Brug af et fælles møderum | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kunnen we de gedeelde vergaderruimte gebruiken?

   Kan vi bruge det fælles møderum?

   Kunnen we

   kan vi

   gedeelde

   fælles

   vergaderruimte

   møderum

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kunnen we står først som et spørgsmål med omvendt ordstilling: kunnen kommer før subjektet we. Kunnen er nutidsformen af kunnen for flertal; her bruges den sammen med et infinitiv til at spørge, om noget er muligt eller tilladt. Mønsteret er Kunnen we + infinitiv ...? — “Kan vi ...?” gedeelde betyder her “fælles” eller “som deles”. Det hænger sammen med verbet delen (“dele”); gedeeld er perfektum participium, og gedeelde står her som beskrivende form foran det bestemte substantiv vergaderruimte. Sammenlign: een gedeelde ruimte — “et fælles rum”. vergaderruimte er et sammensat substantiv: vergadering (“møde”) + ruimte (“rum” eller “plads”). I denne sætning betyder det “møderum”. Sammensatte substantiver skrives som ét ord på nederlandsk. gebruiken betyder “bruge” og står i infinitiv. Efter modalverbet kunnen står infinitiven normalt sidst i hovedsætningen: We kunnen de ruimte gebruiken — “Vi kan bruge rummet.” Hele sætningen følger mønsteret Kunnen we + [objekt] + gebruiken? de gedeelde vergaderruimte er det, der ønskes brugt, og kunnen we ... gebruiken? spørger, om det er muligt eller tilladt: “Kan vi bruge det fælles møderum?”

2. Jullie kunnen het gebruiken, maar houd het netjes voor anderen.

   Det kan I, men hold det ryddeligt for andre.

   Jullie kunnen

   I kan

   gebruiken

   bruge

   het

   det

   maar

   men

   houd

   hold

   netjes

   ryddeligt

   voor anderen

   for andre

   Uddybende forklaring

   Jullie kunnen kombinerer jullie, 2. person flertal, med kunnen. Her udtrykker kunnen tilladelse i forbindelse med den forudgående forespørgsel. Grundformen er kunnen; i nutid hedder det for eksempel ik kan og jullie kunnen. Eksempel: Jullie kunnen hier wachten. – “I kan vente her.” gebruiken er infinitiven af gebruiken og betyder “at bruge”. Efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: jullie kunnen het gebruiken – “I kan bruge det”. Eksempel: We kunnen deze tafel gebruiken. – “Vi kan bruge dette bord.” het er her et selvstændigt pronomen med betydningen “det” og fungerer som objekt for gebruiken. Den konkrete genstand eller sag er ikke navngivet i selve sætningen. Het kan også være den bestemte artikel foran et neutrumsubstantiv, men det er ikke funktionen her. maar er bindeordet “men” og markerer kontrasten mellem tilladelsen og den efterfølgende opfordring. houd er imperativformen af houden, “at holde”. Opfordringen er rettet til de personer, der tiltales som jullie. I denne uformelle tiltale har imperativen samme form ved ental og flertal: Houd het netjes. – “Hold det ryddeligt.” En nægtelse dannes med niet: Houd het niet open. – “Hold det ikke åbent.” netjes betyder her “ryddeligt” eller “pænt”. I houd het netjes beskriver ordet den tilstand, som het skal bevares i. Formen ændres ikke efter het; netjes bruges både som beskrivende ord og i adverbielle funktioner. voor anderen betyder “for andre”. anderen er her den selvstændige flertalsform “andre”, med henvisning til andre personer, og voor angiver, hvem hensynet gælder. Eksempel: Maak ruimte voor anderen. – “Skab plads til andre.” Samlet betyder Jullie kunnen het gebruiken “I kan bruge det”. maar indleder kontrasten, og houd het netjes voor anderen betyder “men hold det ryddeligt for andre”. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan I, men hold det ryddeligt for andre.”

3. Is deze tafel vrij?

   Er dette bord ledigt?

   Is

   er

   deze

   dette

   tafel

   bord

   vrij

   ledig

   Uddybende forklaring

   Is er den bøjede form af zijn i 3. person ental i nutid. I dette spørgsmål står verbet først: Is ...? svarer til et ja/nej-spørgsmål, mens en almindelig hovedsætning har rækkefølgen ... is .... deze betyder dette/denne og bruges her med tafel, som er et de-ord i ental: deze tafel = dette bord. Demonstrativerne følger ikke kun afstand; formen skal også passe til den type navneord, den står sammen med. Sammenlign deze tafel med dit boek, hvor boek er et het-ord. tafel betyder bord. Flertalsformen er tafels: Deze tafels zijn vrij. = Disse borde er ledige. vrij betyder her ledig, altså ikke optaget eller til rådighed. Det er et tillægsord, og efter zijn beskriver det bordets tilstand: De tafel is vrij. = Bordet er ledigt. Modsætningen i denne betydning er bezet: De tafel is bezet. = Bordet er optaget. Sammen danner Is deze tafel vrij? et ja/nej-spørgsmål: Is står først, derefter deze tafel, og vrij beskriver bordet. Den samlede betydning er: Er dette bord ledigt?

4. Die is nu vrij.

   Det er ledigt nu.

   Die

   det/den dér

   is

   er

   nu

   nu

   vrij

   ledig

   Uddybende forklaring

   Die betyder her "det/den dér" og fungerer som et demonstrativt pronomen: det peger på en bestemt ting, som samtalen allerede handler om. I den korte kontekst peger det naturligt tilbage på bordet i spørgsmålet Is deze tafel vrij?. Formen die bruges blandt andet foran de-ord og ved flertal; ved et entals het-ord bruges normalt dat. Eksempel: Die stoel is vrij. — "Den stol er ledig." is er nutidsformen af zijn ("at være") i 3. person ental. Den samme form bruges med hij, zij og het: Hij is thuis. — "Han er hjemme." Førsteperson har derimod ik ben. nu betyder "nu" og placerer tilstanden i det aktuelle tidspunkt. Det står her mellem verbet og beskrivelsen: De winkel is nu open. — "Butikken er åben nu." vrij betyder her "ledig" eller "tilgængelig": tingen er ikke optaget og kan bruges. Som tillægsord ændrer vrij ikke form efter ental eller flertal i denne konstruktion. En nyttig modsætning er bezet ("optaget"): Deze stoel is bezet. — "Denne stol er optaget." Sammen bliver Die is nu vrij til "Det er ledigt nu". Die udpeger den relevante ting, is siger at den har en bestemt tilstand, nu angiver tidspunktet, og vrij beskriver tilstanden som ledig. Mønstret kan genbruges som Die is nu + tillægsord, for eksempel Die is nu open. — "Den er åben nu."

5. Ik leg mijn tas bij de muur.

   Jeg lægger min taske ved væggen.

   Ik

   jeg

   leg

   lægger

   mijn

   min

   tas

   taske

   bij

   ved

   muur

   væg

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske 1. persons entalspronomen. Det er taleren, der udfører handlingen i denne sætning. leg er nutidsformen af leggen (“at lægge”) for ik: ik leg. Verbet beskriver her, at taleren placerer tasken et bestemt sted. Sammenlign med infinitiven leggen, som bruges efter et modalverbum, for eksempel: Ik wil mijn tas leggen. — “Jeg vil lægge min taske.” mijn betyder “min” og er et possessivt ord, der viser, hvem tasken tilhører. I denne sætning står det foran entalsordet tas. Eksempel: mijn boek — “min bog”. tas betyder “taske”. Flertalsformen er tassen: een tas — “en taske”, twee tassen — “to tasker”. I den faste sætning er tas ental, og mijn tas betyder “min taske”. bij betyder her “ved” eller “nær” og angiver placeringen i forhold til noget andet. Det kan bruges i mønsteret bij + sted eller ting, for eksempel: De stoel staat bij de tafel. — “Stolen står ved bordet.” muur betyder “væg”. Formen de muur er ental; flertalsformen er muren. Artiklen de står mellem præpositionen og substantivet i udtrykket bij de muur, som betyder “ved væggen”. Samlet bliver mønsteret Ik + nutidsverbum + possessivt ord + substantiv + bij de + sted: “Jeg lægger min taske ved væggen.” Ik leg angiver, hvem der placerer noget og handlingens tid, mijn tas er det, der placeres, og bij de muur angiver placeringen.

6. Laat de tafel vrij, alstublieft.

   Lad venligst bordet være frit.

   Laat

   lad

   tafel

   bord

   vrij

   fri; ledig

   alstublieft

   venligst

   Uddybende forklaring

   Laat er imperativ af laten (at lade, efterlade eller få noget til at være på en bestemt måde). Imperativen bruges her som en direkte opfordring til én eller flere personer. I mønstret Laat + genstand + adjektiv betyder det, at man skal lade genstanden forblive i den angivne tilstand. Eksempel: Laat de deur open. — Lad døren stå åben. tafel betyder her bord. Det er entalssubstantivet tafel; i denne sætning står det med bestemt artikel i den fulde nominalgruppe de tafel, altså “bordet”. Eksempel: De tafel is groot. — Bordet er stort. vrij er et adjektiv, som her betyder fri eller ledig i betydningen “uden noget på eller uden at være optaget”. Det beskriver den tilstand, som bordet skal forblive i; det betyder ikke nødvendigvis fysisk frihed. Eksempel: Houd deze stoel vrij. — Hold denne stol fri. alstublieft er en høflig måde at sige “venligst” eller “please” på. Det står her som en høflig tilføjelse til opfordringen. Samlet er mønstret Laat + de + substantiv + adjektiv, alstublieft: Laat de tafel vrij, alstublieft. betyder “Lad venligst bordet være frit.” Opfordringen er altså at undlade at optage eller belægge bordet og at lade det være ledigt. Konstruktionen kan genbruges med andre genstande og tilstande, for eksempel Laat het raam open. — Lad vinduet stå åbent.

7. We laten de ruimte schoon achter als we klaar zijn.

   Vi efterlader rummet rent, når vi er færdige.

   We

   vi

   laten … achter

   efterlade

   de ruimte

   rummet

   schoon

   rent

   als

   når

   klaar

   færdige

   zijn

   er

   Uddybende forklaring

   We betyder her “vi” og er første person flertal. Det er subjektet for både laten og zijn; formen ændres ikke efter køn. laten ... achter hører sammen som det adskillelige verbum achterlaten “at efterlade”. I den finitte form står laten efter subjektet, mens achter står senere i sætningen. Her betyder konstruktionen, at vi efterlader noget i en bestemt tilstand. Eksempel: We laten de deur open achter. — “Vi efterlader døren åben.” de ruimte betyder her “rummet”. ruimte er et navneord med den bestemte artikel de; ordet kan i andre sammenhænge også betyde “plads” eller “rum”, men oversættelsen fastlægger betydningen som et rum her. schoon er et tillægsord, “ren”. Det står efter de ruimte og beskriver den tilstand, som rummet har, når det efterlades. Eksempel: De kamer is schoon. — “Værelset er rent.” als betyder her “når” og indleder en tidsledsætning. Det betyder ikke “hvis” i denne sætning. I en ledsætning med als står det finitte verbum typisk til sidst. klaar er tillægsordet “færdig”. I we klaar zijn beskriver det subjektets tilstand. Det bøjes ikke efter we her: we zijn klaar betyder “vi er færdige”, mens ik ben klaar betyder “jeg er færdig”. zijn er infinitiven af verbet “at være”, men her er det den finitte form for første person flertal: we zijn. En nyttig række er ik ben, jij bent, we zijn — “jeg er”, “du er”, “vi er”. Samlet består sætningen af We laten de ruimte schoon achter — “Vi efterlader rummet rent” — og tidsledsætningen als we klaar zijn — “når vi er færdige”. Hele betydningen er derfor: “Vi efterlader rummet rent, når vi er færdige.”

8. Dat helpt de volgende groep.

   Det hjælper den næste gruppe.

   Dat

   det

   helpt

   hjælper

   volgende

   næste

   groep

   gruppe

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som sætningens subjekt. Det er et selvstændigt demonstrativt pronomen. Formen dat bruges blandt andet ved et ental-intetkønsord eller ved en hel tidligere situation; den konkrete reference er ikke entydigt angivet i det faste materiale. helpt kommer fra grundformen helpen (“at hjælpe”). Det er nutidsformen for tredje person ental: hij/zij/het helpt. Ved flertal bruges helpen, som i ze helpen — “de hjælper”. Nutidsformen kan beskrive en aktuel handling eller en mere generel konstatering; sætningen angiver ikke alene, hvilken af disse tidslige læsninger der er tale om. volgende betyder her “næste” eller “følgende” og står foran navneordet groep. Det er ikke en komparativ form. Formen hænger sammen med volgend og har her -e foran groep i navneordsgruppen de volgende groep. Et eksempel er de volgende dag — “den næste dag”. groep betyder “gruppe”. Det er et tælleligt navneord; her står det i ental, og sammen med artiklen de dannes den bestemte navneordsgruppe de groep — “gruppen”. Flertalsformen er groepen, for eksempel de groepen — “grupperne”. Sammen danner Dat helpt betydningen “Det hjælper”. de volgende groep betyder “den næste gruppe”, hvor volgende angiver gruppens plads i rækkefølgen. Hele ytringen betyder derfor: “Det hjælper den næste gruppe.”