Stuen klar til gæster | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Onze gasten komen binnenkort.

   Vores gæster kommer snart.

   Onze

   vores

   gasten

   gæster

   komen

   kommer

   binnenkort

   snart

   Uddybende forklaring

   Onze betyder her “vores” og står foran gasten. I nederlandsk bruges onze foran flertalsord og foran entalsord af fælleskøn; foran et intetkønsord i ental bruges normalt ons. Eksempel: onze vrienden = “vores venner”. gasten betyder “gæster”. Entalsformen er gast, og flertalsformen dannes her med -en: gast → gasten. Eksempel: De gast komt. = “Gæsten kommer.” komen betyder “kommer” i denne sætning. Det er nutidsformen af komen (“at komme”) med et flertalssubjekt; i nederlandsk er formen komen både infinitiv og nutid med flertal. Med et entalssubjekt får man komt: De gast komt. = “Gæsten kommer.” binnenkort betyder “snart” og angiver, at noget vil ske inden for kort tid. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. Eksempel: We vertrekken binnenkort. = “Vi tager snart af sted.” Sammen bliver Onze gasten til “vores gæster”, komen til “kommer”, og binnenkort til “snart”. Hele ytringen betyder derfor: “Vores gæster kommer snart.”

2. Dan moeten we de woonkamer opruimen voordat ze komen.

   Så bør vi rydde stuen, før de kommer.

   Dan moeten we

   så bør vi

   woonkamer

   stue

   opruimen

   rydde op

   voordat

   før

   ze

   de

   komen

   kommer

   Uddybende forklaring

   Dan moeten we betyder her “så bør vi”. Dan kan betyde “så” eller “derefter” afhængigt af sammenhængen; her forbinder det med den foregående situation. moeten er grundformen og et modalverbum for nødvendighed eller pligt. Sammen med we betyder det, at vi bør eller skal gøre noget. Eksempel: We moeten vertrekken. — “Vi skal gå.” woonkamer betyder “stue” og er et sammensat substantiv: woon hænger sammen med at bo, og kamer betyder “værelse”. Det er et de-ord: de woonkamer. Eksempel: De woonkamer is groot. — “Stuen er stor.” opruimen er grundformen “at rydde op”. Det er et adskilleligt verbum: i en hovedsætning kan op stå adskilt fra ruimen, for eksempel We ruimen de kamer op. — “Vi rydder værelset op.” Efter moeten står verbet her som infinitiv samlet: moeten ... opruimen. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. Det angiver, at oprydningen skal ske tidligere end den handling, der kommer bagefter. Eksempel: Bel me voordat je vertrekt. — “Ring til mig, før du tager af sted.” ze er her pronomenet “de”, nærmere bestemt tredje person flertal. I den givne sammenhæng henviser det til gæsterne, som allerede er nævnt. Formen ze kan også være en ubetonet form i andre grammatiske sammenhænge, så betydningen må bestemmes af konstruktionen og konteksten. komen er grundformen “at komme”. Her er det nutidsformen for tredje person flertal med ze: “de kommer”. Eksempel: De gasten komen morgen. — “Gæsterne kommer i morgen.” I en ledsætning står det finitte verbum her efter subjektet: ze komen. Samlet består sætningen af Dan moeten we (“så bør vi”), handlingen de woonkamer opruimen (“rydde stuen op”) og tidsledsætningen voordat ze komen (“før de kommer”). Hele betydningen er derfor: “Så bør vi rydde stuen, før de kommer.”

3. Ik leg de boeken weer op de plank.

   Jeg lægger bøgerne tilbage på hylden.

   Ik

   jeg

   leg

   lægger

   boeken

   bøger

   weer

   tilbage igen

   op

   på

   plank

   hylde

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. leg er nutidsformen i første person ental af leggen, “at lægge”. leggen bruges, når man placerer noget et sted; sammenlign med liggen, “at ligge”, om noget der allerede befinder sig et sted. Eksempel: Ik leg het boek op tafel. – “Jeg lægger bogen på bordet.” de boeken betyder her “bøgerne”. boeken er flertal af boek, “bog”, og de markerer den bestemte nominalgruppe i denne sætning. Eksempel: De boeken liggen op tafel. – “Bøgerne ligger på bordet.” Her er boeken stadig flertal, men verbet viser en anden situation: bøgerne ligger allerede der. weer betyder “tilbage” i denne sammenhæng: bøgerne placeres på hylden igen. Ordet kan også betyde “igen” i andre sammenhænge, men her passer betydningen “tilbage” til den faste oversættelse og placeringen på hylden. op er præpositionen “på”. Den indgår her i mønstret iets op een plaats leggen: “at lægge noget på et sted”. de plank betyder her “hylden”. plank kan også betegne en planke eller et bræt; i denne kombination er den relevante betydning en hylde. Flertalsformen er planken. Eksempel: De plank is leeg. – “Hylden er tom.” Samlet bliver mønstret Ik leg de boeken weer op de plank: subjektet Ik udfører placeringshandlingen leg, genstanden er de boeken, weer angiver, at de kommer tilbage, og op de plank angiver målet for placeringen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg lægger bøgerne tilbage på hylden.”

4. Ik leg de kussens recht op de bank.

   Jeg retter puderne på sofaen.

   Ik

   jeg

   leg

   lægger

   kussens

   puder

   recht

   lige / på plads

   op

   på

   bank

   sofa

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske form for første person ental. Den samme form bruges som subjekt, uanset om taleren er mand eller kvinde. leg er første person ental nutid af leggen (“lægge”): ik leg, jij legt, hij/zij legt. I denne sætning får leggen sammen med recht betydningen “rette eller lægge noget på plads”, ikke blot at placere noget. Eksempel: Ik leg het boek op tafel. — “Jeg lægger bogen på bordet.” kussens betyder “puder” og er flertal af kussen (“pude”). Endelsen -s markerer flertal i dette ord. Sammen med den bestemte artikel de bliver de kussens til “puderne”. Eksempel: De kussens zijn zacht. — “Puderne er bløde.” recht betyder her “lige” eller “på plads”. Som adverbial beskriver det, hvordan puderne lægges: de bliver rettet, så de ligger ordentligt. Sammen med leggen danner det det genanvendelige mønster iets recht leggen — “rette noget op / lægge noget lige”. Eksempel: Zij legt de stoel recht. — “Hun retter stolen op.” op svarer her til “på” og viser placeringen på en overflade. Med en bevægelse hen til overfladen kan det også bruges om at lægge noget oven på noget: Ik leg het boek op de tafel. — “Jeg lægger bogen på bordet.” bank betyder her “sofa”. Med artiklen de bliver de bank til “sofaen”. Eksempel: De bank is groot. — “Sofaen er stor.” Samlet består sætningen af subjektet Ik, verbet leg, genstanden de kussens, måden recht og placeringen op de bank. Den betyder derfor: “Jeg retter puderne på sofaen” — altså at taleren lægger eller justerer puderne, så de ligger lige og ordentligt på sofaen. Mønstret Ik leg [noget] recht op [sted] kan genbruges til at beskrive, at man retter noget til på en bestemt placering.

5. Zullen we het vloerkleed ook stofzuigen?

   Skal vi også støvsuge tæppet?

   Zullen we

   skal vi …?

   vloerkleed

   tæppe

   ook

   også

   stofzuigen

   støvsuge

   Uddybende forklaring

   Zullen we bruges her til at foreslå en fælles handling: “skal vi …?”. zullen er her en bøjet nutidsform, ikke en infinitiv: den svarer til første person flertal sammen med we. Formen står foran subjektet, fordi der er tale om et spørgsmål, og det efterfølgende verbum står i infinitiv. Mønsteret kan genbruges: Zullen we + infinitiv? — “Skal vi …?”. Eksempel: Zullen we vertrekken? — “Skal vi tage af sted?” vloerkleed betyder her “tæppe”, nærmere bestemt et tæppe, der ligger på gulvet. Det er et sammensat navneord af vloer (“gulv”) og kleed (“tæppe/klæde”). Flertalsformen er vloerkleden. I den faste sætning står ordet i ental med den bestemte artikel het: het vloerkleed. ook betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt eller forstået. Her står det før infinitiven stofzuigen, så betydningen bliver “også støvsuge”. Det kan bruges på samme måde i andre forslag: Zullen we ook eten? — “Skal vi også spise?” stofzuigen er infinitiv og betyder “at støvsuge”. Det er et sammensat verbum: stof er “støv”, og zuigen er “suge”, men som samlet verbum betyder det at støvsuge. I en hovedsætning med et bøjet verbum får det for eksempel formen We stofzuigen het kleed. — “Vi støvsuger tæppet.” Efter Zullen we bruges infinitiven stofzuigen. Samlet består spørgsmålet af forslaget Zullen we, genstanden het vloerkleed, tilføjelsen ook og handlingen stofzuigen: “Skal vi også støvsuge tæppet?” Det er et forslag om, at taleren og den eller de tiltalte udfører handlingen sammen.

6. Stofzuigen zou helpen, vooral bij de deur.

   Det ville hjælpe at støvsuge, især ved døren.

   Stofzuigen

   støvsuge

   zou

   ville

   helpen

   hjælpe

   vooral

   især

   deur

   dør

   Uddybende forklaring

   Stofzuigen er infinitiven af verbet stofzuigen, «at støvsuge». Det kan stå som subjekt for en aktivitet: Stofzuigen helpt. – «Det hjælper at støvsuge.» I den faste sætning handler det om selve aktiviteten, ikke om en bestemt person, der støvsuger. zou er entalsformen i datid af zullen. Sammen med en infinitiv bruges den her til at udtrykke en mulig eller forventet virkning: «ville». Den står før infinitiven helpen. Eksempel: Dat zou werken. – «Det ville virke.» helpen er infinitiven af helpen, «at hjælpe». Her beskriver det den gavnlige effekt, som støvsugning forventes at have. Konstruktionen zou helpen kan genbruges med et andet subjekt: Een raam openen zou helpen. – «Det ville hjælpe at åbne et vindue.» vooral betyder «især» og fremhæver et sted eller tilfælde mere end andre. Eksempel: Het is vooral hier vuil. – «Det er især beskidt her.» deur er substantivet «dør». I gruppen bij de deur betyder bij «ved/nær», og de er bestemt artikel; tilsammen betyder gruppen «ved døren». Deur er et de-ord på nederlandsk: de deur er bestemt form, mens een deur er ubestemt form. Eksempel: De stoel staat bij de deur. – «Stolen står ved døren.» Samlet er strukturen Stofzuigen zou helpen: «Det ville hjælpe at støvsuge». Tilføjelsen vooral bij de deur angiver, hvor virkningen især forventes: «især ved døren». Hele ytringen betyder derfor: «Det ville hjælpe at støvsuge, især ved døren.»

7. De kamer voelt al comfortabeler aan.

   Stuen føles allerede mere behagelig.

   kamer

   stue

   voelt … aan

   føles

   al

   allerede

   comfortabeler

   mere behagelig

   Uddybende forklaring

   kamer betyder her “stue”, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Grundformen er kamer; med bestemt artikel bruges de kamer. Eksempel: De kamer is klein. — “Stuen er lille.” voelt ... aan er den adskilte form af det separable verbum aanvoelen, “at føles” eller “at virke”. I den faste sætning står voelt efter subjektet, mens aan står til sidst. voelt er nutidsformen af voelen for 3. person ental; aan hører stadig sammen med verbet. Eksempel: De stoel voelt zacht aan. — “Stolen føles blød.” al betyder her “allerede” og viser, at forandringen gælder på dette tidspunkt. Det er ikke det samme som altijd (“altid”): al handler om, at noget allerede er tilfældet, mens altijd handler om, at noget sker eller gælder hver gang eller hele tiden. comfortabeler betyder “mere behagelig” her. Det er komparativformen af adjektivet comfortabel: comfortabel — “behagelig”, comfortabeler — “mere behagelig”, het comfortabelst — “mest behagelig”. Det er adjektivet comfortabel, ikke substantivet kamer, der får sammenligningsformen. Eksempel: Deze stoel is comfortabeler. — “Denne stol er mere behagelig.” Samlet er strukturen De kamer + voelt ... aan + al + comfortabeler: “Stuen føles allerede mere behagelig.” Den komparative form antyder en sammenligning med en tidligere eller anden tilstand, uden at sætningen specificerer, hvad sammenligningen er.

8. Laten we thee zetten als alles klaar is.

   Lad os lave te, når alt er klart.

   Laten we

   lad os

   thee

   te

   zetten

   lave, tilberede

   als alles klaar is

   når alt er klart

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion til et forslag: “lad os …”. Den består af laten (“lade”) i denne faste opfordringskonstruktion og we (“vi”). Den efterfølgende handling står normalt i infinitiv: Laten we beginnen. = “Lad os begynde.” Det er altså ikke bare et almindeligt udsagn om, at vi lader noget ske. thee betyder “te” og er her genstanden for handlingen. Ordet er et stofnavn og ændrer ikke form efter tal i denne brug. Eksempel: Ik drink thee. = “Jeg drikker te.” zetten betyder grundlæggende “sætte” eller “stille”, men i forbindelsen thee zetten betyder det “lave eller tilberede te”. Den nyttige forbindelse er derfor iets zetten i bestemte sammenhænge, ikke en regel om, at zetten altid betyder “lave”. Formen zetten er infinitiv og passer efter Laten we. Eksempel: Laten we koffie zetten. = “Lad os lave kaffe.” als alles klaar is er en ledsætning, der angiver tidspunktet her: “når alt er klart”. als indleder ledsætningen og kan i andre sammenhænge også betyde “hvis”; her fastlægger den oversættelsen “når”. alles betyder “alt” eller “alting”. klaar betyder “klar” eller “parat”, og is er formen af zijn (“være”) for tredje person ental. I en nederlandsk ledsætning står verbet ofte til sidst, så alles klaar is svarer ordret til “alt klart er”. Eksempel: We vertrekken als iedereen klaar is. = “Vi tager af sted, når alle er klar.” Samlet betyder Laten we thee zetten als alles klaar is: “Lad os lave te, når alt er klart.” Forslaget er at lave teen på det tidspunkt, hvor alt er klart; sætningen angiver ikke mere præcist, hvad “alt” henviser til.