En svag internetforbindelse derhjemme | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. De internetverbinding is zwak in deze kamer.

   Internetforbindelsen er svag i dette rum.

   internetverbinding

   internetforbindelse

   is

   er

   zwak

   svag

   in

   i

   deze

   dette

   kamer

   rum

   Uddybende forklaring

   internetverbinding betyder her “internetforbindelse”. Det er et sammensat navneord: internet + verbinding. Formen er ental; flertal er internetverbindingen. is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental: ik ben, jij bent, hij/zij/het is. Her forbinder den forbindelsen med dens egenskab. zwak betyder “svag”. Som prædikativt adjektiv efter is får det ingen ekstra endelse: De verbinding is zwak (“Forbindelsen er svag”). in angiver her placering og betyder “i”. Mønstret in + sted kan genbruges, for eksempel: De laptop is in de tas. — “Den bærbare computer er i tasken.” deze betyder “denne/dette” som bestemmende stedord. I nederlandsk bruges deze med entalsord, der har de, og med flertalsord; ved et entalsord med het bruges normalt dit. Her passer deze til de kamer, og oversættelsen identificerer rummet som dette bestemte rum. kamer betyder “rum” eller “værelse”. Det er et de-ord: de kamer; den bestemte form er altså de kamer, og flertal er kamers. Samlet er De internetverbinding is zwak in deze kamer. bygget sådan: De internetverbinding (“internetforbindelsen”) + is zwak (“er svag”) + in deze kamer (“i dette rum”). Hele sætningen betyder: “Internetforbindelsen er svag i dette rum.”

2. Misschien moet de router even opnieuw opstarten.

   Routeren har måske brug for en hurtig genstart.

   Misschien

   måske

   moet

   skal

   de router

   routeren

   even

   lige; kortvarigt

   opnieuw

   igen

   opstarten

   genstarte

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder »måske«. Det står først og gør udsagnet usikkert eller tentativt: Misschien regent het betyder »Måske regner det«. moet er nutidsformen af moeten, »at skulle / være nødt til«. Her står det i tredje person ental, fordi grundleddet er de router. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: De router moet opstarten betyder »Routeren skal starte«. de router er en bestemt navneordsgruppe: de er den bestemte artikel, og router er navnet på netværksenheden. Den bestemte form bruges her, fordi der henvises til den relevante router i situationen. Flertallet er routers. even betyder her »lige« eller »kortvarigt«. I denne type tekniske udsagn gør det anmodningen eller vurderingen mindre tung og antyder en kort handling; det betyder ikke nødvendigvis, at en præcis tidslængde angives. For eksempel betyder Wacht even »Vent lige«. opnieuw betyder »igen« eller »på ny«. Det viser, at handlingen gentages eller udføres på ny. Det kan bruges bredt, for eksempel Probeer het opnieuw — »Prøv igen«. opstarten er infinitiven af det adskillelige verbum opstarten, »at starte op«. I denne sætning beskriver det, at routeren starter op igen. Verbet kan også stå med et objekt: Ik start de computer op — »Jeg starter computeren op«. Efter moet bliver infinitiven stående samlet sidst i hovedsætningen. Samlet bygges udsagnet sådan op: Misschien angiver usikkerhed, moet angiver nødvendighed eller det, der sandsynligvis kræves, de router er den enhed, det handler om, og even opnieuw opstarten beskriver en kort genstart. Derfor betyder hele sætningen: »Routeren har måske brug for en hurtig genstart.«

3. Zal ik hem uitzetten en weer aanzetten?

   Skal jeg slukke for den og tænde den igen?

   Zal ik

   skal jeg …?

   hem

   den

   uitzetten

   slukke for

   weer

   igen

   aanzetten

   tænde

   Uddybende forklaring

   Zal ik indleder et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen. zal er nutidsformen af zullen i 1. person ental; sammen med ik bruges den her til at spørge om et forslag eller en tilladelse: Zal ik bellen? — Skal jeg ringe? Det er ikke selve verbet for den efterfølgende handling. hem er et objektspronomen. Her henviser det, i overensstemmelse med den faste oversættelse og den foregående omtale af routeren, til routeren: slukke for den. hem er objektformen, mens hij er subjektformen, som i Hij belt. — Han ringer. Valget af objektpronomen hænger sammen med den grammatiske og naturlige kønsbestemmelse af det, der henvises til, samt med brugen i den konkrete sammenhæng; man kan derfor ikke uden videre bruge hem for alle substantiver af fælleskøn. uitzetten betyder her at slukke for eller deaktivere noget. Det er et sammensat, adskilleligt verbum: infinitiven skrives uitzetten, men i en hovedsætning kan delene skilles, for eksempel Ik zet de router uit. — Jeg slukker for routeren. Verbet zetten alene betyder ikke nødvendigvis “slukke”; præfikset uit- giver denne betydning i uitzetten. weer betyder “igen” og markerer, at noget sker på ny. Her knytter det sig især til den efterfølgende handling aanzetten. Et enkelt eksempel er Hij komt weer. — Han kommer igen. aanzetten betyder her at tænde for noget eller aktivere det. Ligesom uitzetten er det et adskilleligt verbum: infinitiven er aanzetten, mens man kan sige Ik zet de router aan. — Jeg tænder for routeren. Præfikset aan- står her i modsætning til uit-. Samlet er strukturen Zal ik + objekt + uitzetten + en + weer + aanzetten: “Skal jeg slukke for den og tænde den igen?” en forbinder de to handlinger. Objektet er det samme i begge handlinger, selv om pronomenet kun står én gang; først slukkes routeren, og derefter tændes den igen. Spørgsmålet formulerer dette som et forslag eller en afklaring af, om taleren skal gøre det.

4. Doe dat en wacht tot het statuslampje weer aangaat.

   Gør det, og vent, til statuslampen lyser igen.

   Doe

   gør

   dat

   det

   en

   og

   wacht

   vent

   tot

   til / indtil

   statuslampje

   statuslampe

   weer

   igen

   aangaat

   lyser / tænder

   Uddybende forklaring

   Doe er imperativ af doen (“at gøre”). Her er det en direkte opfordring til én eller flere personer; den korte imperativform er normalt doe. Eksempel: Doe de deur dicht. — “Luk døren.” dat betyder her “det” og fungerer som et henvisende pronomen for noget, der allerede er identificerbart i situationen. Den konkrete handling eller genstand er ikke specificeret i denne sætning, så formen bør ikke bruges til at fastslå et bestemt referentkøn eller en bestemt genstand. en forbinder to opfordringer: først Doe dat, derefter wacht .... Det svarer til “og”. wacht er imperativ af wachten (“at vente”). Som doe er det den korte opfordringsform. Eksempel: Wacht hier. — “Vent her.” tot indleder en underordnet tidsledsætning og betyder her “til” eller “indtil”. Mønstret er wacht tot ... — “vent, til ...”. statuslampje er et sammensat substantiv: status + lampje, altså en lille lampe, der viser status. lampje er diminutivformen af lamp; diminutiver dannes ofte med -je og har i nederlandsk normalt het som artikel: het lampje. I denne sætning er det hele sammensætningen statuslampje, der betegner statuslampen. weer betyder “igen” og viser, at lampen kommer til at lyse på ny. Eksempel: De lamp gaat weer aan. — “Lampen tænder igen.” aangaat kommer fra det separable verbum aangaan (“at tænde” eller, om en lampe, “at begynde at lyse”). I en hovedsætning deles verbet normalt: Het lampje gaat aan. — “Lampen tænder.” I den underordnede sætning efter tot står delene sammen til sidst: dat het lampje weer aangaat. Formen gaat er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er het statuslampje; aan er verbets adskillelige del. Samlet betyder Doe dat en wacht tot het statuslampje weer aangaat.: “Gør det, og vent, til statuslampen lyser igen.” Først gives opfordringen Doe dat, derefter beskrives ventetiden med wacht tot ...; tidsledsætningen angiver, hvornår ventningen skal ophøre.

5. De pagina laadt nu beter.

   Siden indlæses bedre nu.

   pagina

   side

   laadt

   indlæses

   nu

   nu

   beter

   bedre

   Uddybende forklaring

   pagina betyder “side” og er et navneord med fælleskøn: de pagina. Flertallet er pagina’s. I sætningen er det den side, der udfører handlingen i laadt. laadt er nutidsformen af laden i tredje person ental: de pagina laadt. I denne sammenhæng betyder laden, at en webside indlæses eller bliver klar til visning. Formen er grammatisk aktiv på nederlandsk, selv om den danske oversættelse naturligt bruger “indlæses”. Eksempel: De website laadt snel. — “Hjemmesiden indlæses hurtigt.” nu betyder “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Her knytter det sig til, at siden nu fungerer eller indlæses bedre end før. beter er komparativformen af goed: goed — beter — best (“god” — “bedre” — “bedst”). Den sammenligner den aktuelle funktion med en tidligere eller anden tilstand; sammenligningsgrundlaget behøver ikke at blive nævnt. Eksempel: De pagina werkt nu beter. — “Siden fungerer bedre nu.” Med et udtrykkeligt sammenligningspunkt kan man sige beter dan eerst — “bedre end før”. Samlet består sætningen af subjektet De pagina, verbet laadt, tidsangivelsen nu og komparativen beter: “Siden indlæses bedre nu.”

6. Misschien helpt het nog meer om hem op een open plank te zetten.

   Det vil måske hjælpe endnu mere at stille den på en åben hylde.

   Misschien

   måske

   helpt

   hjælper

   het

   det

   nog meer

   endnu mere

   hem

   den

   op

   på

   open

   åben

   plank

   hylde

   zetten

   stille eller placere

   Uddybende forklaring

   Misschien betyder “måske” og markerer, at udsagnet ikke fremsættes som sikkert. Det står først og påvirker hele udsagnet. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — “Måske kommer han i morgen.” helpt er nutidsformen af helpen (“at hjælpe”). Formen er 3. person ental og passer her til het. Helpen bruges om at gøre en situation lettere eller bedre. Eksempel: Dit helpt. — “Det hjælper.” het fungerer her som et foreløbigt subjekt i konstruktionen het helpt ... om ... te ...; den efterfølgende om-infinitiv udtrykker, hvad der hjælper. Det henviser ikke i sig selv til den genstand, der skal flyttes; den genstand udtrykkes med hem. Eksempel: Het helpt om rustig te blijven. — “Det hjælper at forholde sig roligt.” nog meer betyder “endnu mere”. Nog føjer betydningen “endnu” til meer (“mere”) og angiver en yderligere grad sammenlignet med et allerede nævnt niveau. Eksempel: Dat helpt nog meer. — “Det hjælper endnu mere.” hem er et nederlandsk objektspronomen i ental for et hankønnet eller maskulint referent. Her er den tilsigtede betydning “den”, som i den faste oversættelse, og den næste sætning bruger samme pronomen om den samme referent. I denne sætning står hem før præpositionsforbindelsen og før infinitiven zetten; det er ikke placeret efter infinitiven. Eksempel: Ik zie hem. — “Jeg ser ham/den.” op betyder her “på” og angiver placering på en overflade eller et møbel. Eksempel: Het boek ligt op de tafel. — “Bogen ligger på bordet.” een er den ubestemte artikel foran open plank. Den introducerer en ikke nærmere bestemt hylde og angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en særskilt oplysning. open betyder her “åben” og beskriver plank. Det er et beskrivende adjektiv, ikke en form af verbet openen (“at åbne”). Eksempel: De kast is open. — “Skabet er åbent.” plank betyder her “hylde”, sådan som den faste oversættelse viser. Ordet kan også betegne en planke eller et bræt i andre sammenhænge. Eksempel: Het staat op een plank. — “Det står på en hylde.” zetten er infinitiven af zetten og betyder her “at stille eller placere”. I om ... te zetten markerer te infinitiven, og hele konstruktionen udtrykker den handling, der ifølge udsagnet vil hjælpe. Zetten bruges typisk om at anbringe noget i en oprejst eller bestemt position; det kan derfor kontrasteres med leggen, som ofte bruges om at lægge noget ned. Eksempel: Ik zet de doos op de plank. — “Jeg stiller kassen på hylden.” Samlet er konstruktionen het helpt ... om hem op een open plank te zetten: “det hjælper ... at stille den på en åben hylde”. Med Misschien og nog meer bliver hele betydningen: “Det vil måske hjælpe endnu mere at stille den på en åben hylde.”

7. Zullen we hem bij de deuropening zetten?

   Skal vi flytte den hen ved døråbningen?

   Zullen we

   skal vi

   hem

   den

   bij

   ved eller nær

   deuropening

   døråbning

   zetten

   placere eller stille

   Uddybende forklaring

   Zullen we er en fast nederlandsk konstruktion til at foreslå en handling sammen med den eller de andre: “skal vi …?”. zullen står her i nutidsformen, der passer til we, og zetten kommer bagefter som infinitiv. Det er altså her en invitation til at beslutte handlingen sammen, ikke blot en neutral oplysning om fremtid. hem er et nederlandsk objektspronomen i ental. I denne sammenhæng svarer det ifølge den faste oversættelse til “den” og henviser til den allerede omtalte genstand. hem bruges som objektform for en entalsreferent, typisk ved maskulint grammatisk køn eller en mandlig person; formen siger ikke i sig selv, at referenten er en person. Som kontrast er subjektet i dette spørgsmål we, ikke hem. bij angiver her placering ved eller nær noget. I mønstret bij + sted kan man genbruge betydningen “ved/nær [stedet]”. Det betyder ikke nødvendigvis, at genstanden skal ind i selve åbningen. deuropening er et sammensat substantiv: deur betyder “dør”, og opening betyder “åbning”. Hele ordet betyder “døråbning”. Det er et de-ord, hvilket ses i gruppen de deuropening; kendeordet gælder hele substantivet. zetten er infinitiven af zetten og betyder her at placere eller stille noget et bestemt sted. I denne sætning passer det til at placere den omtalte genstand ved døråbningen. En nyttig kontrast er zetten “placere/stille” over for staan “stå”: Ze zetten de doos bij de deur. — “De stiller kassen ved døren.” Samlet består spørgsmålet af forslagskonstruktionen Zullen we, objektet hem, placeringsleddet bij de deuropening og infinitiven zetten: “Skal vi flytte den hen ved døråbningen?” Det beskriver et forslag om at placere den allerede omtalte genstand ved eller nær døråbningen.

8. Dan kan het signaal deze kamer misschien beter bereiken.

   Det kan hjælpe signalet med at nå ind i dette rum.

   Dan

   så; derefter

   kan

   kan

   signaal

   signal

   deze

   denne

   kamer

   rum; værelse

   misschien

   måske

   beter

   bedre

   bereiken

   nå

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her "så" eller "derefter" og knytter udsagnet til noget, der sker efter det foregående. Det kan ofte stå først i en sætning: Dan gaat hij naar huis. — "Så går han hjem." Det er ikke det samme som daar, der normalt betyder "der". kan er nutidsformen af kunnen i ental; flertalsformen er kunnen. Her udtrykker den mulighed: signalet har mulighed for at nå rummet. Sammen med et efterfølgende infinitiv står den som hjælpeverbum: Het signaal kan de kamer bereiken. — "Signalet kan nå rummet." kunnen kan også udtrykke evne, men her er den mulige hændelse den relevante læsning. signaal betyder "signal". Det er grundformen af substantivet og er her sætningens subjekt: signalet er det, der når frem. Med bestemt artikel bliver det het signaal; i måden ordet bruges på her, er signaal et het-ord. Et eksempel med samme ord er Het signaal is sterk. — "Signalet er stærkt." deze betyder "denne" og peger på noget bestemt, som er relativt nærværende i situationen. Formen står her foran kamer og passer til ental med et de-ord. Den skal ikke forveksles med dit, som bruges med ental af het-ord. Eksempel: deze tafel — "dette bord"; dit raam — "dette vindue". Den konkrete situation identificerer ikke nødvendigvis præcis, hvilken fysisk nærhed der menes; formen markerer den bestemte udpegning. kamer betyder "rum" eller "værelse". Her er det målet for bevægelsen eller rækkevidden i bereiken: signalet når ind i dette rum. Ental med bestemt artikel er de kamer; flertal er kamers, for eksempel twee kamers — "to rum". misschien betyder "måske" og markerer usikkerhed om, hvorvidt signalet faktisk når frem. Det ændrer ikke, hvem der når hvad; det gør blot udsagnet mindre sikkert. Eksempel: Misschien komt hij morgen. — "Måske kommer han i morgen." beter er komparativformen af goed ("god"): goed — "godt", beter — "bedre", het best — "bedst". Her sammenlignes den mulige rækkevidde med en anden eller tidligere mulighed: signalet når rummet på en bedre måde eller mere effektivt. beter er altså ikke en form af kamer eller bereiken. Eksempel: Nu hoor ik het beter. — "Nu kan jeg høre det bedre." bereiken er infinitiven "at nå" eller "at nå frem til". Efter kan står den i infinitiv og viser, hvad muligheden gælder: kan ... bereiken. Verbet har her het signaal som den, der når frem, og deze kamer som det, der nås. Eksempel: Het licht bereikt de kamer. — "Lyset når rummet." Samlet har sætningen mønsteret Dan + kan + subjekt + objekt + måske + komparativ + infinitiv: Dan kan het signaal deze kamer misschien beter bereiken. Den betyder: "Så kan signalet måske bedre nå ind i dette rum." Den faste danske oversættelse formidler samme hovedidé som, at signalet kan hjælpes til at nå ind i rummet; den nederlandske sætning udtrykker dette som signalets mulige, bedre rækkevidde.