Ik
«Ik» betyder «jeg» og er den talendes personlige pronomen i «Ik heb dit shirt gekocht». Det bruges som subjekt, når man fortæller om noget, man selv har gjort eller vil gøre.
heb
«heb» betyder her «har» og bruges i «Ik heb dit shirt gekocht» til at danne udsagnet om et tidligere køb. I spørgsmålet «Heb je de bon en het kaartje nog?» betyder samme form, at man har eller stadig har noget.
dit
«dit» betyder «denne» eller «dette» og peger her på skjorten i «dit shirt». Det står foran det, man peger på eller identificerer tæt på samtalen.
shirt
«shirt» betyder «skjorte» og er det tøj, kunden vil bytte i dialogen. Ordet kan bruges efter en bestemmelse som «dit shirt» eller «het shirt».
gekocht
«gekocht» betyder «købt» og beskriver i «Ik heb dit shirt gekocht», at skjorten allerede er købt. Det er perfektum participium af «kopen» og bruges her sammen med «heb» om en afsluttet handling.
Het
«Het» betyder «det» i «Het past niet», hvor det henviser til skjorten. Den samme form står som bestemt kendeord i «het shirt» og bruges dér foran selve tøjets navn.
past
«past» betyder her «passer» i betydningen, at tøjet passer på kroppen, som i «Het past niet». Det bruges typisk om tøj eller en størrelse, når man vurderer, om noget passer.
niet
«niet» gør udsagnet negativt i «Het past niet» og betyder «ikke». Det står her sammen med verbet for at sige, at skjorten ikke passer.
je
«je» betyder «du» i «Heb je de bon en het kaartje nog?» og «je helpen». Formen bruges både om den person, man spørger, og den person, man tilbyder at hjælpe.
de
«de» er det bestemte kendeord i «de bon» og «de paskamers», altså «kvitteringen» og «prøverummene». Det står foran bestemte navneord, som samtalen allerede henviser til.
bon
«bon» betyder «kvittering» i «de bon». Det bruges i en butik, når man spørger efter eller viser dokumentation for et køb.
en
«en» betyder «og» og forbinder «de bon» med «het kaartje» i spørgsmålet «Heb je de bon en het kaartje nog?». Det bruges til at føje to ting eller oplysninger sammen.
kaartje
«kaartje» betyder her tøjmærket eller tagget, som stadig sidder sammen med varen. I «het kaartje» henviser ordet til den mærkning, butikken spørger efter ved en returnering eller ombytning.
nog
«nog» betyder «stadig» i «Heb je de bon en het kaartje nog?». Det spørger, om personen fortsat har tingene og ikke har mistet eller fjernet dem.
ze
«ze» betyder «dem» i «Ik heb ze allebei in de tas bewaard» og henviser til kvitteringen og mærket. Det bruges som objekt, når man taler om flere allerede nævnte ting.
allebei
«allebei» betyder «begge» og understreger i «ze allebei», at både kvitteringen og mærket er gemt. Det bruges, når man vil fremhæve, at to nævnte ting begge er omfattet.
in
«in» betyder «i» og angiver i «in de tas», at noget befinder sig inde i tasken. Det bruges her foran stedet eller beholderen, hvor noget er opbevaret.
tas
«tas» betyder «taske» i «de tas». Ordet bruges om den beholder, hvori kunden har gemt kvitteringen og mærket.
bewaard
«bewaard» betyder «gemt» eller «opbevaret» i «Ik heb ze allebei in de tas bewaard». Det er perfektum participium af «bewaren» og viser her, at tingene er blevet beholdt et bestemt sted.
Dan
«Dan» betyder «så» eller «derefter» og forbinder kundens oplysninger med butikkens tilbud i «Dan kan ik je helpen». Det markerer, hvad der følger som konsekvens af den foregående situation.
kan
«kan» betyder «kan» i «kan ik je helpen» og udtrykker mulighed eller evne til at hjælpe. Formen bruges efter «Dan» i spørgsmålsordstillingen og før handlingen, der er mulig.
helpen
«helpen» betyder «hjælpe» i «ik je helpen» og beskriver butikkens tilbud om at hjælpe kunden. Det står efter «kan», hvor den efterfølgende handling står i infinitiv.
om
«om» indleder sammen med «te» infinitivkonstruktionen «om het terug te brengen of te ruilen». Her forbinder det hjælpen med de handlinger, som hjælpen skal bestå i.
terug
«terug» betyder «tilbage» i «het terug te brengen» og viser, at skjorten skal bringes tilbage til butikken. Det bruges sammen med et handlingsverbum, når noget føres tilbage.
te
«te» er infinitivmarkøren i «te brengen» og «te ruilen». Den står her efter «om» og foran de handlinger, som kunden kan få hjælp til.
brengen
«brengen» betyder «bringe» og får i «het terug te brengen» betydningen at bringe varen tilbage, altså returnere den. Det står efter «te» og bruges om den konkrete handling, der kan udføres med skjorten.
of
«of» betyder «eller» og forbinder de to muligheder «terug te brengen» og «te ruilen». Det bruges, når man præsenterer et valg mellem handlinger.
ruilen
«ruilen» betyder «bytte» eller «udveksle» og bruges om at få en anden vare eller størrelse i stedet. I «te ruilen» står det som den anden mulighed over for at bringe varen tilbage.
den
«den» betyder «den» og henviser i «ruilen den» til skjorten, som allerede er nævnt. Det fungerer her som objekt for handlingen at bytte noget.
wil
«wil» betyder «vil» eller «ønsker» i «Ik wil het liever ruilen». Det udtrykker kundens eget ønske og står foran den handling, kunden foretrækker.
liever
«liever» betyder «hellere» og viser i «Ik wil het liever ruilen», at kunden foretrækker ombytning frem for returnering. Det bruges sammen med et ønske eller en handling, man vælger frem for en anden mulighed.
voor
«voor» betyder her «til» i «ruilen voor een grotere maat» og angiver, hvad skjorten skal byttes til. Ved ombytning står det foran den nye vare eller størrelse.
een
«een» betyder «en» eller «et» i «een grotere maat». Det introducerer her en ønsket størrelse, som endnu ikke er identificeret som en bestemt konkret størrelse.
grotere
«grotere» betyder «større» og beskriver i «een grotere maat», at kunden ønsker en størrelse, der er større end den nuværende. Formen står foran «maat» og sammenligner den ønskede størrelse med den, kunden har.
maat
«maat» betyder «størrelse» i «een grotere maat» og «de grotere maat». Det bruges i tøjbutikken til at angive den størrelse, kunden vil have eller prøve.
Dat
«Dat» betyder «det» og henviser i «Dat zou moeten kunnen» til den foreslåede ombytning. Det bruges her som en kort reference til noget, der netop er blevet sagt.
zou
«zou» gør vurderingen mere forsigtig i «Dat zou moeten kunnen» og svarer her til «burde kunne» eller «skulle være muligt». Det bruges, når man giver en forventning eller foreløbig vurdering snarere end en helt sikker bekræftelse.
moeten
«moeten» bidrager i «zou moeten kunnen» med betydningen «burde» eller «skulle». Sammen med «zou» udtrykker det butikkens forventning om, at ombytningen er mulig under den nævnte betingelse.
kunnen
«kunnen» betyder her «kunne» eller «være muligt» i «moeten kunnen». Det står efter «moeten» og beskriver selve muligheden for at gennemføre ombytningen.
als
«als» betyder «hvis» og indleder betingelsen «als het shirt niet gedragen is». Det bruges til at angive, hvad der skal være tilfældet, for at ombytningen kan lade sig gøre.
gedragen
«gedragen» betyder «båret» eller «brugt» i «niet gedragen is». Her beskriver det skjortens tilstand: den må ikke have været brugt, hvis ombytningen skal være mulig.
is
«is» betyder «er» i «het shirt niet gedragen is» og beskriver skjortens tilstand i betingelsen. Det står sidst i ledsætningen, fordi «als» indleder denne del af sætningen.
Waar
«Waar» betyder «hvor» og indleder spørgsmålet «Waar kan ik de grotere maat passen?». Det bruges, når man spørger efter et sted eller en placering.
passen
«passen» betyder her «prøve» i forbindelse med tøj, som i «de grotere maat passen». Det står efter «kan» og bruges, når man vil finde ud af, om en størrelse passer ved at tage tøjet på.
paskamers
«paskamers» betyder «prøverum» i «De paskamers». Det er stedet i butikken, hvor kunden kan «de grotere maat passen».
zijn
«zijn» betyder «er» i «De paskamers zijn achter die display» og beskriver prøverummenes placering. Det bruges her efter subjektet «De paskamers» for at angive, hvor de befinder sig.
achter
«achter» betyder «bag» eller «bagved» i «achter die display». Det angiver placeringen af prøverummene i forhold til butikkens display.
die
«die» betyder «den dér» eller «det dér» og peger i «die display» på et bestemt display, som den anden person kan se. Det bruges foran et navneord, når man udpeger eller identificerer noget bestemt.
display
«display» betyder «display» eller «udstilling» i «die display». Her henviser det til den synlige udstilling i butikken, som bruges som stedangivelse for prøverummene.