Spørg om ingredienser | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mag ik vragen welke ingrediënten er in deze saus zitten?

   Må jeg spørge om ingredienserne i denne sauce?

   Mag ik

   Må jeg

   vragen

   spørge

   welke

   hvilke

   ingrediënten

   ingredienser

   er … in … zitten

   være i

   deze

   denne

   saus

   sauce

   Uddybende forklaring

   Mag ik betyder her “må jeg” og danner et høfligt spørgsmål om tilladelse med verbet mogen (“måtte, have lov til”). ik er første person ental, og i et direkte spørgsmål står det finitte verb foran subjektet: Mag ik ...? Eksempel: Mag ik binnenkomen? — “Må jeg komme ind?” vragen betyder “spørge”. Det er infinitiven af vragen; efter mag står hovedverbet i infinitiv. Eksempel: Ik wil iets vragen. — “Jeg vil spørge om noget.” welke betyder her “hvilke” og står foran ingrediënten, som er flertal. Formen welke bruges både med flertalsord og med entalsord af typen de; ved et entalsord af typen het bruges welk. Eksempel: Welke boeken lees je? — “Hvilke bøger læser du?” ingrediënten betyder “ingredienser”. Det er flertal af ingrediënt; i denne sætning spørges der efter flere ingredienser som gruppe, ikke efter én bestemt ingrediens. er ... in zitten er en konstruktion for, at noget befinder sig i eller er indeholdt i noget. er er et steds- eller tilstedeværelseselement, in betyder “i”, og zitten betyder her “befinde sig” eller “være”. zitten er infinitiven; den finitte flertalsform er også zitten, som passer til ingrediënten. I den underordnede spørgedel står verbet til sidst. Eksempel: Er zitten twee eieren in de kom. — “Der er to æg i skålen.” deze betyder “denne” og står her sammen med saus. Formen bruges med et entalsord af typen de og også med flertal; med et entalsord af typen het bruges dit. Eksempel: Deze stoel is vrij. — “Denne stol er ledig.” saus betyder “sauce”. Det er et entalsord med artiklen de; flertalsformen er sauzen. Eksempel: De saus is warm. — “Saucen er varm.” Samlet består spørgsmålet af Mag ik vragen (“Må jeg spørge”) og den indlejrede spørgedel welke ingrediënten er in deze saus zitten (“hvilke ingredienser der er i denne sauce”). Her viser er ... in zitten, at ingredienserne er indeholdt i saucen. Hele sætningen betyder: “Må jeg spørge, hvilke ingredienser der er i denne sauce?”

2. Er zit melk en een beetje knoflook in.

   Den indeholder mælk og lidt hvidløg.

   Er zit … in

   der er ... i

   melk

   mælk

   een beetje

   lidt

   knoflook

   hvidløg

   Uddybende forklaring

   Er zit ... in er en nederlandsk konstruktion for, at noget findes i eller indgår i noget andet. zit er nutidsformen af zitten; i denne konstruktion skal det ikke forstås som en konkret bevægelse, men som en måde at angive indhold eller placering på. er er her et upersonligt, præsentativt element og henviser ikke til en bestemt person eller ting. in afslutter konstruktionen og svarer her til dansk i. Eksempel: Er zit suiker in de thee. — Der er sukker i teen. melk betyder mælk. Her bruges ordet som stof- eller ingrediensnavn. Eksempel: Ik drink melk. — Jeg drikker mælk. een beetje betyder lidt eller en lille mængde. Udtrykket bruges foran et stof eller noget, der kan måles i en lille mængde, uden at det betyder én afgrænset genstand. Eksempel: Ik wil een beetje water. — Jeg vil gerne have lidt vand. knoflook betyder hvidløg. Her er det navnet på en ingrediens. Eksempel: Er zit knoflook in de saus. — Der er hvidløg i saucen. en forbinder de to indholdselementer: melk en een beetje knoflook. Samlet siger Er zit melk en een beetje knoflook in, at den omtalte ting indeholder mælk og en lille mængde hvidløg. Den faste danske betydning er: Den indeholder mælk og lidt hvidløg.

3. Ik kan niet tegen melk.

   Jeg kan ikke tåle mælk.

   kan niet tegen

   ikke tåle

   melk

   mælk

   Uddybende forklaring

   kan niet tegen betyder her “kan ikke tåle”. Det indgår i den nederlandske konstruktion tegen iets kunnen, som bruges om at kunne tåle noget eller have det dårligt med noget; niet gør betydningen negativ. kan er nutidsformen af kunnen sammen med ik. Eksempel: Ik kan niet tegen rook. — “Jeg kan ikke tåle røg.” melk betyder “mælk”. Det er et substantiv og står her uden artikel. Som bestemt navneordsgruppe bruges normalt de melk. Eksempel: Ik drink melk. — “Jeg drikker mælk.” Sætningen samles sådan: Ik betyder “jeg”, kan niet tegen betyder “kan ikke tåle”, og melk er det, personen ikke tåler. Hele betydningen er: “Jeg kan ikke tåle mælk.”

4. Ik kan de saus apart serveren.

   Jeg kan servere saucen ved siden af.

   Ik kan

   jeg kan

   saus

   sauce

   apart

   separat

   serveren

   servere

   Uddybende forklaring

   Ik kan betyder her “jeg kan” og danner en konstruktion med mulighed eller evne. kan er første person ental i nutid af kunnen; efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ik kan koken. – “Jeg kan lave mad.” Konstruktionen siger ikke i sig selv, om handlingen faktisk bliver udført. saus betyder “sauce”. Formen er ental; i den fulde tekst står den med den bestemte artikel de: de saus. Saus er et de-ord, og flertallet er sauzen: de sauzen – “saucerne”. apart betyder her “separat” eller “ved siden af” snarere end blandet sammen. Det bruges som et adverbium til at beskrive, hvordan serveringen foregår. Et genanvendeligt eksempel er De groenten worden apart geserveerd. – “Grøntsagerne bliver serveret separat.” serveren betyder “servere”. Det er infinitiven, som står efter kan; den ændrer sig derfor ikke efter subjektet i denne konstruktion. Sammenlign Ik serveer de saus. – “Jeg serverer saucen.” Her er serveer nutidsformen med ik, mens serveren er grundformen efter kan. Hele sætningen bygges således: Ik kan + de saus + apart + serveren. Den betyder: “Jeg kan servere saucen ved siden af.” Den bestemte artikel de gør her saus bestemt, mens apart præciserer, at saucen serveres separat fra det øvrige.

5. Dat zou beter voor mij werken.

   Det ville fungere bedre for mig.

   Dat

   det

   zou

   ville

   beter

   bedre

   voor mij

   for mig

   werken

   fungere

   Uddybende forklaring

   Dat står som subjekt og betyder her “det” — altså den mulighed eller løsning, der allerede er forstået i situationen. Formen dat bruges blandt andet som et selvstændigt henvisende pronomen; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i sætningen. Eksempel: Dat is handig. — “Det er praktisk.” zou er entalsformen af zullen i en hypotetisk eller betinget brug og svarer her til “ville”, ikke til almindelig fortid. Sammen med et infinitiv markerer den, at noget ville ske eller fungere under de relevante omstændigheder. I flertal bruges normalt zouden. Eksempel: Dat zou helpen. — “Det ville hjælpe.” beter er komparativ af goed: goed — beter — best (“god” — “bedre” — “bedst”). Her sammenlignes den nævnte mulighed med en anden eller med den nuværende situation. Eksempel: Deze oplossing is beter. — “Denne løsning er bedre.” voor mij betyder “for mig”. Efter præpositionen voor er mij den betonede form af første persons entalspronomen; den ub betonede form me er også almindelig i mindre fremhævet tale. Eksempel: Dit is belangrijk voor mij. — “Dette er vigtigt for mig.” werken er infinitiven af werken og betyder her “fungere” snarere end fysisk “arbejde”. Efter zou står verbet i infinitiv, så mønstret er zou + infinitiv. Eksempel: De regeling werkt goed. — “Ordningen fungerer godt.” Samlet bygges sætningen op som Dat + zou + beter + voor mij + werken: “Det ville fungere bedre for mig.” Den udtrykker derfor en vurdering af, at den henviste mulighed ville være mere passende eller effektiv for taleren.

6. Zijn er nog andere voedingsmiddelen die je moet vermijden?

   Er der andre madvarer, du skal undgå?

   Zijn er

   er der

   nog

   yderligere

   andere

   andre

   voedingsmiddelen

   madvarer

   die

   som

   je moet

   du skal

   vermijden

   undgå

   Uddybende forklaring

   Zijn er danner et ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt noget findes eller er til stede: “er der …?”. I denne eksistenskonstruktion står det finitte verbum zijn før er. I en almindelig konstatering står rækkefølgen normalt omvendt: Er zijn ... — “Der er ...”. nog betyder her “yderligere” eller “endnu flere” og viser, at spørgsmålet gælder madvarer ud over dem, der allerede er relevante. Det er ikke den almindelige betydning af weer, som normalt betyder “igen”. andere betyder “andre”. Det er den bøjede form af ander, og her står det i flertal foran voedingsmiddelen: andere voedingsmiddelen. Nyttige kontraster er een ander voedingsmiddel — “en anden madvare” — og het andere voedingsmiddel — “den anden madvare”. Formen afhænger altså blandt andet af tal og bestemthed, ikke kun af betydningen “anden”. voedingsmiddelen betyder “madvarer” eller “fødevarer”. Det er flertal af voedingsmiddel; entalsformen er voedingsmiddel. Her betegner hele ordet fødevarer, ikke et middel i betydningen et redskab. die indleder en relativsætning, som knytter sig til voedingsmiddelen: “som ...”. Efter et flertalsord bruges die i denne funktion. I ental kan die også bruges efter et fælleskønsord, mens dat bruges efter et intetkønsord. Die identificerer ikke alene en bestemt madvare. je moet svarer her til “du skal”. je er et andenpersonspronomen, og moet er nutidsformen af modalverbet moeten i anden person ental. Her udtrykker moeten nødvendighed. Efter moeten står det andet verbum i infinitiv, som i je moet vermijden — “du skal undgå”. vermijden er infinitiven “at undgå”. Den kan bruges om at holde sig fra noget eller lade være med at gøre noget. Eksempel: Ik probeer suiker te vermijden. — “Jeg prøver at undgå sukker.” Samlet består spørgsmålet af Zijn er (“er der”), nog andere voedingsmiddelen (“yderligere andre madvarer”) og relativsætningen die je moet vermijden (“som du skal undgå”). Hele betydningen er: “Er der andre madvarer, du skal undgå?”

7. Knoflook is geen probleem.

   Hvidløg er i orden.

   Knoflook

   hvidløg

   is

   er

   geen probleem

   ikke noget problem

   Uddybende forklaring

   Knoflook betyder her “hvidløg”. Det er et navneord; i nederlandsk står det normalt uden artikel, når man taler om hvidløg som fødevare eller ingrediens i almindelighed. Eksempel: Ik koop knoflook. — “Jeg køber hvidløg.” is er nutidsformen af zijn (“at være”) i 3. person ental. Den bruges her, fordi knoflook er sætningens entalsgrundled. Eksempel: De saus is klaar. — “Saucen er klar.” geen probleem betyder “ikke noget problem” eller mere naturligt på dansk “helt i orden”. Geen bruges foran et navneord for at benægte, at der er tale om et problem; det er ikke det samme som niet, som typisk benægter et verbum, et adjektiv eller hele udsagnet. Eksempel: Dat is geen probleem. — “Det er ikke noget problem.” Sammen bliver Knoflook is geen probleem. til “Hvidløg er i orden.” Konstruktionen kan genbruges som [navneord] is geen probleem for at sige, at noget ikke udgør et problem. Her gælder udsagnet specifikt hvidløg, og det passer med spørgsmålet om fødevarer, der skal undgås.

8. Ik maak jouw bord klaar zonder de saus.

   Jeg gør din tallerken klar uden saucen.

   Ik

   jeg

   maak

   laver; gør

   jouw

   din

   bord

   tallerken

   klaar

   klar

   zonder

   uden

   saus

   sauce

   Uddybende forklaring

   Ik er subjektets personlige pronomen og betyder “jeg”. Det er 1. person ental. Et tilsvarende pronomen i flertal er wij eller den mindre betonede form we. maak er nutidsformen af verbet maken (“at lave/gøre”). Her indgår den i det adskillelige verbum klaarmaken: maak ... klaar betyder “gør ... klar” eller “forbereder ...”. I nutid står den første del som maak, mens klaar står senere i sætningen. Eksempel: Ik maak het eten klaar. — “Jeg gør maden klar.” jouw er et possessivt ord, der betyder “din/dit/dine” med fokus på ejerskab. Det ændrer ikke form efter det ejede ord i denne brug; den mindre betonede variant er ofte je. Her knytter jouw sig til den tallerken, som tiltales eller omtales som den andens. bord betyder her “tallerken”, ikke nødvendigvis “bord” i betydningen møbel. Det er substantivet bord; i nederlandsk er det et intetkønsord: het bord. Efter et possessivt ord står der normalt ikke også en bestemt artikel, så man siger jouw bord. klaar betyder “klar” og fungerer her sammen med maak i klaarmaken. Konstruktionen beskriver, at noget bringes i en klar eller forberedt tilstand. Som selvstændigt adjektiv kan klaar også beskrive en tilstand, for eksempel Het bord is klaar. — “Tallerkenen er klar.” zonder er præpositionen “uden”. Den indleder her den del, der angiver, hvad der ikke skal med: zonder de saus — “uden saucen”. saus betyder “sauce”. I den fulde nominalgruppe står det som de saus, hvor de markerer bestemt ental: “saucen”. Substantivet har fælleskøn i nederlandsk, så den bestemte artikel er de. Samlet består sætningen af subjektet Ik, det adskillelige verbum maak ... klaar og objektet jouw bord: “Jeg gør din tallerken klar.” Tilføjelsen zonder de saus præciserer, at tilberedningen sker uden saucen. Hele betydningen er derfor: “Jeg gør din tallerken klar uden saucen.”