En venlig besked om støj fra naboen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De buur was gisteravond behoorlijk luidruchtig.

   Naboen larmede en del i går aftes.

   De

   den bestemte artikel

   buur

   nabo

   was

   var

   gisteravond

   i går aftes

   behoorlijk

   temmelig

   luidruchtig

   larmende

   Uddybende forklaring

   De står foran buur og er den bestemte artikel i ental. I nederlandsk bruges de med de-ord, mens het bruges med het-ord; artiklen viser altså ikke i sig selv, om en person er mand eller kvinde. Eksempel: de tafel = bordet, men het huis = huset. buur betyder her »nabo«. Det er et substantiv; flertalsformen er buren = naboer. Den bestemte form er de buur = naboen. I denne sætning er naboen den aktør, som beskrives som larmende. was er entals-datidsformen af zijn = at være. Med grundleddet de buur er det tredje person ental, altså »var«. Formen er ikke kun knyttet til tredje person: ik was = jeg var og jij was = du var bruger også was. I flertal hedder datidsformen waren, som i de buren waren ... = naboerne var .... gisteravond er et tidsadverbium, der betyder »i går aftes«. Det angiver, hvornår beskrivelsen gjaldt, og står her efter verbet was. Eksempel: Ik werkte gisteravond. = Jeg arbejdede i går aftes. behoorlijk graduerer beskrivelsen luidruchtig og betyder her »temmelig« eller »ret«. Det betyder ikke »ordentlig« i denne sammenhæng; betydningen afhænger af, hvad ordet modificerer. Sammenlign behoorlijk luidruchtig = temmelig larmende med erg luidruchtig = meget larmende. luidruchtig er et beskrivende adjektiv, »larmende« eller »støjende«. Det beskriver naboen via verbet was; det er ikke selve verbet. Adjektivets grundform er luidruchtig. Eksempel: De muziek is luidruchtig. = Musikken er larmende. I den viste placering efter was står adjektivet i sin ubøjede form. Samlet bliver mønstret De + substantiv + datidsformen af zijn + tidsadverbium + graduerende adverbium + adjektiv: De buur was gisteravond behoorlijk luidruchtig. Det betyder: »Naboen larmede en del i går aftes.« Den nederlandske sætning siger direkte, at naboen var temmelig larmende; den danske oversættelse udtrykker samme situation med verbet »larmede«.

2. Ik hoorde harde muziek terwijl we probeerden te slapen.

   Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.

   Ik

   jeg

   hoorde

   hørte

   harde

   høj

   muziek

   musik

   terwijl

   mens

   we

   vi

   probeerden

   prøvede

   te slapen

   at sove

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske entalsform for første person som grundled. Den står her som den, der hører. Til sammenligning betyder we “vi”, altså første person flertal. hoorde er datidsformen af horen (“at høre”). I denne sætning fortæller datiden, at hørelsen fandt sted i den omtalte situation. Eksempel: Ik hoor muziek. — “Jeg hører musik.” Her er hoor nutidsformen, mens hoorde er datidsformen. harde beskriver muziek og betyder her “høj” i betydningen højlydt eller kraftig lyd, ikke “hård” i fysisk forstand. Grundformen er hard; foran dette navneord står formen harde. Eksempel: De muziek is hard. — “Musikken er høj.” muziek betyder “musik”. Det er et navneord, som normalt bruges som et masseord, når man taler om musik generelt eller om lyd uden at angive enkelte stykker. Sammen betyder harde muziek “høj musik”. terwijl indleder en ledsætning og betyder “mens”. Det forbinder to handlinger, der foregår samtidig eller overlapper i tid. Eksempel: Zij leest terwijl hij kookt. — “Hun læser, mens han laver mad.” we betyder “vi” og er den almindelige nederlandske form for første person flertal. Den er grundled i ledsætningen og henviser her til taleren sammen med mindst én anden person; teksten angiver ikke yderligere, hvem der er med. probeerden er datidsformen af proberen (“at prøve” eller “at forsøge”). Formen passer til we og viser, at forsøget foregik i fortiden. Efter proberen bruges her mønsteret proberen te + infinitiv: “prøve at …”. Eksempel: We proberen te helpen. — “Vi prøver at hjælpe.” te slapen består af te og infinitiven slapen (“at sove”). Efter proberen angiver denne konstruktion den handling, man forsøger at udføre. slapen er ikke bøjet efter we i denne konstruktion, fordi te slapen er infinitiv. Hele sætningen samles sådan: Ik hoorde — “Jeg hørte” — efterfulgt af harde muziek, “høj musik”. terwijl we probeerden te slapen betyder “mens vi prøvede at sove”. Den fulde betydning er derfor: “Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.”

3. Zullen we een beleefd bericht achterlaten?

   Skal vi lægge en høflig besked?

   Zullen we

   skal vi

   beleefd

   høflig

   bericht

   besked

   achterlaten

   efterlade

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast og meget brugbar måde at foreslå noget på: “skal vi …?” Her er zullen verbet zullen med subjektet we (“vi”). I dette spørgsmål står verbet foran subjektet, fordi det er et ja/nej-spørgsmål. Mønstret er Zullen we + infinitiv?, for eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” beleefd betyder her “høflig”. Det er et beskrivende tillægsord foran navneordet bericht. I nederlandsk står et attributivt tillægsord uden -e i denne type konstruktion, fordi bericht er intetkøn, ental og står efter det ubestemte kendeord een: een beleefd bericht. Det er altså ikke een alene, der bestemmer formen. Sammenlign eksemplet een vriendelijk bericht — “en venlig besked”. bericht er et navneord for en besked eller meddelelse. Det kan bruges om både en skriftlig besked og en meddelelse i bredere forstand; her er den tilsigtede betydning “besked”. Flertalsformen er berichten: Ik schrijf twee berichten. — “Jeg skriver to beskeder.” achterlaten betyder her “efterlade” eller “lægge en besked”. Det er et sammensat udsagnsord, hvis grundform er achterlaten. I mønstret Zullen we ... achterlaten? står det som infinitiv efter zullen, så det bøjes ikke efter we. Eksempel: We laten een brief achter. — “Vi efterlader et brev.” Samlet består sætningen af forslagsspørgsmålet Zullen we, det ubestemte kendeord een, beskrivelsen beleefd, navneordet bericht og infinitiven achterlaten: “Skal vi lægge en høflig besked?” Spørgsmålet foreslår, at taleren og modtageren sammen efterlader en høflig besked.

4. Het moet vriendelijk zijn, niet boos.

   Den skal være venlig, ikke vred.

   Het

   den

   moet

   skal

   vriendelijk

   venlig

   zijn

   være

   niet

   ikke

   boos

   vred

   Uddybende forklaring

   Het betyder her “den” og henviser i den givne sammenhæng til beskeden, der blev nævnt lige før. Det er et nederlandsk personligt pronomen i ental; dets form viser ikke i sig selv, hvilken konkret ting der menes. At den danske oversættelse bruger den, skyldes den danske form for den tilsigtede reference, ikke at nederlandsk het skal oversættes med én bestemt dansk pronomenform i alle sammenhænge. moet er en bøjet form af moeten og betyder her “skal”. Moeten bruges til nødvendighed eller et krav. I konstruktionen moet ... zijn står det bøjede modalverbum før infinitiven: Het moet ... zijn = “Den skal ... være”. Et eksempel er Je moet wachten. — “Du skal vente.” vriendelijk er et ubøjet beskrivende adjektiv og betyder “venlig”. Det beskriver her subjektet efter zijn. Som modsætning kan man bruge onvriendelijk — “uvenlig”, men den modsætning står ikke i den faste sætning. zijn er infinitiven af verbet zijn (“være”); wezen er også en mulig infinitivvariant i nederlandsk. Efter moet bruges infinitiven: moet zijn, ikke en personbøjet form. Eksemplet Het moet rustig zijn. betyder “Det skal være roligt.” niet betyder “ikke” og benægter her den egenskab, der nævnes i den kontrasterende del. Sammen med boos giver det niet boos = “ikke vred”. boos betyder her “vred”. Det er et beskrivende adjektiv, som efter zijn beskriver subjektets tilstand. Eksemplet Hij is niet boos. betyder “Han er ikke vred.” Hele sætningen bygges sådan: Het + moet + vriendelijk + zijn giver “Den skal være venlig”. Derefter tilføjer niet boos en kontrast: den skal være venlig, ikke vred. Den faste danske oversættelse er derfor: “Den skal være venlig, ikke vred.”

5. Ik zal zeggen dat we door het lawaai niet konden slapen.

   Jeg vil sige, at støjen gjorde, at vi ikke kunne sove.

   Ik zal

   jeg vil

   zeggen

   sige

   dat

   at

   we

   vi

   door

   på grund af

   lawaai

   støj

   niet

   ikke

   konden

   kunne

   slapen

   sove

   Uddybende forklaring

   Ik zal: ik er første person ental, og zal er formen af zullen for denne person. Her udtrykker zal en fremtidig hensigt eller det, taleren vil gøre: “jeg vil”. Efter zal står det selvstændige udsagnsord i infinitiv. zeggen: infinitiven betyder “at sige”. Den står efter zal; sammen bliver Ik zal zeggen til “jeg vil sige”. Eksempel: Ik zal komen. — “Jeg vil komme.” dat: indleder en ledsætning og svarer her til “at”. I nederlandsk står det finitte udsagnsord ofte senere i sådan en ledsætning, hvilket ses i we ... konden. we: betyder “vi” og er subjektet i ledsætningen. Det er første person flertal; første person ental er ik. Her passer we derfor til konden, som er en flertalsform. door: betyder her “på grund af” og angiver årsagen til det, der sker. Mønstret door + substantiv kan bruges til årsager: door de regen — “på grund af regnen”. lawaai: betyder “støj” og er et substantiv. I den faste sætning står det som het lawaai, altså med bestemt artikel het; artiklen er ikke en del af substantivets grundform. lawaai er ikke det samme som geluid: geluid betyder mere generelt “lyd”, mens lawaai typisk er forstyrrende eller høj lyd. niet: er negationen “ikke”. Her nægter den muligheden eller handlingen i resten af udtrykket: niet konden slapen betyder “ikke kunne sove”. konden: er datidsformen i flertal af kunnen, “at kunne”. Sammenlign we kunnen — “vi kan” — med we konden — “vi kunne”. Formen markerer her, at den manglende mulighed for at sove ligger i fortiden; person- og talformen passer til we. slapen: infinitiven “at sove”. Efter konden står hovedverbet i infinitiv: we konden slapen — “vi kunne sove”. Med negation bliver det we konden niet slapen — “vi kunne ikke sove”. Samlet bygges udsagnet sådan op: Ik zal zeggen = “jeg vil sige”, og dat we door het lawaai niet konden slapen = “at vi på grund af støjen ikke kunne sove”. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil sige, at støjen gjorde, at vi ikke kunne sove.”

6. Voeg toe dat we weten dat avonden druk kunnen worden.

   Tilføj, at vi ved, at aftener kan blive travle.

   Voeg toe

   tilføj

   weten

   vide

   avonden

   aftener

   druk

   travle

   kunnen

   kan

   worden

   blive

   Uddybende forklaring

   Voeg toe er imperativformen af det separable verbum toevoegen (“tilføje”). I den faste sætning står voeg og toe sammen i begyndelsen; konstruktionen Voeg toe dat ... kan genbruges som “Tilføj, at ...”. weten betyder “vide”. Her er det den finitte nutidsform efter subjektet we: we weten = “vi ved”. Infinitiven har også formen weten, men i denne sætning er formen ikke infinitiv. avonden er flertal af substantivet avond (“aften”): avond → avonden. Flertalsformen angiver flere aftener, ikke et bestemt antal. druk er et beskrivende adjektiv, her med betydningen “travl” om aftener. I den prædikative placering får det ikke en særskilt flertalsform: avonden zijn druk = “aftener er travle”. kunnen betyder “kan” her. Det er den finitte nutidsform af modalverbet kunnen med det flertallige subjekt avonden; det udtrykker mulighed. Et genanvendeligt mønster er subjekt + kunnen + infinitiv, for eksempel We kunnen wachten = “Vi kan vente”. worden er infinitiv af worden (“blive”). Efter modalverbet kunnen står dette andet verbum i infinitiv. Sammen med druk giver druk worden betydningen “blive travl(e)”. Hele den indre ledsætning er dat we weten dat avonden druk kunnen worden: “at vi ved, at aftener kan blive travle”. Den inderste dat-sætning er indholdet af det, we weten angiver som viden. Den ydre imperativ samler konstruktionen: Voeg toe + indholdet dat we weten dat avonden druk kunnen worden = “Tilføj, at vi ved, at aftener kan blive travle.”

7. Dat maakt het bericht milder en duidelijker.

   Det gør beskeden mildere og tydeligere.

   Dat

   Det

   maakt

   gør

   bericht

   besked

   milder

   mildere

   duidelijker

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og står som subjekt. Formen er et intetkøns-demonstrativt pronomen; den konkrete reference er ikke fastslået af sætningen alene. Som genbrugeligt mønster kan man bruge dat maakt ... om, at noget får en virkning. maakt er nutidsformen af maken (“at gøre/lave”) i 3. person ental. I mønsteret iets maakt iets + bijvoeglijk naamwoord betyder det, at noget gør noget andet på en bestemt måde: Dat maakt het plan eenvoudiger. — “Det gør planen enklere.” Det er maakt, ikke bericht, der bærer verbalbøjningen. het bericht betyder “beskeden”. Bericht er et intetkønsord i ental med den bestemte artikel het; flertal er berichten, for eksempel de berichten — “beskederne”. Her er het bericht det, som virkningen gælder. milder er komparativ af mild: mild — “mild”, milder — “mildere”. Det beskriver, at beskeden får en mindre skarp eller streng karakter end før eller end en anden mulig version. Eksempel: Deze toon is milder. — “Denne tone er mildere.” duidelijker er komparativ af duidelijk: duidelijk — “tydelig”, duidelijker — “tydeligere”. Det er altså duidelijk, der er grundformen, ikke bericht. Eksempel: De uitleg wordt duidelijker. — “Forklaringen bliver tydeligere.” En forbinder de to parallelle beskrivelser milder og duidelijker. Hele strukturen er Dat maakt het bericht milder en duidelijker: “Det gør beskeden mildere og tydeligere.”

8. We kunnen het later bij de deur van de buur leggen.

   Vi kan lægge den ved deres dør senere.

   We kunnen

   vi kan

   het

   den

   later

   senere

   bij

   ved

   de deur

   døren

   van de buur

   naboens

   leggen

   lægge

   Uddybende forklaring

   We kunnen betyder her “vi kan”. we er et personligt pronomen for første person flertal. kunnen er modalverbet “at kunne”; efter et modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv: We kunnen wachten. — “Vi kan vente.” het er her et selvstændigt objektpronomen med betydningen “den”. Det henviser til den genstand, der skal lægges. Den bestemte artikel het har samme form, men står foran et navneord, som i het bericht — “beskeden”. later betyder “senere” og angiver tidspunktet. Det kan også stå et andet sted i sætningen: We komen later. — “Vi kommer senere.” bij betyder her “ved” og angiver placering. I bij de deur bliver betydningen konkret “ved døren”. de deur betyder “døren”. deur er grundformen “dør”, og de er den bestemte artikel, der bruges med dette navneord. Eksempel: De deur is open. — “Døren er åben.” van de buur betyder “naboens” eller “fra naboen”; her udtrykker forbindelsen tilhørsforhold: naboens dør. buur er grundformen “nabo”, og van + navneord kan udtrykke ejerskab eller tilknytning: de fiets van de buur — “naboens cykel”. Den faste oversættelse gengiver ejeren med “deres”. leggen er infinitiven “at lægge”. Den bruges efter kunnen: We kunnen het boek leggen. — “Vi kan lægge bogen.” Verbet beskriver, at noget placeres liggende eller på en bestemt position. Det kan sammenlignes med zetten, som typisk bruges om at stille noget op, og doen, som er et mere generelt verbum med betydningen “gøre” eller i visse sammenhænge “lægge/gøre i”. Sætningen bygges sådan op: We kunnen (“vi kan”) + het (“den”) + later (“senere”) + bij de deur van de buur (“ved naboens dør”) + leggen (“lægge”). Samlet betyder den: “Vi kan lægge den ved deres dør senere.” kunnen angiver her mulighed eller evne; selve sætningen siger ikke, at handlingen allerede er gennemført.