En ugentlig rengøringsplan | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. We hebben een beter schoonmaakschema voor het appartement nodig.

   Vi har brug for en bedre rengøringsplan for lejligheden.

   We

   vi

   hebben … nodig

   har brug for

   een

   en/et

   beter

   bedre

   schoonmaakschema

   rengøringsplan

   voor

   for

   appartement

   lejlighed

   Uddybende forklaring

   We betyder her “vi” og er den nederlandske form for første person flertal. Den kan bruges som subjekt: We werken vandaag. betyder “Vi arbejder i dag.” Formen ændres ikke efter køn. hebben ... nodig er et almindeligt nederlandsk mønster for “at have brug for”. hebben er grundformen og betyder “at have”; her er den bøjet i nutid for we: we hebben. nodig betyder “nødvendig” eller i dette mønster “brug for”. På nederlandsk står nodig efter det, man har brug for: Ik heb hulp nodig. — “Jeg har brug for hjælp.” Det er ikke det samme som blot hebben, som normalt betyder “have”. een er den ubestemte artikel. Den svarer her til dansk “en” foran schoonmaakschema; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal som et særskilt udsagn. Nederlansk har også het som bestemt artikel og de som en anden bestemt artikeltype. beter betyder “bedre” og er komparativformen af goed (“god”). Den sammenligner det nævnte rengøringsskema med et andet eller med den nuværende løsning, uden at sætningen siger præcis, hvad sammenligningen er. Den nyttige kæde er goed — beter — best: “god” — “bedre” — “bedst”. Eksempel: Dit plan is beter. — “Denne plan er bedre.” schoonmaakschema betyder “rengøringsplan”. Det er et sammensat substantiv: schoonmaak betyder rengøring, og schema betyder skema eller plan. I nederlandsk skrives sådanne sammensætninger normalt som ét ord. Substantivet har intet synligt flertal her; flertalsformen er schoonmaakschema's. voor betyder her “for” og indleder den del, der angiver, hvad planen gælder. I voor het appartement betyder det altså “for lejligheden”. voor kan også bruges i andre relationer, for eksempel voor maandag — “inden mandag” eller “for mandag”, afhængigt af sammenhængen, men den betydning er ikke den, der er nødvendig her. appartement betyder “lejlighed”. I den fulde tekst står der het appartement: het er den bestemte artikel, og den viser, at der er tale om en bestemt lejlighed i den givne sammenhæng. appartement er et intetkønsord i nederlandsk, hvilket forklarer valget af het; det er ikke appartement, der får en synlig kønsbøjning. Samlet bygges sætningen sådan op: We hebben ... nodig = “Vi har brug for ...”; een beter schoonmaakschema = “en bedre rengøringsplan”; og voor het appartement = “for lejligheden”. Hele betydningen er derfor: “Vi har brug for en bedre rengøringsplan for lejligheden.”

2. We hebben de huishoudelijke taken niet gelijk verdeeld.

   Vi har ikke delt pligterne ligeligt.

   We

   vi

   hebben

   har

   huishoudelijke

   huslige

   taken

   opgaver

   niet

   ikke

   gelijk

   ligeligt

   verdeeld

   fordelt

   Uddybende forklaring

   We betyder “vi” og er subjektet, altså den eller de personer, der udfører handlingen. Formen er første person flertal; sammenlign ik = “jeg” og we/wij = “vi”. I denne sætning peger we på de samme deltagere som det danske “vi”, uden at antallet af personer specificeres nærmere. hebben er nutidsformen af hebben = “at have” for we, og her fungerer den som hjælpeverbum. Mønstret we hebben + perfektum participium bruges til en afsluttet handling med forbindelse til nutiden: We hebben gewerkt. = “Vi har arbejdet.” Som selvstændigt hovedverbum kan hebben også betyde “have/eje”, men det er ikke betydningen her. huishoudelijke betyder her “huslige” eller “forbundet med husholdningen”. Det er den bøjede form af adjektivet huishoudelijk. Endelsen -e står foran taken, fordi adjektivet står attributivt foran et bestemt substantiv i flertal. Eksempel: huishoudelijke afspraken = “huslige aftaler”. taken betyder “opgaver” i denne sammenhæng, nærmere bestemt huslige opgaver. Det er flertal af taak = “opgave”. Eksempel: De taken zijn duidelijk. = “Opgaverne er tydelige.” Her er det substantivet taken, der bærer flertalsformen, ikke adjektivet huishoudelijke. niet er nægtelsen “ikke”. Den nægter her udsagnet om, hvordan opgaverne blev fordelt: opgaverne blev ikke fordelt ligeligt. På nederlandsk står niet ofte tæt på den del, der nægtes; den præcise placering kan ændre, hvad der fremhæves. Eksempel: We werken niet vandaag. = “Vi arbejder ikke i dag.” gelijk betyder her “ligeligt” eller “lige meget til hver”. Det beskriver måden, fordelingen skete på, og fungerer derfor adverbialt. Det er ikke substantivet taak eller adjektivet huishoudelijke, der får denne betydning. Eksempel: Ze delen het geld gelijk. = “De deler pengene ligeligt.” verdeeld betyder “fordelt” og er perfektum participium af verbet verdelen = “at fordele”. Sammen med hebben danner det perfektum: hebben verdeeld = “har fordelt”. I denne konstruktion ændrer verdeeld sig ikke efter we eller efter taken; personen og tallet markeres af hjælpeverbet hebben. Eksempel: We hebben het werk verdeeld. = “Vi har fordelt arbejdet.” Samlet er mønstret We hebben + [ikke] + [måde] + [perfektum participium]: We hebben de huishoudelijke taken niet gelijk verdeeld. Det betyder “Vi har ikke delt de huslige opgaver ligeligt.” de markerer den bestemte nominalgruppe, huishoudelijke taken er det, der fordeles, niet gelijk nægter en ligelig fordeling, og hebben verdeeld udtrykker den afsluttede fordeling. Sætningen passer naturligt i en samtale om planlægning eller fordeling af husarbejde.

3. Ik kan zaterdagochtend de planken afstoffen.

   Jeg kan tørre hylderne af lørdag morgen.

   Ik kan

   jeg kan

   zaterdagochtend

   lørdag morgen

   planken

   hylderne

   afstoffen

   tørre støv af

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med et udsagnsord i infinitiv: Ik kan ... = “Jeg kan ...”. kan er en form af kunnen og viser mulighed eller evne; efter et modaludsagnsord står hovedverbet normalt i infinitiv. Eksempel: Ik kan koken. — “Jeg kan lave mad.” zaterdagochtend betyder “lørdag morgen”. Det er et sammensat tidsord af zaterdag (“lørdag”) og ochtend (“morgen”), skrevet som ét ord. Det angiver tidspunktet for handlingen og står i denne sætning efter Ik kan. planken er her “hylderne”. Formen er flertal af plank; planken kan afhængigt af sammenhængen betegne flere planker eller hylder. I den faste oversættelse er den tilsigtede betydning hylderne. Eksempel: De planken zijn schoon. — “Hylderne er rene.” afstoffen betyder “at tørre støv af”. Det er et udsagnsord med det adskillelige præfiks af. I infinitiven efter kan står det samlet som afstoffen; i en almindelig hovedsætning kan præfikset skilles fra: Ik stof de planken af. — “Jeg tørrer støv af hylderne.” Samlet bliver mønstret Ik kan + tidspunkt + genstand + infinitiv: “Jeg kan lørdag morgen tørre støv af hylderne.” Den naturlige danske rækkefølge i den faste oversættelse er: “Jeg kan tørre hylderne af lørdag morgen.”

4. Dan dweil ik de keuken na de lunch.

   Så vasker jeg køkkengulvet efter frokost.

   Dan

   så

   dweil

   vasker gulv

   ik

   jeg

   keuken

   køkken

   na

   efter

   lunch

   frokost

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så” eller “derefter” og knytter handlingen til et tidligere nævnt tidspunkt eller trin. Det kan også stå i andre tidslige sammenhænge, for eksempel: Dan ga ik naar huis. — “Så går jeg hjem.” Når Dan står først i en nederlandsk hovedsætning, kommer det finitte verbum normalt før subjektet: Dan dweil ik .... dweil er nutidsformen i første person ental af verbet dweilen, “at vaske gulv med en moppe”. Infinitiven er dweilen; ik dweil betyder “jeg vasker gulv”. Eksempel: Ik dweil de gang. — “Jeg vasker gangen.” Her beskriver verbet selve gulvvasken, ikke almindelig rengøring af alle dele af køkkenet. ik er det personlige pronomen i første person ental, “jeg”. Det er subjektet for dweil. I nederlandsk er ik den form, der bruges, når taleren selv udfører handlingen; sammenlign jij dweilt — “du vasker gulv”, hvor verbformen også ændres. keuken betyder “køkken”. Det er et navneord med bestemt artikel de: de keuken — “køkkenet”. Flertalsformen er keukens — “køkkener”. I denne sætning er de keuken det, hvis gulv der vaskes; den bestemte form peger på et bestemt køkken, som er identificerbart i situationen. na betyder her “efter” og angiver rækkefølge i tid. Konstruktionen na de lunch betyder “efter frokosten” eller mere naturligt på dansk “efter frokost”. na kan også bruges foran andre tidsudtryk, for eksempel na het werk — “efter arbejdet”. lunch betyder “frokost”. Det bruges her efter de: de lunch. I na de lunch er frokosten det tidspunkt, som gulvvasken følger efter. Hele sætningen bygges sådan: Dan (“så/derefter”) + dweil (det finitte verbum) + ik (subjektet) + de keuken (det bestemte køkken) + na de lunch (tidspunktet bagefter). Derfor betyder Dan dweil ik de keuken na de lunch.: “Så vasker jeg køkkengulvet efter frokost.”

5. Zullen we de badkamer elke zondag schoonmaken?

   Skal vi gøre badeværelset rent hver søndag?

   Zullen we

   Skal vi …?

   de badkamer

   badeværelset

   elke

   hver

   zondag

   søndag

   schoonmaken

   gøre ren

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en spørgende konstruktion, der her bruges til at foreslå noget sammen: “Skal vi …?” zullen er et finit verbum i nutid; formen er den samme som infinitiven zullen, og i nutid bruges zullen blandt andet med we. Ved spørgsmål står verbet før subjektet: zullen we ...; i en almindelig hovedsætning står rækkefølgen we zullen .... Her udtrykker konstruktionen et forslag, ikke nødvendigvis en sikker fremtidsoplysning. de badkamer betyder “badeværelset”. badkamer er et navneord, og de er den bestemte artikel, der bruges med dette ord. I flertal hedder det de badkamers; artiklen ændres altså ikke i dette eksempel. elke betyder “hver” og står her foran entalsformen zondag. Mønstret elke + entalsnavneord bruges om noget, der gentager sig for hver enkelt enhed i en række: elke dag = “hver dag”. Det adskiller sig fra alle + flertal, for eksempel alle dagen = “alle dage”. zondag betyder “søndag”. Ugedage skrives normalt med lille begyndelsesbogstav på nederlandsk. Sammen med elke danner det tidsangivelsen elke zondag, altså “hver søndag”. schoonmaken betyder “gøre ren” eller “rengøre”. Det er infinitiven efter zullen. schoonmaken er et separabelt sammensat verbum: i en hovedsætning kan det deles, som i We maken de tafel schoon. — “Vi gør bordet ren.” Infinitiven står samlet som schoonmaken. Samlet består sætningen af forslagskonstruktionen Zullen we ...?, genstanden de badkamer, gentagelsesudtrykket elke zondag og infinitiven schoonmaken: “Skal vi gøre badeværelset rent hver søndag?”

6. Zondag is logisch, want de badkamer wordt snel vies.

   Søndag giver mening, fordi badeværelset hurtigt bliver beskidt.

   Zondag

   søndag

   logisch

   logisk; giver mening

   want

   fordi; for

   badkamer

   badeværelse

   wordt

   bliver

   snel

   hurtigt

   vies

   beskidt

   Uddybende forklaring

   Zondag betyder her søndag og står først i sætningen som tidsangivelse. Navnet på ugedagen skrives normalt med lille begyndelsesbogstav på nederlandsk, men her har det stort begyndelsesbogstav, fordi det står først. Eksempel: Zondag werken we niet. — »Søndag arbejder vi ikke.« logisch beskriver, at noget hænger fornuftigt sammen eller giver mening. Det er et beskrivende tillægsord; i denne sætning beskriver det hele situationen, ikke Zondag som et fysisk kendetegn. Eksempel: Dat is logisch. — »Det giver mening.« want forbinder en forklaring med det, der står før. Det svarer her til »fordi« eller »for«, men den følgende del beholder almindelig hovedsætningsordstilling. En nyttig kontrast er omdat, som normalt indleder en ledsætning og derfor kan give en anden ordrækkefølge. Eksempel: Ik blijf thuis, want ik ben ziek. — »Jeg bliver hjemme, for jeg er syg.« badkamer er substantivet »badeværelse«. Det er et de-ord, hvilket ses i de badkamer; artiklen hører til substantivet og er ikke en del af selve ordet badkamer. Eksempel: De badkamer is klein. — »Badeværelset er lille.« wordt er nutidsformen af worden i tredje person ental. Her bruges worden ikke til en passiv handling, men sammen med tillægsordet vies til at udtrykke en forandring: noget bliver beskidt. Det er badkamer, der er entalsleddet, og derfor passer wordt til det. Eksempel: Het water wordt koud. — »Vandet bliver koldt.« snel betyder her »hurtigt« og fungerer som biord: det beskriver, hvor hurtigt forandringen sker. Formen ændres ikke her for at passe til badkamer. Som tillægsord kan samme form også stå foran et substantiv, for eksempel een snelle trein — »et hurtigt tog«. vies er tillægsordet »beskidt«. Efter worden står det som prædikativt tillægsord og beskriver den tilstand, som badeværelset kommer i. I wordt vies står det uden endelsen -e; sammenlign een vieze badkamer, hvor tillægsordet står foran substantivet. Eksempel: De vloer wordt vies. — »Gulvet bliver beskidt.« Samlet angiver Zondag tidspunktet, og is logisch siger, at dette tidspunkt giver mening. want indleder begrundelsen: de badkamer wordt snel vies — badeværelset bliver hurtigt beskidt. Hele ytringen betyder derfor, at søndag er et fornuftigt tidspunkt, fordi badeværelset hurtigt bliver beskidt.

7. Ik hang het schema op de koelkast.

   Jeg sætter planen på køleskabet.

   Ik

   jeg

   hang

   hænger; anbringer

   schema

   plan

   op

   på

   koelkast

   køleskab

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første persons entalspronomen: taleren er den, der udfører handlingen. Til én anden person bruges for eksempel jij (“du”). hang er her nutidsformen af hangen i første person ental. I denne sætning bruges verbet transitivt om at anbringe noget et sted, i overensstemmelse med oversættelsen “sætter”. Det er ikke datidsformen; den tilsvarende datidsform i ental er hing. Et eksempel: Ik hang de jas aan de kapstok. — “Jeg hænger jakken på knagerækken.” schema betyder her “plan”. Det er et intetkønssubstantiv, så den bestemte nominalgruppe er het schema (“planen”); het er ikke en del af substantivet. I den faste sætning er het schema det, der bliver anbragt. op betyder her “på” og er en præposition, ikke den adskilte partikel i verbet ophangen. Sammen med de koelkast danner det stedsleddet op de koelkast (“på køleskabet”). Som kontrast kan Ik hang het schema op. betyde “Jeg hænger planen op”, hvor op faktisk er den adskilte partikel i ophangen. koelkast betyder “køleskab”. Den bestemte form i denne nominalgruppe er de koelkast (“køleskabet”); de hører til den bestemte nominalgruppe og er ikke en del af substantivet. Hele strukturen er Ik + hang + het schema + op de koelkast. Den samlede betydning er: “Jeg sætter planen på køleskabet.”

8. Dat zou ons moeten helpen om elke taak te onthouden.

   Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.

   Dat

   det

   zou

   burde

   ons

   os

   moeten

   skulle; være nødt til

   helpen

   hjælpe

   om … te

   for at

   elke

   hver

   taak

   opgave

   onthouden

   huske

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen. Den præcise referent er ikke angivet i selve sætningen; formen viser ikke i sig selv, hvad “det” henviser til. zou er en bøjet form af zullen. Sammen med moeten udtrykker zou moeten en forventning eller anbefaling med betydningen “burde”. Det gør udsagnet mindre direkte end en ren konstatering. Eksempel: Je zou meer moeten slapen. — “Du burde sove mere.” ons betyder “os” og er objektsformen af wij (“vi”). Det er dem, der forventes at få hjælp; det er ikke dem, der udfører hjælpehandlingen som grammatisk subjekt. moeten betyder her “skulle” i konstruktionen zou moeten. Efter zou står verbet i infinitiv, så moeten får denne form. Alene kan moeten også udtrykke nødvendighed: Wij moeten vertrekken. — “Vi skal gå.” helpen betyder “hjælpe”. Efter modalverber som moeten står det i infinitiv: zou ... moeten helpen. Mønstret kan genbruges med et andet subjekt eller objekt, for eksempel Dat zou haar moeten helpen. — “Det burde hjælpe hende.” om ... te indleder her en infinitivkonstruktion efter helpen: helpen om ... te onthouden betyder “hjælpe med at huske ...” eller mere direkte “hjælpe for at huske ...”. te står foran infinitiven onthouden; om og te hører sammen som konstruktion, selv om andre ord står imellem dem. elke betyder “hver”. Det bruges her foran det entalsord, det bestemmer, nemlig taak. Det angiver ikke et bestemt antal, men behandler opgaverne én for én inden for den relevante sammenhæng. Et genbrugeligt mønster er elke dag — “hver dag”. taak betyder “opgave”. Flertalsformen er taken: een taak — “en opgave”, twee taken — “to opgaver”. I den faste sætning står ordet i ental efter elke. onthouden betyder “huske”. Det er en infinitiv efter te: te onthouden — “at huske”. Det må ikke forveksles med herinneren, som ofte bruges om at minde nogen om noget; onthouden beskriver her selv at bevare noget i hukommelsen. Samlet består sætningen af Dat (“det”), zou moeten helpen (“burde hjælpe”), ons (“os”) og infinitivkonstruktionen om elke taak te onthouden (“med at huske hver opgave”). Den samlede betydning er derfor: “Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.”