At vælge et frokostsæt | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil een lunchset voor ons bestellen.

   Jeg vil bestille et frokostsæt til os.

   Ik wil

   jeg vil

   lunchset

   frokostsæt

   voor ons

   til os

   bestellen

   bestille

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her «jeg vil» og består af subjektet ik («jeg») og den bøjede form wil af verbet willen («ville»). Wil er 1. person ental i nutid. I denne konstruktion står det næste verbum normalt i infinitiv: Ik wil slapen. — «Jeg vil sove.» Formen wil skal ikke forveksles med infinitiven willen; willen bruges blandt andet efter et andet bøjet verbum, mens wil er den form, der passer til ik her. lunchset er et substantiv og betyder «frokostsæt» i denne sætning. Det er et sammensat nederlandsk ord, skrevet som ét ord. Det ubestemte kendeord een foran det betyder, at der omtales et frokostsæt, men een skal her ikke forstås som en særskilt påstand om et bestemt antal. Et genbrugeligt eksempel er een lunchset kopen — «at købe et frokostsæt». voor ons betyder «til os» her. Voor er præpositionen «for/til», og ons er en objektform af pronomenet «vi». Sammenlign wij som subjekt i Wij bestellen. — «Vi bestiller.» — med voor ons, hvor ons står efter præpositionen. I den faste sætning identificerer oversættelsen «os» den relevante modtagergruppe, men den angiver ikke yderligere, hvor mange personer gruppen består af. bestellen betyder «bestille». Det er infinitiven og står efter wil; derfor er det wil, der bærer personen og nutidsformen, mens bestellen ikke bøjes efter ik i denne konstruktion. Et eksempel er Ik wil een tafel bestellen. — «Jeg vil bestille et bord.» Samlet bliver mønstret Ik wil + [ting] + voor ons + bestellen: «Jeg vil bestille [tingen] til os.» Her angiver Ik wil ønsket eller intentionen, een lunchset det, der skal bestilles, voor ons hvem bestillingen er til, og bestellen selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: «Jeg vil bestille et frokostsæt til os.»

2. Wil je liever kip of vis?

   Vil du helst have kylling eller fisk?

   Wil je

   vil du

   liever

   helst

   kip

   kylling

   of

   eller

   vis

   fisk

   Uddybende forklaring

   Wil je er den omvendte spørgeform af je wil/je wilt fra verbet willen — “at ville”. je er subjektet “du”, og i et ja/nej-spørgsmål står verbet før subjektet: Wil je ...? betyder “Vil du ...?”. I denne sætning får konstruktionen betydningen “vil du have ...?”, fordi der spørges til et valg. liever betyder her “helst” eller “hellere” og udtrykker præference. Det hører sammen med graag “gerne”: graag → liever “hellere” → liefst “helst/allermest gerne”. Eksempel: Ik eet liever vis. — “Jeg spiser hellere fisk.” kip er substantivet “kylling”, her forstået som mad. Eksempel: Ik bestel kip. — “Jeg bestiller kylling.” of er bindeordet “eller” og forbinder valgmuligheder. Eksempel: Koffie of thee? — “Kaffe eller te?” vis er substantivet “fisk”, her som den anden madmulighed. Eksempel: Ik eet vis. — “Jeg spiser fisk.” Samlet består spørgsmålet af Wil je “vil du?”, liever “helst” og de to alternativer kip of vis “kylling eller fisk”. Derfor betyder hele utterancen: “Vil du helst have kylling eller fisk?”

3. Vis klinkt vandaag beter voor mij.

   Fisk lyder bedre for mig i dag.

   Vis

   fisk

   klinkt

   lyder

   vandaag

   i dag

   beter

   bedre

   voor mij

   for mig

   Uddybende forklaring

   Vis betyder «fisk» her. I den givne sammenhæng handler det om fisk som et muligt valg. Formen er ental; flertal er vissen. Når man taler om fisk som mad eller som en valgmulighed, kan vis stå uden artikel, som i denne sætning. Eksempel: Ik eet vis. – «Jeg spiser fisk.» klinkt er nutidsformen af klinken med et subjekt i tredje person ental: vis klinkt. Verbet kan både beskrive en faktisk lyd og, som her, hvordan noget virker eller forekommer ud fra en vurdering. Eksempel: Dat klinkt goed. – «Det lyder godt.» vandaag betyder «i dag» og angiver tidspunktet for vurderingen. Det står efter verbet i denne sætning. Eksempel: Vandaag werk ik thuis. – «I dag arbejder jeg hjemme.» beter er komparativ af goed: goed – «god», beter – «bedre», het best – «bedst». Her sammenlignes fisk med et andet muligt valg, men sætningen siger ikke, hvad det andet valg er. Eksempel: Dit klinkt beter. – «Dette lyder bedre.» voor mij betyder «for mig» og viser, hvem vurderingen gælder for. mij er den betonede form af første persons entalspronomen efter præpositionen voor; den ubetonede form me er også almindelig i mindre fremhævet brug. Eksempel: Dat is belangrijk voor mij. – «Det er vigtigt for mig.» Samlet består sætningen af subjektet Vis, verbet klinkt, tidsangivelsen vandaag, sammenligningen beter og den personlige angivelse voor mij: «Fisk lyder bedre for mig i dag.» Den udtrykker altså, at taleren i dag vurderer fisk som det bedre lydende eller mere tiltalende valg for sig.

4. Het wordt geserveerd met rijst en een klein bijgerecht.

   Det kommer med ris og et lille tilbehør.

   wordt geserveerd

   bliver serveret

   met

   med

   rijst

   ris

   klein

   lille

   bijgerecht

   tilbehør

   Uddybende forklaring

   wordt geserveerd betyder her “bliver serveret”. wordt er nutidsformen af worden; sammen med perfektum participiet geserveerd danner det passiv: noget modtager handlingen. Mønstret kan genbruges i fx: De soep wordt geserveerd. — “Suppen bliver serveret.” met betyder “med” og forbinder her det, der serveres, med det, det serveres sammen med. Det er den almindelige præposition i mønstret geserveerd met .... rijst betyder “ris”. Det er et stof- eller massenavn, så det står ofte uden flertalsendelse, når man taler om ris som mad. Eksempel: Ik eet rijst. — “Jeg spiser ris.” klein betyder “lille”. Formen står her foran et ental-intetkønsord efter den ubestemte artikel een, og derfor har adjektivet ingen -e: een klein bijgerecht. Til sammenligning hedder det het kleine bijgerecht, når det bestemte kendeord het bruges. Grundformen er klein; sammenligningsformen er kleiner — “mindre/lille i sammenligning”. bijgerecht betyder “tilbehør”, altså en separat ret eller fødevare, der serveres sammen med hovedretten. Det er et intetkønsord: het bijgerecht. I eksemplet i den følgende sætning bruges også bijgerecht om det tilbehør, der bliver vurderet. Samlet består sætningen af passiven Het wordt geserveerd — “Det bliver serveret” — efterfulgt af met rijst — “med ris” — og en een klein bijgerecht — “og et lille tilbehør”. Het er et pronomen, men den givne tekst fastslår ikke, hvilken konkret ret eller ting det henviser til. Hele betydningen er derfor: “Det kommer med ris og et lille tilbehør.”

5. Welk bijgerecht ziet er het beste uit?

   Hvilket tilbehør ser bedst ud?

   Welk

   hvilket

   bijgerecht

   tilbehør

   ziet er … uit

   ser ud

   beste

   bedst

   Uddybende forklaring

   Welk står her foran et entalsord af intetkøn og betyder “hvilket”. Det er den spørgende form, der bruges til at vælge én mulighed blandt flere. Sammenlign welke foran flertalsord eller entalsord af fælleskøn: Welke gerechten...? betyder “Hvilke retter...?” bijgerecht betyder “tilbehør” eller en mindre ret, der serveres sammen med hovedretten. Det er et intetkønsord: het bijgerecht; flertal er bijgerechten. Eksempel: Ik bestel een bijgerecht. — “Jeg bestiller et tilbehør.” ziet er ... uit er en fast konstruktion med zien ... uit, som beskriver, hvordan noget ser ud eller virker visuelt. ziet er nutidsformen af zien for hij, zij eller het; er hører til konstruktionen, og uit står adskilt længere henne i sætningen. I andre former ændres verbet, mens konstruktionen bevares: De gerechten zien er goed uit. — “Retterne ser gode ud.” beste er superlativformen af tillægsordet goed: goed — “god”, beter — “bedre”, best — “bedst”. Her står beste foran bijgerecht som den bestemte form i spørgsmålet: “det bedste”. Eksempel: Deze optie is het beste. — “Denne mulighed er den bedste.” Samlet er strukturen Welk + substantiv + ziet er + superlativ + uit? Spørgsmålet Welk bijgerecht ziet er het beste uit? betyder derfor: “Hvilket tilbehør ser bedst ud?” Det spørger, hvilket tilbehør der visuelt virker mest appetitligt eller bedst, uden at udsagnet nødvendigvis fastslår noget om smagen.

6. De groenten zien er vers en eenvoudig uit.

   Grøntsagerne ser friske og enkle ud.

   groenten

   grøntsager

   zien … er … uit

   ser ud

   vers

   frisk

   eenvoudig

   enkel

   Uddybende forklaring

   groenten betyder her “grøntsagerne”. Grundformen er groente “grøntsag”; groenten er flertal, og endelsen -en markerer dette flertal. I den faste oversættelse er det grøntsagerne, der beskrives. zien er uit er den nederlandske konstruktion “se ud”. Verbet zien betyder “se” og står her som zien, fordi subjektet de groenten er flertal i nutid. Konstruktionen kan bruges med et tillægsord: De kamer ziet er groot uit. — “Værelset ser stort ud.” I denne konstruktion står er mellem verbet og den adskilte del uit. vers betyder her “frisk”. Det er et tillægsord, der beskriver, hvordan grøntsagerne ser ud. I prædikativ brug efter zien er ... uit står det her uden endelsen -e: De groenten zien er vers uit. Sammenlign den attributive brug: verse groenten — “friske grøntsager”. eenvoudig betyder “enkel” eller “simple” her. Det er et tillægsord, der står parallelt med vers, så begge beskriver grøntsagerne gennem zien er ... uit. Eksempel: Het plan ziet er eenvoudig uit. — “Planen ser enkel ud.” Hele sætningen bygges således op: De groenten er subjektet, zien er ... uit betyder “ser ud”, og vers en eenvoudig angiver de to egenskaber, som subjektet ser ud til at have. Derfor betyder De groenten zien er vers en eenvoudig uit. “Grøntsagerne ser friske og enkle ud.”

7. Laten we de groenten kiezen.

   Lad os vælge grøntsagerne.

   Laten we

   lad os

   groenten

   grøntsager

   kiezen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Laten we er den faste hollandske konstruktion for et forslag, svarende til “lad os”. Den består af laten (“lade”) og we (“vi”), men sammen fungerer den som en opfordring, hvor taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person. Den efterfølgende handling står i infinitiv: Laten we kiezen = “Lad os vælge”. groenten betyder her “grøntsager”. Formen er flertal af groente (“grøntsag”). I den faste sætning står den bestemte artikel de foran ordet: de groenten = “grøntsagerne”. De bruges her, fordi der er tale om et bestemt udvalg af grøntsager, ikke blot grøntsager i almindelighed. Eksempel: Ik koop groenten. = “Jeg køber grøntsager.” Her er groenten uden de en ubestemt eller generel reference. kiezen er infinitiven “vælge”. Den står efter konstruktionen Laten we og betegner den handling, som taleren foreslår. Den tilsvarende nutidsform for “vi vælger” er we kiezen; infinitiven og denne flertalsform ser ens ud i dette tilfælde. Eksempel: We kiezen een tafel. = “Vi vælger et bord.” Sammen betyder Laten we de groenten kiezen ordret “Lad os vælge grøntsagerne”. Laten we fremsætter forslaget, de groenten er det bestemte, man skal vælge, og kiezen navngiver handlingen. Hele ytringen kan derfor genbruges med samme mønster: Laten we [bestemt objekt] [infinitiv], når taleren foreslår, at gruppen udfører handlingen sammen.

8. Ik kan de bestelling nu plaatsen.

   Jeg kan afgive bestillingen nu.

   Ik kan

   jeg kan

   bestelling

   bestilling

   nu

   nu

   plaatsen

   afgive (en bestilling)

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder «jeg kan» og består af pronomenet ik «jeg» og verbet kan. kan er nutidsformen af kunnen «at kunne» med ik; den samme form bruges også med hij/zij/het. Andre former er fx kunt og kunnen, afhængigt af person og antal. Efter et modalverbum som kan står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan komen. — «Jeg kan komme.» bestelling betyder her «bestilling». Det er et navneord, normalt med artiklen de: de bestelling. Flertallet er bestellingen. I denne sætning viser de den bestemte form; selve navneordet ændres ikke for bestemthed. nu er et tidsadverbium med betydningen «nu» eller «på dette tidspunkt». Det angiver tidspunktet for handlingen og kan også stå først: Nu kan ik bestellen. — «Nu kan jeg bestille.» plaatsen er infinitiven af plaatsen, «at placere». Sammen med een/de bestelling bruges det i udtrykket een/de bestelling plaatsen, «at afgive en bestilling». I denne brug betyder plaatsen altså ikke blot fysisk placering. Efter kan forbliver det i infinitiv, så man siger kan plaatsen, ikke en bøjet nutidsform. Hele sætningen bygges i den viste rækkefølge: Ik kan + de bestelling + nu + plaatsen. Det giver «Jeg kan afgive bestillingen nu.» Modalverbet udtrykker mulighed eller evne, de bestelling plaatsen udtrykker selve det at afgive bestillingen, og nu angiver tidspunktet.