En let snack med yoghurt og nødder | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik wil een snack.

   Jeg vil gerne have en snack.

   Ik

   jeg

   wil

   ønsker eller vil

   snack

   snack

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er den nederlandske form for første person ental. Den bruges som subjekt: Ik wil ... = “Jeg vil gerne ...”. wil er nutidsformen af verbet willen (“ville/ønske”) sammen med ik: ik wil. Her udtrykker formen et ønske; sammen med det følgende objekt får hele udtrykket den naturlige betydning “jeg vil gerne have”. Eksempel: Ik wil water. = “Jeg vil gerne have vand.” snack er et navneord for en snack eller et lille mellemmåltid. Det står her efter den ubestemte artikel een, som præsenterer en ikke nærmere bestemt snack; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Flertallet er snacks. Eksempel: Ik eet een snack. = “Jeg spiser en snack.” Sætningen bygges som Ik wil een snack: subjektet Ik + ønsket wil + det ønskede een snack. Samlet betyder den “Jeg vil gerne have en snack.”

2. Ik heb niet veel honger.

   Jeg er ikke særlig sulten.

   Ik heb

   jeg har

   niet

   ikke

   veel

   meget

   honger

   sult

   Uddybende forklaring

   Ik heb er første person ental af hebben (“at have”). I denne faste vending bruges hebben sammen med honger til at udtrykke, at man er sulten: Ik heb honger betyder “Jeg er sulten”. Formen heb bruges med ik; med jij og hij/zij er formen normalt hebt og heeft. niet betyder “ikke” og placerer negationen foran den mængde, der beskrives her. Et nyttigt mønster er niet + [mængde eller grad]: Ik heb niet veel tijd. — “Jeg har ikke meget tid.” veel betyder “meget” eller “mange”, afhængigt af om det beskriver noget utælleligt eller tælleligt. Her beskriver det graden af honger, altså hvor sulten personen er. En nyttig sammenligning er veel — meer — het meest: “meget” — “mere” — “mest”. honger er et navneord, “sult”. I nederlandsk bruges det ofte med hebben: Zij heeft honger. — “Hun er sulten.” Det er ikke det samme mønster som det danske være sulten; nederlandsk siger bogstaveligt, at man “har sult”. Samlet bliver Ik heb niet veel honger. til “Jeg er ikke særlig sulten.” Ik heb honger angiver sult, og niet veel begrænser graden: personen har ikke meget sult. Mønsteret kan genbruges som Ik heb niet veel + navneord, for eksempel Ik heb niet veel tijd. — “Jeg har ikke meget tid.”

3. Kies dan iets lichts, zoals yoghurt.

   Så vælg noget let, for eksempel yoghurt.

   Kies

   vælg

   dan

   så; derefter

   iets

   noget

   lichts

   let

   zoals

   for eksempel; såsom

   yoghurt

   yoghurt

   Uddybende forklaring

   Kies er imperativ af kiezen – “at vælge”. Imperativen bruges her til en direkte, men ikke nødvendigvis uhøflig opfordring. Andre nyttige former er ik kies (“jeg vælger”) og ik koos (“jeg valgte”). Eksempel: Kies een boek. — “Vælg en bog.” dan står efter imperativen og betyder her “så” i betydningen “i så fald”. Det forbinder forslaget med den foregående situation: når der ikke er meget sult, foreslås et let valg. Dan kan også betyde “derefter” i en tidsrækkefølge, men det er ikke den relevante betydning her. Eksempel: Eet dan. — “Spis så.” iets er et ubestemt pronomen med betydningen “noget”. Det bruges, når sagen eller genstanden ikke specificeres nærmere. Eksempel: Ik wil iets drinken. — “Jeg vil gerne drikke noget.” lichts betyder her “let”. Det er adjektivet licht i formen efter iets: iets lichts betyder “noget let”. Endelsen -s markerer ikke flertal; den hører til denne brug af et adjektiv efter et ubestemt pronomen. licht kan også have andre betydninger, blandt andet “lys” eller “let” i vægt, men i denne ytring er betydningen “let” som egenskab ved det foreslåede madvalg. Eksempel: Zij kiest iets kleins. — “Hun vælger noget lille.” zoals indleder en konkret illustration og svarer her til “for eksempel” eller “såsom”. Det, der kommer bagefter, er et eksempel på den ubestemte kategori i iets lichts, ikke en ny opfordring. Eksempel: Fruit, zoals appels, is handig. — “Frugt, såsom æbler, er praktisk.” yoghurt er substantivet “yoghurt”. Det står efter zoals som det konkrete eksempel på noget let; ordet ændrer ikke form for at vise flertal i denne ytring. Eksempel: Ik eet yoghurt. — “Jeg spiser yoghurt.” Samlet består ytringen af opfordringen Kies, forbindelsesordet dan, det ubestemte iets og beskrivelsen lichts: “vælg så noget let”. zoals yoghurt gør forslaget konkret: “for eksempel yoghurt.” Hele ytringen betyder derfor: “Så vælg noget let, for eksempel yoghurt.”

4. Hebben we ook noten?

   Har vi også nødder?

   Hebben we

   har vi

   ook

   også

   noten

   nødder

   Uddybende forklaring

   Hebben we står i omvendt rækkefølge for et ja-nej-spørgsmål. Grundformen er we hebben = “vi har”; i spørgsmålet kommer det finitte verbum hebben før subjektet we: Hebben we ...?. Hebben er nutid af hebben (“at have”) og bruges her med we, altså første person flertal. Eksempel: Hebben we tijd? — “Har vi tid?” ook betyder “også” og tilføjer dette spørgsmål til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Eksempel: Hebben we ook brood? — “Har vi også brød?” noten betyder her “nødder”. Det er flertalsformen af noot i betydningen “nød”; entalsformen er een noot, og flertalsformen er noten. Formen noten kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og konteksten støtter betydningen “nødder” her. Eksempel: Ik koop noten. — “Jeg køber nødder.” Sammen bliver Hebben we + ook + noten til Hebben we ook noten?, altså “Har vi også nødder?” Spørgsmålet undersøger, om nødder er blandt det, man har; det fremsætter ikke i sig selv en bestemt mængde.

5. Er liggen wat in de kast.

   Der er nogle i skabet.

   Er liggen

   der ligger

   wat

   nogle

   kast

   skab

   Uddybende forklaring

   Er liggen er en fast konstruktion, der introducerer noget, som befinder sig et sted. Er betyder her ikke nødvendigvis et selvstændigt "derovre", men fungerer som eksistensmarkør; liggen betyder at ligge og bruges om noget, der befinder sig i liggende position. liggen er grundformen, og liggen er her nutidsformen til et flertal: Er liggen boeken op tafel. — Der ligger bøger på bordet. wat betyder her "nogle" eller "noget af en uspecificeret mængde". I den givne kontekst henviser det til nødderne fra det foregående spørgsmål. Formen kan også bruges om en ikke nærmere angivet mængde stof, men i denne sætning forstås den som flere genstande, hvilket passer med liggen. kast betyder "skab". Den bestemte form er de kast; kast er grundformen, og flertallet er kasten. I den faste sætning står præpositionsforbindelsen in de kast, hvor in betyder "i" og de markerer det bestemte skab. Eksempel: De glazen staan in de kast. — Glassene står i skabet. Sætningen samles sådan: Er liggen introducerer noget, der befinder sig liggende, wat angiver en uspecificeret mængde, og in de kast angiver stedet. Hele betydningen er derfor: "Der er nogle i skabet"; med den omgivende kontekst er de underforståede ting nødder. Konstruktionen kan genbruges som Er liggen wat [ting] in de kast eller med et andet sted, for eksempel Er liggen boeken op tafel. — Der ligger bøger på bordet.

6. Yoghurt met noten klinkt goed.

   Yoghurt med nødder lyder godt.

   Yoghurt

   yoghurt

   noten

   nødder

   klinkt

   lyder

   goed

   godt

   Uddybende forklaring

   Yoghurt er her substantivet for yoghurt. Det er et stofnavn, så det kan bruges uden en bestemt mængde: Ik eet yoghurt. – »Jeg spiser yoghurt.« I sammensætningen yoghurt met noten er yoghurt det, der beskrives som en mulighed eller kombination. noten betyder »nødder« i denne sætning. Det er flertal af noot (»nød«); ental og flertal er altså noot – noten. Eksempel: Ik koop noten. – »Jeg køber nødder.« Mellem de to substantiver står præpositionen met, »med«: yoghurt met noten betyder »yoghurt med nødder«. Met forbindes her med det, der ledsager eller indgår sammen med yoghurt. Klinkt er nutidsformen af verbet klinken med subjektet i ental, her yoghurt: yoghurt klinkt. I denne brug betyder klinken ikke fysisk at slå på noget, men »at lyde« eller »at virke ud fra det, man hører«. Eksempel: Dat klinkt interessant. – »Det lyder interessant.« Goed betyder her »godt« og står efter klinkt som en beskrivelse af, hvordan forslaget eller kombinationen virker. Det er ikke det attributive mønster foran et substantiv: een goede kom betyder »en god skål«, mens De kom klinkt goed. betyder »Skålen lyder godt.« Her er goed derfor den prædikative form efter verbet. Hele sætningen bygges sådan: Yoghurt met noten er emnet, altså »yoghurt med nødder«, og klinkt goed siger, at denne kombination lyder god eller virker som en god idé. Den samlede betydning er: »Yoghurt med nødder lyder godt.«

7. Neem een kleine kom.

   Tag en lille skål.

   Neem

   tag

   kleine

   lille

   kom

   skål

   Uddybende forklaring

   Neem er imperativformen af nemen («at tage»). Den bruges til en direkte opfordring eller anvisning, og denne form viser ikke, om opfordringen er rettet til én eller flere personer. Eksempel: Neem een stoel. – «Tag en stol.» kleine betyder «lille» her. Adjektivets grundform er klein. I een kleine kom står adjektivet foran et navneord af fælleskøn, og derfor har det endelsen -e. Det er ikke kun tilstedeværelsen af een, der afgør formen: foran et intetkønsord i ental hedder det for eksempel een klein huis – «et lille hus». kom betyder «skål». Her er det navneordets entalsform; den bestemte form er de kom, og flertalsformen er kommen («skåle»). Eksempel: De kom is klein. – «Skålen er lille.» een kleine kom betyder «en lille skål». een fungerer her som ubestemt kendeord, mens kleine beskriver skålens størrelse. Sammen danner Neem og een kleine kom imperativen «Tag en lille skål.»

8. Het is niet te veel.

   Det er ikke for meget.

   Het

   det

   is

   er

   niet

   ikke

   te veel

   for meget

   Uddybende forklaring

   Het svarer her til dansk det. I denne type upersonlige sætning fungerer det som sætningens subjekt; den konkrete reference behøver ikke være angivet i selve sætningen. is er nutidsformen af verbet zijn (»at være«) i 3. person ental. Eksempel: Het is goed. — »Det er godt.« niet er nægtelsen »ikke«. Det står her foran udtrykket te veel og gør hele vurderingen negativ. Sammenlign Het is te veel. — »Det er for meget.« — med Het is niet te veel. te veel betyder »for meget«: te markerer, at mængden overskrider det passende niveau, og veel betyder »meget«. Veel kan også bruges uden te, når betydningen blot er »meget«: Ik heb veel werk. — »Jeg har meget arbejde.« Hele sætningen bygges således: Het + is giver »det er«, niet nægter udsagnet, og te veel angiver, at noget ikke overskrider den passende mængde. Derfor betyder Het is niet te veel. »Det er ikke for meget.«

9. Ik maak er nu een.

   Jeg laver en nu.

   Ik

   jeg

   maak

   laver

   er … een

   en af dem / en sådan

   nu

   nu

   Uddybende forklaring

   Ik betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektformen; som objekt bruges normalt mij eller den korte form me, ikke ik. maak er nutidsformen af maken (“at lave/gøre”) med ik: ik maak. I nutid har verbet her ikke en særskilt endelse efter ik; sammenlign jij maakt og wij maken. Eksempel: Ik maak koffie. — “Jeg laver kaffe.” er ... een er en delt konstruktion. Her er er et partitivt stedord, som henviser til en allerede forstået type eller mængde, mens een fungerer som stedfortræder for én ting af den type. Konstruktionen betyder derfor “en af dem” eller “en sådan”, ikke blot den ubestemte artikel alene. Eksempel: Ik koop er een. — “Jeg køber en af dem.” nu betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå efter verbet, som her, uden at ændre hvem der udfører handlingen. Samlet er Ik maak er nu een.: “Jeg laver en nu.” Det betyder, at taleren på det aktuelle tidspunkt laver én ting af den allerede forståede type. Sætningen identificerer ikke selv, hvilken type det er; den afhænger af den omgivende samtale.

10. Laat wat noten voor mij liggen, alsjeblieft.

    Gem nogle nødder til mig, tak.

    Laat

    lad / efterlad

    wat noten

    nogle nødder

    voor mij

    til mig

    liggen

    ligge / være liggende

    alsjeblieft

    tak / venligst

    Uddybende forklaring

    Laat er imperativformen af laten. Her betyder det ikke blot “lade” i abstrakt forstand, men “efterlad”, fordi det står sammen med noget, der skal blive liggende. Imperativ bruges til en anmodning eller opfordring. Den høflige kraft kommer især fra alsjeblieft til sidst. wat noten betyder her “nogle nødder” eller “en vis mængde nødder”. wat angiver en ubestemt mængde og fastslår ikke et bestemt antal. noten er flertal af noot “nød”. Eksempel: Ik koop wat noten. — “Jeg køber nogle nødder.” voor mij betyder “til mig” i denne sammenhæng: nødderne skal være bestemt til taleren. mij er objektsformen af det personlige pronomen “jeg”; den bruges efter præpositionen voor. Sammenlign voor mij — “til mig” med voor jou — “til dig”. liggen er infinitiven af liggen, “ligge” eller “være liggende”. Efter laten kan man bruge mønsteret laten + noget/nogen + infinitiv for at udtrykke, at noget efterlades eller får lov til at være i en bestemt tilstand. Her er noten det, der skal liggen; liggen bøjes ikke efter nødderne i denne infinitivkonstruktion. Eksempel: Laat de brief hier liggen. — “Lad brevet ligge her.” alsjeblieft er en fast høflighedsform, der her betyder “tak” eller “venligst”. Den gør opfordringen mere høflig og kan stå både ved en anmodning og som svar, når noget gives. Samlet følger sætningen mønsteret Laat + [noget] + [sted/modtager] + infinitiv + høflighedsform: Laat wat noten voor mij liggen, alsjeblieft. Taleren beder altså om, at nogle nødder bliver efterladt til taleren, så de ligger der, med den høflige tilføjelse “tak”.