Gøre te og snacks klar til en gæst | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Onze gast komt zo.

   Vores gæst kommer snart.

   Onze

   vores

   gast

   gæst

   komt

   kommer

   zo

   snart

   Uddybende forklaring

   Onze betyder her “vores” og er et possessivt ord, der angiver, at gæsten hører til taleren og mindst én anden person. Det står foran substantivet: onze gast = “vores gæst”. Sammenlign med mijn gast = “min gæst” og jullie gast = “jeres gæst”. gast er substantivet “gæst”. Flertal er gasten: een gast = “en gæst”, twee gasten = “to gæster”. I den faste sætning står ordet i ental, fordi der tales om én gæst. komt er nutidsformen af verbet komen, “at komme”. Formen komt bruges her med tredje person ental, altså “han, hun eller den/det kommer”; subjektet er i denne sætning onze gast. Inflektionskæden er: komen — infinitiv, ik kom — “jeg kommer”, hij/zij komt — “han/hun kommer”. Eksempel: De gast komt morgen. — “Gæsten kommer i morgen.” zo betyder her “snart” og angiver, at ankomsten forventes inden længe. Det er en tidsangivelse og skal ikke forstås som en del af verbet komen. Samlet består sætningen af subjektet onze gast (“vores gæst”), verbet komt (“kommer”) og tidsangivelsen zo (“snart”): “Vores gæst kommer snart.”

2. Zullen we koffie of thee serveren?

   Skal vi servere kaffe eller te?

   Zullen we

   skal vi

   koffie

   kaffe

   thee

   te

   serveren

   servere

   Uddybende forklaring

   Zullen we står først som et spørgsmålsmønster: zullen er nutidsformen af hjælpeverbet zullen med subjektet we (vi), og omvendt ordstilling gør det til et spørgsmål. I denne sætning bruges mønstret ikke primært om fremtid, men til at foreslå eller spørge, om vi skal gøre noget sammen. Det kan genbruges sådan: Zullen we gaan? = “Skal vi gå?” koffie er substantivet “kaffe”. Det er her det ene af to mulige valg efter of (“eller”). På nederlandsk kan drikkevarer ofte stå uden artikel, når man taler om stoffet eller drikken generelt: Ik drink koffie. = “Jeg drikker kaffe.” thee er substantivet “te”. Her er det det andet valg i forbindelsen koffie of thee (“kaffe eller te”). of forbinder alternativer; det ændrer ikke formen på de to substantiver. serveren er infinitiven “at servere”. Efter zullen står det selvstændige hovedverbum i infinitiv, normalt sidst i hovedsætningen. Sammenlign We zullen serveren. = “Vi skal servere.” Formen serveren er ikke en bøjet nutidsform; infinitiven bruges her, fordi den følger modalverbet zullen. Samlet bliver strukturen Zullen we [koffie of thee] serveren?: “Skal vi servere kaffe eller te?” we er dem, der skal udføre serveringen, koffie of thee angiver de to mulige ting, og spørgsmålet fremsætter forslaget eller beder om et valg.

3. Thee is vanavond waarschijnlijk beter.

   Te er nok bedre i aften.

   Thee

   te

   is

   er

   vanavond

   i aften

   waarschijnlijk

   sandsynligvis

   beter

   bedre

   Uddybende forklaring

   Thee betyder her te, altså drikken. Det er et substantiv og står med stort begyndelsesbogstav, fordi det står først i sætningen. I den tidligere sætning indgår thee i valget koffie of thee, »kaffe eller te«; den sætning fastslår ikke, hvad der bliver valgt. Eksempel: Ik drink thee. — »Jeg drikker te.« is er nutidsformen af zijn (»at være«) ved et entalsgrundled som thee. I nutid hedder formerne blandt andet ik ben, jij bent og hij/zij/het is; flertalsformen er zijn. Eksempel: De koffie is warm. — »Kaffen er varm.« vanavond betyder »i aften« og angiver tidspunktet. Det er ét sammenskrevet ord. Eksempel: Ik kook vanavond. — »Jeg laver mad i aften.« waarschijnlijk betyder »sandsynligvis« og viser, at udsagnet er en vurdering med usikkerhed. Her gælder vurderingen, at teen er bedre, og ordet står efter tidsangivelsen og før beter. Eksempel: Hij komt waarschijnlijk morgen. — »Han kommer sandsynligvis i morgen.« beter er komparativformen af goed (»god«) og betyder »bedre«. En komparativ bruges typisk til at sammenligne med en anden mulighed eller tilstand, selv om sammenligningsleddet ikke står her. Rækken er goed — beter — best (»god« — »bedre« — »bedst«); i nogle konstruktioner står superlativen som het best. Eksempel: Deze thee is beter. — »Denne te er bedre.« Sammenlagt er strukturen Thee is vanavond waarschijnlijk beter: grundleddet »te« efterfølges af is, tidspunktet »i aften«, vurderingsordet »sandsynligvis« og komparativen »bedre«. Hele sætningen betyder derfor: »Te er nok bedre i aften.«

4. Ik kook wat water in de waterkoker.

   Jeg koger noget vand i elkedlen.

   Ik

   jeg

   kook

   koger

   wat

   noget

   water

   vand

   in

   i

   waterkoker

   elkedel

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske 1. persons entalsform af det personlige pronomen. Formen bruges som subjekt: Ik kook. = “Jeg laver mad.” kook betyder her “koger” i betydningen bringer vand i kog. Det er nutidsformen af koken (“at koge”) med ik; i denne form har verbet ingen endelse: ik kook, mens jij kookt har -t. Eksempel: Ik kook rijst. = “Jeg koger ris.” wat betyder her “noget” foran det ikke-tællelige stof water. Det angiver en uspecificeret mængde, ikke et bestemt mål. Eksempel: Ik drink wat water. = “Jeg drikker noget vand.” water betyder “vand”. Det er et stofnavn og bruges her ikke som en optællelig flertalsform. Eksempel: Het water is warm. = “Vandet er varmt.” in betyder “i” og markerer her, hvor vandet befinder sig under handlingen: in de waterkoker betyder “i elkedlen”. waterkoker betyder “elkedel” og er et sammensat nederlandsk navneord: water + koker. I den bestemte navneordsforbindelse de waterkoker er de den bestemte artikel. Eksempel: De waterkoker staat in de keuken. = “Elkedlen står i køkkenet.” Sætningen bygges sådan op: Ik er den, der udfører handlingen, kook er handlingen, wat water er den uspecificerede mængde vand, og in de waterkoker angiver, hvor vandet koges. Samlet betyder Ik kook wat water in de waterkoker. “Jeg koger noget vand i elkedlen.”

5. Gebruik de grote mok voor onze gast, alsjeblieft.

   Brug den store kop til vores gæst, tak.

   Gebruik

   brug

   grote

   store

   mok

   kop

   gast

   gæst

   alsjeblieft

   tak; vær så venlig

   Uddybende forklaring

   Gebruik er imperativformen af gebruiken (“at bruge”). Den bruges her til en direkte opfordring eller instruktion, mens subjektet normalt ikke siges. Sammenlign: Ik gebruik de mok. = “Jeg bruger koppen.” Imperativen gebruik kan bruges, når man henvender sig til én eller flere; den præcise høflighed afhænger af sammenhængen. grote er den attributive form af adjektivet groot (“stor”). I de grote mok står adjektivet foran et bestemt navneord og får her endelsen -e. Sammenlign een grote mok og prædikativt De mok is groot. mok betyder her en kop eller et krus, typisk en kop til en varm drik. Grundformen er mok; flertal er mokken. Det danske kop i oversættelsen gengiver den tilsigtede genstand, men mok peger ofte mere specifikt på et krus eller en større kop end det mere brede kop. I voor onze gast betyder voor “til” i betydningen, at genstanden er beregnet til gæsten. onze er possessivet “vores” foran et de-ord i ental eller foran flertal; med et entalsord af typen het bruges normalt ons i stedet. gast betyder “gæst”; grundformen er gast, og flertallet er gasten. alsjeblieft er en høflig afslutning svarende til “tak” eller “vær så venlig”. Her gør den imperativen venligere; den ændrer ikke på, hvem der skal bruge koppen. Samlet bygges ytringen sådan op: Gebruik giver instruktionen, de grote mok angiver den store kop, og voor onze gast angiver, at den er til vores gæst. Alsjeblieft blødgør anmodningen. Hele betydningen er derfor: “Brug den store kop til vores gæst, tak.”

6. Wil je dat ik ook snacks klaarmaak?

   Vil du have, at jeg også gør snacks klar?

   Wil je

   vil du

   dat

   at

   ik

   jeg

   ook

   også

   snacks

   snacks

   klaarmaak

   gør klar

   Uddybende forklaring

   Wil je er en høflig måde at spørge én person på, om vedkommende ønsker noget. wil er nutidsformen af willen (”ville/ønske”) for je/jij; i et spørgsmål står verbet før subjektet: Wil je ...? Sammenlign med påstanden Je wilt ... (”Du vil ...”). dat betyder her ”at” og indleder den underordnede sætning, som fortæller, hvad personen eventuelt ønsker. I en sådan dat-sætning står det finitte verbum normalt sidst. ik er første person ental, ”jeg”, og er subjektet for handlingen i den underordnede sætning. Det er altså den talende, der skal gøre snacks klar. ook betyder ”også”. Det føjer denne handling til noget, der allerede er relevant i situationen; det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. snacks er substantivet ”snacks”. Formen er flertal og bruges her som genstand for handlingen. Et eksempel: Ik koop snacks. — ”Jeg køber snacks.” klaarmaak betyder her ”gør klar”. Det kommer af det sammensatte udsagnsord klaarmaken: ik maak ... klaar i en hovedsætning, men ik ... klaarmaak i denne underordnede sætning. maak er første person ental af maken; klaar tilføjer betydningen ”klar”. Eksempel: Ik maak de tafel klaar. — ”Jeg gør bordet klar.” Sætningen kan nu samles sådan: Wil je + dat indleder spørgsmålet om et ønske, og ik ook snacks klaarmaak siger, at den talende også skal gøre snacks klar. Hele betydningen er: ”Vil du have, at jeg også gør snacks klar?”

7. Leg wat koekjes op het kleine bordje, alsjeblieft.

   Læg nogle kiks på den lille tallerken, tak.

   Leg

   læg

   wat

   nogle

   koekjes

   kiks

   op

   på

   kleine

   lille

   bordje

   tallerken

   alsjeblieft

   tak

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativ af leggen i betydningen “lægge”. Imperativen har her ikke et udtrykt subjekt, så sætningen henvender sig til én eller flere personer uden at vise antallet. Eksempel: Leg het boek hier. — “Læg bogen her.” wat betyder her “nogle” foran flertalsordet koekjes; det er altså ikke spørgeordet “hvad” i denne sætning. Koekjes er flertal af koekje, “kiks/små kager”. Formen koekje er en diminutiv af koek, og flertallet dannes her med -s: koekje → koekjes. op angiver placering på en overflade. Sammen med leggen giver det betydningen “lægge på”: Leg de sleutels op tafel. — “Læg nøglerne på bordet.” kleine betyder “lille” og er den bøjede form af adjektivet klein. Det står foran bordje i den bestemte nominalgruppe het kleine bordje, så adjektivet får her endelsen -e. Bordje er diminutiven af bord, og betyder her “tallerken”; diminutiven kan også angive noget mindre eller en mere afgrænset genstand. Den bestemte artikel het hører til hele nominalgruppen, mens kleine er den form, der viser adjektivbøjningen. alsjeblieft er en høflig tilføjelse svarende til “tak” eller “please” i denne anmodning. Det ændrer ikke selve handlingen, men gør anmodningen venligere. Samlet består ytringen af imperativen Leg, mængdeudtrykket wat koekjes, placeringsudtrykket op het kleine bordje og den høflige afslutning alsjeblieft: “Læg nogle kiks på den lille tallerken, tak.” Det er en direkte, men høfligt afsluttet anmodning om at placere kiksene på tallerkenen.

8. Alles zal klaar zijn voordat de gast komt.

   Alt vil være klar, før gæsten kommer.

   Alles

   alt

   zal

   vil

   klaar

   klar

   zijn

   være

   voordat

   før

   gast

   gæst

   komt

   kommer

   Uddybende forklaring

   Alles betyder her “alt” eller “det hele” og fungerer som et selvstændigt pronomen. Det peger ikke på en bestemt navngiven person, men på helheden af det, der er relevant i situationen. Et nyttigt mønster er nederlandsk alles + verballed: Alles is goed. = “Alt er godt.” zal er nutidsformen af hjælpeverbet zullen i 3. person ental. Sammen med infinitiven zijn udtrykker det her en fremtidig forventning: “vil være”. Zullen kan også bruges til andre fremtids- og modalitetsfunktioner, så betydningen må bestemmes af sammenhængen; i denne sætning støttes fremtidsbetydningen af den efterfølgende tidsangivelse. klaar er et beskrivende adjektiv med betydningen “klar”, her i betydningen at noget er færdigt eller parat. Det står efter zijn i konstruktionen zijn + klaar, hvor adjektivet beskriver tilstanden. Eksempel: Het werk is klaar. = “Arbejdet er færdigt.” zijn er infinitiven af zijn, “at være”. Efter zal bruges infinitiven: zal zijn = “vil være”. Infinitiven ændres ikke efter subjektets person eller tal i denne konstruktion; det er zal, der bærer den bøjede verbumsform. voordat er en underordnende tidskonjunktion, der betyder “før” i betydningen “før noget sker”. Den indleder her en tidsledsætning. I en nederlandsk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst, som i voordat de gast komt. gast er et navneord med betydningen “gæst”. Med bestemt artikel bliver det de gast = “gæsten”. Som almindeligt navneord kan det bruges i andre tal- og bestemthedskonstruktioner, for eksempel gasten = “gæster”. komt er 3. person ental nutid af komen, “at komme”. Formen passer til subjektet de gast: de gast komt = “gæsten kommer”. Eksempel: De trein komt. = “Toget kommer.” Hele strukturen er Alles zal klaar zijn + voordat de gast komt: først udsagnet om, at alt vil være klart, derefter tidsgrænsen “før gæsten kommer”. Derfor betyder hele sætningen: “Alt vil være klar, før gæsten kommer.”