Rester til frokost i morgen | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Er zijn veel restjes van het avondeten.

   Der er mange rester fra aftensmaden.

   Er zijn

   der er

   veel

   mange

   restjes

   rester

   avondeten

   aftensmad

   Uddybende forklaring

   Er zijn betyder her “der er” og bruges til at præsentere, at noget findes eller er til stede. er er en form af verbet zijn (“at være”); ved et flertal som veel restjes står formen zijn. I en sådan eksistenskonstruktion er er et formelt stedord, ikke en bestemt ting eller person. veel betyder “mange” her og står foran flertalsformen restjes. Det kan også bruges foran noget, der ikke tælles som enkelte enheder, men i denne sætning angiver det en stor mængde af tællelige rester. restjes betyder her “rester”, nærmere bestemt små rester af mad. Entalsformen er restje, og flertalsformen er restjes. Formen er et diminutiv af rest; endelsen -je/-jes kan pege på små enheder, men restjes bruges også almindeligt som ordet for madrester. Eksempel: Ik bewaar de restjes. — “Jeg gemmer resterne.” I van het avondeten betyder van “fra” eller “af”, og het er bestemt artikel foran avondeten. avondeten er et sammensat navneord: avond (“aften”) + eten (“mad”/“måltid”), og betyder her “aftensmad”. Artiklen er het, så man siger het avondeten; sammensætningen beskriver måltidet, ikke bare tidspunktet. Eksempel: Het avondeten is klaar. — “Aftensmaden er klar.” Sætningen bygges således op: Er zijn (“der er”) + veel restjes (“mange rester”) + van het avondeten (“fra aftensmaden”). Samlet betyder Er zijn veel restjes van het avondeten.: “Der er mange rester fra aftensmaden.”

2. Laten we ze in een schone bak doen.

   Lad os lægge dem i en ren beholder.

   Laten we

   lad os

   ze

   dem

   schone

   ren

   bak

   beholder

   doen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Laten we er en fast nederlandsk konstruktion, der bruges til at foreslå en fælles handling: “lad os …”. laten er grundformen og betyder blandt andet “lade”, men sammen med we fungerer den her som en opfordring i første person flertal. Eksempel: Laten we beginnen. — “Lad os begynde.” ze er her et objektspronomen i flertal og svarer i den faste oversættelse til “dem”. Det henviser i denne sammenhæng til resterne fra den foregående sætning. Den samme form kan have andre funktioner i nederlandsk, men her står den som det, der bliver lagt i beholderen. schone betyder “ren” her. Det er tillægsordet schoon i attributiv form foran substantivet bak; endelsen -e bruges i denne position. Eksempel: een schone tafel — “et rent bord”. Formen schone er altså ikke en form af bak, men en bøjet form af adjektivet schoon. bak betyder her “beholder” eller “bak”. Det er et substantiv, der betegner en genstand, som noget kan lægges i. Eksempel: De bak staat hier. — “Beholderen står her.” doen er grundformen af verbet “gøre”, men i denne konstruktion betyder det sammen med in een schone bak at lægge eller komme noget i beholderen. Efter Laten we står den leksikalske handling i infinitiv: Laten we de boeken in de kast doen. — “Lad os lægge bøgerne i skabet.” Samlet består sætningen af opfordringen Laten we, objektet ze, målet in een schone bak og infinitiven doen. Den betyder derfor: “Lad os lægge dem i en ren beholder.” Konstruktionen er en almindelig måde at foreslå, at taleren og andre sammen udfører handlingen.

3. Kan ik ze morgen voor de lunch opwarmen?

   Må jeg varme dem op til frokost i morgen?

   Kan ik

   Må jeg

   ze

   dem

   morgen

   i morgen

   lunch

   frokost

   opwarmen

   varme op

   Uddybende forklaring

   Kan ik er den omvendte spørgeform af ik kan. Verbet kunnen betyder her at have tilladelse, så Kan ik ...? svarer til “Må jeg ...?”. I en almindelig hovedsætning står det finitte verbum efter subjektet, men i dette spørgsmål står kan først. Eksempel: Kan ik hier zitten? — “Må jeg sidde her?” ze er et ubetonet objektpronomen og betyder her “dem”. Den faste oversættelse og den foregående sætning viser, at det henviser til de samme ting i flertal. Formen ze kan dog i andre sammenhænge have andre grammatiske funktioner; her er dens rolle objektet for opvarmningen. Eksempel: Ik zie ze. — “Jeg ser dem.” morgen betyder “i morgen”. Det er et tidsadverbium og kan stå uden præposition: Ik kom morgen. — “Jeg kommer i morgen.” lunch er substantivet “frokost”. I forbindelsen voor de lunch betyder voor her “til” i tidsmæssig eller formålsmæssig forbindelse, og de er den bestemte artikel foran lunch. lunch alene betyder stadig “frokost”. Eksempel: We eten samen lunch. — “Vi spiser frokost sammen.” opwarmen betyder “varme op” eller “genopvarme”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning deles det, som i Ik warm de soep op. — “Jeg varmer suppen op.” Efter modalverbet kan står infinitiven samlet til sidst: Kan ik de soep opwarmen? — “Må jeg varme suppen op?” Sætningen bygges således: Kan ik markerer spørgsmålet om tilladelse, ze er det, der skal varmes op, morgen angiver tidspunktet, voor de lunch angiver tidspunktet eller formålet “til frokost”, og opwarmen er infinitiven efter kan. Samlet betyder sætningen: “Må jeg varme dem op til frokost i morgen?”.

4. Dat kan, als we ze tot die tijd in de koelkast bewaren.

   Det kan du, hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da.

   Dat

   det

   kan

   kan; er muligt

   als

   hvis

   we

   vi

   ze

   dem

   tot die tijd

   indtil da

   in

   i

   koelkast

   køleskab

   bewaren

   opbevare

   Uddybende forklaring

   Dat er et hollandsk demonstrativt pronomen, der her står som subjekt og betyder “det” i betydningen den foreslåede handling eller mulighed. Formen er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt køn eller en bestemt genstand. kan er nutidsformen af kunnen og udtrykker her mulighed eller tilladelse: “kan” eller “er muligt”. I Dat kan er subjektet Dat, mens kan er det finitte verbum. Eksempel: Dat kan morgen. — “Det kan lade sig gøre i morgen.” als indleder en betingelsesledsætning og svarer her til “hvis”. I dette led står subjektet we før verbet: als we ... bewaren. we er første persons flertalspronomen: “vi”. Det er subjektet for bewaren, så handlingen tilskrives “vi” i den faste oversættelse. ze er her et objektpronomen i flertal og betyder “dem”. Den faste oversættelse identificerer objektet som “dem”, men angiver ikke nærmere, hvad de er. Pronomenet står efter subjektet we og før verbet i den indskudte betingelsesledsætning. tot die tijd er en fast tidsforbindelse med betydningen “indtil da” eller “indtil det tidspunkt”. die peger på et allerede relevant tidspunkt; her er det tidspunktet, der omtales som “da”, ikke et nyt tidspunkt, der specificeres i sætningen. Eksempel: Wacht tot die tijd. — “Vent indtil da.” in er en præposition, der her angiver placering inde i noget: “i”. Den efterfølges af stedleddet de koelkast. koelkast er substantivet “køleskab”. Med den bestemte artikel bliver det de koelkast: “køleskabet”. Eksempel: De koelkast is vol. — “Køleskabet er fuldt.” bewaren er infinitiven af verbet “opbevare”. I ledsætningen bruges den som verbal slutform efter subjektet we; i nutid får første person flertal formen we bewaren. Eksempel: We bewaren het eten hier. — “Vi opbevarer maden her.” Samlet består udsagnet af Dat kan — “Det kan” — efterfulgt af betingelsen als we ze tot die tijd in de koelkast bewaren — “hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da”. Hele betydningen er derfor: “Det kan du, hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da.” Her giver hovedsætningen mulighed eller tilladelse, mens als-leddet angiver betingelsen.

5. Moet ik een label op de bak plakken?

   Skal jeg sætte en etiket på beholderen?

   Moet ik

   skal jeg

   label

   etiket

   bak

   beholder

   plakken

   sætte fast

   Uddybende forklaring

   Moet ik betyder her “skal jeg”. moet er nutidsformen af moeten for første person ental; i et spørgsmål står den foran subjektet ik. Mønstret Moet ik ...? kan genbruges, når man spørger, om man skal gøre noget. moeten udtrykker her nødvendighed eller det, der forventes gjort, ikke en påstand om, at handlingen allerede sker. label betyder “etiket”. Det er et navneord; den ubestemte form i een label viser, at der er tale om en etiket, uden at teksten i sig selv angiver et bestemt antal. Flertalsformen er labels, for eksempel: De labels zijn duidelijk. — “Etiketterne er tydelige.” bak betyder her “beholder”. Det er et navneord, og de bak er den bestemte form. Betydningen kan afhænge af sammenhængen, men den faste oversættelse og den omgivende tekst støtter betydningen “beholder” her. I denne sætning er bak ikke den handlende; den er stedet eller overfladen, som etiketten sættes på. plakken betyder “sætte fast” eller “klæbe”. Det er infinitiven af plakken. Efter modalverbet moeten står hovedverbet i infinitiv: Moet ik ... plakken? Et kort eksempel er Ik plak een sticker op de doos. — “Jeg sætter et klistermærke på æsken.” Mellem label og bak står op: een label op de bak betyder “en etiket på beholderen”. Hele mønstret een label op de bak plakken er “sætte en etiket på beholderen”. Samlet bliver Moet ik een label op de bak plakken? derfor: “Skal jeg sætte en etiket på beholderen?” Spørgsmålet kan genbruges ved at udskifte handlingen eller genstanden, for eksempel Moet ik de deur sluiten? — “Skal jeg lukke døren?”

6. Dan weten we morgen wat erin zit.

   Så ved vi i morgen, hvad der er i den.

   Dan

   så

   weten

   vide

   we

   vi

   morgen

   i morgen

   wat

   hvad

   erin

   i den

   zit

   er

   Uddybende forklaring

   Dan står først og betyder her “så” eller “derefter” som en overgang til resultatet. Det kan også bruges om et tidspunkt: Dan kom ik = “Så kom jeg”. weten er grundformen “vide” og står her som nutidsformen sammen med we: we weten = “vi ved”. I ental ændres formen: ik weet = “jeg ved”, men wij weten = “vi ved”. Det er altså weten, ikke we, der bærer verbets talbøjning. we er subjektpronomenet “vi”. Formen bruges om en gruppe, hvor taleren selv er med; den siger ikke i sig selv, hvor mange personer gruppen består af. morgen betyder “i morgen” og angiver tidspunktet for det, der vides. Eksempel: Morgen werk ik. = “I morgen arbejder jeg.” wat betyder “hvad” og indleder her et indlejret spørgsmål: weten wat ... = “vide, hvad ...”. Det er ikke et direkte spørgsmål som Wat zit erin? = “Hvad er der i den?” erin er den samlede form af er + in og betyder her “i den” eller “deri”. I den givne sammenhæng peger den på beholderen, som allerede er omtalt. Den samme type form kan bruges med andre præpositioner, for eksempel erop = “på den”. zit er nutidsformen af zitten, her i ental, og betyder “er” i betydningen “befinder sig”. zitten kan også betyde “sidde”, så den konkrete betydning afhænger af sammenhængen. I wat erin zit beskriver det, at noget befinder sig inde i beholderen. I den indlejrede spørgesætning wat erin zit står det finitte verbum zit til sidst, hvilket er typisk for denne nederlandske sætningsstruktur. De to dele samles sådan: Dan weten we morgen = “Så ved vi i morgen”, og wat erin zit = “hvad der er i den”. Hele ytringen betyder derfor: “Så ved vi i morgen, hvad der er i den.”

7. Ik plak er een duidelijk label op.

   Jeg sætter en tydelig etiket på den.

   plak

   sætter fast

   er … op

   på den

   duidelijk

   tydelig

   label

   etiket

   Uddybende forklaring

   plak betyder her “sætter fast”. Det er nutidsformen i 1. person ental af plakken: ik plak, “jeg sætter fast”. Et nyttigt eksempel er: Ik plak de foto’s vast. — “Jeg sætter billederne fast.” er ... op er en todelt konstruktion, der betyder “på den” i denne sætning. er fungerer her som et henvisende led, mens op angiver placeringen eller overfladen; sammen svarer de til er ... op = “på den”. Den konkrete genstand, som den henviser til i den faste oversættelse, er ikke navngivet i selve denne sætning. duidelijk betyder “tydelig” her. Det beskriver label. I een duidelijk label står adjektivet uden -e, fordi label er et intetkønsord i ental efter det ubestemte een: een duidelijk label. Til sammenligning får adjektivet normalt -e i het duidelijke label — “den tydelige etiket”. label betyder “etiket” eller “mærkat”. Det er et intetkønsord: het label. Efter een står det som een label, og flertallet er labels. Hele sætningen bygges sådan op: Ik = “jeg”, plak = “sætter fast”, een duidelijk label = “en tydelig etiket”, og er ... op = “på den”. Derfor betyder Ik plak er een duidelijk label op.: “Jeg sætter en tydelig etiket på den.”

8. Dat maakt de lunch makkelijker.

   Det gør frokosten nemmere.

   Dat

   det

   maakt

   gør

   lunch

   frokost

   makkelijker

   nemmere

   Uddybende forklaring

   Dat er et nederlandsk demonstrativt pronomen i neutrum ental. Her fungerer det som subjekt og betyder “det”. Den konkrete ting eller situation, som dat henviser til, er ikke entydigt fastlagt af sætningen alene. maakt er nutidsformen i tredje person ental af maken, “at gøre” eller “at lave”. I mønstret iets makkelijker maken betyder verbet “at gøre noget nemmere”; subjektet Dat bestemmer formen maakt. lunch er substantivet “frokost”. Det står efter de, som er den bestemte artikel, og fungerer her som det, der bliver gjort nemmere. Artiklen udtrykker bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. makkelijker er komparativ af adjektivet makkelijk, “nem” eller “let”. Formen betyder “nemmere” og viser en sammenligning med en tidligere eller underforstået tilstand. Mønstret makkelijk → makkelijker → het makkelijkst svarer omtrent til “nem” → “nemmere” → “nemmest”. Sammen danner Dat maakt de lunch makkelijker mønstret Dat maakt X makkelijker: “Det gør X nemmere.” Her er X de lunch, så hele ytringen betyder: “Det gør frokosten nemmere.”