Bytte en skjorte til en større størrelse | Lær nederlandsk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ik heb dit shirt gekocht.

   Jeg købte denne skjorte.

   Ik heb

   jeg har

   dit

   denne/dette

   shirt

   skjorte

   gekocht

   købt

   Uddybende forklaring

   Ik heb betyder her “jeg har” og danner sammen med gekocht en nederlandsk perfektumskonstruktion. heb er nutidsformen af hebben for ik; mønsteret er ik heb + perfektum participium. På dansk gengives denne konstruktion naturligt med datid i denne sætning: “jeg købte”. dit betyder “denne/dette” og står foran et entalsord af het-typen. Her passer det til shirt: het shirt, altså “denne skjorte”. Den tilsvarende demonstrativform foran et entalsord af de-typen er normalt deze; det er ordets grammatiske type, ikke blot betydningen “én”, der afgør valget. shirt betyder “skjorte”. Det er et lånord, der i nederlandsk bruges som et substantiv med het: het shirt. I denne sætning er det det, der bliver købt. gekocht betyder “købt” her. Det er perfektum participium af kopen (“at købe”): kopen – kocht – gekocht. Sammen med heb udtrykker det en afsluttet købshandling. Eksempel: Ik heb een boek gekocht. — “Jeg har købt en bog.” Hele sætningen bygges således: Ik heb (“jeg har”) + dit shirt (“denne skjorte”) + gekocht (“købt”). Den samlede betydning er: “Jeg købte denne skjorte.”

2. Het past niet.

   Den passer ikke.

   Het

   den

   past

   passer

   niet

   ikke

   Uddybende forklaring

   Het er her et selvstændigt pronomen og betyder “den/det”. Det er den neutrum-entalsform, der passer til et hollandsk intetkønsord; i den givne sammenhæng henviser det til skjorten fra den foregående sætning. Hollandsk bruger også het som bestemt kendeord foran intetkønsord, men her står ordet alene som subjekt. past kommer fra verbet passen, “at passe” eller “at være passende”. Formen er nutid, 3. person ental: ik pas, men hij/zij/het past. I denne sætning handler det om, at skjorten passer i størrelse eller pasform. Eksempel: Deze jas past goed. — “Denne jakke passer godt.” niet er nægtelsen “ikke”. Den står her efter verbet og gør udsagnet negativt: past bliver til past niet. Eksempel: De schoenen passen niet. — “Skoene passer ikke.” Bemærk, at verbet her er passen, fordi de schoenen er flertal; passen og past er ikke to forskellige grundverber. Sammen betyder Het past niet: “Den passer ikke.” Het angiver den omtalte genstand, past siger, at den passer, og niet nægter dette. I den givne sammenhæng er den naturlige betydning derfor, at skjorten ikke passer.

3. Heb je de bon en het kaartje nog?

   Har du stadig kvitteringen og mærket?

   Heb je

   har du?

   bon

   kvittering

   kaartje

   mærke

   nog

   stadig

   Uddybende forklaring

   Heb je er spørgeformen med betydningen “har du”. Verbet er hebben (at have). I en almindelig hovedsætning hedder det je hebt, men i et ja/nej-spørgsmål står verbet før je: Heb je ...?. bon betyder her “kvittering”. Det er et navneord med artiklen de: de bon. Eksempel: Ik bewaar de bon. — “Jeg gemmer kvitteringen.” kaartje betyder her “mærket”. Formen er et diminutiv af kaart (“kort”) med endelsen -je. Diminutiver kan blandt andet udtrykke lille størrelse eller en særlig, ofte mere nuanceret brug, og de har artiklen het: het kaartje. Her fastlægger oversættelsen betydningen som “mærket”. Eksempel: Het kaartje zit in de tas. — “Mærket ligger i posen.” nog betyder her “stadig”. Det viser, at man spørger, om noget fortsat er hos personen eller fortsat gælder på dette tidspunkt. Eksempel: Heb je de bon nog? — “Har du stadig kvitteringen?” Sammensætningen af spørgeformen Heb je, de to genstande for hebben (de bon og het kaartje) samt nog giver den samlede betydning: “Har du stadig kvitteringen og mærket?” en forbinder de to navneordsled.

4. Ik heb ze allebei in de tas bewaard.

   Jeg har gemt dem begge i posen.

   Ik heb

   jeg har

   ze

   dem

   allebei

   begge

   tas

   pose

   bewaard

   gemt

   Uddybende forklaring

   Ik heb indleder en perfektumskonstruktion: ik betyder “jeg”, og heb er 1. person ental af hebben (“at have”). I denne konstruktion bærer heb personen, mens hovedverbet kommer som perfektum participium senere i sætningen. Eksempel: Ik heb het gezien. — “Jeg har set det.” ze er her et tryksvagt objektspronomen med betydningen “dem”. Den faste oversættelse og den foregående kontekst viser, at det henviser til de to ting, der allerede er nævnt. Pronomenets form angiver ikke selv disse konkrete ting; referencen kommer fra sammenhængen. allebei betyder “begge” og bruges om præcis to enheder. Det lægger vægt på, at de to ting begge er omfattet. Et genbrugeligt mønster er ze allebei — “dem begge”. tas betyder “pose” eller “taske” i denne sammenhæng. Det er et tælleligt navneord; i de tas står det med bestemt artikel, og flertalsformen er tassen. Forbindelsen in de tas betyder “i posen”. bewaard er perfektum participium af bewaren, “at gemme”, “opbevare” eller “bevare”. Her har verbet præfikset be-, så participiet får ikke ge-; formen er bewaar + -d → bewaard. I denne sætning betyder det, at tingene er blevet gemt eller opbevaret. Eksempel: Ik bewaar de brief. — “Jeg gemmer brevet.” Hele mønsteret er Ik heb [objekt] [sted] bewaard: “Jeg har gemt/opbevaret [objekt] [sted].” Derfor betyder den faste sætning: “Jeg har gemt dem begge i posen.” heb og bewaard danner tilsammen perfektum, mens ze allebei angiver det objekt, der er gemt, og in de tas angiver stedet.

5. Dan kan ik je helpen om het terug te brengen of te ruilen.

   Så kan jeg hjælpe dig med at returnere eller bytte den.

   Dan

   så

   kan ik

   kan jeg

   je

   dig

   helpen

   hjælpe

   om … te

   at

   het

   den

   terug te brengen

   returnere

   of

   eller

   te ruilen

   at bytte

   Uddybende forklaring

   Dan betyder her “så/dermed” og står først i sætningen. Når et sådant led står først på nederlandsk, kommer det finitte verbum før subjektet: Dan kan ik ..., ikke Dan ik kan .... I denne sammenhæng udtrykker det en mulighed eller et tilbud: “så kan jeg ...”. kan ik består af kan, nutidsformen af kunnen, og subjektet ik. Kunnen betyder at kunne eller have mulighed for at gøre noget. I en hovedsætning står det finitte modalverbum på anden plads, selv om Dan optager den første plads. Eksempel: Ik kan je helpen. = “Jeg kan hjælpe dig.” je er her den korte, ubetonede form af det personlige pronomen og betyder “dig”, fordi det fungerer som objekt for helpen. Formen je kan dog også være subjekt i andre sætninger; dens form alene gør den altså ikke til en særlig objektform. Eksempel: Je helpt mij. = “Du hjælper mig.” helpen er infinitiven af helpen og betyder “hjælpe”. Efter kan står den anden verbform som infinitiv: kan ... helpen. Konstruktionen iemand helpen betyder “hjælpe nogen”. Eksempel: Zij helpt hem. = “Hun hjælper ham.” om og te danner her konstruktionen om ... te + infinitiv, som angiver den handling, hjælpen gælder: “med at ...”. Mønstret kan genbruges sådan: Ik help je om het te vinden. = “Jeg hjælper dig med at finde det.” het er et personligt pronomen, der her står som objekt og betyder “den”. Det kan bruges om en genstand eller noget, der grammatisk forbindes med het; den konkrete genstand kan ikke udledes af formen alene. Den faste oversættelse viser, at meningen her er “den”. terug te brengen kommer fra det adskillelige verbum terugbrengen, “bringe tilbage” eller i denne situation “returnere”. I infinitiven med te placeres te mellem forleddet terug og verbet brengen: terug te brengen. Det er ikke et nyt selvstændigt verbum terug te brengen, men den form, som terugbrengen får i denne konstruktion. Eksempel: Ik wil het boek terugbrengen. = “Jeg vil aflevere bogen tilbage.” of forbinder to mulige handlinger og betyder “eller”. Det gør de to infinitiviske muligheder parallelle: først terug te brengen, derefter te ruilen. te ruilen er te plus infinitiven ruilen, “bytte”. Verbet ruilen bruges om at give én ting og få en anden i stedet. Eksempel: Ik wil deze maat ruilen. = “Jeg vil bytte denne størrelse.” Her står te foran infinitiven, fordi ruilen hører sammen med den tidligere om-konstruktion. Hele strukturen er Dan kan ik je helpen om het terug te brengen of te ruilen: Først markeres resultatet eller næste skridt med Dan; kan ik je helpen betyder “kan jeg hjælpe dig”, og om ... of ... angiver de to handlinger, hjælpen kan gå ud på. Den samlede betydning er derfor: “Så kan jeg hjælpe dig med at returnere eller bytte den.”

6. Ik wil het liever ruilen voor een grotere maat.

   Jeg vil helst bytte den til en større størrelse.

   Ik wil

   jeg vil

   het

   den

   liever

   helst

   ruilen

   bytte

   voor

   til / for

   grotere

   større

   maat

   størrelse

   Uddybende forklaring

   Ik wil betyder her “jeg vil” og danner en konstruktion med et ønske eller en intention. wil er nutidsformen af willen for ik; infinitiven efter den står uden te: Ik wil ruilen = “Jeg vil bytte”. Sammenlign: Ik wil wachten. = “Jeg vil vente.” het er her et bestemt objektspronomen, som i oversættelsen gengives med “den”. Det peger på den genstand, der skal byttes, men selve sætningen angiver ikke dens nærmere navn. Formen het kan også være bestemt kendeord foran et intetkønsord, men her står den alene som objektpronomen. liever betyder her “helst” eller “hellere” og viser en foretrukken mulighed. Det er sammenligningsformen, der hører til graag: graag = “gerne”, liever = “hellere”, liefst = “helst af alle muligheder”. Eksempel: Ik drink liever thee. = “Jeg drikker hellere te.” ruilen betyder “bytte” og er infinitiven af verbet ruilen. Efter wil bruges netop denne infinitiv. I denne sætning beskriver den handlingen, som taleren ønsker at udføre med het. voor forbinder det, man giver eller bytter, med det, man får i stedet. I mønsteret iets ruilen voor iets betyder det “at bytte noget til noget”. Eksempel: Zij ruilt haar jas voor een trui. = “Hun bytter sin jakke til en trøje.” grotere betyder “større”. Det er sammenligningsformen af adjektivet groot: groot = “stor”, groter = “større”. Her får formen endelsen -e, fordi den står foran maat, som er et de-ord: een grotere maat. Eksempel: Ik zoek een grotere tafel. = “Jeg leder efter et større bord.” maat betyder “størrelse”, især den størrelse eller dimension, som bruges til tøj eller andre varer. I een grotere maat er maat hovedordet, mens grotere beskriver størrelsen. een markerer en ubestemt størrelse, ikke i sig selv et bestemt antal. Sætningen samles sådan: Ik wil udtrykker ønsket, het er genstanden, liever angiver den foretrukne handling, og ruilen voor een grotere maat betyder at bytte den til en større størrelse. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil helst bytte den til en større størrelse.”

7. Dat zou moeten kunnen als het shirt niet gedragen is.

   Det burde være muligt, hvis skjorten ikke er brugt.

   Dat

   det

   zou moeten kunnen

   burde kunne

   als

   hvis

   het shirt

   skjorten

   niet

   ikke

   gedragen

   brugt

   is

   er

   Uddybende forklaring

   Dat betyder her “det” og fungerer som et pronomen for den mulighed eller det forhold, der omtales. Sætningen angiver ikke en mere præcis referent. Eksempel: Dat kan. — “Det kan lade sig gøre.” zou moeten kunnen er en modal konstruktion. zou er en form af zullen, moeten betyder “skulle/burde”, og kunnen betyder “kunne”. Sammen udtrykker de her en forsigtig vurdering: “burde kunne” eller “burde være muligt”, ikke et sikkert løfte. Eksempel: Dat zou moeten werken. — “Det burde virke.” als betyder “hvis” og indleder her en betingelsesledsætning. Eksempel: Als het regent, blijf ik binnen. — “Hvis det regner, bliver jeg inde.” het shirt betyder her “skjorten”. het er den bestemte artikel, og shirt er et låneord for en skjorte eller T-shirt. Artiklen angiver ikke antal. niet er nægtelsen “ikke”. Her nægter den beskrivelsen gedragen: skjorten er altså ikke blevet båret eller brugt. gedragen er perfektum participium af dragen, “at bære”. Her beskriver det, at skjorten ikke har været båret. Eksempel: Ik heb die jas gedragen. — “Jeg har haft den jakke på.” is er nutidsformen af zijn, “at være”, i tredje person ental. Sammen med gedragen danner den slutningen gedragen is, hvor is er det finitte verbum, og gedragen er participiet. Hele sætningen bygges sådan op: Dat (“det”) + zou moeten kunnen (“burde kunne”) + als (“hvis”) + het shirt niet gedragen is (“skjorten ikke er brugt”). Den samlede betydning er: “Det burde være muligt, hvis skjorten ikke er brugt.”

8. Waar kan ik de grotere maat passen?

   Hvor kan jeg prøve en større størrelse?

   Waar

   hvor

   kan ik

   kan jeg

   grotere

   større

   maat

   størrelse

   passen

   prøve (tøj)

   Uddybende forklaring

   Waar betyder her “hvor” og spørger efter et sted. Det er et spørgeord om sted; sammenlign med wanneer (“hvornår”) og waarom (“hvorfor”), som spørger om andre slags oplysninger. kan ik består af kan, nutidsformen af kunnen (“at kunne”), og subjektet ik (“jeg”). I dette spørgsmål står verbet før subjektet: Waar kan ik ...? Det er den almindelige rækkefølge i et nederlandsk spørgsmål, når spørgsmålet begynder med et spørgeord. kunnen bruges her til at spørge, om taleren har mulighed for at gøre noget; det er ikke selve handlingen “prøve”. grotere er komparativformen af adjektivet groot (“stor”). En nyttig sammenligning er groot – groter – grootst (“stor” – “større” – “størst”); foran et substantiv får superlativen normalt endelsen -e, som i de grootste maat. Her får komparativen endelsen -e foran de maat: grotere maat. Den beskriver målet som større end et relevant sammenligningsmål uden at angive hvor meget større. Eksempel: Ik zoek een grotere jas. – “Jeg leder efter en større jakke.” maat er et substantiv, der betyder “størrelse”, især en tøj- eller skostørrelse. Det kan også bruges om et mål eller format i andre sammenhænge, men her handler det om tøjstørrelsen. passen betyder her “at prøve (tøj)” eller “at prøve, om noget passer”. I denne betydning er det et selvstændigt udsagnsord, ikke en del af kan ik. Efter modalverbet kan står udsagnsordet i infinitiv: kan ... passen. I andre sammenhænge kan passen også betyde “passe” i betydningen at have den rigtige størrelse eller at være passende; den konkrete betydning her kommer af maat og tøjkonteksten. Eksempel: Mag ik deze jas passen? – “Må jeg prøve denne jakke?” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Waar + kan ik + de grotere maat + passen = “Hvor kan jeg prøve den større størrelse?” Artiklen de gør substantivfrasen grammatisk bestemt, mens grotere sammenligner størrelsen med en anden relevant størrelse. passen står til sidst som handlingen. Formuleringen spørger efter stedet, hvor taleren kan prøve en større tøjstørrelse.

9. De paskamers zijn achter die display.

   Prøverummene er bag den udstilling.

   paskamers

   prøverum

   zijn

   er / befinder sig

   achter

   bag

   die

   den dér

   display

   udstilling / display

   Uddybende forklaring

   paskamers betyder her “prøverum”. Det er flertal af paskamer: pas + kamer danner et sammensat ord for et rum, hvor man prøver tøj. Ental er paskamer, flertal paskamers. Eksempel: Waar zijn de paskamers? — “Hvor er prøverummene?” zijn er nutidsformen af zijn (“at være”) med flertalssubjektet de paskamers. Her bruges verbet til at angive placering: prøverummene befinder sig et bestemt sted. Sammenlign is med ental: De paskamer is achter de display. — “Prøverummet er bag displayet.” achter betyder “bag” og angiver placering på den anden side af noget. Det kan bruges i mønsteret achter + sted eller ting, for eksempel achter de deur — “bag døren”. die betyder her “den dér” og peger på display. I nederlandsk bruges die med ental af de-ord og med flertal; den tilsvarende form for et entals het-ord er dat. Eksempel: Ik bedoel die display. — “Jeg mener det display dér.” display betyder her “display” eller “udstilling”, altså den genstand som placeringen beskrives i forhold til. Det er et låneord, og i denne sætning står det efter die som et entals de-ord. Sætningen bygges således op: De paskamers er subjektet, zijn siger, hvor subjektet befinder sig, og achter die display angiver placeringen. Hele sætningen betyder derfor: “Prøverummene er bag den udstilling.”