We
«We» betyder «vi» og er subjekt i «We hebben een beter schoonmaakschema ... nodig» og «We hebben ... verdeeld». Det bruges som subjekt foran verbet, for eksempel i en samtale om fælles opgaver.
hebben
«hebben» betyder her «har» i udtrykket «We hebben ... nodig» og fungerer som hjælpeverb i «We hebben ... verdeeld». Mønstret «iets nodig hebben» bruges om at sige, at man har brug for noget.
een
«een» betyder «en» eller «et» og står foran det ubestemte «schoonmaakschema». Det bruges foran en ting, der nævnes uden at være bestemt på forhånd, for eksempel «een taak» i en ny situation.
beter
«beter» betyder «bedre» og beskriver, at den nye rengøringsplan skal være bedre end den nuværende. Det står foran navneordet i «een beter schoonmaakschema» og kan bruges på samme måde om en løsning eller idé.
schoonmaakschema
«schoonmaakschema» betyder «rengøringsplan» og er det, de to personer har brug for til lejligheden. Det er et sammensat ord om en plan for rengøring, for eksempel en plan med bestemte opgaver og tidspunkter.
voor
«voor» betyder her «for» og knytter rengøringsplanen til «het appartement» i «voor het appartement». Det bruges foran den person eller ting, som noget er beregnet til, for eksempel «een plan voor het huis» som nyt eksempel.
het
«het» er det bestemte kendeord i «het appartement» og svarer her til «lejligheden». Det står foran et bestemt navneord, som samtalen allerede handler om eller identificerer.
appartement
«appartement» betyder «lejlighed» og er den bolig, som rengøringsplanen gælder for. I «het appartement» bruges ordet med det bestemte kendeord «het».
nodig
«nodig» betyder her «nødvendig» i udtrykket «een beter schoonmaakschema ... nodig». Sammen med «hebben» danner det mønstret «iets nodig hebben», som betyder «at have brug for noget».
de
«de» er det bestemte kendeord i «de huishoudelijke taken». Det står her foran en bestemt gruppe af pligter, som de to personer skal fordele.
huishoudelijke
«huishoudelijke» betyder «huslige» eller «husholdnings-» og beskriver «taken» i «de huishoudelijke taken». Det bruges foran opgaver, der hører til arbejdet i hjemmet, for eksempel rengøring.
taken
«taken» betyder «opgaver» og er de huslige pligter, som ikke er blevet fordelt ligeligt. Ordet står i flertal efter «de huishoudelijke» og kan bruges om konkrete opgaver, man skal udføre.
niet
«niet» betyder «ikke» og nægter udsagnet i «We hebben de huishoudelijke taken niet gelijk verdeeld». Det placeres her foran den del, der beskriver, hvordan opgaverne er blevet fordelt.
gelijk
«gelijk» betyder her «lige» eller «ligeligt» og beskriver måden, opgaverne er fordelt på i «gelijk verdeeld». Det kan bruges foran «verdeeld», når man taler om en ligelig fordeling.
verdeeld
«verdeeld» betyder «fordelt» i «We hebben de huishoudelijke taken niet gelijk verdeeld». Formen bruges sammen med «hebben» til at beskrive, hvad der er sket med opgaverne; mønstret kan genbruges med en anden ting, for eksempel «de taken verdeeld».
Ik
«Ik» betyder «jeg» og er subjekt i «Ik kan ... afstoffen» og «Ik hang ... op». Det står foran verbet, når taleren fortæller, hvad han eller hun selv kan eller vil gøre.
kan
«kan» betyder «kan» og viser mulighed eller evne i «Ik kan zaterdagochtend de planken afstoffen». Mønstret «Ik kan ...» bruges foran en handling, som taleren tilbyder eller har mulighed for at udføre.
zaterdagochtend
«zaterdagochtend» betyder «lørdag morgen» og angiver, hvornår støvningen skal foregå. Det er et sammensat tidsord, som kan stå foran resten af handlingen, som i «zaterdagochtend de planken afstoffen».
planken
«planken» betyder «hylder» og er det, der skal støves af i «de planken afstoffen». Formen står i flertal med «de» og bruges om flere hylder eller brædder, afhængigt af sammenhængen.
afstoffen
«afstoffen» betyder «at støve af» og beskriver handlingen med at fjerne støv fra hylderne. Efter «kan» står handlingen i formen «afstoffen», og mønstret «iets afstoffen» bruges om den ting, man fjerner støv fra.
Dan
«Dan» betyder «så» eller «derefter» og viser, at den næste handling følger efter den første aftale. Det står først i «Dan dweil ik de keuken ...», hvorefter verbet kommer før subjektet.
dweil
«dweil» betyder her «mopper» eller «vaske gulv» i «Dan dweil ik de keuken na de lunch». Formen bruges med «ik» til at fortælle, hvad taleren selv vil gøre; «de keuken» er det område, der bliver moppet.
keuken
«keuken» betyder «køkken» og er stedet, hvor gulvet skal moppes i «de keuken». Det står med det bestemte kendeord «de», fordi der tales om køkkenet i hjemmet.
na
«na» betyder «efter» og angiver, at gulvet skal moppes efter frokosten i «na de lunch». Det står foran den tid eller begivenhed, der skal komme først, for eksempel «na het werk» som nyt eksempel.
lunch
«lunch» betyder «frokost» og er tidspunktet, som handlingen kommer efter i «na de lunch». Sammen med «na» bruges det til at angive rækkefølgen af dagens aktiviteter.
Zullen
«Zullen» bruges her til at foreslå noget og kan oversættes med «skal vi» i «Zullen we de badkamer elke zondag schoonmaken?». Det står først i spørgsmålet foran «we» og bruges til at spørge om en fælles plan.
badkamer
«badkamer» betyder «badeværelse» og er det rum, de foreslår at gøre rent hver søndag. I «de badkamer» står ordet med det bestemte kendeord «de».
elke
«elke» betyder «hver» og viser, at rengøringen skal ske på hver enkelt søndag i «elke zondag». Det står foran et tidsord eller navneord i ental, når noget gentages regelmæssigt.
zondag
«zondag» betyder «søndag» og angiver den ugentlige rengøringsdag i «elke zondag». I «Zondag is logisch» står ordet først som det emne, der vurderes.
schoonmaken
«schoonmaken» betyder «at gøre rent» og er den handling, de foreslår i «Zullen we de badkamer elke zondag schoonmaken?». Efter «Zullen we» bruges formen til at foreslå en fælles aktivitet.
is
«is» betyder «er» i «Zondag is logisch» og forbinder søndag med vurderingen «logisch». Det bruges til at beskrive, hvordan noget vurderes eller er.
logisch
«logisch» betyder «logisk» eller «giver mening» og beskriver, hvorfor søndag er et passende tidspunkt. Det står efter «is» i «Zondag is logisch» og kan bruges til at vurdere en idé eller beslutning.
want
«want» betyder «for» eller «fordi» og indleder begrundelsen for, at søndag giver mening: «want de badkamer wordt snel vies». Det forbinder her en forklaring med udsagnet lige før.
wordt
«wordt» betyder «bliver» i «de badkamer wordt snel vies» og beskriver en ændring i badeværelsets tilstand. Formen står sammen med «vies» og kan bruges til at beskrive, at noget bliver på en bestemt måde.
snel
«snel» betyder «hurtigt» og angiver, hvor hurtigt badeværelset bliver snavset i «wordt snel vies». Det står foran «vies» og kan bruges til at beskrive tempoet i en ændring eller handling.
vies
«vies» betyder «snavset» og beskriver badeværelsets tilstand i «de badkamer wordt snel vies». Sammen med «wordt» betyder udtrykket, at badeværelset hurtigt bliver snavset.
hang
«hang» betyder her «hænger op» eller «sætter op» i «Ik hang het schema op de koelkast». Sammen med «op» beskriver det, at skemaet placeres hængende på køleskabet; mønstret kan bruges om at hænge en anden ting op.
schema
«schema» betyder «skema» eller «plan» og er den rengøringsplan, der skal hænges op i «het schema». Det står med «het» som en bestemt ting, som personerne netop har talt om.
op
«op» betyder «op» og er en del af udtrykket «hang ... op», som her betyder «hænge op». Det står efter objektet «het schema» og viser, at skemaet fastgøres på køleskabet.
koelkast
«koelkast» betyder «køleskab» og er stedet, hvor skemaet hænges op i «op de koelkast». Det står med «de», fordi der tales om det bestemte køleskab i hjemmet.
Dat
«Dat» betyder «det» og henviser her til, at skemaet hænger på køleskabet i «Dat zou ons moeten helpen». Det står først som subjekt i en ny sætning og peger tilbage på den netop nævnte handling.
zou
«zou» gør udsagnet i «Dat zou ons moeten helpen» til en forsigtig forventning: «det burde hjælpe os». Det står sammen med «moeten helpen» og bruges, når taleren vurderer, hvad der sandsynligvis vil ske.
ons
«ons» betyder «os» og er dem, som skemaet skal hjælpe i «ons moeten helpen». Det står efter «helpen» som den gruppe, der modtager hjælpen; mønstret kan bruges med «helpen» og en anden person eller gruppe.
moeten
«moeten» betyder her «skulle» eller «burde» i kombinationen «zou ons moeten helpen». Efter «zou» står formen foran «helpen» og udtrykker, hvad man forventer bør ske.
helpen
«helpen» betyder «hjælpe» og beskriver skemaets forventede virkning i «ons moeten helpen». Det står efter «moeten» i infinitiv og bruges her med «ons» om den person eller gruppe, der får hjælp.
om
«om» indleder infinitivkonstruktionen «om elke taak te onthouden» og svarer her til «at». Sammen med «te» forbinder det hjælpen med det mål, man vil opnå.
taak
«taak» betyder «opgave» og står efter «elke» i «elke taak», altså «hver opgave». Formen er ental, fordi «elke» her henviser til opgaverne én ad gangen.
te
«te» markerer infinitiven «te onthouden» i «om elke taak te onthouden». Sammen med «om» bruges det til at angive formålet med hjælpen: at huske hver opgave.
onthouden
«onthouden» betyder «at huske» og er målet i «om elke taak te onthouden». Formen står efter «te» og bruges om at bevare noget i hukommelsen, her hver rengøringsopgave.