Lave suppe efter en opskrift | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Dit recept lijkt eenvoudig genoeg voor het avondeten.

   Denne opskrift ser enkel nok ud til aftensmad.

   Dit

   denne/dette

   recept

   opskrift

   lijkt

   ser ud til

   eenvoudig

   enkel

   genoeg

   nok

   voor het avondeten

   til aftensmad

   Uddybende forklaring

   Dit betyder “denne/dette” og står her foran recept. Formen er et nederlandsk demonstrativt ord for et entalsord af intetkøn; ved et fælles køn bruges normalt deze. Det er ikke selve opskriften, der bøjes i denne form, men demonstrativet, som passer til substantivets grammatiske køn og tal. recept betyder “opskrift”. Det er et substantiv; flertalsformen er recepten. Eksempel: Dit recept is duidelijk. — “Denne opskrift er tydelig.” lijkt kommer af lijken, “at synes/se ud til”. lijkt er nutidsformen med tredje person ental, fordi subjektet er Dit recept. Konstruktionen iets lijkt ... bruges til en vurdering baseret på indtryk: noget ser ud til at være eller have en bestemt egenskab. Eksempel: Het lijkt moeilijk. — “Det ser svært ud.” eenvoudig betyder her “enkel” eller “simpel”. Det er et beskrivende adjektiv. I lijkt eenvoudig står det som prædikativ efter verbet og beskriver opskriften; derfor får det ikke en særskilt endelse i denne position. Eksempel: De taak lijkt eenvoudig. — “Opgaven ser enkel ud.” genoeg betyder “nok” og står efter adjektivet i mønstret adjektiv + genoeg: eenvoudig genoeg — “enkel nok”. Det angiver, at graden af enkelhed vurderes som tilstrækkelig til det, der nævnes bagefter. Eksempel: De tas is groot genoeg. — “Tasken er stor nok.” voor het avondeten betyder “til aftensmad”. voor markerer her det formål eller den anvendelse, som vurderingen relateres til. het avondeten er en fast nominalgruppe, hvor het er bestemt artikel, og avondeten betyder “aftensmad”. Eksempel: Dit gerecht is voor het ontbijt. — “Denne ret er til morgenmad.” Samlet er strukturen Dit recept + lijkt + eenvoudig genoeg + voor het avondeten: “Denne opskrift ser enkel nok ud til aftensmad.” Udsagnet vurderer opskriften som tilstrækkeligt enkel til den nævnte anvendelse; det siger ikke, at opskriften faktisk er blevet tilberedt.

2. Ik kan de groenten snijden terwijl jij water kookt.

   Jeg kan hakke grøntsagerne, mens du koger vand.

   Ik kan

   jeg kan

   groenten

   grøntsager

   snijden

   hakke; skære

   terwijl

   mens

   jij

   du

   water

   vand

   kookt

   koger

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan”. kan er nutidsformen af kunnen og udtrykker mulighed eller evne; efter et modalverbum står det næste verbum normalt i infinitiv. Sammenlign Ik moet gaan — “Jeg skal gå”, hvor moet udtrykker nødvendighed. groenten betyder “grøntsager” her. Formen er flertal af groente; med de i de groenten er der tale om bestemte grøntsager, uden at sætningen specificerer hvilke. Ental er groente, flertal groenten. snijden betyder her “hakke” eller mere generelt “skære”. Det er infinitiven, som står efter kan: Ik kan groenten snijden — “Jeg kan hakke grøntsager.” Verbet kan bruges både om at skære noget i stykker og om at skære i skiver eller stykker; den konkrete oversættelse “hakke” passer til denne sammenhæng. terwijl betyder “mens” og forbinder to handlinger, der foregår samtidig. Efter terwijl kommer her en selvstændig ledsætning: terwijl jij ... — “mens du ...”. jij er det trykstærke personlige pronomen for “du”. Det står som subjekt for den følgende handling. Den kortere form je kan ofte bruges i samme rolle, mens jij især kan fremhæve personen. water betyder “vand”. Det er et masseord og har normalt ikke flertalsform, når man taler om vand som stof. I de groenten er de derimod en artikel foran det bestemte substantiv; den er ikke en del af ordet water. kookt betyder her “koger” i betydningen “koger vand”. Det er nutidsformen af koken med subjektet jij: jij kookt. Her er det “du”, der udfører handlingen på water; det betyder altså, at du koger vand, ikke at water er subjektet. Verbet kan også bruges om at lave mad. I spørgsmålet Hoe lang moet de soep koken? står infinitiven koken efter moet, fordi et modalverbum efterfølges af infinitiv. Hele sætningen bygges således: Ik kan + de groenten snijden angiver, hvad taleren kan gøre, og terwijl jij water kookt tilføjer en samtidig handling udført af “du”. Den samlede betydning er: “Jeg kan hakke grøntsagerne, mens du koger vand.”

3. Hoe lang moet de soep koken?

   Hvor længe skal suppen koge?

   Hoe lang

   hvor længe

   moet

   skal

   soep

   suppe

   koken

   koge

   Uddybende forklaring

   Hoe lang spørger om varighed: hvor lang tid noget varer. Det er en fast spørgeform, ikke et spørgsmål om fysisk længde. Eksempel: Hoe lang duurt de les? – Hvor længe varer timen? Formen står først i denne spørgesætning som det indledende spørgeudtryk. moet er en nutidsform af moeten. I denne sætning er det 3. person ental, fordi subjektet de soep er ental. Den samme form bruges også med andre entals-subjekter, for eksempel ik moet – jeg skal, mens flertal har moeten, for eksempel wij moeten – vi skal. Her fungerer moeten som modalverbum og udtrykker, hvad der skal ske. I spørgsmålet står modalverbet efter spørgeudtrykket og før subjektet: Hoe lang moet ...? Eksempel: Hoe lang moet ik wachten? – Hvor længe skal jeg vente? soep betyder suppe. I de soep gør den bestemte artikel de suppebetegnelsen bestemt, altså den suppe der er relevant i situationen. soep er ental; flertalsformen er soepen, for eksempel twee soepen – to supper. koken er infinitiven af verbet koken og betyder her at koge eller være under kogning. Efter modalverbet moet står verbet i infinitiv: moet ... koken. Det samme verbum kan også betyde at tilberede noget ved kogning, afhængigt af subjektet. Eksempel: De groenten koken. – Grøntsagerne koger. Sætningen samles sådan: Hoe lang spørger om varigheden, moet angiver det, der skal ske, de soep er subjektet, og koken er handlingen. Derfor betyder Hoe lang moet de soep koken? – Hvor længe skal suppen koge? Konstruktionen Hoe lang moet + subjekt + infinitiv? kan genbruges til andre spørgsmål om, hvor længe noget skal fortsætte.

4. Laat de soep koken tot de groenten zacht zijn.

   Lad den koge, indtil grøntsagerne er bløde.

   Laat

   lad

   soep

   suppe

   koken

   koge

   tot

   indtil

   groenten

   grøntsager

   zacht

   blød

   zijn

   være

   Uddybende forklaring

   Laat er imperativ af laten (at lade eller få noget til at ske). Her bruges det i mønsteret Laat + ... + infinitiv for en anvisning: “lad ...”. Det underforståede subjekt er den person, der skal udføre anvisningen. soep betyder her “suppe”. Det fulde navneordsudtryk er de soep; soep er et de-ord. Eksempel: De soep is warm. — “Suppen er varm.” koken er infinitiven af koken, “at koge”. Efter laat står verbet i infinitiv: Laat de soep koken betyder “Lad suppen koge”. Det er ikke nødvendigvis en opfordring til, at nogen aktivt koger den; konstruktionen kan angive, at noget skal have lov til at fortsætte eller bringes til at ske. tot er en underordnende konjunktion, der betyder “indtil”. Den indleder her en tids- eller tilstandsbetingelse, som angiver, hvornår hovedhandlingen skal ophøre. groenten betyder “grøntsager” og er flertal af groente (“grøntsag”). Flertalsformen ender her på -n. Eksempel: Ik snijd de groenten. — “Jeg skærer grøntsagerne.” zacht betyder “blød”. Her står det som prædikativt adjektiv efter zijn, så det beskriver grøntsagerne. I denne position får adjektivet ikke -e: De groenten zijn zacht — “Grøntsagerne er bløde.” Til sammenligning står zachte foran et navneord i zachte groenten — “bløde grøntsager”. zijn er nutidsformen af zijn (“at være”) for flertal og også infinitiven i andre konstruktioner. I de groenten ... zijn passer formen til det flertallige subjekt de groenten. Eksempel: De aardappelen zijn zacht. — “Kartoflerne er bløde.” Samlet har sætningen mønsteret Laat + navneordsled + infinitiv + tot + subjekt + zijn + adjektiv: Laat de soep koken tot de groenten zacht zijn. Det betyder “Lad suppen koge, indtil grøntsagerne er bløde.” tot-leddet angiver den tilstand, der markerer slutpunktet for kogningen.

5. Zullen we de soep proeven voordat we meer zout toevoegen?

   Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?

   Zullen we

   Skal vi …?

   soep

   suppe

   proeven

   smage

   voordat

   før

   meer

   mere

   zout

   salt

   toevoegen

   tilsætte

   Uddybende forklaring

   Zullen we bruges her til at foreslå en fælles handling: “skal vi …?” zullen er et hjælpeverbum, og we er subjektet “vi”. I et spørgsmål står verbet før subjektet. Mønstret Zullen we + infinitiv? kan genbruges, for eksempel: Zullen we beginnen? — “Skal vi begynde?” soep betyder her “suppe”. Det er substantivet de soep; de er den bestemte artikel i ental, mens soep selv er navneordet. I den faste oversættelse bliver det til “den”, fordi konteksten allerede identificerer suppen: den foregående sætning nævner de soep. proeven er infinitiven “smage” eller “smage på”. Efter Zullen we står den almindelige infinitiv: Zullen we proeven? — “Skal vi smage?” Her er de soep genstanden for smagningen, så hele forbindelsen betyder “smage på suppen”. Verbet proeven kan også bruges uden et udtrykt objekt, når det allerede er klart, hvad man smager på. voordat betyder “før” og indleder en ledsætning. I ledsætningen kommer det finitte verbum typisk til sidst: voordat we ... toevoegen — “før vi ... tilsætter”. Det adskiller sig fra en hovedsætning som We voegen ... toe, hvor det delbare verbum står som voegen ... toe. meer betyder “mere” her og angiver en større mængde end den mængde salt, der allerede er til stede eller er blevet tilsat. Det er sammenligningsformen af veel (“meget”): veel — meer — het meest. I denne sætning fungerer meer som mængdeangivelse til zout, ikke som en beskrivelse af suppens størrelse eller type. zout betyder “salt”. Det er et masseord, så der behøver ikke stå et tal; meer zout betyder “mere salt”. Et kontrasteksempel er minder zout — “mindre salt”. toevoegen betyder “tilsætte” eller “tilføje”. Det er et delbart verbum: i en hovedsætning kan man sige We voegen meer zout toe — “Vi tilsætter mere salt”, mens infinitiven toevoegen står samlet efter zullen. I den faste sætning står infinitiven sidst i ledsætningen efter voordat. Hele strukturen er Zullen we + proeven + voordat we + meer zout toevoegen? Først foreslås den fælles handling at smage på suppen; derefter angives tidspunktet: det skal ske, før vi tilsætter mere salt. Den naturlige samlede betydning er derfor: “Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?”

6. Proef de soep eerst.

   Smag på den først.

   Proef

   smag

   soep

   suppe

   eerst

   først

   Uddybende forklaring

   Proef er imperativ af proeven («at smage»). Den bare imperativ kan bruges som en direkte opfordring til én eller flere personer; subjektet står normalt ikke synligt. Sammenlign: Ik proef de soep = «Jeg smager på suppen», men Proef de soep! = «Smag på suppen!». Her er det en opfordring til at smage, ikke en beskrivelse af en allerede udført handling. soep betyder «suppe». Nederlandsk bruger normalt dette substantiv som et masseord: de soep er den bestemte form, mens een soep kan bruges, når man mener en portion, en type eller en variant suppe. Det betyder ikke i sig selv, at der tælles én suppe i den faste sætning. Eksempel: De soep is warm. — «Suppen er varm.» eerst betyder her «først». Det angiver, at smagningen skal ske før den næste handling i rækkefølgen. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller substantiv. Eksempel: Proef eerst. — «Smag først.» I hele sætningen er Proef opfordringen, de soep det bestemte objekt («suppen»), og eerst angiver rækkefølgen. Tilsammen betyder Proef de soep eerst. «Smag på suppen først.»

7. Dan kunnen we de soep voorzichtig kruiden.

   Så kan vi krydre den forsigtigt.

   Dan kunnen we

   Så kan vi

   de soep

   suppen

   voorzichtig

   forsigtigt

   kruiden

   krydre

   Uddybende forklaring

   Dan kunnen we betyder her “så kan vi”. Dan betyder “så” i betydningen “derefter eller i så fald”, og kunnen er grundformen “kunne”. I den faste sætning er kunnen bøjet som kunnen, fordi subjektet we (“vi”) er 1. person flertal. Mønstret kunnen we + infinitiv kan bruges til at spørge eller foreslå, hvad vi kan gøre: Kunnen we beginnen? — “Kan vi begynde?” Her står Dan først og gør forbindelsen til den tidligere situation tydelig: “så kan vi ...”. de soep betyder “suppen”. soep er et navneord, og de er den bestemte artikel, som hører til dette ord på nederlandsk. I ental bruges soep uden en synlig flertalsendelse; flertal er soepen. Eksempel: De soep is warm. — “Suppen er varm.” voorzichtig betyder her “forsigtigt”. Det beskriver måden, handlingen udføres på, og fungerer derfor som et adverbium. Formen er den samme som adjektivformen i voorzichtige soep — “forsigtig suppe” — så der tilføjes ikke en særskilt adverbial endelse i dette eksempel. Eksempel: Roer voorzichtig. — “Rør forsigtigt.” kruiden betyder her “at krydre”. Det er infinitiven, altså grundformen, og den følger efter kunnen: kunnen + infinitiv. Verbet kan også bøjes som ik kruid — “jeg krydrer” og wij kruiden — “vi krydrer”. Eksempel: We kruiden de soep. — “Vi krydrer suppen.” Sammen bliver Dan kunnen we de soep voorzichtig kruiden til “Så kan vi krydre suppen forsigtigt.” Dan knytter handlingen til det næste skridt, kunnen we angiver, hvad vi er i stand til eller kan vælge at gøre, de soep er det, der krydres, voorzichtig angiver måden, og kruiden er selve handlingen. Sætningen er en naturlig, neutral måde at foreslå dette næste trin på.

8. De soep smaakt nu beter.

   Suppen smager bedre nu.

   soep

   suppe

   smaakt

   smager

   nu

   nu

   beter

   bedre

   Uddybende forklaring

   soep betyder her “suppe”. Det er et fælleskønsord på nederlandsk: de soep (“suppen”), og flertallet er soepen (“supper”). I denne sætning er suppen det, der beskrives som smagende bedre. smaakt er nutidsformen af smaken (“at smage”) med tredje person ental. På nederlandsk kan smaken bruges om den smag, noget har, som i De soep smaakt goed. — “Suppen smager godt.” Formen smaakt har endelsen -t, fordi subjektet er de soep i ental; ved flertal bruges for eksempel De soepen smaken goed. nu betyder “nu” og placerer udsagnet i det aktuelle tidspunkt. Det angiver, hvornår denne vurdering gælder. beter er komparativ af goed (“god”): goed → beter (“bedre”) → best (“bedst”). Den uregelmæssige form beter sammenligner her suppens smag med en tidligere eller anden relevant smag, uden at sætningen præciserer sammenligningspunktet. De soep smaakt beter. betyder “Suppen smager bedre.” Samlet består udsagnet af De soep (“suppen”), smaakt (“smager”), nu (“nu”) og beter (“bedre”): “Suppen smager bedre nu.” Den foregående sætning nævner, at man kan krydre suppen forsigtigt; den fastslår ikke, at krydringen allerede er sket. Denne sætning siger kun, at suppens smag nu vurderes som bedre.

9. De volgende keer kunnen we meer kruiden toevoegen.

   Næste gang kan vi tilføje flere krydderurter.

   volgende

   næste

   keer

   gang

   kunnen we

   kan vi

   meer

   flere; mere

   kruiden

   krydderurter

   toevoegen

   tilføje

   Uddybende forklaring

   volgende betyder her “næste” i tidsudtrykket de volgende keer. Det er formen med -e af volgend, som står her foran det bestemte substantiv keer efter de. I udtrykket volgend jaar ses derimod formen uden -e; lær derfor formen sammen med den konstruktion, den står i. keer betyder “gang”. Det er et fælleskønsord, så man siger de keer; flertalsformen er keren. Sammen danner de volgende keer det genanvendelige tidsudtryk “næste gang”. kunnen we består af modalverbet kunnen og subjektet we. I denne hovedsætning står det finitte verbum på anden plads, og subjektet står lige efter det: kunnen we .... Her betyder kunnen “kan” og udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden te, som i kunnen we toevoegen — “kan vi tilføje”. meer betyder her “flere” foran kruiden og angiver en større mængde. Det er den komparative form, der hører sammen med veel; formen ændres ikke efter substantivets tal. Eksempel: Ik wil meer water. — “Jeg vil have mere vand.” kruiden betyder her “krydderurter” og er flertal af kruid, “krydderurt” eller “urt”. Det samme flertalsord kan i andre sammenhænge betyde “krydderier”; den faste oversættelse støtter her betydningen “krydderurter”. meer kruiden betyder derfor “flere krydderurter”. toevoegen betyder “tilføje”. Her står det som infinitiv efter modalverbet kunnen. Det er et separabelt sammensat verbum: i en hovedsætning kan man sige we voegen ... toe, mens infinitiven er toevoegen. Eksempel: We voegen zout toe. — “Vi tilføjer salt.” Samlet betyder de volgende keer “næste gang”, kunnen we “kan vi”, meer kruiden “flere krydderurter”, og toevoegen “tilføje”. Hele ytringen betyder derfor: “Næste gang kan vi tilføje flere krydderurter.”