At holde det fælles badeværelse rent | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik deze gedeelde badkamer gebruiken?

   Må jeg bruge dette fælles badeværelse?

   Mag ik

   må jeg

   deze

   dette

   gedeelde

   fælles

   badkamer

   badeværelse

   gebruiken

   bruge

   Uddybende forklaring

   Mag ik består af mag, nutidsformen af verbet mogen, og subjektet ik (“jeg”). Her spørger mogen om tilladelse: “må jeg …?” Det er ikke det samme som kunnen, som normalt handler om mulighed eller evne. Eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” deze betyder “denne/dette” og peger på én bestemt ting tæt på eller relevant i situationen. Formen bruges med et de-ord i ental og med alle navneord i flertal. Ved et het-ord i ental bruges normalt dit; sammenlign deze badkamer (“dette badeværelse”) med dit hotel (“dette hotel”). gedeelde betyder her “fælles” eller “delt”. Det hænger sammen med delen (“at dele”) og står foran navneordet som en beskrivende form. gedeelde bruges her foran badkamer, som er et de-ord; ved et het-ord i ental ses ofte gedeeld, for eksempel een gedeeld kantoor — “et fælles kontor”. Dette er et eksempel på mønstret, ikke en oplysning om den leverede samtale. badkamer er et navneord, der betyder “badeværelse”. Det er et de-ord: de badkamer. Sammensætningen kan forstås som bad + kamer, men den bruges som ét selvstændigt navneord. Flertalsformen er badkamers — “badeværelser”. gebruiken betyder “at bruge”. Formen er infinitiv og står efter det finitte modalverbum mag: Mag ik ... gebruiken? (“Må jeg bruge ...?”). Efter mogen kommer den handling, der ønskes tilladelse til, typisk sidst i sætningen. Eksempel: Mag ik deze stoel gebruiken? — “Må jeg bruge denne stol?” Samlet følger sætningen mønstret Mag ik + den ting, der omtales, + gebruiken: Mag ik deze gedeelde badkamer gebruiken? betyder “Må jeg bruge dette fælles badeværelse?” Det er et høfligt spørgsmål om tilladelse, hvor deze gedeelde badkamer er det, som brugen gælder.

2. Dat mag, en houd de ruimte bij de wastafel alstublieft schoon.

   Det må du gerne, og hold venligst området ved vasken rent.

   Dat mag

   Det må du gerne

   houd

   hold

   ruimte

   område

   bij

   ved

   wastafel

   vask

   alstublieft

   venligst

   schoon

   ren

   Uddybende forklaring

   Dat mag betyder her, at den handling der blev spurgt om, er tilladt: "Det må du gerne." mag er nutidsformen af modalverbet mogen i 3. person ental; i dette svar er dat et pronomen for den allerede nævnte handling, ikke for et bestemt navneord. Sammenlign: Mag ik binnenkomen? — "Må jeg komme ind?" og Dat mag. — "Det må du gerne." houd betyder her "hold" i betydningen at sørge for, at noget fortsat har en bestemt tilstand. Det er imperativ af houden og henvender sig til den underforståede du. Mønstret houd iets + adjektiv kan bruges om at bevare en egenskab: Houd de deur open. — "Hold døren åben." Det er altså houd, ikke ruimte, der bærer opfordringen. ruimte er et navneord for et område eller en plads. Her er det det område, der skal holdes rent; den bestemte form er de ruimte. Et nyttigt eksempel er: Deze ruimte is klein. — "Dette område er lille." bij forbinder området med dets sted og betyder her "ved" eller "i nærheden af". I bij de wastafel angiver det, hvor området ligger. Det samme præpositionsmønster ses i De handdoek ligt bij de deur. — "Håndklædet ligger ved døren." wastafel betyder "vask" eller "håndvask". I denne sætning er de wastafel det sted, som området ligger ved; de er den bestemte artikel, der hører til dette navneord. Eksempel: De wastafel is schoon. — "Vasken er ren." alstublieft er en høflig markør, her svarende til "venligst". Den gør opfordringen høflig, men ændrer ikke selve handlingen, der bliver bedt om. Den kan også bruges ved en høflig overlevering, men her står den som høflig afslutning på opfordringen. schoon betyder "ren". Her står adjektivet efter houd for at angive den tilstand, som området skal bevares i: houd de ruimte schoon — "hold området rent". Det er schoon, der er adjektivet, og dets grundform er også schoon; det er ikke afledt af ruimte. Som selvstændig beskrivelse kan man sige: De ruimte is schoon. — "Området er rent." Samlet består sætningen af tilladelsen Dat mag og den høflige opfordring houd de ruimte bij de wastafel alstublieft schoon. Den samlede betydning er: "Det må du gerne, og hold venligst området ved vasken rent."

3. Ik heb een papieren handdoekje nodig.

   Jeg har brug for et papirhåndklæde.

   Ik

   jeg

   heb … nodig

   har brug for

   papieren

   af papir

   handdoekje

   håndklæde

   Uddybende forklaring

   Ik betyder her “jeg” og er den første persons entalspronomen, altså den, der har behovet. Formen er den samme som subjektform i denne funktion; sammenlign jij (“du”) og hij/zij (“han/hun”) som andre entalsformer. heb ... nodig er den almindelige nederlandske konstruktion for “har brug for”. I den faste sætning står heb som en bøjet form af hebben (“at have”): ik heb, mens man for eksempel siger wij hebben (“vi har”). nodig bærer ikke denne person- eller talbøjning. Konstruktionen kan genbruges sådan: Ik heb een pen nodig. — “Jeg har brug for en pen.” papieren beskriver materialet og betyder her “af papir”. Det er et adjektiv, der står foran navneordet handdoekje. I denne brug har det formen papieren; det skal ikke forstås som et selvstændigt navneord for “papir”. Et eksempel med samme materialeord er een papieren zak — “en papirspose”. handdoekje betyder “lille håndklæde” eller, i denne sammenhæng, et håndklæde omtalt i diminutivform. Grundordet er handdoek (“håndklæde”), og endelsen -je danner diminutiven handdoekje. Nederlandske diminutiver er grammatisk neutrum og har entalsformen med artiklen een, som i dette eksempel. Diminutiven behøver ikke i alle sammenhænge at fremhæve en præcis fysisk størrelse; den er den form, taleren har valgt her. Et eksempel er een huisje — “et lille hus”. Sammenlagt består ytringen af subjektet Ik, behovskonstruktionen heb ... nodig og det, der er behov for: een papieren handdoekje, “et papirhåndklæde”. Den faste oversættelse er derfor: “Jeg har brug for et papirhåndklæde.”

4. Er liggen er een paar bij de wastafel.

   Der ligger nogle ved vasken.

   Er

   der (som eksistensmarkør)

   liggen

   ligge

   een paar

   nogle få

   bij

   ved

   wastafel

   vask

   Uddybende forklaring

   Er står her først som nederlandsk eksistensmarkør: det præsenterer, at noget findes eller befinder sig et sted. Det er ikke det ord, der angiver, hvad der ligger. Sammenlign mønsteret Er ligt ... ved ental og Er liggen ... ved flertal. liggen betyder her “ligge” og er infinitivformen samt nutidsformen ved flertal af liggen. I sætningen står den som liggen, fordi det, der omtales, er flertal. Ved ental kan man for eksempel sige: Er ligt een boek op tafel. — “Der ligger en bog på bordet.” een paar betyder her “nogle få” eller “et par”. I denne sætning fungerer det som den mængde, der ligger der; oversættelsen fastslår ikke et præcist antal. paar kan også bruges om to personer eller ting, når sammenhængen gør netop to relevant, men den aktuelle oversættelse støtter betydningen “nogle”. bij betyder “ved” og angiver her placering tæt på et sted. Det kan også bruges i andre forbindelser, hvor betydningen må bestemmes af sammenhængen, men her er den lokale betydning “ved”. wastafel betyder “vask” eller “håndvask”. I den fulde nominalgruppe står der de wastafel: de er bestemt artikel, og wastafel er et substantiv, der normalt bruges med de, ikke het. Hele mønsteret er Er + flertalsverbum + er + en paar + bij + sted: Er liggen er een paar bij de wastafel. Det første er indleder eksistensudsagnet. Det andet er er et ubetonet pronomen, der henviser til nogle allerede identificerbare eller underforståede ting, uden at sætningen selv navngiver dem. een paar angiver, at det drejer sig om nogle få, liggen beskriver deres position, og bij de wastafel placerer dem ved vasken. Samlet: “Der ligger nogle ved vasken.”

5. Moet dit in de afvalbak?

   Skal det her i skraldespanden?

   Moet

   skal

   dit

   det her

   in de

   i den/det …

   afvalbak

   skraldespand

   Uddybende forklaring

   Moet er nutidsformen af moeten for ik, jij/je, hij/zij/het og bruges her med det underforståede eller udtrykte subjekt dit. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Moet ...? betyder her »Skal ...?«. Infinitiven kan stå efter et andet verbum: Ik moet gaan. – »Jeg skal gå.« dit betyder »dette« eller »det her«. Det er et selvstændigt demonstrativt pronomen; som pronomen bruges det typisk om én nærværende eller på anden måde identificerbar ting af typen het. Det konkrete, som dit henviser til, er ikke navngivet i selve spørgsmålet. Den almindelige kontrast er dit »det her« over for dat »det der«. in de består af præpositionen in og den bestemte artikel de. Her angiver in retning ind i en beholder eller et sted, mens de markerer en bestemt sådan beholder eller et bestemt sted. In de tas betyder for eksempel »i tasken«. afvalbak er et substantiv, der betyder »skraldespand« eller »affaldsbeholder«. Det er et sammensat ord af afval »affald« og bak »bakke/beholder«. I de afvalbak er de den bestemte artikel, så hele nominalgruppen betyder »skraldespanden«. Substantivet har flertalsformen afvalbakken: een afvalbak »en skraldespand«, de afvalbakken »skraldespandene«. Mønsteret er Moet + [det, der spørges til] + in de + [bestemt beholder eller sted]? Her spørger Moet dit »Skal det her ...?«, og in de afvalbak angiver destinationen »i skraldespanden«. Hele utterancen betyder derfor »Skal det her i skraldespanden?«.

6. Doe het in de kleine afvalbak.

   Læg det i den lille skraldespand.

   Doe

   læg

   het

   det

   in de

   i

   kleine

   lille

   afvalbak

   skraldespand

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af doen og betyder her “læg”. Imperativen bruges til en direkte opfordring eller anvisning. Grundformen er doen, nutidsformen er doe, og imperativen har samme form som nutidsformen uden subjekt. Eksempel: Doe de boeken hier. = “Læg bøgerne her.” het er et objektspronomen med betydningen “det”. Det står efter imperativen som det, der skal lægges, men den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Som pronomen adskiller det sig fra het som bestemt kendeord foran et substantiv; her står det alene og erstatter et objekt. in de består af præpositionen in (“i”) og det bestemte kendeord de. Sammen indleder de stedet eller beholderen, som noget lægges i. Eksempel: Doe het in de doos. = “Læg det i æsken.” kleine betyder “lille” og er den bøjede attributive form af adjektivet klein. Formen får endelsen -e, fordi adjektivet står foran et substantiv med de: de kleine afvalbak. Formen uden denne endelse ses blandt andet prædikativt: De afvalbak is klein. = “Skraldespanden er lille.” afvalbak er et substantiv, der betyder “skraldespand” eller “affaldsspand”. Det er et sammensat ord med afval (“affald”) og bak (“beholder” eller “bakke”); som helhed betegner det beholderen, ikke blot en bakke i almindelig betydning. Det bruges her med det bestemte kendeord de: de afvalbak. Samlet følger sætningen mønsteret imperativ + objekt + in + de + adjektiv + substantiv: Doe het = “Læg det”, og in de kleine afvalbak angiver, hvor det skal lægges. Hele betydningen er derfor: “Læg det i den lille skraldespand.”

7. Ik veeg de wastafel ook snel af.

   Jeg tørrer også hurtigt vasken af.

   Ik

   jeg

   veeg … af

   tørrer af

   wastafel

   vask

   ook

   også

   snel

   hurtigt

   Uddybende forklaring

   Ik er det personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det angiver den, der udfører handlingen. Til sammenligning bruges jij eller je for “du” i ental. veeg ... af hører sammen som det adskillelige verbum afvegen, “tørre af”. I denne sætning står den bøjede verbumsform veeg tidligt i sætningen, mens partiklen af står til sidst. veeg er nutidsformen for første person ental; infinitiven er afvegen. Eksempel: Ik veeg de tafel af. — “Jeg tørrer bordet af.” wastafel betyder “vask” eller “håndvask”. I den faste sætning står det med artiklen de: de wastafel. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: De wastafel is schoon. — “Vasken er ren.” ook betyder “også” og føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant. Eksempel: Ik maak de spiegel ook schoon. — “Jeg gør også spejlet rent.” snel betyder her “hurtigt” og fungerer som adverbium: det beskriver, hvordan handlingen udføres. Den samme form kan også bruges som adjektiv foran et substantiv, for eksempel een snelle trein — “et hurtigt tog”. Samlet består sætningen af den handlende Ik, handlingen veeg ... af, genstanden de wastafel, tilføjelsen ook og måden snel: “Jeg tørrer også hurtigt vasken af.”

8. Dat helpt de volgende persoon.

   Det hjælper den næste person.

   Dat

   Det

   helpt

   hjælper

   volgende

   næste

   persoon

   person

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som subjekt. Formen er et nederlandsk demonstrativt pronomen for noget neutralt i ental; den konkrete henvisning er ikke fastlagt af denne sætning alene. Det er ikke her konjunktionen “at”, som også kan staves dat. helpt betyder “hjælper”. Det er nutidsformen af verbet helpen i tredje person ental: ik help, hij/zij/het helpt. Endelsen -t viser her, at subjektet er dat. volgende betyder “næste” i betydningen det, der kommer efter noget andet i en rækkefølge. Grundformen er volgend; foran et substantiv får adjektivet her formen volgende. Eksempel: de volgende dag — “den næste dag”. persoon betyder “person”. Det er ental; flertalsformen er personen. Eksempel: twee personen — “to personer”. Sammen danner Dat helpt subjekt og verbal: “Det hjælper”. de volgende persoon er den person, som kommer næst i rækkefølgen. Hele sætningen betyder derfor: “Det hjælper den næste person.”