig

Vis Svarvrij

vaskerum

Vis Svarwasruimte

fælles

Vis Svargedeelde

maskine

Vis Svarmachine